L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
L 16 Bilag 1
Offentligt

4. oktober 2017

J.nr. 2017 - 3772

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love

(Målretning af aldersopsparing og regulering af fejlagtige pensionsindbetalinger).

Den del af forslaget, der vedrører regulering af fejlagtige pensionsindbetalinger har sepa-

rat været i høring fra 26. juni til 7. august 2017, og behandles derfor separat i høringsske-

maet fra s. 30.

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Arbejdsgiverfor-

ening (DA)

DA finder, at forslaget om juste-

ring af aldersopsparingen langtfra

er nok, hvis man skal sikre, at der

fortsat er incitament til at foretage

pensionsopsparing for store grup-

per af lønmodtagere på det danske

arbejdsmarked.

DA kvitterer for, at forslaget læg-

ger op til en hensigtsmæssig hånd-

tering af skatteindeholdelsen i for-

bindelse med en virksomheds ind-

betaling af pensionsbidrag til et

pensionsinstitut. Den foreslåede

løsning giver således ikke nye ad-

ministrative byrder for virksomhe-

derne. Forslaget påvirker desuden

ikke den betaling af pensionsbi-

drag, som virksomhederne er for-

pligtet til at foretage i henhold til

overenskomsterne.

Som DA selv anfører i sit hørings-

svar, skal forslaget om justering af

aldersopsparing ses i sammenhæng

med det forslag om at indføre et

skattefradrag for pensionsindbeta-

ling, som regeringen fremlagde

den 29. august 2017 i

”Sådan

for-

længer vi opsvinget

–

Jobrefor-

mens fase II”.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv henholder sig til

DA’s høringssvar og har ikke

yderligere bemærkninger til lov-

forslaget.

Dansk Industri

Dansk Industri henholder sig til

DA’s høringssvar og har ikke

yderligere bemærkninger til lov-

forslaget.

Finans Danmark (FD)

Forslaget begrænser muligheden

for frit at tilrettelægge sine pensi-

onsindbetalinger. Det indskræn-

ker samtidig pengeinstitutternes

adgang til at udbyde pensionspro-

dukter til sine kunder. Dermed re-

duceres både frit valg og konkur-

rence på pensionsmarkedet.

Justeringen af aldersopsparingen

medfører samlet set en afgræns-

ning og målretning af indbetalings-

lofter til de ældste årgange på ar-

bejdsmarkedet. Afgrænsningen af

aldersopsparingen forebygger en

risiko for en større omlægning af

indbetalinger til aldersopsparinger

Side 2 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fra indkomstskattepligtige pensi-

onsordninger, hvor udbetalinger

indgår i grundlaget for aftrapning

af offentlige ydelser, der ville

svække de offentlige finanser bety-

deligt.

FD anerkender forsøget på at

modvirke samspilsproblemet. FD

mener imidlertid ikke, at forslaget

vil bidrage nævneværdigt til at løse

problemet. Det er således ikke rea-

listisk, at den gennemsnitlige løn-

modtager, der rammes af sam-

spilsproblemet, har mulighed for

at opspare 50.000 kr. efter skat pr.

år de sidste fem år op til folkepen-

sionsalderen. Dermed vil initiati-

vet i praksis ikke bidrage væsent-

ligt til at løse samspilsproblemet.

FD mener derfor, at indbetalings-

perioden bør forlænges til 10-15

år, og at det årlige beløb, der kan

indbetales, sættes til f.eks. 35.000

kr. Alternativt kan der indføres et

samlet loft på indbetalinger på

f.eks. 500.000 kr. Dette vil give

den maksimale fleksibilitet for den

enkelte og mulighed for at indbe-

tale meget eller lidt afhængig af

livssituation.

Forslaget bidrager ikke til at øge

enkeltheden i det danske pensi-

onssystem. Dermed er der risiko

for, at forslaget blot medvirker til

en yderligere nedgang i indbetalin-

gerne til pension pga. usikkerhed

og stigende kompleksitet i reg-

lerne.

Med justeringerne af aldersopspa-

ring prioriteres det høje indbeta-

lingsloft til personer, der højest har

fem år til folkepensionsalderen. De

lidt yngre årgange tilgodeses ved et

ekstra pensionsfradrag, jf. regerin-

gens forslag i ”Sådan forlænger vi

opsvinget

– Jobreformens fase II”.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Forsikring &

Pension.

Med lovforslaget omlægges alders-

opsparingen, hvorefter der sidst i

arbejdslivet kan indskydes større

beløb på aldersopsparing. I den

forbindelse er det nødvendigt at

sikre, at det ikke vil kunne betale

sig at hæve pensionsordninger til

finansiering af indskud på alders-

opsparing med henblik på at redu-

cere pensionsudbetalingerne i de

Side 3 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

år, hvor der er indkomstaftrapning

af offentlige pensioner. I øvrigt

gøres udbetalingsmulighederne for

aldersopsparing mere fleksible, li-

gesom udbetalingsperioderne for

ratepension, kapitalpension og al-

dersopsparing forlænges.

Forslaget giver større fleksibilitet

for den enkelte pensionskunde,

hvilket i sidste ende vil skulle un-

derstøttes af behørig rådgivning i

pensionsinstitutterne.

Der er tillid til, at pensionsbran-

chen som hidtil vil påtage sig

denne rådgivningsmæssige opgave,

ligesom SKAT naturligvis vil være

behjælpelig med i samarbejde med

branchen at tilvejebringe de mest

hensigtsmæssige fremgangsmåder

knyttet til de mere fleksible regler

og betingelserne forbundet her-

med.

FD finder, at afgiften på 40 pct. af

indbetalinger til aldersopsparing,

hvis man kommer til at indbetale

på aldersopsparing, efter man har

fået udbetalt en fradragsberettiget

pensionsordning, er en uproporti-

onal sanktion. Den nugældende

afgift på 20 pct. af indbetalinger til

aldersopsparing, der overstiger

indbetalingsgrænsen, burde i sig

selv være høj nok til også at kunne

anvendes i ovennævnte situation.

Overordnet bemærkes, at afgifts-

modellen ikke primært er udfor-

met med henblik på, at der skal

være en fuldstændig symmetri mel-

lem den skattemæssige behandling

af indbetalinger til og udbetalinger

fra aldersopsparing, herunder evt.

aftrapning af offentlige pensioner.

