Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 160:

Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen. (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.).

Af børne- og socialministeren (Mai Mercado).

(Fremsættelse 28.02.2018).

Den første i rækken, der skal have ordet her, er hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Alle børn fortjener en god start på livet, og derfor er vores daginstitutioner en af velfærdssamfundets allervigtigste grundstene.

I Socialdemokratiet er vi glade for, at det sidste år lykkedes at indgå en bred aftale om vores dagtilbud. Det er vigtigt med bred politisk opbakning til de institutioner, der danner rammen om så store dele af vores børns liv. Aftalen bygger på et børnesyn, hvor børn får lov til at være børn uden at miste fokus på, hvor vigtige de første år af ens barns liv er. Derfor er vi også meget glade for den nye pædagogiske læreplan, der giver dagtilbuddene en stærk ramme at arbejde inden for og et godt afsæt for at give børnene en god hverdag.

Vi er glade for, at aktørerne – ikke mindst vores dygtige pædagogiske personale – har været så involveret i udviklingen af den nye læreplan, og det er helt afgørende for, at de store ambitioner bliver ført ud i livet. For Socialdemokratiet er det helt afgørende, at der bliver mere tid og overskud til det vigtigste i vores dagtilbud, nemlig børnene. Det kræver, at vi gør op med detailstyringen og giver ledere og medarbejdere mere frihed. Afbureaukratisering bliver der altid talt meget om, men det kniber ofte med at sætte handling bag ordene, men med denne aftale har vi derfor bevæget os ind på en ny vej.

Vi skriver helt tydeligt, at det er den pædagogiske læreplan, som dagtilbuddene skal tilrettelægge deres arbejde efter og leve op til – hverken mere eller mindre. Det betyder ikke bare, at tidligere mål og koncepter bliver erstattet af den nye læreplan, men også at forvaltningerne rundtomkring som udgangspunkt ikke kan begynde at pålægge institutionerne alt mulig andet. Så vidt jeg ved, er det første gang, vi ikke bare skriver, hvad kommunerne skal, men også hvad de ikke skal, i den her type af lovgivning. Om det bliver sådan i virkeligheden, agter vi at følge meget tæt.

Når vi taler om mere tid til børnene, kommer vi heller ikke uden om, at antallet af hænder naturligvis spiller en rolle. Mange steder er institutionerne pressede, ikke mindst fordi regeringens økonomiske politik bygger på en underfinansiering af den kommunale velfærd. Det problem løser vi ikke med denne aftale, men vi vil alligevel kvittere for, at regeringen vælger at udmønte en stor del af de afsatte midler til sociale normeringer. Ekstra pædagoger til de mest udsatte børn er det helt rigtige sted at prioritere, hvis vi ønsker at gøre op med den sociale ulighed og give alle børn en fair chance.

Den nye lov indeholder desuden en række nye elementer, som vi hilser velkommen. Det gælder i forhold til kravene til de private dagtilbud, der i høj grad skal leve op til de forventninger, vi også har til de offentlige tilbud, ligesom der gøres forsøg på at sikre mere fleksibilitet for landets børnefamilier, herunder muligheden for deltidsplads til forældre på barsel og kombinationstilbud for forældre med skæve arbejdstider. Vi er selvfølgelig meget optaget af, at alle mennesker uanset deres job kan få både familie- og arbejdsliv til at gå op, og derfor er vi også spændt på at følge, hvordan de nye muligheder kommer til at fungere i praksis.

Samlet set står vi i dag med et godt forslag til en ny dagtilbudslov, som Socialdemokratiet naturligvis støtter. Der bliver taget flere skridt i den rigtige retning, men det ændrer dog ikke ved, at der stadig er meget tilbage at ønske, særligt i forhold til de mest udsatte børn og regeringens økonomiske politik, der gør det meget svært at sikre hænder og tid nok i landets daginstitutioner.

Lad mig lige til sidst nævne i en lille parentes, at vi har et udestående. Det at være dagplejer skal være en beskyttet titel, og det vil vi folde ud under udvalgsarbejdet, som følger. Forældre skal have tryghed for, at de får passet deres børn af faglært personale. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Næste taler er ordføreren for Dansk Folkeparti, fru Pernille Bendixen. Værsgo.

Tak for det, formand. For mig er det en stor glæde at stå her i dag. Jeg har simpelt hen glædet mig rigtig meget til, at vi skulle førstebehandle det her forslag, L 160, og jeg er sikkert heller ikke den eneste, der har ventet utålmodigt på den her dag.

De nye pædagogiske læreplaner er ventet med glæde og længsel ude blandt alle dem, som til hverdag arbejder med børnene, og jeg er sikker på, at de ikke kan vente med at komme i gang med arbejdet. Det at skabe læringsmiljøer omkring børnene, uden at det hele tiden er bundet op i søjler og emner, men hvor det bliver mere flydende, i forhold til hvad det er, man skal arbejde med, tror jeg bliver rigtig godt for personalet. Samtidig bringer vi jo dokumentationskravet ned og gør det væsentlig mindre, og det har helt klart været et ønske ude blandt personalet.

Noget af det bedste ved de pædagogiske læreplaner er, at legen får en værdi i sig selv. I mange år har man haft en skoleagtig tilgang til børn i dagtilbud, og det ændrer vi jo lidt på nu, hvor man også værdsætter det at lege og lege frit, uden at der er voksenopsyn hele tiden. De nye pædagogiske læreplaner sætter også en god ramme for, hvad det er for en pædagogik, der skal arbejdes med; det bliver mere ens i alle landets kommuner. Det tror vi på er rigtig sundt.

Dansk Folkeparti gjorde ved forhandlingerne opmærksom på, at de gamle læreplaner ikke i tilstrækkelig grad understøttede de 0-2-årige, og det har vi forsøgt at hegne ind ved at få lavet nogle digitale læringsting, man kan hente ned, som man som pædagog kan lade sig inspirere af, da det er mere målrettet de 0-2-årige. Der har ikke været opbakning til, at man lavede en særskilt læreplan for de 0-2-årige.

For Dansk Folkeparti var det meget, meget vigtigt, at nogle af de afsatte midler gik til uddannelse af dagplejerne, og det blev anerkendt ved forhandlingerne. Så nu står vi her historisk og kan give uddannelse til dagplejerne; det er ikke bare et kursus, som i øvrigt ikke bliver anerkendt ved de øvrige pædagoger. Jeg synes, at det er rigtig godt, at vi her fra Folketinget kan anerkende det gode arbejde, som dagplejerne gør hver eneste dag.

For Dansk Folkeparti var det også rigtig vigtigt, at vi fik sat nogle penge af til førstehjælp. Normalt er det en kommunal opgave at give førstehjælp, men kommunerne har ikke været gode nok til at prioritere det, og derfor har vi ønsket, at vi fra Folketingets side giver kommunerne det signal, at førstehjælp til pædagogerne er noget, de skal prioritere, og det er rigtig, rigtig vigtigt.

Vi er rigtig glade over, at den her aftale også fylder det tomrum ud, der kan opstå, når et barn er i en SFO, sådan at en SFO ikke bare bliver en opbevaringsmulighed, men at der rent faktisk også sker en læring derude, mens barnet er i SFO.

Ligeledes glæder vi os rigtig meget over, at der nu skal være det samme tilsyn hos de private passere, som der er i den kommunale dagpleje. Det har været et stort ønske fra de private passere, og jeg synes, at det er rigtig godt og vigtigt, og det hæver også kvaliteten ude hos de private passere.

Det er derimod rigtig problematisk, at mange private passere kalder sig dagplejere, for det er de ikke i lovens forstand. Vi vil ligeledes i udvalgsbehandlingen forsøge at få ændret på det, fordi vi synes, at det er rigtig vigtigt, at der er et klart skel, så både forældre, men også kommuner kan skelne imellem, om det er en privat passer eller en privat dagpleje, vi har at gøre med. Vi har fået skrevet ind i aftalen, at der skal vejledes om forskellen, men titlen dagplejer hører ikke til hos en privat passer.

For Dansk Folkeparti har det også været rigtig vigtigt, at forældre kan ønske et bestemt pasningstilbud, og at de kan bevare den mulighed, også selv om de får tilbudt noget andet gennem pasningsgarantien. Det kan være rigtig vigtigt, at man får lov at have den samme dagplejer eller en bestemt paddehatteafdeling, fordi storebror eller storesøster har gået der, og vi synes, at det er rigtig vigtigt, at forældrene nu får den mulighed.

