Skatteudvalget 2017-18
L 16 Bilag 10
Offentligt
Skatteudvalget
30.11.2017
Lovforslag nr. L 16
Fremsat den 4. oktober 2017 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af
pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Målretning af aldersopsparing og regulering af
fejlagtige pensionsindbetalinger)
Jeg er nødsaget til at udbede mig skatteudvalgets stillingtagen til følgende spørgsmål til lovforslaget, inden
første behandling er tilendebragt, da jeg ikke i de foreløbige tilgængelige dokumenter kan se, at de er berørt
eller har været diskuteret:
Udgangspunktet for lovforslaget er dels at få os til at blive længere på arbejdsmarkedet, dels at sikre at
”middelklassen” ikke kommer til at blive trukket for meget i folkepensionens pensionstillæg.
Min undren går
primært på de yderligere begrænsninger for indbetaling til aldersopsparing, som jo ikke beskattes ved
udbetaling, og ikke påvirker folkepensionstillægget ved udbetaling.
Sp. 1) Hvordan kan man få en yderligere begrænsning i indbetalingen til at fremstå som en forbedring for
dem,
som typisk vil få en påvirkning af pensionstillægget (og dermed øgning af ”marginalskatten”), når
indbetalingen nedsættes til 5.000 kr. (2017) stigende til 50.000 (2017) fra det 5. år før det år
folkepensionsalderen nås?
Indbetalingsgrænsen er i dag 29.600 kr. Lidt hurtig regning over et livsforløb for et ungt menneske på 30 år
betyder at:
Man i dag kan indbetale 29.600 i ca. 40 år = 1.184.000 kr. (nutidsværdi)
Man fremadrettet kan indbetale 5.000 i 34 år/50.000 i 6 år = 470.000 kr. (nutidsværdi
Man kommer således over et opsparingsforløb til at kunne indbetale ca. 60% mindre end i dag?
Hvor er forbedringerne her?
Sp. 2) I bemærkningerne til lovforslaget i 3.1. om de økonomiske konsekvenser skriver regeringen eller
snarere embedsmændene at
”Omplaceringen
fra fradragsberettigede pensionsordninger til aldersopsparinger medfører en fremrykning af
skatteindtægter, som giver anledning til et merprovenu på kort og mellemlangt sigt. Udbetalinger fra
aldersopsparing giver i modsætning til udbetalinger fra fradragsberettigede pensionsordninger ikke
anledning til indkomstaftrapning af offentlige ydelser og indebærer derfor et mindre provenu på længere sigt.
Den varige virkning skønnes på den baggrund til et mindre provenu efter tilbageløb på ca. 0,8 mia. kr. årlig.”
Der kommer næppe ekstra skatteindtægter ved omplacering fra fradragsberettiget pensionsordninger
medmindre Arbejdsmarkedspensionsselskaber tvinger deres kunder/medlemmer af de bagvedliggende
fagforeninger til at bruge 5.000 kr. af et samlet pensionsbidrag på typisk 30.000-45.000 kr., og disse kunder
ikke i forvejen har en aldersopsparing. Så bruger de forhåbentlig blot de 5.000 kr. bruttoficeret til en
fradragsberettiget ordning.
 L 16 - 2017-18 - Bilag 10: Henvendelse af 30/11-17 fra Leon Petersen, Karlslunde
Dem, der skal have gavn af de nye indbetalingsgrænser, er dem, der har lønninger på typisk 250.000
–
450.000 kr. Hvor skal de lige finde ekstra penge til at indbetale op til 50.000 kr. de sidste år før
folkepensionsalderen, en indbetaling som jo er alfaomega for at begrænse modregningen i
pensionstillægget?
De største indbetalinger til aldersopsparing sker i dag umiddelbart i privat regi via pengeinstitutterne og ikke
via firmapensionsordninger, hverken i Arbejdsmarkedsselskaberne eller de kommercielle pensionsselskaber.
Når grænsen for indbetaling til aldersopsparing så nedsættes, kan man næppe, som her, argumentere for at
der kommer et mindre provenu i statskassen fordi, der er nogle, der skal have et højere folkepensionstillæg.
Med en mindre indbetaling til aldersopsparing må det alt andet lige blive det samme eller et mindre
pensionstillæg, der er i spil, da man så kun kan placere sine yderlige pensionsindbetalinger på en
fradragsberettiget pensionsform, der giver modregning i pensionstillægget til gavn for statskassen.
Resultatet er altså en forøget indtægt til staten.
Skatteministeriets regnedrenge mener, at det koster under 4 mio. kr. om året for erhvervslivet (arbejdsgivere
og pensionsleverandører) at administrere ændringerne, så tænker jeg regneark kan være godt, men
realitetssans kan inkluderes. Hvor er udviklingsomkostningerne nu og til de fremtidige ændringer i
regnestykkerne?
Jeg må bare sige, at det er lovgivning af værste skuffe, det regeringen og DF har gang i, medmindre det
selvfølgelig bare med fuldt overlæg skal være en forringelse af opsparingsmulighederne, solgt som en
forbedring.
Venlig hilsen
Leon Petersen