Indførelsen af en afgift er en hånd-

terbar udmøntning af det forbud

mod indbetaling på aldersopspa-

ring, der umiddelbart fremgår af

aftalen om flere år på arbejdsmar-

kedet.

Afgiften på 40 pct. skal sikre, at

det ikke kan betale sig at omlægge

en ratepension eller pensionsord-

ning med løbende udbetalinger til

Side 4 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en aldersopsparing i årene mellem

den rettidige udbetalingsalder og

folkepensionsalderen med henblik

på at reducere pensionsudbetalin-

gerne i de år, hvor der er aftrap-

ning af offentlige pensioner. En

marginal udbetaling på 100 kr. fra

en ratepension som først beskattes

og efterfølgende indskydes på en

aldersopsparing, vil med en afgifts-

sats på 40 pct. af det indbetalte be-

løb indebære et disponibelt beløb

fra aldersopsparingen efter afgift

på ca. 45 kr. Der svarer omtrent til

det disponible beløb i tilfældet,

hvor udbetalingen indebærer en af-

trapning af pensionstillægget med

30,9 pct.

Henset til reglernes kompleksitet

og den korte tid til ikrafttrædelsen

1. januar 2018, vil der være perso-

ner, som i de følgende år uforva-

rende kommer til at sige ja til ud-

betaling af en mindre pensions-

ordning

–

uden at kunne overskue

konsekvenserne

–

og først bliver

bevidst om det, når skaden er sket.

Den adgang, der gives til at korri-

gere indbetaling og få nedsat afgif-

ten til 4 pct., vil i visse situationer

ikke være reel, hvis kunden netop

har startet udbetaling af den pen-

sion, der ellers ville kunne overfø-

res til. Kunden vil i visse situatio-

ner kunne oprette en ny pension,

som beløbet kan overføres til,

men hvis der er tale om et mindre

beløb, vil det ikke være økono-

misk rentabelt for kunden at

”starte forfra” med en ny pension

på det tidspunkt i livet.

Det forventes, at pensionsinstitut-

terne som en del af rådgivningen

af den enkelte kunde vil gøre op-

mærksom på de skattemæssige

konsekvenser af udbetaling af en

ratepension eller livrente mv.

En uforvarende påbegyndelse af fx

en livrente bør derfor ikke være al-

ment forekommende, men lov-

forslaget tager også højde for

denne situation, jf. muligheden for

overførsel af indbetalingen til en

ratepension eller livrente.

Hvis kunden kun har en mindre

pensionsordning, jf. Finans Dan-

marks eksempel, er det i de aller-

fleste tilfælde næppe aktuelt at fo-

retage indbetaling til aldersopspa-

ring. Er der omvendt tale om, at

kunden har påbegyndt udbetaling

af ”hovedopsparingen”, kan påbe-

Side 5 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gyndelsen af udbetaling kun van-

skeligt beskrives som værende

uforvarende.

Den foreslåede indeholdelsesord-

ning for så vidt angår arbejdsgiver-

administrerede aldersopsparinger

betyder med meget stor sandsyn-

lighed, at det i en periode ikke vil

være muligt for pengeinstitutter at

modtage disse indbetalinger.

Som FD forstår forslaget, kan ar-

bejdsgiver og pengeinstitut i øvrigt

fortsætte som i dag, hvor arbejds-

giver indbetaler ”netto”. Det be-

des præciseret, at denne mulighed

skal kunne fortsætte uændret evt.

sammen med den nye model.

Indeholdelsesordningen er ændret

i det endelige lovforslag, således at

den er frivillig for den enkelte pen-

sionsudbyder. Der henvises til

kommentaren til høringssvaret fra

Forsikring & Pension.

Med forslaget skal arbejdsgiverne

ikke i noget tilfælde beregne ar-

bejdsmarkedsbidrag eller A-skat af

indbetalinger til deres ansattes al-

dersopsparinger, heller ikke af ind-

betalinger, der udelukkende går til

aldersopsparing.

Det sikrer en ensartet behandling

af arbejdsgiverindbetalinger til al-

dersopsparing. Har pensionsinsti-

tuttet valgt ikke at foretage inde-

holdelse efter den nye indeholdel-

sesordning, vil medarbejderen

mest hensigtsmæssigt kunne for-

skudsregistrere arbejdsgiverindbe-

talingen til aldersopsparing, hvor-

ved evt. restskat minimeres.

Det forekommer uklart, om kun-

der, der har startet udbetaling af

en ratepension inden forslagets

ikrafttræden vil kunne bede om en

forlængelse af udbetalingerne efter

de nye regler i 2017, som så alle-

rede kan få effekt for udbetalin-

gerne pr. 1. januar 2018.

Er en ratepension under udbeta-

ling pr. 1. januar 2018, vil udbeta-

lingsperioden kunne forlænges, jf.

også de almindelige bemærkninger

til udkastet til lovforslaget.

Forsikring & Pension

(F&P)

F&P bemærker, at aldersopsparin-

gen er en del af den løsning rege-

Justeringen af aldersopsparingen

og initiativerne, som regeringen

fremlagde den 29. august 2017 i

Side 6 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ringen præsenterer på samspils-

problemstillingen, fordi aldersop-

sparing

–

i modsætning til øvrige

tilgængelige pensionstyper - ikke

modregnes i offentlige ydelser.

Samtidigt skal målretningen af al-

dersopsparingen medvirke til at

øge arbejdsudbuddet. Flere skal

blive længere på arbejdsmarkedet.

Balancen mellem disse to hensyn

medfører imidlertid en række be-

tingelser og krav til aldersopspa-

ring, der i sidste ende kan med-

føre, at aldersopsparingen bliver

mindre efterspurgt.

Indbetalingsperioden med mulighed for

store indbetalinger på aldersopsparinger

er for kort

Ifølge F&P kan de personer, der

oplever modregning, ikke få en al-

dersopsparing af en størrelse, der

har reel økonomisk betydning for

dem. Muligheden for store indbe-

talinger til aldersopsparing åbner

først fra det 5. år før folkepensi-

onsalderen. Det betyder imidler-

tid, at de grupper på arbejdsmar-

kedet, som er mest slidte, på dette

tidspunkt ofte ikke vil være i ar-

bejde eller kun have 1-2 år tilbage,

når deres vindue for indbetaling

åbnes.