Der har også været et ønske om, at forældre i bl.a. paddehatte har mulighed for også at være i en bestyrelse, og det får vi også med den her aftale. Det er selvfølgelig vigtigt, at de forældre, der har lyst til at involvere sig i en bestyrelse, også får muligheden for det.

Ligeledes skal der være mere fokus på at inddrage forældrene i det daglige arbejde ude i dagtilbuddene, og her synes vi, at det er rigtig godt, at man også skal drøfte børns ferie. Vi skal tænke på, at det at være i pasningstilbud tilsvarer det at gå på arbejde for os voksne, og hvem har lyst til at gå på arbejde hver eneste dag i 3 år. Det er der nok ikke ret mange, der har. Det skal man lige have en snak om, og så kan det selvfølgelig give god mening, at der er nogle børn, der ikke får lov til at holde ferie, men vi synes, at det er lidt vigtigt, at man tænker på, hvor hårdt det faktisk er for børnene at være i dagtilbud hver eneste dag.

Forslaget om kombinationstilbud til forældre med skæve arbejdstider er ikke lige groet i Dansk Folkepartis baghave, ikke fordi vi ikke anerkender problemstillingen, men vi har nogle bekymringer om dem, der skal passe børnene. Hvem er de? Er det nogen, der er dygtige nok, eller er det bare en vennetjeneste, man giver til en veninde, der lige mangler et job? Vi har forsøgt at hegne det ind i behandlingen, og det er også endt et sted, hvor vi godt kan se os selv i det, men vi er glade for, at det skal evalueres, så det vil vi i hvert fald følge tæt. Og helt essentielt er det jo, at man skal tale dansk.

Men alt i alt er det en god dag for os ordførere og for alle vores medarbejdere og ikke mindst for alle de børn, der nu får gavn af alle de gode ting, som vi har forhandlet os frem til. Tak.

Tak til ordføreren. Der er fortsat ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og det er Venstres ordfører, fru Anni Matthiesen. Værsgo.

Tak. Det er en dejlig dag i dag – i hvert fald synes jeg, at det er fantastisk, at vi nu er nået til første behandling af L 160, som jo egentlig skal implementere en aftale fra sidste år om styrkelse af dagtilbuddene.

Det her tog egentlig sin start helt tilbage i sommeren 2015, hvor vi var nogle stykker, der syntes, at nu skulle der også afsættes nogle flere penge til dagtilbuddene, og det er jo så det, vi med førstebehandlingen får taget fat på i dag. Det glæder mig også rigtig meget, at der er bred opbakning til forslaget, for jeg tror egentlig, at vi alle sammen har det på den måde, at vi synes, det er vigtigt, at vi også her på Christiansborg bidrager til, at alle børn får en god start på livet.

Med lovforslaget styrker vi den tidlige indsats, for vi ved, at de første år i barnets liv har en kæmpe betydning for barnets fremtid. Børn har brug for omsorg og nærvær fra de er helt små, og de har brug for at blive stimuleret i en tidlig alder, og de har brug for, at dette foregår i et trygt miljø.

Udover at styrke kvaliteten i dagtilbuddene, øger vi også fleksibiliteten i forhold til børnefamilierne med dette lovforslag, og det glæder mig også rigtig meget. Jeg må sige, at jeg egentlig tror, at de fleste, som selv har børn, også godt kan genkende, at det nogle gange kan være svært at få en travl hverdag til at hænge sammen, og derfor er der også brug for fleksible pasningsmuligheder.

Med dette lovforslag giver vi også en håndsrækning til nogle af de børnefamilier, der kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen. Vi udvider ordningen for det, der kaldes kombinationstilbud, så også forældre med skæve arbejdstider får mulighed for at få en travl hverdag til at fungere. Vi giver også forældrene et øget frit valg, og vi er også med til med dette lovforslag at sætte mere kvalitet ind i den hverdag, der foregår i dagtilbuddene.

Hvis jeg skal fremhæve nogle af de ting, som jeg har kæmpet hårdt for, så vil jeg sige, at det, der glæder mig rigtig meget, er, at leg igen får betydning i dagtilbuddene. Man kan jo godt undre sig over, at det i det hele taget har været ude på et tidspunkt, men heldigvis var vi enige om, at netop leg er vigtigt for børn, og at vi igen skulle have det skrevet med ind i loven.

