Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. september 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 495 (Alm. del) af 14.
august
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor
meget en typisk HK’er, 3F’er, LO’er og funktionær
forventes at indbetale til den nye aldersopsparing i hele arbejdslivet? I forlængelse
heraf ønskes det oplyst, hvor meget en typisk HK’er, 3F’er, LO’er og
funktionær
kunne have indbetalt ved omlægning til den nuværende aldersopsparing i hele
arbejdslivet. Det ønskes oplyst, hvordan en typisk HK’ers, 3F’ers, LO’ers og funk-
tionærs rådighedsbeløb som pensionist vil være i de to scenarier.
Svar
Regeringen og Dansk Folkeparti er med
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet
blevet
enige om at målrette aldersopsparingen således, at der gives mulighed for årligt at
indbetale op til 50.000 kr. efter skat (i 2017-niveau, fuldt indfaset i 2023) på en
aldersopsparingsordning for personer med 5 år eller mindre til folkepensionsalde-
ren. Dette vil være tilstrækkeligt til, at der kan omlægges fradragsberettigede pen-
sionsindbetalinger for mindst 19 pct. af indkomsten for alle, der ligger under
topskattegrænsen.
1
Det vil for de fleste betyde, at den samlede pensionsindbeta-
ling i årene umiddelbart før folkepensionsalderen kan foretages på aldersopspa-
ring. Da udbetalinger fra aldersopsparing ikke indgår i grundlaget for indkomstaf-
trapning af fx folkepensionens pensionstillæg, supplerende pensionsydelse (ældre-
check) eller boligydelse, vil dette løse samspilsproblemet fra 5 år før folkepensi-
onsalderen, hvor dette problem ellers er størst.
Det er i besvarelsen af spørgsmålet lagt til grund, at HK-mindstelønneren,
HK’eren, 3F’eren, LO’eren og funktionæren alle
er fuldtidsbeskæftigede og indbe-
taler til pension, fra de er 25 år, og indtil de fylder 68 år, hvorefter de overgår til
folkepension.
2
Det er endvidere antaget, at alle typerne bor i samme størrelse leje-
bolig på 70 m
2
til 4.406 kr. pr. måned, samt at de er enlige uden børn. Det bemær-
kes, at boligudgifterne ikke har nævneværdig betydning for resultaterne.
1
Omlægning fra fradragsberettiget pensionsopsparing til den skattepligtige aldersopsparing betyder, at den skattepligtige
indkomst stiger for en given samlet løn- og pensionsindkomst. De 19 pct. gælder for personer, der også efter omlægningen
ikke er topskatteydere.
2
Der er forskelle i beskæftigelsesfrekvenser i årene op mod folkepensionsalderen på tværs af fx forskellige
uddannelsesniveauer. Siden 2008 har stigningen i disse beskæftigelsesfrekvenser dog været større blandt
ufaglærte og faglærte end personer med videregående uddannelser, jf. også notatet Stigende beskæftigelse og arbejdstid
for seniorer
–
både blandt lavt- og højtuddannede, som kan findes på finansministeriets hjemmeside
(https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/05/alle-uddannelsesgrupper-bliver-laengere-paaarbejdsmarkedet ).
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk