L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om talepapir fra samrådet den 15. december 2017 om samrådsspørgsmål D og E, til finansministeren, kopi til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
L 16
Offentligt

1. Talepapir

Samrådsspørgsmål D og E

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål D og E den 15. december 2017 vedrøren-

de L 16.

Det talte ord gælder.

15. december 2017

Samrådsspørgsmål D

Ministeren har tidligere udtalt: ”Det er HK’ere på mindsteløn

og LO-arbejdere, som er de grupper, der får mest ud af afta-

len. ”Får det reviderede svar fra Skatteministeriet på spørgs-

mål 10, hvor der anvendes korrekte regler for aftrapning af

pensionstillægget, ministeren til at ændre sin vurdering af,

hvem der får mest ud af ordningen?

Samrådsspørgsmål E

Anerkender ministeren, at de regneeksempler, der er blevet

anvendt i forbindelse med præsentation af pensionsaftalen

–

herunder på regeringen.dk

–

ikke er retvisende, idet der ikke

var taget højde for, at op imod 1/5 af de lønmodtagere, der

har mindre end fem år til folkepensionsalderen, vil blive

modregnet i forskellige offentlige ydelser?

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om talepapir fra samrådet den 15. december 2017 om samrådsspørgsmål D og E, til finansministeren, kopi til skatteministeren

Side 2 af 7

Svar:

[Indledning]



Tak for ordet.



Regeringen har en klar målsætning om at det bedre skal

kunne betale sig at spare op til pension.



Det skal være slut med, at man sidst i arbejdslivet kan op-

leve en meget høj effektiv beskatning af pensionsindbeta-

linger. Kilden til denne høje effektive beskatning er ind-

komstmodregning af pensionsydelser på udbetalingstids-

punktet.



Det er derfor vi med Lovforslag nr. L 16 foreslår, at mål-

rette aldersopsparingen til sidst i arbejdslivet.



Den enkelte står over for samspilsproblemet, hvis

fradrags-

berettiget

pensionsopsparing er mindre attraktiv end opspa-

ring uden for pensionssystemet.



Aldersopsparing er dog som udgangspunkt altid skatte-

mæssigt begunstiget sammenlignet med opsparing uden

for pensionssystemet.



Det skyldes, at hverken indbetalinger til aldersopsparing

eller opsparing uden for pensionssystemet udskyder even-

tuel indkomstaftrapning til udbetalingstidspunktet. I denne

henseende er de to opsparingsformer således sidestillet. Til

gengæld beskattes afkastet på en aldersopsparing med den

relativt lave pensionsafkastskat (PAL-skat).



Muligheden for at indbetale op til 50.000 kr. på en alders-

opsparing fra 5 år før folkepensionsalderen løser derfor

L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om talepapir fra samrådet den 15. december 2017 om samrådsspørgsmål D og E, til finansministeren, kopi til skatteministeren

Side 3 af 7

reelt samspilsproblemet for alle der har et samspilsproblem

sidst i arbejdslivet.



Det er dog ikke

alle,

der har et samspilsproblem sidst i ar-

bejdslivet. Derfor vil det for nogle være en fordel (fortsat)

at indbetale til fradragsberettigede ordninger fremfor al-

dersopsparing.



Det kan fx være tilfældet, hvis indkomstmodregning på

indbetalingstidspunktet (evt. via ægtefællen) er større end

den indkomstmodregning, der er udsigt til på udbetalings-

tidspunktet.



Men det er netop et udtryk for, at disse grupper ikke er

omfattet af samspilsproblemet. Hvis fradragsberettiget op-

sparing er mere attraktiv end aldersopsparing, vil den nem-

lig også være mere attraktiv end opsparing uden for pensi-

onssystemet.



Man kan altså faktisk sige, at de har

en ”samspilsgevinst”.

Ved indbetaling til fradragsberettigede ordninger kan de

nemlig udskyde indkomstmodregningen til et tidspunkt i

livet, hvor denne er lavere. Den mulighed vil fortsat eksi-

stere.



Muligheden for omlægning til aldersopsparing er altså en

målrettet og attraktiv løsning for de store grupper af be-

skæftigede, der rent faktisk har et samspilsproblem.



…

og de personer, der faktisk har et samspilsproblem, til-

hører som udgangspunkt lav- og mellemindkomstgrupper,

der ikke betaler topskat.



Finansministeriet har vurderet, at for mindst 90 pct. af de

beskæftigede ikke-topskatteydere vil aldersopsparing være

L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om talepapir fra samrådet den 15. december 2017 om samrådsspørgsmål D og E, til finansministeren, kopi til skatteministeren

Side 4 af 7

en attraktiv ordning, givet de kan se frem til aftrapning af

offentlige pensionsydelser.