Så må jeg sige, at noget andet, som jeg også syntes var vigtigt vi fik med, var, at der faktisk bliver sat fokus på motion og bevægelse. I de her tider, hvor vi jo hører om, at rigtig mange kæmper med overvægt, tror jeg også det er vigtigt på det her område at sætte tidligt ind med hjælp til børnene og med vejledning om, at det er en rigtig god idé at bevæge sig i dagligdagen.

Med de ord vil jeg runde af med at sige, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren, som der ikke er korte bemærkninger til lige nu. Vi går til Enhedslistens ordfører, hr. Jakob Sølvhøj. Værsgo.

Tak for det. Forslaget, som vi behandler her, rummer jo en række forskellige forslag i sig, hvorom man for en dels vedkommende kan sige egentlig ikke har nogen indbyrdes sammenhæng. Vi synes i Enhedslisten, at forslaget indeholder en række særdeles positive forslag til ændringer af rammerne for dagtilbuddenes pædagogiske arbejde, mens vi til gengæld ikke er så begejstrede, kan jeg vist godt sige, for forslaget om kombinationstilbud, som angiveligt vil øge antallet af private børnepassere. Vi kan heller ikke støtte det forslag, der ligger, om at åbne for større tilskud til privatinstitutionerne. Og derfor vil jeg godt sige, at vi gerne havde set, at lovforslaget havde været opdelt i flere separate forslag.

Hvad angår ændring af rammerne for det pædagogiske arbejde, vil jeg godt fremhæve forslaget om en ny pædagogisk læreplan – først og fremmest for dens indhold, men også for den måde, hele forslaget er blevet tilvejebragt på. Indholdsmæssigt synes jeg der er grund til at glæde sig over, at der med forslaget er foretaget, hvad jeg opfatter som en ret betydelig kursændring i forhold til den pædagogiske tænkning og retorik – ikke mindst – som har præget politikken på dagtilbudsområdet gennem en længere årrække.

Jeg opfatter det sådan, at man med det her faktisk foretager et klart brud med den førskole- og læringstænkning, der indtil for nylig har været politisk meget dominerende, til fordel for et børnesyn, som fremhæver barndommen som en værdi i sig selv. Det er rigtig godt, at der igen er kommet stærkt fokus på legens betydning, som flere ordførere allerede har fremhævet, og at der udtrykkelig lægges vægt på, at der skal være et klart børneperspektiv, og at børnefællesskaberne har umådelig stor betydning.

Udover indholdet synes jeg samtidig, at der er grund til at fremhæve den arbejdsmetode, der er blevet anvendt ved udarbejdelsen af forslaget til en ny læreplan. Der har, så vidt jeg overhovedet kan vurdere det – jeg har langtfra været med i hele forløbet – i hele den lange proces, der har været frem mod forslaget her, været lagt stor vægt på en aktiv inddragelse og dialog med de forskellige parter på området; ikke alene kommunerne, som vi har oplevet det på andre områder, men også de pædagogiske medarbejderes organisationer og forældrene. Der er blevet brugt tid på at inddrage viden og erfaring fra områdets praktikere, og resultatet er efter min opfattelse blevet derefter. Det er rigtig betryggende, at det i lovbemærkningerne også er præciseret, at staten og kommunerne ikke efterfølgende skal pålægge dagtilbuddene andre tiltag som supplerende læreplaner, mål eller koncepter, som rækker ud over den pædagogiske læreplan.

Udover forslaget om en ny pædagogisk læreplan indeholder lovforslaget flere andre ændringer af loven, som Enhedslisten kan bakke op. Det gælder justeringen af dagtilbudslovens formålsbestemmelse, og det gælder ændringerne i bestemmelserne om forældreindflydelse. Vi synes også, det er godt, at der indføres nye krav til den pædagogiske kvalitet og tilsynet med de private børnepassere, men vi er til gengæld ikke enige i forslaget om, at man åbner for en øget anvendelse af private børnepassere, sådan som der lægges op til i lovforslaget.

Vi synes, det er beklageligt, at private børnepassere, der skal indgå i kombinationstilbud, fritages for de pædagogiske krav og tilsyn, som ellers generelt lægges ud over området, og vi synes, at det havde været meget bedre at tilgodese den fleksibilitet, som vi er enige i der skal være af hensyn til forældrene, ved at kombinere kravet om fleksibilitet med en ordentlig pædagogisk kvalitet ved at udvide åbningstiderne i daginstitutioner og den kommunale dagpleje.

