Skatteudvalget 2017-18
L 16
Offentligt
1826566_0001.png
30. november 2017
J.nr. 2017 - 3772
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 16 - Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige
andre love. (Målretning af aldersopsparing og regulering af fejlagtige pensionsindbetalin-
ger).
Hermed sendes supplerende svar på spørgsmål nr. 3 af 13. november 2017. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
L 16 - 2017-18 - Supplerende svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvor meget folkepensionisten mister i pensionstillæg om året på, at den beskæftigede partner indbetaler f.eks. 35.000 kr. før skat til aldersopsparing, til skatteministeren
1826566_0002.png
Spørgsmål
Mange beskæftigede, som har mindre end fem år til folkepensionen, er gift med eller bor
sammen med en partner, som er et par år ældre, og dermed folkepensionist. Hvor meget
mister folkepensionisten i pensionstillæg om året på, at den beskæftigede partner indbeta-
ler f.eks. 35.000 kr. før skat til aldersopsparing?
Svar
I det svar, som jeg sendte til udvalget den 29. november 2017, var der ved en fejl ikke
taget højde for, at ægtefællens/samleverens indtægter ved aftrapningen af pensionstillæg-
get i eksemplet nedsættes med halvdelen af indtægten op til 222.800 kr., svarende til et
fradrag på op til 111.400 kr. Fejlen indebar, at pensionstillægget i eksemplet var fuldt
aftrappet, og at den forudsatte omlægning til aldersopsparing derfor ikke reducerer pensi-
onstillægget. Når fradraget inkluderes i beregningen, vil omlægningen i eksemplet reduce-
re pensionstillægget.
På den baggrund sender jeg hermed nedenfor et revideret svar, hvor fradraget på op til
111.400 kr. er medregnet. Jeg beklager fejlen.
”Hvor meget pensionisten mister i pensionstillæg, ved at den beskæftigede partner om-
lægger 35.000 kr. fra en fradragsberettiget ordning til en skattepligtig aldersopsparing,
afhænger af parrets beregnede husstandsindkomst.
I tilfældet, hvor en pensionist uden anden indkomst end folkepensionen er
gift/samlevende med en ikke-pensionist, fradrages halvdelen af ægtefællens/samleverens
indtægter efter AM-bidrag op til 222.800 kr. i 2018. Indtægt derover indgår fuldt ud i
beregningen. Folkepensionens pensionstillæg på knap 40.000 kr. nedsættes herefter med
32 pct. af det fælles indkomstgrundlag efter et fradrag på 142.800 kr. Pensionstillægget
aftrappes dermed i intervallet for ægtefællens/samleverens indkomst (efter AM-bidrag)
mellem 254.200 - 379.200 kr.
Med en bidragsprocent på 12 svarer en pensionsindbetaling på 35.000 kr. til en lønind-
komst på ca. 291.700 kr., svarende til ca. 268.400 kr. efter AM-bidrag. I så fald vil omlæg-
ningen på 35.000 kr. fra en fradragsberettiget ordning til aldersopsparing reducere pensi-
onstillægget med 11.200 kr. før skat, svarende til ca. 6.950 kr. efter skat.”
Side 2 af 2