Hertil kommer, at de lønmodta-

gergrupper, der er hårdest ramt af

modregning, ikke vil kunne indbe-

tale det fulde beløb, fordi deres

pensionsbidrag ikke er høje nok.

Derfor opfordrer F&P til, at mu-

ligheden for store indbetalinger til

aldersopsparing allerede åbner fra

”Sådan forlænger vi opsvinget –

Jobreformens fase II”,

vil samlet

set medføre, at samspilsproblemet

løses for store grupper blandt de

ældste årgange på arbejdsmarke-

det, mens samspilsproblemet ned-

bringes markant for de øvrige al-

dersgrupper på arbejdsmarkedet.

Initiativerne vil samtidig bidrage til

at øge rådighedsbeløbet for perso-

ner, der indbetaler til pensionsord-

ninger, hvilket styrker arbejdsud-

buddet.

Justeringen af aldersopsparingen

indeholder en målretning af ord-

ningen til de grupper, der alders-

mæssigt højest har 5 år til folke-

pensionsalderen og samtidig

endnu ikke har påbegyndt udbeta-

linger fra indkomstskattepligtige

pensionsordninger. Det vil sige en

målretning til grupper, der typisk

omfatter de ældste omtrent fuld-

tidsbeskæftigede årgange på ar-

bejdsmarkedet. For andre grupper

kan en fortsat indbetaling til al-

dersopsparing skabe problemstil-

linger for andre grupper, såfremt

de ikke undlader at modtage udbe-

talinger fra indkomstskattepligtige

pensionsordninger.

Forslaget forebygger betydelige

omlægninger fra indkomstskatte-

pligtige og aftrapningsomfattede

pensionsordninger til aldersopspa-

ring, som i givet fald kan medføre

Side 7 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

det 10. år før folkepensionsalde-

ren. Til gengæld kan loftet for ind-

betaling sænkes, uden at det ram-

mer de lønmodtagergrupper, der

er hårdest ramt af samspilsproble-

matikken. F&P anerkender, at

dette vil kunne påvirke den bereg-

nede arbejdsudbudseffekt, men

undersøgelser viser imidlertid, at

det faktiske arbejdsudbud blandt

ældre i højere grad afhænger af

helbredsmæssige forhold end af

økonomiske.

en betydelig svækkelse af de of-

fentlige finanser.

Med justeringerne prioriteres ind-

betalingslofter til personer, der hø-

jest har 5 år til folkepensionsalde-

ren, da samspilsproblemet netop

er størst for denne gruppe. De lidt

yngre årgange skal særligt tilgode-

ses ved indretningen af et pensi-

onsfradrag, hvor fradragssatsen er

forhøjet for personer, der højest

har 15 år til folkepensionsalderen,

jf. regeringens forslag i

”Sådan

for-

længer vi opsvinget

–

Jobrefor-

mens fase II”. Pensionsfradraget

indeholder således en målretning

af forbedringerne til de aldersgrup-

per, der har mere end 5 år til folke-

pensionsalderen.

Udfordringer med at indbygge aldersop-

sparing som obligatorisk element i ar-

bejdsmarkedspensionerne

For at aldersopsparing skal kunne

indbygges som et obligatorisk ele-

ment, skal den være en fordel for

de fleste af dem, der er omfattet af

ordningen. For at kunne indbetale

det høje beløb til aldersopsparing i

de sidste år inden folkepensionsal-

deren, må en pensionsopsparer

imidlertid ikke have modtaget ud-

betalinger fra en fradragsberettiget

ordning i perioden 10 år før folke-

pensionsalderen. Det gælder også

udbetalinger på delpension

–

dvs.

udbetalinger til en lønmodtager,

der har valgt at blive deltids på ar-

bejdsmarkedet og få pension ud-

betalt som supplement.

Justeringen af aldersopsparingen

indeholder en tiltænkt målretning

til de ældste årgange, der ikke har

påbegyndt udbetalinger fra en ind-

komstskattepligtig pensionsord-

ning. Det vil bidrage til at øge ge-

vinsten ved fortsatte pensionsind-

betalinger og derved styrke ar-

bejdsudbuddet. Lønmodtagere,

der modtager pensionsudbetalin-

ger fx i forbindelse med en delpen-

sion vil på linje med hensigten ikke

få fordele ved justeringen af al-

dersopsparingen.

Det ser ikke forudsat, at aldersop-

sparing indbygges som et obligato-

risk element i arbejdsmarkedspen-

sionerne. Men den øgede gevinst

Side 8 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

I disse tilfælde kan der ikke læn-

gere indbetales på aldersopsparing

med de forhøjede beløb.

En konsekvens heraf er, at det kan

være problematisk at indbygge al-

dersopsparingen med forhøjede

indbetalinger som et fast element i

de obligatoriske ordninger. Hver-

ken arbejdsgiver eller pensionssel-

skab (og knapt nok lønmodtage-

ren selv) kan vide, om der evt. er

sket en udbetaling fra en fradrags-

berettiget pension. Og indbetales

der til aldersopsparing alligevel,

skal der betales en afgift på 40 pct.

Der er dermed en risiko for at på-

lægge medlemmet af pensionsord-

ningen en økonomisk byrde ved at

indbygge aldersopsparing som fast

del af ordningen.

Herudover medfører betingelsen,

at pensionsselskaberne skal ud-

vikle og gennemføre en ny type

indberetning, hver gang de sætter

udbetaling af en pension i gang,

som eventuelt vil diskvalificere en

lønmodtager fra senere at indbe-

tale på en aldersopsparing. Det vil

alt andet lige øge omkostningerne.

F&P foreslår derfor at fjerne be-

stemmelsen om de diskvalifice-

rende udbetalinger. Alternativt er

der brug for, at pensionsselska-

berne får nem adgang til informa-

tion om, hvorvidt et medlem af en

pensionsordning har haft diskvali-

ficerende udbetalinger.

Indfasningen af den høje beløbsgrænse er

uhensigtsmæssig

ved fortsatte pensionsindbetalin-

ger, som justeringen af aldersop-

sparingen bidrager til, vil kunne

understøttes ved løsninger, hvor

der indbetales til aldersopsparing,

medmindre kunden fravælger

dette, eller ved tilvalgsløsninger,

hvor kunden vælger at indbetale til

aldersopsparing i stedet for rate-

pension eller livrente

–

med ud-

gangspunkt i kundens situation.

Skatteministeriet og SKAT vil

være behjælpelig med i samarbejde

med branchen at tilvejebringe de

mest hensigtsmæssige fremgangs-

måder knyttet til den foreslåede

værnsregel.

Skatteministeriet vil i den forbin-

delse gerne indlede en dialog med

pensionsbranchen om etablering af

en nem adgang for pensionsudby-

derne til information om, hvorvidt

et medlem af en pensionsordning

har haft diskvalificerende udbeta-

linger.

Side 9 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Indfasningen er fastsat på bag-

grund af en række underliggende

forudsætninger, herunder forvent-

ningen til, hvor stor en del af pen-

sionsindbetalingerne, der vil blive

omlagt til alderspensionsopspa-

ring. Disse forudsætninger er

ifølge F&P behæftet med stor

usikkerhed. Denne usikkerhed bæ-

res med over i fastlæggelsen af

indfasningen. Indfasningen bety-

der også, at rådgivning af kunder

om, hvad de kan indbetale år for

år bliver unødigt kompliceret, lige-

som den medfører dyr systemud-

vikling i pensionsselskaberne.

F&P opfordrer til, at indfasningen

aflyses.

Alternativer til aldersopsparing

F&P ser en betydelig risiko for, at

beslutningstagerne bag ordnin-

gerne finder det mere attraktivt at

flytte opsparing ud af det skattebe-

gunstigede pensionsmiljø. Opspa-

ring uden for pensionsmiljøet

modvirker også samspilsproble-

mer. Uden for pensionsmiljøet

kan parterne bag ordningerne i

højere grad selv sætte rammerne

for opsparingen ud fra de behov

pensionskassemedlemmer og -

kunder har til deres seniortilvæ-

relse og alderdom. F&P frygter, at

en sådan udvikling på sigt vil

svække bæredygtigheden af det

danske pensionssystem.

Provenuvirkninger er baseret på

konsistente, men ofte usikre for-

udsætninger, som imidlertid sikrer

et sammenhængende prioriterings-

grundlag. Den gradvise indfasning

af de forbedrede pensionsvilkår ta-

ger udgangspunkt i provenuram-

men til lovforslaget.

Lovforslaget skal ses i sammen-

hæng med det forslag om at ind-

føre et skattefradrag for pensions-

indbetaling, som regeringen frem-

lagde den 29. august 2017 i

”Sådan

forlænger vi opsvinget

–

Jobrefor-

mens fase II”.

Dette forslag for-

bedrer vilkårene for indbetalinger

til fradragsberettigede pensions-

ordninger, hvor udbetalingerne er

omfattet af aftrapning af offentlige

ydelser. Regeringen har således fo-

reslået et nyt pensionsfradrag,

samt foreslået at udvide indkomst-

grundlaget for beskæftigelsesfra-

draget til at omfatte bidrag (inkl.

arbejdsgiverbidrag) til fradragsbe-

rettigede pensionsordninger. De to

tiltag forventes at bidrage til øgede

indbetalinger til fradragsberetti-

gede pensionsordninger

Justeringen af aldersopsparingen

hindrer samlet set, at en betydelig

Side 10 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

opsparing flyttes fra de indkomst-

skattepligtige ordninger til alders-

opsparing.

Det er på den baggrund vurderet,

at lovforslaget samlet set vil styrke

bæredygtigheden i pensionssyste-

met.

Forhøjelsen af pensionsudbetalingsalde-

ren

F&P kritiserer forhøjelsen af pen-

sionsudbetalingsalderen. For en

person født i år 2000, som efter de

eksisterende levetidsprognoser

forventes at få en folkepensionsal-

der på 75 år, betyder forhøjelsen,

at vedkommende først kan få sin

private pensionsopsparing udbe-

talt, når han eller hun runder de

72.

Forbrugerne vil opleve dette som

en markant forringelse af pensi-

onsopsparing, som de kender den.

Pensionsordninger er en forsikring

mod et fattigt liv i alderdommen.

Men uanset de stigende levealdre

og generel sundhed, vil der stadig

være mennesker med fysisk og

psykisk krævende arbejde, som

ikke vil være i stand til at arbejde

fuld tid til de er over 70 år.

Delvis igangsættelse af privat pen-

sionsopsparing er i dag de facto en

løsning for seniorer, som er for

nedslidte til at blive fuld tid på ar-

bejdsmarkedet, men som gerne vil

arbejde så meget de formår i de

sidste år frem mod folkepensions-

alderen. Efter pensionsselskaber-

nes erfaring anvendes delpension i

mindre grad som valg mellem fuld

tid og halv arbejdstid og oftere

Lovforslaget sigter på at bidrage til

at øge arbejdsudbuddet blandt se-

niorer, der fortsat har en arbejds-

evne, jf. nedenfor.

Personer, der er er nedslidte eller

af andre årsager ikke kan fortsætte

på arbejdsmarkedet frem til efter-

løns- eller folkepensionsalderen,

kan trække sig tilbage fra arbejds-

markedet med (senior)førtidspen-

sion eller blive visiteret til et fleks-

job, hvor der tages særlige hensyn

til den enkeltes arbejdsevne. Rege-

ringen har imidlertid fokus på, at

den gradvise forøgelse af tilbage-

trækningsalderen skal understøttes

ved at sætte fokus på de udfordrin-

ger, som nogle seniorer kan opleve

i forhold til kompetencer og hel-

bred.

”Aftale

om flere år på ar-

bejdsmarkedet” indeholder således

initiativer, der sigter på at forbedre

vilkår for seniorernes deltagelse på

arbejdsmarkedet.

Side 11 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

som et valg mellem halv og fuld

tilbagetrækning. Det kan derfor

ikke udelukkes at fraværet af en

delpensioneringsmulighed samlet

set vil mindske arbejdsudbuddet.

En senere udbetalingsalder kan

desuden føre til en indlåsningsef-

fekt, hvis det afholder pensions-

opsparere fra at flytte deres pensi-

onsopsparing, fordi flytning til en

ny aftale vil kunne medføre en hø-

jere udbetalingsalder.

Efter den gældende regel for over-

førsler af pensionsordninger med

forskellige udbetalingsaldre vil al-

dersgrænserne blive opretholdt

ved overførsel af en pensionsord-

ning til en nyoprettet ordning. Den

højere udbetalingsalder for nyop-

rettede ordning ses derfor ikke at

medføre den beskrevne indlås-

ningseffekt.

Der er tillid til, at pensionsbran-

chen som hidtil vil påtage sig

denne rådgivningsmæssige opgave.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvaret fra Finans

Danmark.

Den nye og dermed tredje pensi-

onsudbetalingsalder vil medføre

endnu et komplikationslag i råd-

givning om pension.

De valgte tekniske løsninger

Givet formuleringerne i aftalen

”Flere år på arbejdsmarkedet” fin-

der F&P, at de valgte tekniske løs-

ninger i det store hele er fornuf-

tige og hensigtsmæssige. F&P har

derfor kun enkelte bemærkninger

til de valgte løsninger.

Indeholdelsesordningen

F&P er glad for, at det gøres mu-

ligt for pensionsselskaberne at af-

regne den skat, som lønmodtage-

ren skal betale af sin indbetaling til

aldersopsparingen. Det kan be-

tyde, at aldersopsparing bliver

mere attraktiv for lønmodtagere.

Med udgangspunkt i F&Ps be-

mærkninger er lovforslaget blevet

justeret, således at indeholdelses-

ordningen ikke er obligatorisk.

Det er noteret, at der ifølge F&P

dermed opnås størst mulig fleksi-

bilitet, hvilket vil bidrage til, at al-

dersopsparing kan integreres i flest

mulige arbejdsgiverordninger, og

Side 12 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

F&P frygter dog, at en obligato-

risk indeholdelse kan virke hæm-

mende for udbredelsen af indbeta-

ling af de forhøjede beløb.

Der vil være selskaber med kunde-

segmenter, der ikke har problemer

med likviditetspåvirkningen af

skatten, ligesom der kan være sel-

skaber, for hvem det er muligt

sammen med kunderne at af-

hjælpe likviditetspåvirkningen ved

at justere i firmapensionsaftalen

fremfor at udvikle systemer til at

afregne acontoskat. Endelig kan

der være selskaber, som vil tilbyde

den enkelte forsikrede mulighed

for at vælge mellem aldersopspa-

ring med afregning og aldersop-

sparing uden afregning.

Udviklingen af indeholdelsesord-

ningen kræver i øvrigt en omfat-

tende IT-udvikling, som kan være

omkostningsfuld også pga. det

tidspres, udviklingen skal foregå

under.

På den baggrund opfordrer F&P

til, at frivilligheden vedrørende af-

regning af foreløbig skat af indbe-

talinger til aldersopsparing skal

gælde for alle beløbsstørrelser

–

også i de sidste 5 år før folkepen-

sionsalderen. Frivilligheden vil bi-

drage til at aldersopsparing kan in-

tegreres i flest mulige arbejdsgiver-

ordninger, og at flest mulige kun-

der kan finde en model, der passer

til deres behov.

Det er i dag muligt at tilknytte en

invalidesum til en rateforsikring.

Den foreslåede § 25 A, stk. 6, bør

at flest mulige kunder kan finde en

model, der passer til deres behov.

Skatteministeriet vil dog følge ud-

viklingen i arbejdsgiverindbetalin-

ger til aldersopsparing nøje med

henblik på senere at vurdere, om

indeholdelsesordningen skal juste-

res, herunder gøres obligatorisk.

Lovforslaget er tilrettet, således at

udbetaling af invalidesum ikke an-

Side 13 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

omfatte udbetaling af en sådan

sum. Der efterlyses i den sammen-

hæng en præcisering af konse-

kvenserne af efterfølgende dispo-

sitioner over en pension med på-

begyndt udbetaling uden konse-

kvenser for aldersopsparingsloftet

efter reglerne i § 25 A, stk. 6.

Indberetning af diskvalificerende udbeta-

linger

F&P bemærker, at pensionsselska-

berne får svært ved at være klar til

1. januar 2018 i relation til indbe-

retning af udbetalinger fra fra-

dragsberettigede pensionsordnin-

ger, der medfører, at der ikke kan

indbetales det forhøjede beløb på

aldersopsparing. F&P foreslår der-

for, at virkningstidspunktet for

denne del af forslaget udskydes til

1. april 2018.

Udfordring ved nedsat loft for aldersop-

sparing

Med nedsættelse af loftet fra

30.200 kr. (2018-niveau) til 5.100

kr. (2018-niveau) står flere pensi-

onsselskaber med den udfordring,

at en aftale om årlig indbetaling til

privat aldersopsparing ikke kan

ændres uden kundens accept. Ef-

ter pensionsbeskatningslovens §

57, stk. 1, nr. 5, er der imidlertid

pålagt pensionsselskabet en bø-

destraf for for høje indbetalinger

til aldersopsparing, som selskabet

således ikke har mulighed for at

afværge, hvis ikke kunden medvir-

ker aktivt.

Forlængelse af udbetalingsperioder

F&P ser positivt på forlængelse af

udbetalingsperioderne for kapital,

ses som en diskvalificerende udbe-

taling. Bemærkningerne til bestem-

melsen er i øvrigt præciseret.

Lovforslaget er justeret, så virk-

ningstidspunktet for denne del af

forslaget udskydes til 1. april 2018.

Lovforslaget er tilrettet, således at

hvis det af aftalegrundlaget med en

pensionskunde fremgår, at der år-

ligt skal indbetales et beløb, der

overstiger beløbsgrænsen på 5.100

kr.

–

fordi aftalen er indgået med

udgangspunkt i gældende ret,

hvorefter der årligt kan indbetales

30.200 kr. på aldersopsparingen

–

vil en indbetaling, der overstiger

beløbsgrænsen ikke medføre, at

pensionsudbyderen ifalder straf ef-

ter pensionsbeskatningslovens §

57.

Side 14 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

aldersopsparing og ratepension.

Det har længe været et ønske fra

branchen.

FSR

–

danske revisorer

FSR har ingen bemærkninger til

lovforslaget

FTF

FTF ønsker en længere periode

for den høje indbetaling kombine-

ret med en lavere betalingsgrænse

for den ændrede alderspension.

Der vil være mange - fx sygeple-

jersker, der ikke vil kunne afse

51.000 kr. om året til den øgede

opsparing de sidste 5 år før pensi-

onsalderen og derved ikke kan be-

nytte den ændrede alderspension

fuldt ud.

Det er ligeledes ikke proportio-

nalt, at afgiften på 40 pct. kan på-

lægges fra ti år før folkepensions-

alderen, når den høje beløbs-

grænse for den ændrede aldersop-

sparing samtidig først gælder fem

år før folkepensionsalderen.

FTF forstår hensynet til, at der

ikke skal spekuleres i skatteregler

ift. at hæve alderspension før tid

for at øge indbetalingen til den

ændrede aldersopsparing. Men

lovforslaget kan skabe uheldige

sammenfald for personer, der er

på delpension.

FTF finder det positivt, at der gi-

ves øget frihed til at vælge udbeta-

lingsform af aldersopsparingen.

FTF frygter, at det vil medføre be-

tydelige administrative byrder og

Med justeringerne af aldersopspa-

ring prioriteres det høje indbeta-

lingsloft til personer, der højest har

fem år til folkepensionsalderen. De

lidt yngre årgange tilgodeses ved et

ekstra pensionsfradrag, jf. regerin-

gens forslag i ”Sådan forlænger vi

opsvinget

– Jobreformens fase II”.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til høringssvaret fra Forsik-

ring & Pension.

Afgiften er en håndterbar udmønt-

ning af det forbud mod indbeta-

ling på aldersopsparing, der umid-

delbart fremgår af aftalen om flere

år på arbejdsmarkedet. Der henvi-

ses til kommentaren til høringssva-

ret fra Finans Danmark.

Justeringen af aldersopsparingen

indeholder en tiltænkt målretning

til de ældste årgange, der ikke har

påbegyndt udbetalinger fra en ind-

komstskattepligtig pensionsord-

ning. Der henvises til kommenta-

ren til høringssvaret fra Forsikring

& Pension.

Der er tillid til, at pensionsbran-

chen vil påtage sig denne rådgiv-

ningsmæssige opgave. Der henvi-

ses til kommentaren til høringssva-

ret fra Finans Danmark.

Side 15 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

omkostninger for pensionsselska-

berne og bankerne.

FTF finder det positivt, at ordnin-

gen vil forhindre restskatter for

pensionsopsparer, der ikke er op-

mærksomme på indbetalingsgræn-

serne til aldersopsparingen, men

frygter, at det vil medføre større

tekniske og administrative byrder

for pensionsselskaberne i forbin-

delse med indeholdelse af skat.

Med lovforslaget indføres begre-

bet pensionsudbetalingsalder i et i

forvejen meget komplekst og

uigennemskueligt pensionssystem.

FTF mener derfor, at der ligger en

betydelig oplysningsopgave over-

for de enkelte pensionsopspare, da

området med de foreslåede æn-

dringer vil blive yderst vanskeligt

at gennemskue for den enkelte

borger, der derved risikerer ikke at

benytte de muligheder, der er mål-

rettet dem og derved kan svække

opbakningen til pensionssystemet.

Lovforslaget er blevet justeret, så-

ledes at indeholdelsesordningen

ikke er obligatorisk. Der henvises

til kommentaren til høringssvaret

fra Forsikring & Pension.

Begrebet pensionsudbetalingsalder

blev indført i 2011. Med lovforsla-

get forhøjes pensionsudbetalings-

alderen med 2 år. Der henvises i

øvrigt til kommentaren til hørings-

svaret fra Finans Danmark.

KL er enig i, at virkningen af lov-

forslaget skal neutraliseres for

kommuner, som selvbudgetterer i

2018. Imidlertid har Skatteministe-

riet oplyst over for KL, at det i

forbindelse med efterreguleringen

for de selvbudgetterende kommu-

ner ikke bliver muligt præcist at

isolere de økonomiske virkninger

af lovforslaget i forhold til øvrige

indkomstskatter. Efterregulerin-

gen vil derfor ske på basis af kom-

munernes udskrivningsgrundlag.

Ligesom det er tilfældet med de

provenumæssige vurderinger af al

ny lovgivning, er vurderingen af de

provenumæssige konsekvenser af

pensionsforslaget også forbundet

med usikkerhed.

Provenuskønnet, der er udarbejdet

i samarbejde med Finansministe-

riet, er baseret på de bedst mulige

data og forudsætninger på områ-

det. Den skønnede provenuvirk-

ning er endvidere indarbejdet i fi-

Side 16 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Samtidig fremgår det af lovforsla-

get, at Skatteministeriet med stor

usikkerhed skønner den kommu-

nale provenueffekt ved lovforsla-

get til 1,5 mia. kr. Såfremt Skatte-

ministeriet ikke får data til eksakt

at opgøre den faktiske virkning af

lovforslaget, vil det efter vanlig

praksis være skønnet i lovforsla-

get, som bestemmer den kommu-

nale efterregulering.

KL foreslår derfor, at efterregule-

ringen for de selvbudgetterende

kommuner i 2018 som minimum

sker med afsæt i et revideret skøn

over lovforslagets provenumæs-

sige effekter på baggrund af de

faktiske skattedata for 2018 i for-

året 2020.

Det er KL's erfaring, at Skattemi-

nisteriet og Finansministeriet un-

der alle omstændigheder løbende

vil revidere deres skøn for lov-

forslagets effekt til brug for rege-

ringens økonomiske prognoser. Et

sådant revideret skøn bør også be-

nyttes til den kommunale efterre-

gulering.

KL foreslår, at udtrykket "ufrivillig

opsigelse" i § 25 A, stk. 6, ændres

til "uansøgt afskedigelse".

I forslaget lægges der op til, at per-

soner, der har påbegyndt udbeta-

ling fra fradragsberettigede pensi-

onsordninger, ikke kan indbetale

på en aldersopsparing. KL fore-

slår, at dette ikke skal gælde del-

pensionering, hvor ansatte efter

aftale med arbejdsgiveren kan gå

ned i tid og samtidig påbegynde en

nanslovsforslaget for 2018, og ind-

går dermed i tilrettelæggelsen og

prioriteringen af regeringens øko-

nomiske politik.

Det bliver i forbindelse med efter-

reguleringen for de selvbudgetter-

ende kommuner ikke muligt at iso-

lere de økonomiske virkninger af

lovforslaget i forhold til øvrige

indkomstskatter. Efterreguleringen

vil derfor ske på basis af kommu-

nernes udskrivningsgrundlag.

Provenuskøn genberegnes ikke,

idet det i et senere år ikke er muligt

at adskille effekterne af, hvad der

skyldes konjunktur, adfærd og den

materielle lovændring.

Forslaget er tilrettet i overensstem-

melse hermed.

Justeringen af aldersopsparingen

indeholder en tiltænkt målretning

til de ældste årgange, der ikke har

påbegyndt udbetalinger fra en ind-

komstskattepligtig pensionsord-

ning. Der henvises til kommenta-

ren til høringssvaret fra Forsikring

& Pension.

Side 17 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forholdsmæssig udbetaling af sin

arbejdsmarkedspensionsordning.

KL har ikke bemærkninger til, at

udbetalingsperioden for ratepen-

sion m.m. hæves med fem år, eller

at der bliver mulighed for at udbe-

tale aldersopsparing som sum, rate

eller livrente. KL spørger dog om,

hvorvidt det vil være muligt ensi-

digt fra arbejdsgiverside eller afta-

lemæssigt med organisationerne

kun at benytte en eller to af mulig-

hederne.

KL finder det lidt uklart, hvilke

regler, som skal gælde i forbin-

delse med overflytning til en ord-

ning, der er oprettet den 1. maj

2007 eller senere. Det anføres så-

ledes i bemærkningerne, at mulig-

heden for udbetaling ved 60 år går

tabt, mens det senere oplyses, at

principperne for bibeholdelse af

udbetalingsaldre ved overførsel

fastholdes.

Vælger at pensionsinstitut alene at

udbyde aldersforsikring som ek-

sempelvis en løbende ydelse, kan

kunden ikke efter pensionsbeskat-

ningsloven kræve, at aldersforsik-

ringen udbetales på anden måde.

Adgangen til de forskellige udbeta-

lingsmuligheder beror således i sid-

ste ende på den indgåede pensi-

onsaftale.

Hvis en ordning med udbetalings-

alder 60 overflyttes til en ordning,

der er oprettet den 1. maj 2007 el-

ler senere, og som dermed først

kan udbetales fra pensionsudbeta-

lingsalderen, går muligheden for

udbetaling ved alder 60 tabt. Dette

gælder dog ikke, hvis overførslen

sker til en nyoprettet ordning

–

jf.

de gældende principper for bibe-

holdelse af udbetalingsaldre.

LO ser positivt på hensigten om

at løse samspilsproblemet i pensi-

onssystemet, der gør, at det ikke

kan betale sig for alle at spare op

til arbejdsmarkedspension de sid-

ste 15-20 år inden folkepensions-

alderen. LO mener, at det er altaf-

gørende for et stabilt pensionssy-

stem, at lønmodtagerne kan se en

fordel i at spare op til pension.

LO bemærker, at det foreliggende

lovforslag alene sigter mod at løse

samspilsproblemet de sidste fem

år inden folkepensionsalderen, og

Forslaget om justering af aldersop-

sparing skal ses i sammenhæng

med det forslag om at indføre et

Side 18 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der derfor udestår en løsning af

det resterende samspilsproblem.

skattefradrag for pensionsindbeta-

ling, som regeringen fremsatte den

29. august 2017 i Sådan forlænger

vi opsvinget

–

Jobreformens fase

II.

Den øgede gevinst ved fortsatte

pensionsindbetalinger, som juste-

ringen af aldersopsparingen bidra-

ger til, vil kunne understøttes ved

løsninger, hvor der indbetales til

aldersopsparing, medmindre kun-

den fravælger dette, eller ved til-

valgsløsninger. Der henvises til

kommentaren til høringssvaret fra

Forsikring & Pension.

En løsning af samspilsproblemet

de sidste fem år inden pension

forudsætter dog, at de nye mulig-

heder for indbetaling på aldersop-

sparing udnyttes fuldt ud af bund-

skatteydere. Det er imidlertid

tvivlsomt, om det rent faktisk vil

være tilfældet på grund af den fo-

reslåede afgift på 40 pct. ved tidli-

gere udbetalinger fra fradragsbe-

rettigede ordninger.

LO foreslår, at loftet på 50.000 kr.

sænkes, samtidig med at perioden

udvides til de sidste 10 år inden

folkepensionsalderen, så ordnin-

gen målrettes bundskatteydere, der

er dem, som er berørt af samspils-

problemet. LO finder desuden, at

loftet på 5.100 kr. over indbetalin-

ger til aldersopsparing ind til fem

år før folkepensionsalderen er re-

lativt lavt set i forhold til de om-

kostninger, der vil være til admini-

stration.

LO anfører, at en forhøjelse af

pensionsudbetalingsalderen fra 5

til 3 år før folkepensionsalderen

vil begrænse nedslidte lønmodta-

geres muligheder for til at trække

sig gradvist tilbage, hvilket i sidste

ende kan føre til udstødning fra

arbejdsmarkedet. LO kan derfor

ikke støtte forhøjelsen af pensi-

onsudbetalingsalderen.

Med justeringerne af aldersopspa-

ring prioriteres det høje indbeta-

lingsloft til personer, der højest har

fem år til folkepensionsalderen. De

lidt yngre årgange tilgodeses ved et

ekstra pensionsfradrag, jf. regerin-

gens forslag i ”Sådan forlænger vi

opsvinget

– Jobreformens fase II”.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Forsikring &

Pension.