[Spm. D

–

om hvilke grupper, der har mest gavn af

aldersopsparing]



I samrådsspørgsmål D spørges der til, om besvarelsen af

spørgsmål 10 (vedr. L 16) giver anledning til en ny vurde-

ring af, hvilke grupper der vil have mest gavn af

aftalen om

flere år på arbejdsmarkedet.



Hertil er svaret nej.



Det er fortsat vores helt klare vurdering, at det er personer

med lav- og mellemindkomster,

som fx HK’eren på mind-

steløn og LO-arbejdere, der har den største økonomiske

tilskyndelse til at indbetale til en aldersopsparing i stedet

for at anvende fradragsberettigede ordninger…



…

for det er disse grupper, der fortrinsvis har et samspils-

problem. Og det problem får vi med L16 løst sidst i ar-

bejdslivet.



Men det er som nævnt ikke alle med lav- og mellemind-

komster, der har et samspilsproblem…

og derfor heller ik-

ke alle, der nødvendigvis har en økonomisk fordel ved at

anvende aldersopsparing i stedet for at indbetale til fra-

dragsberettigede ordninger.



Men for langt de fleste beskæftigede, der ikke betaler top-

skat, er aldersopsparing en attraktiv ordning. Det betyder,

at de kan undgå samspilsproblemet i de sidste 5 år op til

folkepensionsalderen.

L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om talepapir fra samrådet den 15. december 2017 om samrådsspørgsmål D og E, til finansministeren, kopi til skatteministeren

Side 5 af 7

[Spm. E

–

om de regneeksempler der blev lavet i

forbindelse med altalens indgåelse]



Det andet spørgsmål vedrører de regneeksempler, vi udar-

bejdede i forbindelse med præsentationen af aftalen om

senere tilbagetrækning før sommerferien.



På Finansministeriets hjemmeside og på regeringen.dk of-

fentliggjort vi den 22. juni 2017 notatet

Virkning på disponi-

bel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under

nye lofter

–

typeeksempler.



Notatet viser virkningen på den disponible indkomst som

pensionist for fire stiliserede persontyper, der alle er enlige

uden børn.



Disse stiliserede familietyper er ikke berørt af modregning

af offentlige ydelser på indbetalingstidspunktet

–

blandt

andet fordi der ikke optræder en samlever/ægtefælle, hvor

omlægning til aldersopsparing ville kunne reducere pensi-

onstillægget.



I de konkrete typeeksempler var den kontante gevinst

størst for en LO-arbejder. Denne type kunne øge sin di-

sponible indkomst i den tredje alder med 12.300 kr. om

året ved omlægning til aldersopsparing gennem hele ar-

bejdslivet.



For en HK’er på mindsteløn er der udsigt til en stigning i

den disponible indkomst på 9.800 kr. Det svarer til en re-

duktion i beskatningen af pensionsudbetalingerne på 13

pct.-point.

L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om talepapir fra samrådet den 15. december 2017 om samrådsspørgsmål D og E, til finansministeren, kopi til skatteministeren

Side 6 af 7



Alle eksemplerne forudsætter, at størrelsen på pensions-

indbetalingerne (før skat) og den disponible indkomst i ar-

bejdslivet er uændret. Man skal altså ikke indbetale mere til

pension, end man plejer, for at få gevinsten ved aldersop-

sparing.



Det fremgik klart, at der var tale om

illustrationer

af gevin-

sten ved at undgå samspilsproblemet for stiliserede typer

med forskellige indkomstniveauer og indbetalingsprocen-

ter.



Jeg synes det er nogle velvalgte typeeksempler og anerken-

der derfor ikke, at de skulle være misvisende.



Der kan konstrueres typeeksempler på ikke-

topskatteydere, som set over hele livet ikke vil opnå en ge-

vinst ved omlægning til aldersopsparing.



Det kan fx være på grund af modregning af pensionstillæg

hos ægtefælle ved omlægning til aldersopsparing.



Men disse personer har jo netop ikke et samspilsproblem

og tilhører et mindretal blandt dem, der sparer op til pen-

sion. Og de vil derfor ikke være velegnede typeeksempler

til at illustrere virkningen af en aftale, der netop skal for-

bedre vilkårene for den langt større gruppe af ikke-

topskatteydere, der har et samspilsproblem.

[Afrunding]



Med L 16 får vi løst samspilsproblemet sidst i arbejdslivet

–

for personer der har et samspilsproblem.

L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om talepapir fra samrådet den 15. december 2017 om samrådsspørgsmål D og E, til finansministeren, kopi til skatteministeren

Side 7 af 7



Regeringen og Dansk Folkeparti i forbindelse med

Aftale

om flere år på arbejdsmarkedet

også afsat en pulje til at indføre

et ekstra skattefradrag for indbetalinger til fradragsberetti-

gede pensionsordninger. Det skal bidrage til at håndtere

samspilsproblemet tidligere i arbejdslivet.



Dette fradrag indgår i de aktuelle forhandlinger om Jobre-

formens fase II.