Folketingets Skatteudvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Spekulationsværn ødelægger aldersopsparing
Regeringen og Dansk Folkeparti tog i forsommerens aftale om ”Flere år på arbejdsmar-
kedet” hul på at løse samspilsproblemet. Dette vil vi gerne kvittere for.
Den 4. oktober
2017 er der fremsat lovforslag, der udmønter aftalen.
Et element i aftalen er at hæve loftet på indbetaling til aldersopsparing til 51.000 kr. 5 år
før folkepensionsalderen, og sænke loftet til 5.100 kr. i årene før. Denne målretning af
aldersopsparingen kan effektivt løse samspilsproblemet i de sidste 5 år før folkepensions-
alderen. Vel at mærke, hvis de samspilsramte per automatik får aldersopsparing i deres
obligatoriske pensionsordning.
Det er meget vanskeligt at formå medlemmer i obligatoriske pensionsordninger til at
træffe aktive valg om pension. Det er derfor en præmis for succes, at aldersopsparing er
standardvalget fra 5 år før folkepensionsalderen.
Hvis ikke de samspilsramte automatisk flyttes over i aldersopsparing, løses samspilspro-
blemet ikke for den enkelte. Der vil heller ikke opstå det provenu, der er en forudsætning
for planerne om skatteomlægningen i ”Sådan forlænger vi opsvinget”.
LO, DA og Forsikring & Pension er af den overbevisning, at de restriktive betingelser, der
er knyttet til indbetaling af op til 51.000 kr., vil forhindre, at aldersopsparingen indarbej-
des som fast bestanddel af de obligatoriske pensionsordninger fra 5 år før folkepensions-
alderen. Samspilsproblemet for lav- og mellemindkomster vil dermed ikke blive løst de
sidste 5 år før folkepensionsalderen.
Lovforslaget indebærer, at lønmodtageren betaler en afgift på 40 pct. af indbetalinger
udover 5.100 kr., hvis han eller hun har fået udbetaling fra rate-, liv- eller indeksordninger
op til 10 år før folkepensionsalderen. Hverken pensionsselskab eller arbejdsgiver
–
og
knapt nok lønmodtageren selv
–
kan vide, om betingelsen for indbetalingen er opfyldt.
Det vil formentlig afholde pensionsselskaber fra at indarbejde aldersopsparing som en
obligatorisk del af arbejdsmarkedspensionen.
Værnet mod spekulation vil derfor i realiteten komme til at fungere som en barriere for
udbredelse af obligatorisk aldersopsparing.
6. oktober 2017
Dok ID 109790