Endelig vil jeg sige, at vi heller ikke kan støtte den del af forslaget, der åbner for en forøgelse af tilskuddet til privatinstitutionerne. Det er ikke den store bevægelse, men vi er bange for, at det er et lille yderligere skub til en privatisering af området.

Som jeg nævnte indledningsvis synes jeg det havde været fornuftigt at dele forslaget op. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det overordnet består af to dele, hvoraf den ene del omhandler det forslag, der skal styrke kvaliteten i dagtilbuddene, og den anden del drejer sig om fleksibiliteten. Jeg vil derfor godt opfordre ministeren til at overveje, om forslaget kan deles op.

Vi kan varmt støtte den del, der handler om den pædagogiske kvalitet og den pædagogiske læreplan, og jeg synes egentlig, at det ville være meget godt over for de mange aktører, der har bidraget positivt og konstruktivt til den her proces, hvis vi kunne sende et samlet signal fra Folketingets partier om, at vi støtter rammerne for det pædagogiske indhold, at vi støtter den måde, man fremover vil gribe hele arbejdet med den pædagogiske læreplan an på. Så kunne vi få delt forslaget op, ville vi være meget tilfredse med det.

Tak til ordføreren. Og der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi fortsætter i talerrækken, og den næste ordfører er fra Liberal Alliance. Fru Laura Lindahl, værsgo.

Tak for det. Jeg tror, vi alle sammen har en fælles ambition om, at vi skal have rigtig gode dagtilbud i Danmark, og med forslaget her giver man de pædagogiske rammer i dagtilbuddene et eftersyn. Man prøver at øge fleksibiliteten for de forældre, som f.eks. har natarbejde, og samtidig er der nogle forslag til nogle fornuftige rettelser i eksisterende lovgivning. F.eks. sørges der for, at når man som kommunalbestyrelse beslutter en ny standard for kommunens dagtilbud, så har de private leverandører 6 måneder til at rette ind. Under de nuværende regler skal private alene leve op til de kriterier, de er godkendt under. Jeg synes, det giver rigtig god mening, at man som kommunalbestyrelse har mulighed for at beslutte, at man ønsker et kvalitetsløft i dagtilbuddene. Og det skal selvfølgelig også gælde for de private leverandører.

Dog er det sådan, at hvis de her kvalitetsløft påfører økonomiske byrder, skal de private leverandører også kompenseres, ligesom de kommunale institutioner bliver kompenseret. Det mener jeg er helt fair, og samlet set støtter Liberal Alliance lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og den næste ordfører, jeg ser i salen, er fru Marlene Borst Hansen fra Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Og jeg skal starte med at sige, at jeg skal hilse fra Alternativet, og at jeg også taler på vegne af dem.

Hver dag bliver næsten alle danske børn afleveret i dagpleje, vuggestue eller børnehave. I sin tid fandt man på dagtilbuddene, for at kvinderne havde et sted at aflevere børnene, så de selv kunne gå på arbejde. Vi går stadig væk på arbejde, men det er jo ikke længere formålet med dagtilbuddene, for det er alt for uambitiøst.

I dag er dagtilbud hverken opbevaring eller pasning. Det er en mulighed for at give en skøn hverdag sammen med andre børn. Det er for børnenes skyld. Vi kunne heller ikke drømme om at sige, at børn bare går i skole, fordi forældrene er på arbejde. Nej, for skolen er jo vigtig i sig selv. Men faktisk lærer børn de vigtigste ting i livet, før de starter i skole. De første måneder og år af vores liv er de mest afgørende. Derfor er det på tide, at vi anerkender dagtilbud på højde med skole. Barndommen og det gode børneliv har en værdi i sig selv. Børnene skal have deres egen lov; det er det vigtigste, vi gør med dagens lovforslag.

Radikale Venstre havde gerne set, at parterne havde været endnu mere ambitiøse i forhold til noget økonomi, og at området havde fået tilført endnu flere penge. Det har vi gjort i vores finanslovsforslag, men selv om det ikke er det, vi gør her i dag, så er der rigtig stor grund til at glæde sig over det lovforslag, som vi førstebehandler nu.

En af de ændringer, som den radikale ordfører Lotte Rod, som deltog i forhandlingerne sidste sommer, har kæmpet rigtig meget for, er ændringen i formålsparagraffen, altså de grundlæggende formuleringer, som alt andet i loven hviler på, og her blev det tilføjet, og jeg citerer:

» For at understrege legens betydning og barndommens værdi i sig selv, hvor der med sidstnævnte blandt andet forstås, at barnets liv her og nu er af central betydning, foreslås det at indskrive i formålsbestemmelsen for dagtilbud, at legen er grundlæggende, og at der skal tages udgangspunkt i et børneperspektiv.«

Legen bliver altså skrevet ind som noget grundlæggende. Det tror jeg ikke den er ret mange steder i verden, og det kan vi godt være stolte af, og jeg tror, der er rigtig mange lande, der vil kigge mod Danmark, når de i fremtiden skal udvikle deres tilbud til børn.

Endelig synes jeg, det er værd at fremhæve måden, som vi har arbejdet på, for at komme frem til det her lovforslag. Det tætte og fortrolige samarbejde, der har været mellem den pædagogiske forskning, de relevante fagforeninger, lederrepræsentanter, kommuner, politikere og andre fagprofessionelle, har simpelt hen været eksemplarisk, og det burde være den måde, som alle store reformer og ændringer blev til på.

For når man sidder sammen i et lokale med så mange forskellige særinteresser og skal blive enige, så er der i virkeligheden kun et, der binder os sammen, og det er børnene. Alle som en sidder med et fokus på børn, og derfor bliver de automatisk det vigtigste, når vi udveksler synspunkter, og jeg tror, at det er en af årsagerne til, at det her lovforslag er blevet så godt.

Så selv om vi fra Radikales side gerne havde set, at man havde tilført dagtilbudsområdet flere penge og havde gjort det ved den her lejlighed, vil vi gerne stadig væk takke ministeren og de øvrige aftalepartier for et rigtig, rigtig godt samarbejde og for, at vi i dag står med en rigtig god dagtilbudslov – vi tillader os at kalde den for børnenes lov – så vi støtter forslaget varmt.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i talerækken, og den næste ordfører er fra SF, og det er fru Trine Torp. Værsgo.

Tak for det. SF's børneordfører er forhindret i at møde i salen i dag, og det er derfor mig, der skal gøre rede for SF's holdning til lovforslaget. Vi er glade for den styrkede pædagogiske læreplan, fordi vi tror på, at den vil øge kvaliteten i vores dagtilbud. I virkeligheden er den styrkede læreplan et skoleeksempel på en god politisk proces, hvor eksperter og fagpersoner sætter sig sammen og bliver enige om et grundlag, der skal gøre hverdagen bedre for en gruppe mennesker – i det her tilfælde børnene. Derfor vil vi gerne rose både den tidligere minister og den nuværende minister, der har inddraget sektoren og lyttet til fagpersoner i udarbejdelsen af det, der nu bliver det nye pædagogiske grundlag, når dygtige voksne skal tage sig af vores børn i fremtidens dagtilbud.

Med den nye styrkede læreplan sender Folketinget et klart signal om, at læringsbegrebet er bredt, og at det hverken kan reduceres til førskoletænkning, eller til hvad der nu er økonomisk godt for samfundet på længere sigt. Tværtimod tager den styrkede pædagogiske læreplan udgangspunkt i tanken om, at børn er børn, og at der er mange måder, børn kan lære på. Det vigtige er ikke, hvor gamle børnene er, det vigtige er ikke, hvor mange flueben de voksne kan sætte i et skema, når de har lavet en aktivitet med børnene. Det vigtige er at få skabt et godt pædagogisk miljø med uddannede voksne, der kan udfordre børnene og få dem til at trives. Med læreplanerne sender vi et klart signal om, at mange af de nuværende koncepter og kommuneredskaber skal skrottes og erstattes med tillid til de ansatte og et fokus på et bredere læringsbegreb, som f.eks. anerkender værdien af den frie leg.

For at intentionerne i den styrkede læreplan kan lykkes, kommer det til at kræve benhårdt arbejde. I alle kommuner bør man gå sammen med sin institutionsleder og sine ansatte og finde ud af, hvordan man sammen får implementeret læreplanerne på en ordentlig måde, og hvordan man får skabt en sund evalueringskultur, hvor alle ansatte tør bruge hinanden på en god måde, når de skal snakke om, hvorvidt de lykkes med målene i læreplanen. BUPL foreslår i deres høringssvar, at man laver et løbende mastertjek, og det synes vi er en god idé i SF.

