L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, i tilbagetrækningsudspillet Flere år på arbejdsmarkedet skrev regeringen bl.a., at målretningen af aldersopsparingsordningen skal sikre, at lavtlønnede kan indbetale en mærkbar del af deres pensionsopsparing på aldersopsparingsordninger, som ikke fører til modregning i folkepensionen m.v. Hvordan harmonerer dette med, at netop rigtigt mange lavtlønnede i praksis er afskåret fra at benytte aldersopsparing, fordi det vil påvirke deres rådighedsbeløb mærkbart og samlet set være ufordelagtigt, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
L 16
Offentligt

29. november 2017

J.nr. 2017 - 3772

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 16 - Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige

andre love. (Målretning af aldersopsparing og regulering af fejlagtige pensionsindbetalin-

ger).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 10 af 13. november 2017. Spørgsmålet er stillet ef-

ter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, i tilbagetrækningsudspillet Flere år på arbejdsmarkedet skrev regeringen bl.a., at målretningen af aldersopsparingsordningen skal sikre, at lavtlønnede kan indbetale en mærkbar del af deres pensionsopsparing på aldersopsparingsordninger, som ikke fører til modregning i folkepensionen m.v. Hvordan harmonerer dette med, at netop rigtigt mange lavtlønnede i praksis er afskåret fra at benytte aldersopsparing, fordi det vil påvirke deres rådighedsbeløb mærkbart og samlet set være ufordelagtigt, til skatteministeren

Spørgsmål

I tilbagetrækningsudspillet

”Flere år på arbejdsmarkedet” skrev regeringen bl.a., at målret-

ningen af aldersopsparingsordningen skal sikre, at lavtlønnede kan indbetale en mærkbar

del af deres pensionsopsparing på aldersopsparingsordninger, som ikke fører til modreg-

ning i folkepensionen m.v. Hvordan harmonerer dette med, at netop rigtigt mange lavt-

lønnede i praksis er afskåret fra at benytte aldersopsparing, fordi det vil påvirke deres rå-

dighedsbeløb mærkbart og samlet set være ufordelagtigt?

Svar

Det skal kunne betale sig at arbejde. Og det skal kunne betale sig at spare op til en til-

fredsstillende pensionisttilværelse. Det er baggrunden for aftalen om Flere år på arbejds-

markedet mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Med aftalen, som bl.a. udmøntes med

dette lovforslag, understøttes det, at personer med kort tid til folkepensionsalderen kan

indbetale forholdsvist store beløb til aldersopsparing. Udbetalinger fra aldersopsparinger

medfører ikke indkomstaftrapning af folkepensionens pensionstillæg eller andre offentlige

ydelser.

Folkepensionens pensionstillæg afhænger af pensionistens indkomst. Indkomsten opgø-

res efter reglerne i personskatteloven. Det vil sige, at der anvendes det samme beregnings-

grundlag som ved beregning af personskatten. Det fulde årlige pensionstillæg er 78.612

kr. for enlige og 38.676 kr. for gifte eller samlevende. Pensionstillægget bliver sat ned, når

den samlede skattepligtige indkomst (personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieind-

komst) er over en vis størrelse.

Når pensionstillægget bliver beregnet på baggrund af den samlede skattepligtige indkomst

opgjort efter reglerne i personskatteloven, betyder det endvidere, at fradragsberettigede

pensionsindbetalinger

–

på indbetalingstidspunktet - ikke kun medfører en lavere skatte-

betaling, men også at indtægtsgrundlaget, som kan påvirke pensionstillægget, bliver tilsva-

rende mindre.

For en person, der er gift eller samlevende med en person, der modtager pensionstillæg,

kan en fradragsberettiget pensionsindbetaling betyde, at ægtefællen eller samleveren får

beregnet et større pensionstillæg. Og i den givne situation vil en omlægning af pensions-

indbetalingen fra fradragsberettiget ratepension eller livrente til ikke fradragsberettiget al-

dersopsparing alt andet lige kunne føre til, at ægtefællens pensionstillæg nedsættes

–

i de

år, hvor den ægtefælle, der stadig er på arbejdsmarkedet, foretager indbetaling til aldersop-

sparing.

Det giver imidlertid ikke et retvisende billede alene at inddrage vilkårene på indbetalings-

tidspunktet. Set over det samlede livsforløb vil omfanget af indkomstaftrapning af offent-

lige ydelser typisk være væsentligt større på udbetalingstidspunktet end på indbetalings-

tidspunktet. Jeg er derfor ikke enig i, at det for lavtlønnede samlet set vil være ufordelag-

tigt at indbetale til aldersopsparing, fordi rådighedsbeløbet på indbetalingstidspunktet på-

virkes.

Side 2 af 3

Jeg anerkender, at det i husholdninger med personer, der modtager overførselsindkom-

ster, skal overvejes, om det er hensigtsmæssigt at omlægge pensionsindbetaling fra fra-

dragsberettiget ratepension eller livrente til ikke fradragsberettiget aldersopsparing, og at

der kan være tilfælde, hvor dette ikke vil være fordelagtigt. Hvis det er mere fordelagtigt at

fortsætte med at indskyde på en fradragsberettiget ordning

–

trods indkomstaftrapningen

af overførselsindkomst på udbetalingstidspunkt - er det imidlertid også udtryk for, at der i

det konkrete tilfælde ikke er det samspilsproblem, som de foreslåede regler skal afhjælpe.

Side 3 af 3