L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke indkomstgrupper der får mest gavn af den løsning på samspilsproblematikken, der vil blive indført, hvis lovforslaget vedtages, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
L 16
Offentligt

Finansudvalget 2016-17

FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

29. september 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 495 (Alm. del) af 14.

august

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvor

meget en typisk HK’er, 3F’er, LO’er og funktionær

forventes at indbetale til den nye aldersopsparing i hele arbejdslivet? I forlængelse

heraf ønskes det oplyst, hvor meget en typisk HK’er, 3F’er, LO’er og

funktionær

kunne have indbetalt ved omlægning til den nuværende aldersopsparing i hele

arbejdslivet. Det ønskes oplyst, hvordan en typisk HK’ers, 3F’ers, LO’ers og funk-

tionærs rådighedsbeløb som pensionist vil være i de to scenarier.

Svar

Regeringen og Dansk Folkeparti er med

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

blevet

enige om at målrette aldersopsparingen således, at der gives mulighed for årligt at

indbetale op til 50.000 kr. efter skat (i 2017-niveau, fuldt indfaset i 2023) på en

aldersopsparingsordning for personer med 5 år eller mindre til folkepensionsalde-

ren. Dette vil være tilstrækkeligt til, at der kan omlægges fradragsberettigede pen-

sionsindbetalinger for mindst 19 pct. af indkomsten for alle, der ligger under

topskattegrænsen.

Det vil for de fleste betyde, at den samlede pensionsindbeta-

ling i årene umiddelbart før folkepensionsalderen kan foretages på aldersopspa-

ring. Da udbetalinger fra aldersopsparing ikke indgår i grundlaget for indkomstaf-

trapning af fx folkepensionens pensionstillæg, supplerende pensionsydelse (ældre-

check) eller boligydelse, vil dette løse samspilsproblemet fra 5 år før folkepensi-

onsalderen, hvor dette problem ellers er størst.

Det er i besvarelsen af spørgsmålet lagt til grund, at HK-mindstelønneren,

HK’eren, 3F’eren, LO’eren og funktionæren alle

er fuldtidsbeskæftigede og indbe-

taler til pension, fra de er 25 år, og indtil de fylder 68 år, hvorefter de overgår til

folkepension.

Det er endvidere antaget, at alle typerne bor i samme størrelse leje-

bolig på 70 m

til 4.406 kr. pr. måned, samt at de er enlige uden børn. Det bemær-

kes, at boligudgifterne ikke har nævneværdig betydning for resultaterne.

Omlægning fra fradragsberettiget pensionsopsparing til den skattepligtige aldersopsparing betyder, at den skattepligtige

indkomst stiger for en given samlet løn- og pensionsindkomst. De 19 pct. gælder for personer, der også efter omlægningen

ikke er topskatteydere.

Der er forskelle i beskæftigelsesfrekvenser i årene op mod folkepensionsalderen på tværs af fx forskellige

uddannelsesniveauer. Siden 2008 har stigningen i disse beskæftigelsesfrekvenser dog været større blandt

ufaglærte og faglærte end personer med videregående uddannelser, jf. også notatet Stigende beskæftigelse og arbejdstid

for seniorer

–

både blandt lavt- og højtuddannede, som kan findes på finansministeriets hjemmeside

(https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/05/alle-uddannelsesgrupper-bliver-laengere-paaarbejdsmarkedet ).

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke indkomstgrupper der får mest gavn af den løsning på samspilsproblematikken, der vil blive indført, hvis lovforslaget vedtages, til skatteministeren

Side 2 af 6

Det er i beregningerne forsimplende forudsat, at lønnen er konstant over arbejds-

livet (set i forhold til den generelle lønudvikling). Generelt er lønnen stigende over

arbejdslivet, hvilket betyder, at de nærværende beregninger overvurderer opbyg-

ningen af pensionsformue tidligt i arbejdslivet, og undervurderer opbygningen af

pensionsformue sidst i arbejdslivet. De to modsatrettede effekter gælder dog både,

når der ikke omlægges til aldersopsparing, samt i beregningerne under omlægning

til aldersopsparing, og har derfor mindre betydning for resultaterne. Beregninger-

ne kan ses som en illustration af, hvad anvendelse af aldersopsparing vil betyde

for de angivne stiliserede typeeksempler, hvor der er fokus på betydningen af løn-

niveau og bidragssats til arbejdsmarkedspension.

For personer, der har mere end 5 år til folkepensionsalderen, kan der maksimalt

indbetales 5.000 kr. årligt efter skat til aldersopsparing. Udnytter persontyperne de

nye lofter for aldersopsparingsordningen fuldt ud, vil de således alle indbetale

5.000 kr. på aldersopsparingsordningen indtil fem år før folkepensionsalderen,

jf.

tabel 1.

