L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke indkomstgrupper der får mest gavn af den løsning på samspilsproblematikken, der vil blive indført, hvis lovforslaget vedtages, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
L 16
Offentligt

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning

til aldersopsparing under nye lofter

–

typeeksempler

22. juni 2017

Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for

stiliserede typeeksempler, såfremt der omlægges fradragsberettiget arbejdsmar-

kedspension mod aldersopsparing under de nye lofter, som regeringen og Dansk

Folkeparti er blevet enige om med

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet.

Tabel 1

Virkning på disponible indkomster (før udgifter til bolig) som pensionist for stiliserede persontyper ved

omlægning af fradragsberettiget arbejdsmarkedspension til aldersopsparing

HK’er

Ændring i disponibel indkomst (2017-niveau)

Ved omlægning under ny model

9.800

12.300

11.800

-200

LO-arbejder

Funktionær

Direktør

Anm.: Se bilag for beskrivelse af forudsætninger.

Kilde: Lovmodellens familietypemodel og egne beregninger.

Omlægningerne er foretaget således, at den disponible indkomst i arbejdslivet

(efter indbetaling til aldersopsparing) er upåvirket. Der er således ikke forudsat

øget samlet opsparingsomfang i løbet af arbejdslivet, og det er kun som pensio-

nist, at forbrugsmulighederne påvirkes.

Stigningerne i disponibel indkomst som pensionist er i samme størrelsesorden for

tre af de viste stiliserede typeeksempler, som primært adskiller sig med hensyn til

indkomstniveau og pensionsindbetalinger i arbejdslivet. Den disponible indkomst

som pensionist er omtrent uændret for persontypen med højest indkomst og pen-

sionsindbetalinger (”direktøren”). Dette hænger sammen med, at denne type er

topskatteyder i arbejdslivet, og at denne type i udgangspunktet har så store pensi-

onsudbetalinger som pensionist, at de offentlige pensionsydelser er fuldt aftrap-

pet. Resultaterne og forudsætningerne for beregningen er beskrevet nærmere i

bilaget.

L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke indkomstgrupper der får mest gavn af den løsning på samspilsproblematikken, der vil blive indført, hvis lovforslaget vedtages, til skatteministeren

Side 2 af 5

Bilag: Målretning af aldersopsparingen

–

typeeksempler

Regeringen og Dansk Folkeparti har med

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

aftalt

at målrette aldersopsparingen således, at der med forslaget gives mulighed for

årligt at indbetale op til 50.000 kr. efter skat (i 2017-niveau, fuldt indfaset i 2023)

på en aldersopsparingsordning for personer med 5 år eller mindre til folkepensi-

onsalderen. Dette vil være tilstrækkeligt til, at der kan omlægges fradragsberettige-

de pensionsindbetalinger for ca. 19 pct. af indkomsten for personer, der ligger

under topskattegrænsen.

Det vil for de fleste, som ikke betaler topskat, betyde, at

den samlede pensionsindbetaling i årene umiddelbart før folkepensionsalderen

kan foretages på aldersopsparing. Da udbetalinger fra aldersopsparing ikke indgår

i grundlaget for indkomstaftrapning af fx folkepensionens pensionstillæg, supple-

rende pensionsydelse (ældrecheck) eller boligydelse, vil dette løse samspilsproble-

met i disse år. For personer, der har mere end 5 år til folkepensionsalderen, kan

der maksimalt indbetales 5.000 kr. efter skat årligt til aldersopsparing.

Med ændringerne i reglerne for aldersopsparing målrettes ordningen i højere grad

den pensionsopsparing, der foretages sidst i arbejdslivet. Dermed sikres tilskyn-

delsen til pensionsopsparing i den del af arbejdslivet, hvor samspilsproblemet for

fradragsberettigede pensionsordninger er størst, og hvor manglende tilskyndelse til

pensionsopsparing kan bidrage til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Sam-

tidig sikrer muligheden for at opspare 5.000 kr. efter skat gennem hele livsforlø-

bet, at personer med lav indkomst vil kunne indbetale en relativt stor andel af den

samlede pensionsopsparing på en ordning uden indkomstaftrapning af folkepen-

sionen. Det sikrer et højere afkast af pensionsopsparingen.

Virkninger på disponibel indkomst af omlægning

Dette notat illustrerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist ved

maksimal omlægning fra fradragsberettigede pensionsindbetalinger til aldersop-

sparing under de nye lofter. I de viste stiliserede typeeksempler er det forudsat, at

lofterne gælder igennem hele typepersonernes arbejdsliv. Det er således den lang-

sigtede virkning, der illustreres. Personer, som på nuværende tidspunkt er midt i

arbejdslivet, vil i sagens natur kun kunne udnytte muligheden for omlægning til

aldersopsparing i en kortere periode.

I beregningerne er der taget udgangspunkt i fire persontyper: én HK’er på mind-

steløn, én LO-arbejder, én funktionær og én direktør. Der er antaget følgende

årlige lønindkomster for persontyperne:

HK’eren 212.647 kr., LO’eren 351.650

kr., funktionæren 508.752 kr. og direktøren 1.017.505 kr.

Omlægning fra fradragsberettiget pensionsopsparing til den skattepligtige aldersopsparing betyder, at den

skattepligtige indkomst stiger for en given samlet løn- og pensionsindkomst. De 19 pct. gælder for personer,

der også efter omlægningen ikke er topskatteydere.

Disse lønindkomster er opgjort før omlægning til aldersopsparing, ekskl. eget og arbejdsgiverens

pensionbidrag, men inkl. eget ATP-bidrag.

Side 3 af 5

Derudover antages typerne at have forskellige pensionsbidrag, således at HK’eren

på mindsteløn har en bidragssats på 11,5 pct., LO-arbejderen har en bidragssats

på 12 pct., mens funktionæren og direktøren har bidragssatser på 17,1 pct.

Fælles for typerne er, at de alle er enlige, bor i lejebolig og ikke har børn

. Det er

antaget, at alle typerne er fuldtidsbeskæftigede og indbetaler til pension, fra de er

25 år, og indtil de fylder 68 år, hvorefter de overgår til folkepension.

Det er i beregningerne forudsat, at lønnen er konstant over arbejdslivet (set i for-

hold til den generelle lønudvikling)

. Beregningerne skal derfor primært ses som

en illustration af, hvad anvendelse af aldersopsparing vil betyde for de angivne

stiliserede typeeksempler, hvor der er fokus på betydningen af lønniveau og bi-

dragssats til arbejdsmarkedspension.

Den enlige

HK’er på mindsteløn,

der bor i lejebolig og ikke har børn, vil i udgangs-

punktet som pensionist have en udbetaling fra ATP og den fradragsberettigede

arbejdsmarkedspension på 85.500 kr. før skat. Ved omlægning til aldersopsparing

(som ikke påvirker den disponible indkomst efter skat i arbejdslivet) falder udbeta-

lingen fra den fradragsberettigede del af arbejdsmarkedspensionen med 34.800 kr.,

hvilket leder til mindre aftrapning af folkepensionens pensionstillæg, den supple-

rende pensionsydelse (ældrechecken) og boligydelse. Sammen med den skattefri

udbetaling fra aldersopsparingen på 20.800 kr. medvirker dette til en stigning i den

disponible indkomst efter skat som pensionist på 9.800 kr.,

jf. tabel 1.

LO-arbejderen

har større pensionsindbetaling end HK’eren og kan derfor omlægge

et større beløb i de sidste fem år op til folkepensionsalderen. Samtidig aftrappes

LO-arbejderens

boligydelse med en større andel af indkomsten end HK’erens.

Det er de to primære årsager til, at rådighedsbeløbet øges mere for LO’eren end

for HK’eren.

Stigningen i rådighedsbeløbet som pensionist udgør 10 pct. af udbe-

talingen fra den fradragsberettigede arbejdsmarkedspension inden omlægning,

hvilket er mindre end

for HK’eren. Den lavere procentvise stigning skyldes, at de

5.000 kr., der kan omlægges i årene før de sidste fem år op til folkepensionsalde-

ren, udgør en mindre andel af LO’erens samlede pensionsindbetalinger.

For HK’eren og LO-arbejderen

forudsættes bidragssatserne opgjort i forhold til lønnen ekskl. arbejdsgive-

rens pensionsbidrag, men inkl. eget pensionsbidrag. Derved udgør pensionsbidragene (før AM-bidrag) hen-

holdsvis ca. 12 pct. og 12,5 pct. af lønnen ekskl. såvel arbejdsgivers som eget pensionsbidrag (før AM-bidrag).

Bidragssatsen for funktionæren svarer til den, der gælder for akademikere i staten. Bidragssatsen for direktø-

ren er valgt tilsvarende funktionærens med henblik på at illustrere effekten for en højtlønnet med stor pensi-

onsopsparing.

Familietypernes boligforhold i løbet af arbejdslivet forudsættes at indebære, at evt. boligstøtte ikke påvirkes

af omlægning til aldersopsparing.

Der er forskelle i beskæftigelsesfrekvenser i årene op mod folkepensionsalderen på tværs af fx forskellige

uddannelsesniveauer. Siden 2008 har stigningen i disse beskæftigelsesfrekvenser dog været større blandt

ufaglærte og faglærte end personer med videregående uddannelser,

jf. også notatet Stigende beskæftigelse og arbejdstid

for seniorer

–

både blandt lavt- og højtuddannede, som kan findes på finansministeriets hjemmeside

(https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/05/alle-uddannelsesgrupper-bliver-laengere-paa-

arbejdsmarkedet).

I praksis vil lønprofilen typisk være stigende med alderen (også set i forhold til den generelle lønudvikling),

hvilket for uændret gennemsnitlig indkomst i løbet af arbejdslivet vil betyde, at den disponible indkomst i

pensionsalderen målt i forhold til indkomsten i de sidste år op til pensionering vil blive mindre, end hvad de

nærværende beregninger ville tilsige.

Side 4 af 5

Funktionæren

betaler på indbetalingstidspunktet topskat af de midler, der omlægges

til aldersopsparing i løbet af arbejdslivet, hvilket betyder, at en given indbetaling til

aldersopsparing kræver en større reduktion i indbetalingerne til den fradragsberet-

tigede ordning end for HK’eren og LO’eren

(der ikke er topskatteydere). Kombi-

neret med, at funktionæren i mindre omfang undgår aftrapning af boligydelse ved

omlægning til aldersopsparing, betyder dette, at funktionærens fremgang i rådig-

hedsbeløb som pensionist er mindre end for LO-arbejderen

–

på trods af, at funk-

tionæren kan omlægge mere til aldersopsparing i løbet af de sidste fem år op til

pensionsalderen. Som andel af udbetalingen fra den fradragsberettigede ordning

inden omlægningen, er fremgangen i rådighedsbeløb derfor noget mindre

–

kon-

kret ca. 5 pct.

Direktøren

har tilstrækkelig høj udbetaling fra den fradragsberettigede pensions-

ordning som pensionist til, at de offentlige pensionsydelser er aftrappet

–

også

efter omlægningen til aldersopsparing. Derudover betaler direktøren som ud-

gangspunkt topskat både i løbet af arbejdslivet og som pensionist. I det omfang

omlægningen til aldersopsparing ikke ændrede på dette, ville der ikke være nogen

påvirkning af rådighedsbeløbet som pensionist, da der blot ville være tale om en

forskydning at tidspunktet for skattebetalingen. Imidlertid indebærer omlægningen

mod aldersopsparing, at direktøren kommer under topskattegrænsen som pensio-

nist. Det betyder, at direktøren

–

for en mindre del af det omlagte beløb

–

vil be-

tale en højere skat på indbetalingstidspunktet (såvel topskat som bundskat, kom-

muneskat og kirkeskat) end på udbetalingstidspunktet (alene bundskat, kommune-

skat og kirkeskat). Derfor oplever direktøren en lille reduktion af rådighedsbeløbet

som pensionist ved omlægning til aldersopsparing.

Det bemærkes, at de offentlige pensionsydelser for en enlig pensionist i lejebolig

er fuldt aftrappet, når de samlede (fradragsberettigede) pensionsudbetalinger over-

stiger knap 335.000 kr. (2025-regler i 2017-niveau). Det er som udgangspunkt

personer med fradragsberettigede pensionsudbetalinger over dette niveau, som vil

kunne komme i en situation som direktøren i eksemplet, hvor omlægning til al-

dersopsparing ikke er fordelagtig

. Under de anvendte forudsætninger vil det med

en bidragssats på 17,1 pct. kræve en indkomst på godt 670.000 kr. om året (efter

arbejdsgivers og eget pensionsbidrag) at opnå pensionsudbetalinger fra den fra-

dragsberettiget ordning (inden omlægning), der i kombination med udbetalinger

fra ATP vil lede til fuldt aftrappede offentlige pensionsydelser.

Hvis udbetalingerne er så store, at der også efter omlægning til aldersopsparing fortsat betales topskat som

pensionist, vil omlægningen ikke have betydning for rådighedsbeløbet som pensionist.

Side 5 af 5

Tabel 2

Disponible indkomster (før udgifter til bolig) før og efter pensionering for persontyper med og uden

aldersopsparing

Folkepensionist

uden

aldersopsparing

Folkepensionist

med

aldersopsparing

Ændring i

disponibel

indkomst ved

omlægning til

aldersopsparing

Ændring

afkast på pensions-

opsparing (efter skat)

HK'er på mindsteløn

Folkepension

Privat pension og ATP

Boligydelse

Indkomstskat

Aldersopsparing

Disponibel indkomst

LO-arbejder

Folkepension

Privat pension og ATP

Boligydelse

Indkomstskat

Aldersopsparing

Disponibel indkomst

Funktionær

Folkepension

Privat pension og ATP

Boligydelse

Indkomstskat

Aldersopsparing

Disponibel indkomst

Direktør

Folkepension

Privat pension og ATP

Boligydelse

Indkomstskat

Aldersopsparing

Disponibel indkomst

70.700

499.900

210.300

360.400

70.700

427.400

172.100

34.100

360.100

-72.500

-38.200

34.100

-200

0 pct.

95.100

255.600

115.700

235.000

110.800

205.100

4.000

102.500

29.400

246.800

15.600

-50.500

4.000

-13.300

29.400

11.800

5 pct.

132.500

134.700

14.900

84.000

198.100

144.300

96.300

19.900

73.900

23.800

210.500

11.900

-38.400

5.000

-10.100

23.800

12.300

10 pct.

147.700

85.500

20.700

71.100

182.800

159.100

50.600

24.000

61.900

20.800

192.600

11.400

-34.800

3.300

-9.100

20.800

9.800

13 pct.

Omfatter både ændring i folkepensionens pensionstillæg og supplerende pensionsydelse

(ældrecheck).

Anm.: Det er antaget, at alle persontyperne er enlige og bor i lejebolig på 70 m

til 4.161 kr. pr. måned.

Alle typerne er i beskæftigelse fra de er 25 til 67 år, og de indbetaler til arbejdsmarkedspension

alle årerne.

Det er antaget, at 15 pct. af bidragene til arbejdsmarkedspension går til ”anden dæk-

ning” (fx ægtefælle-

og invalidedækning mv.), og dette bidrag er fratrukket indbetalingerne før

skat inden evt. omlægning at det resterende beløb til aldersopsparing. ATP-udbetalingerne som

pensionist er beregningsteknisk baseret på de akkumulerede indbetalinger (ATP-bidrag) i løbet af

arbejdslivet svarende til de øvrige pensionsopsparinger (for ATP er der ikke forudsat bidrag til

”anden dækning”).

ATP-bidragene er beregningsteknisk antaget at følge lønudviklingen. Udbeta-

lingerne fra pensionsordningerne

–

både aldersopsparing, fradragsberettiget pensionsordning og

ATP

–

er baseret på en forudsætning om, at de akkumulerede pensionsformuer udbetales over

15 år, og at udbetalingerne følger lønudviklingen. Der er antaget en nominel rente på 4,5 pct., in-

flation på 1,8 pct., realvækst på 1,2 pct. og en PAL-skat på 15,3 pct. over hele perioden. Person-

typerne er ved omlægning til aldersopsparing antaget at udnytte denne ordning fuldt ud og at op-

spare det resterende beløb på en fradragsberettiget pensionsordning. Der er regnet med 2025-

skatteregler i 2017-niveau.

Kilde: Lovmodellens familietypemodel og egne beregninger.