Skatteudvalget 2017-18
L 16
Offentligt
1825140_0001.png
29. november 2017
J.nr. 2017 - 3772
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 16 - Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige
andre love. (Målretning af aldersopsparing og regulering af fejlagtige pensionsindbetalin-
ger).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 13. november 2017. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvad det betyder det for lavtlønnede enlige forsørgeres rådighedsbeløb, at indskud på aldersopsparing modregnes i de offentlige ydelser, til skatteministeren
1825140_0002.png
Spørgsmål
Lavtlønnede enlige forsørgere får typisk tilskud til daginstitutionsbetaling og eventuelt bo-
ligsikring. Hvad betyder det for deres rådighedsbeløb, at indskud på aldersopsparing
modregnes i de offentlige ydelser?
Svar
En eventuel påvirkning af rådighedsbeløbet på indbetalingstidspunktet afhænger ikke kun
af størrelsen af indbetalingen til aldersopsparing, men også af en række andre forhold,
herunder i hvilket omfang den enkelte enlige forsørgers tilskud og boligsikring i forvejen
er aftrappet. Derudover kan indskud på aldersopsparing kun påvirke rådighedsbeløbet på
indbetalingstidspunktet, i det omfang indbetalingen træder i stedet for indbetalinger til en
fradragsberettiget pensionsordning.
Enlige forsørgere, der modtager tilskud til daginstitutionsbetaling og evt. boligsikring, vil
typisk have mere end 5 år til folkepensionsalderen, og vil dermed højst kunne indbetale
5.100 kr. om året til aldersopsparing. En indbetaling på aldersopsparing
i stedet for en
tilsvarende fradragsberettiget indbetaling til ratepension eller livrente - vil for de pågæl-
dende derfor umiddelbart have en forholdsmæssigt begrænset effekt på rådighedsbeløbet.
Det giver i øvrigt ikke et retvisende billede af virkningerne af at indskyde på aldersopspa-
ring alene at inddrage vilkårene på indbetalingstidspunktet. Set over det samlede livsfor-
løb vil omfanget af indkomstaftrapning af offentlige ydelser således typisk være væsentligt
større på udbetalingstidspunktet end på indbetalingstidspunktet.
Der henvises i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 10.
Side 2 af 2