Tabel 1

Årlig indbetaling til aldersopsparing uden den forhenværende alderopspsaringsordning og den nye ordning

med lofter på 5.000 og 50.000 kr. hhv. indtil fem år før folkepensionsalderen og i de sidste fem år frem til

folkepensionsalderen

HK-

mindsteløn

Årlig indbetaling til den nye aldersopsparing

- Indtil de sidste fem år før folkepensionsalderen

- De sidste fem år frem til folkepensionsalderen

Årlig indbetaling til den hidtidige aldersopsparing

5.000

12.900

5.000

21.100

5.000

20.600

5.000

21.300

5.000

36.900

29.600

HK'er

3F'er

LO'er

Funk-

tionær

Anm.: Med henblik på at kunne opgøre gevinsten ved aldersopspring ved en sammenligning af den disponible

indkomst i pensionstilværelsen er omlægningerne af arbejdsmarkedspensionerne beregningsteknisk foretaget

således, at den disponible indkomst i arbejdslivet (efter indbetaling til aldersopsparing) er upåvirket. Der er

således ikke forudsat øget samlet opsparingsomfang i løbet af arbejdslivet, og det er kun som pensionist, at

forbrugsmulighederne påvirkes. En omlægning til aldersopsparing betyder, at den fradragsberettigede pensi-

onsopsparing falder og dermed at den personlige indkomst til beskatning på indbetalingstidspunktet stiger.

Da den personlige indkomst indgår i indkomstgrundlaget for boligstøtte kan personer, der får boligstøtte, ri-

sikere at miste hele eller dele af denne ved omlægning til aldersopsparing, og de vil derfor skulle omlægge

mere af den fradragsberettigede indbetaling til aldersopsparing end personer, der enten ikke får boligstøtte

eller, som ikke mister hele eller dele af sin boligstøtte, for at have den samme disponible indkomst som før

omlægning. Ingen af de her betragtede typer er dog i den situation. Det er medianlønnen for personer med

tilknytning til hhv. HK og 3F a-kasse, der arbejder minimum 32 timer ugentligt, der ligger til grund for be-

regningerne. For personer, der arbejder mellem 32 og 37 (eller over 37 timer) om ugen, er lønnen opregnet

til en fuldtidsløn svarende til en ugentlig arbejdstid på 37 timer. På den baggrund er medianlønnen for per-

soner medlem af HK a-kasse knap 347.000 kr. ekskl. pension, mens medianlønnen for personer medlem af

3F a-kasse er knap 321.000 kr. ekskl. pension.

Kilde: Egne beregninger samt Danmarks Statistiks lønregister.

De 5.000 kr. tjener et hensyn til dels at begrænse aldersopsparingsordningens sam-

lede omfang, dels at der fortsat igennem hele livet skal være mulighed for at øge

det gennemsnitlige afkast af arbejdsmarkedspensioner via (delvis) omlægning til

aldersopsparing (for lavtlønnede vil 5.000 kr. efter skat udgøre en større andel af

de samlede pensionsindbetalinger end for højtlønnede),

jf. også Svar på Finansudval-

gets spørgsmål nr. 414 (Alm. del), 2017.

Side 3 af 6

Under det hidtidige loft kunne der årligt indbetales op til 29.600 kr. efter skat

(2017-niveau) til aldersopsparing igennem hele arbejdslivet.

Hvis HK’eren omlag-

de fra fradragsberettiget pension til aldersopsparing således, at den disponible

indkomst i arbejdslivet (efter indbetaling til aldersopsparing) var upåvirket, kunne

HK’eren indbetale

21.100 kr. på en aldersopsparing under det hidtidige loft,

jf.

tabel 1.

Under det nye loft

kan HK’eren ligeledes indbetale 21.100

kr. på en alders-

opsparing i de sidste fem år frem til folkepensionsalderen.

En generel omlægning af indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner og øvrige fra-

dragsberettigede pensionsordninger mod aldersopsparing under det hidtidige loft

vil på længere sigt øge de offentlige udgifter til pensionsydelser og svække hold-

barheden af de offentlige finanser markant. Det skyldes, at indkomstmålretningen

af de offentlige pensionsydelser i dette tilfælde i vidt omfang undergraves. Det vil

som udgangspunkt være til fordel for personer, der kan se frem til betydelige pen-

sionsudbetalinger som pensionist.

Hvis en generel omlægning af blandt andet arbejdsmarkedspensioner fandt sted

under det hidtidige loft, ville det derfor med stor sandsynlighed kræve tiltag, der

modvirker effekten på de offentlige finanser

–

fx højere skatter eller en forhøjelse

af folkepensionsalderen. Det uholdbare omfang af en generel omlægning mod

aldersopsparing under det hidtidige loft betyder, at de virkninger på de disponible

indkomster, som opnås i en sådan situation, må anses for hypotetiske.

Dette forhold

–

kombineret med at aldersopsparing på nuværende tidspunkt be-

nyttes i meget begrænset omfang i arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger

–

er baggrunden for, at den nye model for aldersopsparing som udgangspunkt

ikke kan sammenlignes med en situation, hvor der omlægges fuldt ud under det

hidtidige loft.

Den målretning af aldersopsparingen, som regeringen og Dansk Folkeparti er

blevet enige om, øger sikkerheden omkring aldersopsparingsordningens udform-

ning og fremtid i pensionssystemet. Foruden at ordningen bliver sikret set i for-

hold til den potentielle påvirkning af de offentlige finanser, er der yderligere tre

elementer, som til sammen betyder, at aldersopsparing må forventes at blive en

mere integreret del af det fremtidige pensionssystem. For det første forøges valg-

friheden med hensyn til udbetalingsform, så den enkelte kan vælge mellem udbe-

taling som sumydelse, ratepension og livrente. For det andet sikrer det højere loft i

slutningen af arbejdslivet, at samspilsproblemet i forbindelse med arbejdsmar-

kedspensioner for personer, der ikke betaler topskat, helt kan undgås i denne pe-

riode via indbetaling på aldersopsparing. For det tredje vil Skatteministeriet i sam-

En beskrivelse af risikoforløbet kan findes i

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, Finansministeriet (2017),

kapitel 5.

Se fx side 45 i

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, Finansministeriet (2017),

som kan findes på Finansministeriets hjem-

meside (https://www.fm.dk/oekonomi-og-tal/oekonomisk-analyse/2017/det-danske-pensionssystem-nu-og-i-fremtiden).

Se fx notatet

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter

–

typeeksempler,

som kan

findes på Finansministeriets hjemmeside (https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/06/ny-alderspension-

kan-give-pensionister-op-til-12000-kr-mere-om-aaret).

Side 4 af 6

arbejde med pensionsbranchen finde en hensigtsmæssig måde at håndtere op-

krævningen af skat, når der indbetales til aldersopsparing som led i en arbejdsmar-

kedspension. Dette vil understøtte, at aldersopsparingen i øget omfang også kan

anvendes af arbejdsmarkedspensionsselskaberne.

Samlet set vil disse forhold bidrage til, at de mulige gevinster for den enkelte, som

omlægning af arbejdsmarkedspensioner til aldersopsparing er forbundet med, kan

realiseres i praksis.

En model for aldersopsparing, hvor udbredt udnyttelse af ordningen rent faktisk

kan realiseres uden at udgøre en betydelig udfordring for de offentlige finanser, og

uden at indkomstmålretningen af de offentlige pensionsydelser undergraves, kræ-

ver en begrænsning af de maksimale indbetalinger over et helt arbejdsliv set i for-

hold til det hidtidige loft.

Med den model for målretning af ordningen, som regeringen og Dansk Folkeparti

er blevet enige om, sker den nødvendige tilpasning på en måde, så gevinsterne ved

en omlægning af arbejdsmarkedspensioner er forholdsvis ligeligt fordelt i kroner

og øre på tværs af persontyper med forskellige indkomstniveauer,

jf. også Svar på

Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del), 2017.

Blandt personer, der er omfattet af

arbejdsmarkedspensioner, tilgodeser den aftalte ændring dermed som udgangs-

punkt dem med forholdsvis lave indkomster.

Modeller, som tillader et større omfang af omlægning mod aldersopsparing end

den målretning af aldersopsparingen, som regeringen og Dansk Folkeparti er ble-

vet enige om, vil set i forhold hertil som udgangspunkt indebære en svækkelse af

holdbarheden af de offentlige finanser under fuld udnyttelse. Det betyder også, at

gevinsterne for den enkelte ikke kan sammenlignes direkte, da ”større modeller”

dermed vil reducere mulighederne for at gennemføre andre lempelser, som også

kan komme den enkelte til gode

–

såsom den pulje til at lette skatten på fradrags-

berettigede pensionsindbetalinger, som også indgår i

Aftale om flere år på arbejdsmar-

kedet,

og som udmøntes i efteråret.

Den enlige

HK’er,

der bor i lejebolig og ikke har børn, vil ved omlægning til al-

dersopsparing under de nye lofter opleve en stigning i den disponible indkomst

som pensionist på 12.200 kr.,

jf. tabel 2.

Ved omlægning til aldersopsparing under

de nye lofter (som ikke påvirker den disponible indkomst efter skat i arbejdslivet)

falder udbetalingen fra den fradragsberettigede del af arbejdsmarkedspensionen

med 38.300 kr., hvilket leder til mindre aftrapning af folkepensionens pensionstil-

læg og boligydelse. Under det hidtidige loft for aldersopsparing ville en omlægning

til aldersopsparing betyde en stigning i den disponible indkomst som pensionist på

36.100 kr.

Side 5 af 6

Tabel 2

Disponible indkomster (før udgifter til bolig) i pensionsalderen for persontyper uden aldersopsparing og

med aldersopsparing ved den nye og gamle model

Uden

alders-

opsparing

HK Mindsteløn

Folkepension

Privat pension og ATP

Boligydelse

-Indkomstskat

Aldersopsparing

Disponibel indkomst

HK'er

Folkepension

Privat pension og ATP

Boligydelse

-Indkomstskat

Aldersopsparing

Disponibel indkomst

3F'er

Folkepension

Privat pension og ATP

Boligydelse

-Indkomstskat

Aldersopsparing

Disponibel indkomst

LO'er

Folkepension

Privat pension og ATP

Boligydelse

-Indkomstskat

Aldersopsparing

Disponibel indkomst

Funktionær

Folkepension

Privat pension og ATP

Boligydelse

-Indkomstskat

Aldersopsparing

Disponibel indkomst

95.100

255.600

115.700

235.000

153.600

67.000

22.200

66.000

106.300

283.000

110.800

205.100

4.000

102.500

29.400

246.800

58.400

-188.600

22.200

-49.700

106.300

48.000

15.600

-50.500

4.000

-13.300

29.400

11.800

132.500

134.700

14.900

84.000

198.100

169.400

11.300

28.400

50.900

76.600

234.700

144.300

96.300

19.900

73.900

23.800

210.500

36.900

-123.500

13.400

-33.100

76.600

36.600

11.900

-38.400

5.000

-10.100

23.800

12.300

134.200

129.300

15.800

82.600

196.700

169.400

11.300

28.400

50.900

73.900

232.100

145.500

92.500

20.200

72.900

23.600

208.900

35.300

-118.000

12.600

-31.700

73.900

35.400

11.300

-36.800

4.400

-9.700

23.600

12.200

132.900

133.300

15.200

83.600

197.800

169.400

11.300

28.400

50.900

75.700

233.800

144.700

95.000

20.000

73.600

23.700

209.900

36.500

-122.000

13.200

-32.700

75.700

36.100

11.800

-38.300

4.800

-10.100

23.700

12.200

147.700

85.500

20.700

71.100

182.800

169.400

11.300

28.400

50.900

46.400

204.600

159.100

50.600

24.000

61.900

20.800

192.700

21.700

-74.200

7.600

-20.200

46.400

21.700

11.400

-34.800

3.300

-9.100

20.800

9.800

Aldersopsparing

Gl. loft

Nye lofter

Ændring i disponibel

indkomst

Gl. loft

Nye lofter

Omfatter både folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg og supplerende pensionsydelse (ældrecheck).

Anm.: Det er antaget, at alle persontyperne er enlige og bor i lejebolig på 70 m2 til 4.161 kr. pr. måned. Hvis

persontyperne havde boet i ejerbolig, ville der i stedet for en virkning på boligydelsen være en virkning fra

det indkomstmålrettede nedslag i ejendomsværdiskatten. Alle typerne er i beskæftigelse fra de er 25 til 67 år,

og de indbetaler til arbejdsmarkedspension alle årerne.

Lønnen for HK’eren og 3F’eren er givet på baggrund

af lønoplysninger om personer med tilknytning til hhv. HK a-kasse og 3F a-kasse. Det er antaget, at 15 pct.

af bidragene til arbejdsmarkedspension går til ”anden dækning”

(fx ægtefælle- og invalidedækning mv.), og

dette bidrag er fratrukket indbetalingerne før skat inden evt. omlægning at det resterende beløb til

aldersopsparing. ATP-udbetalingerne som pensionist er beregningsteknisk baseret på de akkumulerede

indbetalinger (ATP-bidrag) i løbet af arbejdslivet svarende til de øvrige pensionsopsparinger (for ATP er der

ikke forudsat bidrag til

”anden dækning”). ATP-bidragene

er beregningsteknisk antaget at følge

lønudviklingen. Udbetalingerne fra pensionsordningerne

–

både aldersopsparing, fradragsberettiget

pensionsordning og ATP

–

er baseret på en forudsætning om, at de akkumulerede pensionsformuer

udbetales over 15 år, og at udbetalingerne følger lønudviklingen. Der er antaget en nominel rente på 4,5 pct.,

inflation på 1,8 pct., realvækst på 1,2 pct. og en PAL-skat på 15,3 pct. over hele perioden. Persontyperne er

ved omlægning til aldersopsparing antaget at udnytte denne ordning fuldt ud og at opspare det resterende

beløb på en fradragsberettiget pensionsordning. Der er regnet med 2025-skatteregler i 2017-niveau.

Kilde: Lovmodellens familietypemodel og egne beregninger.

Side 6 af 6

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister