Skatteudvalget 2017-18
L 16 Bilag 5
Offentligt
1813132_0001.png
6. november 2017
J.nr. 2017-3772
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 16 - Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige
andre love. (Målretning af aldersopsparing og regulering af fejlagtige pensionsindbetalin-
ger).
Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af oven-
nævnte lovforslag.
Karsten Lauritzen
/Søren Schou
L 16 - 2017-18 - Bilag 5: Ændringsforslag, fra skatteministeren
1813132_0002.png
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre
love. (Målretning af aldersopsparing og regulering af fejlagtige pensionsind-
betalinger) (L 16)
Til § 1
1)
I den under
nr. 16
foreslåede
§ 25 A, stk. 7,
indsættes som
nr. 13:
”13)
Automatiske udbetalinger til en modtagende ægtefælle, der sker fra en udlod-
det del af en pensionsordning, jf. § 30, stk. 2, i det omfang udbetalingen beror på
indtræden af ejerægtefællens pensionsbegivenhed.”
[Undtagelse til afgift af indbetalinger til aldersopsparing efter påbegyndelse af ud-
betaling af ratepension og livrente mv.]
Til § 4
2)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 2, stk. 8,
indsættes som 6.
pkt.:
”Skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler om indberetning m.v. omfattet af
1.-5. pkt.”
[Indsættelse af bemyndigelsesbestemmelse]
3)
Nr. 2
udgår.
[Udeladelse af fejlagtig konsekvensrettelse]
Til § 7
4)
Stk. 4, 1. pkt.,
affattes således:
”For
tjenestemænd, der er ansat inden den 1. januar 2018, finder de hidtil gæl-
dende regler for tidspunktet for tidligste udbetaling af pensionen anvendelse.”
[Sikring af, at ingen nuværende tjenestemand bliver omfattet af et senere udbeta-
lingstidspunkt end efter gældende ret]
Side 2 af 6
L 16 - 2017-18 - Bilag 5: Ændringsforslag, fra skatteministeren
1813132_0003.png
Bemærkninger
Til nr. 1
I lovforslagets § 1, nr. 16, er det foreslået, at hvis en person påbegynder udbetalin-
ger fra ratepensioner eller livrenter mv., betales der af indbetalinger til aldersop-
sparing i efterfølgende indkomstår en afgift på 40 pct. af det indbetalte beløb. Det
gælder både indkomstskattepligtige udbetalinger, der sker i overensstemmelse med
vilkårene for den pågældende pensionsordning, dvs. efter opnåelsen af pensions-
udbetalingsalderen, og udbetalinger og øvrige dispositioner, dvs. først og fremmest
førtidige udbetalinger af ratepension og livrente.
Efter forslaget er det alene pensionsudbetalinger og afgiftspligtige dispositioner,
der sker fra og med det tiende indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspa-
reren når folkepensionsalderen, der fører til, at efterfølgende indbetalinger til al-
dersopsparing pålægges afgift på 40 pct.
I en række nærmere angivne tilfælde - hvor udbetalingen af pensionsordningen be-
ror på omstændigheder, som ikke kan anses som et aktivt valg om at reducere pen-
sionsudbetalingerne i de år, hvor der er indkomstaftrapning af offentlige pensioner
skal der ikke beregnes afgift på 40 pct. af efterfølgende indbetalinger til alders-
opsparing. Det drejer sig bl.a. om udbetaling af invalidepension og udbetaling af
pension til efterladte.
Der skal heller ikke beregnes afgift på 40 pct. af efterfølgende indbetalinger til al-
dersopsparing i situationer, hvor udbetaling sker uden, at pensionsopspareren har
indflydelse på det, f.eks. ved udbetaling af ATP, og ved udbetaling af tjeneste-
mandspension i en række nærmere angivne tilfælde.
Det foreslås at tilføje en yderligere undtagelse i visse tilfælde, hvor der sker udbe-
taling fra en pensionsordning, der på et tidligere tidspunkt er blevet delt i forbin-
delse med skilsmisse mv. Denne udbetaling kan i visse tilfælde betyde, at der auto-
matisk også sker udbetaling af den anden ægtefælles del af pensionsordningen,
uden at den anden ægtefælle efter pensionsaftalen har mulighed for at udsætte ud-
betalingen.
Der kan eksempelvis være tale om, at der påbegyndes udbetaling af den udloddede
del af en ratepension i forbindelse med, at ejerægtefællen, dvs. den ægtefælle, der
oprindeligt har oprettet ratepensionen, pga. pensionsbeskatningslovens aldersgræn-
ser skal påbegynde udbetaling af sin del af ratepensionen. Har den modtagende
ægtefælle ikke efter pensionsaftalen mulighed for at udsætte udbetalingen af den
udloddede del af ratepensionen, idet den iværksættes automatisk i anledning af
ejerægtefællens rateudbetaling, beregnes der efter ændringsforslaget ikke afgift på
40 pct. af den modtagende ægtefælles efterfølgende indbetalinger til aldersopspa-
ring.
Side 3 af 6
L 16 - 2017-18 - Bilag 5: Ændringsforslag, fra skatteministeren
1813132_0004.png
Det bemærkes, at undtagelsen vedrører en særlig situation, hvor ejerægtefællens
udbetaling medfører, at den modtagende ægtefælle også modtager udbetaling. Ud-
lodning af en pensionsordning i forbindelse med skilsmisse mv. medfører i øvrigt,
at hver ægtefælle bliver selvstændigt skatte- og afgiftspligtige af sin udloddede
del, hvorfor den ene ægtefælles dispositioner ikke vil kunne påvirke den anden
ægtefælles muligheder for indbetaling til aldersopsparing.
Når ægtefællerne er selvstændigt skatte- og afgiftspligtige af hver sin udloddede
del, vil udbetalinger til den enkelte ægtefælle mindre end 10 år før folkepensions-
alderen således kun for den pågældende ægtefælle betyde, at efterfølgende indbe-
talinger til aldersopsparing pålægges afgift på 40 pct., medmindre udbetalingen
mv. er omfattet af en anden undtagelse som nævnt i pensionsbeskatningslovens §
25 A, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.
Til nr. 2
I lovforslagets § 3, nr. 4, er det foreslået, at det enkelte pensionsinstitut, der udby-
der arbejdsgiveradministreret aldersopsparing, kan vælge at indeholde en foreløbig
skat af arbejdsgiverindbetalinger til aldersopsparing.
Det er i den forbindelse foreslået, at pensionsinstituttet i givet fald skal indbetale
de forventede foreløbige skatter for kalenderåret af indbetalinger til aldersopspa-
ring til SKAT den 1. september. Senest den 20. januar i året efter udløbet af kalen-
deråret skal instituttet indbetale de foreløbige skatter for kalenderåret, dog med
modregning af de forventede foreløbige skatter, der er indbetalt den 1. september.
Det følger af lovforslagets § 4, nr. 1, hvorefter der indsættes et nyt stk. 8 i opkræv-
ningslovens § 2.
Indeholdelsesordningen, herunder opkrævningsreglerne i det i L 16 foreslåede § 2,
stk. 8, i opkrævningsloven, svarer i vidt omfang til pligten for pensionsinstitutterne
til at opgøre og indbetale arbejdsmarkedsbidrag til SKAT af pensionsbidrag, som
indbetales til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Efter opkrævningslo-
vens § 2, stk. 7, indbetaler pensionsudbyderne således de forventede arbejdsmar-
kedsbidrag for kalenderåret af pensionsindbetalinger den 1. september, og foreta-
ger endelig indbetaling året efter. Efter opkrævningslovens § 2, stk. 7, 5. pkt., kan
skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetning m.v. Denne bemyndi-
gelse er udnyttet i § 2 i bekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2013, hvorefter pensi-
onsudbyderne inden udløbet af betalingsfristerne i opkrævningsloven skal indgive
angivelse om pensionsindbetalinger som nævnt i kildeskattelovens § 49 A, stk. 3,
nr. 1 og 2.
Det foreslås at indsætte en tilsvarende bemyndigelsesbestemmelse i forslaget til
opkrævningslovens § 2, stk. 8, jf. lovforslagets § 4, nr. 1. Det er tanken at udnytte
bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte en anvisningspligt, der svarer til anvis-
ningspligten i ovennævnte bekendtgørelses § 2, for de pensionsudbydere, der
Side 4 af 6
L 16 - 2017-18 - Bilag 5: Ændringsforslag, fra skatteministeren
1813132_0005.png
vælge at indeholde en foreløbig skat af arbejdsgiverindbetalinger til aldersopspa-
ring.
Til nr. 3
Efter lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås det at lave en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 4, nr. 1, hvorefter der indsættes et nyt stk. 8 i opkrævningslovens
§ 2. Konsekvensændringen går ud på
som følge af det nye stk. 8
at ændre en
henvisning til opkrævningslovens § 2, stk. 1-6, således at der i stedet henvises til
opkrævningslovens § 2, stk. 1-7.
Det giver imidlertid ikke mening, hvorfor lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås at udgå.
Til nr. 4
I lovforslagets § 1, nr. 1, er det foreslået, at pensionsudbetalingsalderen forhøjes
med to år. Forhøjelsen af pensionsudbetalingsalderen har også betydning for tids-
punktet for aldersbetinget udbetaling af tjenestemandspensioner. Det følger såle-
des af tjenestemandspensionslovens § 3, at en tjenestemand er berettiget til afsked
på grund af alder fra udgangen af den måned, hvori den pågældende når pensions-
udbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, eller den lavere alder, som
efter anden lov måtte være fastsat for denne ret. En tjenestemand er således beretti-
get til afsked på grund af alder fra udgangen af den måned, hvori den pågældende
når pensionsudbetalingsalderen, som denne er angivet i pensionsbeskatningslovens
§ 1 a. Dermed får forhøjelsen af pensionsudbetalingsalderen også betydning for
tidspunktet for aldersbetinget udbetaling af tjenestemandspensioner.
Efter lovforslagets § 7, stk. 4, 1. pkt., er det dog foreslået, at de før 1. juli 2009
gældende regler finder anvendelse for tjenestemænd, der er ansat inden den 1. ja-
nuar 2018. Hensigten med dette forslag er at sikre, at tjenestemænd ansat før den
1. januar 2007 opretholder en pensionsudbetalingsalder på 60 år, mens tjeneste-
mænd ansat den 1. januar 2007 eller senere, men inden den 1. januar 2018, opret-
holder den hidtidige pensionsudbetalingsalder, således at ingen nuværende tjene-
stemand vil blive omfattet af et senere udbetalingstidspunkt end efter de gældende
regler.
Affattelsen af lovforslagets § 7, stk. 4, 1. pkt., sikrer imidlertid ikke denne tilsig-
tede retstilstand. Henvisningen i lovforslagets § 7, stk. 4, til de før den 1. juli 2009
gældende regler sikrer således ikke, at de i perioden 1. januar 2007-31. december
2017 ansatte tjenestemænd bevarer det tidspunkt for tidligste udbetaling af pensio-
nen, der følger af § 5, stk. 4, i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love.
Side 5 af 6
L 16 - 2017-18 - Bilag 5: Ændringsforslag, fra skatteministeren
1813132_0006.png
Det foreslås på denne baggrund at ændre lovforslagets § 7, stk. 4, 1. pkt., således
at de hidtil gældende regler for tidspunktet for tidligste udbetaling af pensionen
finder anvendelse for tjenestemænd, der er ansat inden den 1. januar 2018. Dermed
sikres det, at alle tjenestemænd ansat før 1. januar 2018 bevarer det hidtil gæl-
dende tidspunkt for tidligste udbetaling af pensionen, der følger af § 19, stk. 4, 2.
pkt., i lov nr. 1587 af 20. december 2006 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension og forskellige andre love og af § 5, stk. 4, i lov nr. 1365 af 28. de-
cember 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre
love.
Det betyder, at tjenestemænd ansat før den 1. januar 2007 opretholder en pensions-
udbetalingsalder på 60 år, jf. § 19, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 1587 af 20. december
2006 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre
love. Tjenestemænd ansat den 1. januar 2007 eller senere, men inden den 1. januar
2018, opretholder den hidtidige pensionsudbetalingsalder, jf. § 5, stk. 4, i lov nr.
1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
og flere andre love.
Med ændringsforslaget sikres det, at ingen nuværende tjenestemand vil blive om-
fattet af et senere udbetalingstidspunkt end efter de gældende regler.
Side 6 af 6