Derudover vil læreplanerne også kræve, at der er personale nok på stuerne, og at personalet er uddannet. De gode tanker og intentioner i læreplanerne vil aldrig blive til virkelighed, hvis en pædagog står alene med 17 børn, som en undersøgelse fra sidste år viste 3 ud af 4 pædagoger gør. Når de voksne står alene med så mange børn, ender det med at blive ren brandslukning, og alle tanker om at opfylde læreplaner bliver i praksis umulige at opnå. I SF kæmper vi fortsat for minimumsnormeringer, så der er tid nok til det enkelte barn, og så vi ved, at dagtilbuddene er stærke pædagogiske læringsmiljøer og ikke bare opbevaring eller et sted, man placerer børnene, fordi de voksne skal ud på arbejdsmarkedet. Det ville SF også gerne have understreget i formålsparagraffen, altså at daginstitutionerne er til, for at børnene kan udvikle sig og trives. Daginstitutionerne er ikke til for at aflaste forældrene, men ligesom skolen er de til, fordi vi ved, at alle børn fortjener at gå i et stærkt dagtilbud, og fordi vi ved, at det udvikler børnene positivt resten af livet.

En sidste god ting ved de styrkede læreplaner er, at de også gælder for tiden i SFO, inden børnene skal i skole. Det er rigtig godt, at vi får lagt et stærkt pædagogisk indhold ind i den tid, der bliver målet med børnenes tid i den periode, som betyder rigtig meget for børnene, inden de skal starte i 0. klasse.

SF har fra starten været rigtig positiv over for læreplanerne, så når SF ikke var med i dagtilbudsaftalen, skyldtes det først og fremmest, at ministeren ikke ville tillade, at SF kunne få noget ændret i aftalen. Det var et take it or leave it. Derudover er der også dele af aftalen, som SF ikke synes er fornuftige. Det gælder de nye godkendelseskriterier for de private institutioner, som vi også gerne havde set gælde for de allerede eksisterende institutioner. Derudover er vi ikke tilfredse med, at man ikke vil stille de samme krav om pædagogiske læreplaner til de private pasningsordninger.

Endelig mener vi, at den del af lovforslaget, der handler om kombinationstilbud, er en forkert måde at bruge pengene på. KL påpeger også, at ændringerne i kombinationsordningen vil kræve nye arbejdsgange for kommunerne, som skal indhente, vurdere og godkende dokumentation for pasningsbehov, passers danskkundskaber og kendskab til danske værdier m.v. Dette vil i særlig grad belaste kommuner, der har en arbejdsmarkedsstruktur, hvor mange forældre har skæve arbejdstider. Derudover øges kommunernes tilsynsopgave, og ligeledes vil retten til deltidspladser give en øget administrationsopgave til institutioner og forvaltning. KL er bekymret for, at en øget brug af deltidspladser vil skabe et pres på kapaciteten og en ringere kapacitetsudnyttelse, der kan have betydning for den generelle kvalitet. Det er derudover centralt, at bemærkningerne til loven giver den enkelte kommune ret til at fastlægge rammen for kombinationstilbud og for forældrenes anvendelse af deltidspladser. KL vurderer, at dette vil være en betydelig meropgave for kommunerne. Vi frygter altså, at kombinationstilbuddene kan være med til at udhule normeringerne, så den del vil vi stille ændringsforslag til for at få ud.

Samlet set ser vi dog med tilfredshed på forslaget om de styrkede læreplaner og glæder os til et godt samarbejde om at få dem implementeret.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger for nuværende, så vi fortsætter i talerrækken, og det er så hr. Orla Østerby fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Lovforslag L 160 er jo en ændring af dagtilbudsloven, men først og fremmest er det en styrkelse af kvaliteten i dagtilbuddene og en øget fleksibilitet og et frit valg for forældrene. Med dagtilbudsaftalen afsatte vi 165 mio. kr. til et stort kompetenceløft med fokus på at styrke læreplanerne. Dagplejere og ledere og faglige fyrtårne får diplommoduler eller læringsforløb, som skal gøre dem i stand til at løfte opgaven. Det er jo meget vigtigt, at vi her afsætter midler, der gør, at vi sætter handling bag at kunne styrke kvaliteten, for de børn, vi taler om her, er jo børn over det ganske land, som har brug for at få en god start i livet. Kvaliteten styrkes i dagtilbuddene ved bl.a. at fastsætte nye lovgivningsmæssige rammer for de pædagogiske læreplaner. De nye rammer skal skabe en fælles retning for dagtilbuddene, så man i udgangspunktet arbejder i trygge og stimulerende pædagogiske læringsmiljøer for alle børn.

For at øge fleksibiliteten for forældre foreslås det bl.a., at forældre, som holder barselsorlov, får mulighed for at få en deltidsplads på 30 timer om ugen i dagtilbud til børn i husstanden. Forældre med skæve arbejdstider får bedre muligheder for at få passet deres børn uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstider. Der gives mulighed for et kombineringstilbud, og det gør, at de får en større fleksibilitet, og det er jo det, som det også har været søgt at få ind i selve lovforslaget.

Samlet set er det her en styrkelse af dagtilbuddene i Danmark. Det hæver kvaliteten, det er et trin op ad stigen, og det kan vi alle sammen være stolte af. Det giver mulighed for, at vi kan sikre os, at vi får et endnu bedre miljø for børnene i vores institutioner.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi er klar til at give ordet til børne- og socialministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Først og fremmest tak for den meget, meget positive modtagelse af lovforslaget i dag. Også tak for det forløb, der har været undervejs. Det er meget flotte ord, der er blevet hæftet på det. Det er en politisk aftale, som udmønter 585 mio. kr. om året, hvormed vi styrker dagtilbuddene markant, herunder kvaliteten i dagtilbuddene. Alle børn, inklusive de børn, som ikke har den bedste bagage med i rygsækken, skal trives og lære i dagtilbuddene, og vi ved, at de første 1.000 dage er de allervigtigste.

Alle børn skal hver dag opleve et trygt læringsmiljø, hvor barnet er en del af et børnefællesskab, hvor der er plads til leg, og hvor barnet lykkes med noget. Alle børn skal opleve at blive lyttet til og at lytte til andre, opleve selv at kunne tage en flyverdragt på eller at turde klatre op på den højeste træstamme ude på legepladsen. Derfor styrker vi rammen for den pædagogiske læreplan i dagtilbuddet; den er udviklet i tæt samarbejde med videnspersoner og praktikere for at sikre, at den giver mening og svarer til de udfordringer, der er.

Jeg noterer mig også, at rigtig mange af partierne i dag hæfter sig ved den gode proces, der har været, og jeg får bare lyst til at give det et par ord med på vejen og sige: Tænk sig, at dengang man indførte de pædagogiske læreplaner, altså tilbage i 00'erne, skete det jo faktisk med ret så stor en modstand! Så det er ret fantastisk at være nået dertil, hvor vi nu på den måde oplever et stærkt sammenhold på tværs om at få styrket den pædagogiske læreplan.

Vi har også justeret formålet med dagtilbuddene, så det står helt klart, at leg er grundlæggende i det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddene, og det er blevet nævnt af flere her i dag, bl.a. af Dansk Folkeparti og De Radikale.

Herudover indfører vi en række nye tilbud, som skal øge fleksibiliteten og valgfriheden for forældre, og det er noget, som også blev nævnt af både Venstre og Liberal Alliance. Forældrene i Danmark skal have en mindre presset hverdag og større mulighed for at kunne vælge de tilbud, som passer til netop deres familie, og der foreslår vi bl.a., at forældre får ret til at ønske at stå på venteliste til lige præcis det tilbud, som forældre ønsker til deres barn.

Dertil kommer, at også forældre på barsel får mulighed for at vælge et 30-timersdagtilbud til søskende mod en reduceret forældrebetaling, så familien får mulighed for at få mere tid sammen.

Endelig får også forældre, som arbejder uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid – altså, hvis forældrene har skæve arbejdstider – ret til et kombinationstilbud, så det bliver lettere for dem at få passet deres børn om aftenen, om natten og i weekenderne. Årsagen er kort og godt, at familier er forskellige, de har forskellige behov.

Jeg glæder mig til udvalgsbehandlingen, og jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, som udvalget måtte ønske at få belyst under udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren. Der er umiddelbart ikke nogen spørgsmål her i salen, men det kan være, at de kommer under udvalgsarbejdet.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.