Lovforslaget sigter på at bidrage til

at øge arbejdsudbuddet blandt se-

niorer, der fortsat har en arbejds-

evne. Der henvises til kommenta-

ren til høringssvaret fra Forsikring

& Pension.

Side 19 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

LO har noteret sig, at forhøjelsen

kun skal gælde for pensionsaftaler,

der er efter den 1. januar 2018,

hvor loven skal træde i kraft. Den

høje mobilitet på det danske ar-

bejdsmarked betyder dog, at æn-

dringen vil berøre de mange løn-

modtagere, der hvert år skifter

job. Lovforslaget lægger op til, at

de nuværende regler omkring

overførsel bibeholdes, så eksiste-

rende rettigheder kan beholdes,

når der overføres til en nyoprettet

ordning. LO ser dog en fare for, at

den foreslåede ændring af pensi-

onsudbetalingsalderen vil betyde

flere fripolicer, flere omkostninger

og mindre gennemskuelighed for

den enkelte pensionsopsparer. Det

kan føre til, at pensionsopspareren

uforvarende fortaber sine rettighe-

der.

LO finder, at afgiftssatsen på 40

pct. ved tidligere udbetalinger fra

fradragsberettigede ordninger er

for høj. LO hæfter sig ved, at

modregningsprocenten i pensions-

tillæg og ældrecheck udgør 30-32

pct. Dvs. en afgift på 40 pct. vil i

realiteten sige, at den effektive be-

skatning af aldersopsparing bliver

højere end den effektive beskat-

ning af en bundskatteyder med

modregning i fx pensionstillæg, så-

fremt personen indbetaler på al-

dersopsparing og har haft udbeta-

linger fra en fradragsberettiget

ordning.

LO savner begrundelse for, at der

skal være en afgift på 4 pct., når

afgiftsbelagte indbetalinger til al-

Efter den gældende regel for over-

førsler af pensionsordninger med

forskellige udbetalingsaldre vil al-

dersgrænserne blive opretholdt

ved overførsel af en pensionsord-

ning til en nyoprettet ordning. Der

er tillid til, at pensionsbranchen

som hidtil vil påtage sig den råd-

givningsmæssige opgave knyttet til

bibeholdelse af rettigheder ved

overførsel. Der henvises til kom-

mentaren til høringssvaret fra Fi-

nans Danmark.

Afgiftsmodellen er ikke primært

udformet med henblik på, at der

skal være en fuldstændig symmetri

mellem den skattemæssige be-

handling af indbetalinger til og ud-

betalinger fra aldersopsparing, her-

under evt. aftrapning af offentlige

pensioner. Der henvises til kom-

mentaren til høringssvaret fra Fi-

nans Danmark.

Muligheden for at overføre indbe-

talingen til en fradragsberettiget

pensionsordning svarer til det gæl-

dende regelsæt for håndteringen af

Side 20 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dersopsparing efterfølgende over-

føres til en fradragsberettiget ord-

ning. I det tilfælde burde afgiften

helt falde bort.

indbetalinger, der overstiger den

nuværende beløbsgrænse på

30.200 kr. (2018-niveau). Afgiften

på 4 pct. har til formål at neutrali-

sere, at afkastet af det indbetalte

beløb, der optjenes i tidsrummet

mellem indbetalingen på aldersop-

sparingen og overførslen til den

fradragsberettigede ordning, bliver

stående på aldersopsparingen

Reglen om diskvalificerende udbe-

talinger gælder ikke pensionsord-

ninger mv. omfattet af pensions-

beskatningslovens § 53 A, dvs.

ikke-fradragsberettigede pensioner

og forsikringer, herunder forsik-

ring mod kritisk sygdom.

I øvrigt er invalidesum blevet ind-

føjet i rækken af undtagelser.

Justeringen af aldersopsparingen

indeholder en tiltænkt målretning

til de ældste årgange, der ikke har

påbegyndt udbetalinger fra en ind-

komstskattepligtig pensionsord-

ning. Der henvises til kommenta-

ren til høringssvaret fra Forsikring

& Pension.

LO ønsker det præciseret, at ud-

betalinger i forbindelse med kritisk

sygdom er omfattet af undtagel-

serne til reglen om afgift på 40

pct. ved tidligere udbetalinger fra

fradragsberettigede ordninger. Det

bør ligeledes fremgå, at engangs-

udbetalinger i forbindelse med

nedsat arbejdsevne er omfattet af

undtagelserne.

LO finder, at afgiften på 40 pct.

vil lægge hindringer i vejen for

delpensionering, fordi flere løn-

modtagere fremover har behov

for at supplere en gradvis tilbage-

trækning fra arbejdsmarkedet med

træk på pensionsopsparing. Det

lader sig imidlertid ikke gøre at gå

ned i tid og supplere med træk på

pensionsopsparing, samtidig med

at de nye muligheder for aldersop-

sparing udnyttes. Det betyder, at

samspilsproblemet for den

gruppe, der lader sig delpensio-

nere, fortsat vil bestå i årene tæt

på folkepensionsalderen.

LO ser desuden en risiko for, at

afgiften på de 40 pct. vil mindske

en fuld udbredelse af aldersopspa-

ring i de obligatoriske ordninger i

Det forventes, at pensionsinstitut-

terne som en del af rådgivningen

af den enkelte kunde vil gøre op-

mærksom på de skattemæssige

konsekvenser af udbetaling af en

Side 21 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

årene tæt på pension, idet der for-

mentlig vil være lønmodtagere, der

ikke er opmærksomme på, at de

har fået udbetalinger fra en fra-

dragsberettiget ordning.

Af lovforslagets bemærkninger

fremgår det, at der er en finansie-

ringsmæssig sammenhæng mellem

den afsatte pulje på 2,4 mia. kr., jf.

aftalen om flere år på arbejdsmar-

kedet, og de ventede fremrykkede

skattebetalinger som følge af om-

lægning af fradragsberettigede

ordninger til aldersopsparing. LO

har noteret sig, at dette ikke vil

være tilfældet, når man betragter

den varige effekt på den offentlige

saldo, som ifølge tabel 1 side 16

vil andrage 0,8 mia. kr. Ifølge LO

er der med andre ord ikke en fi-

nansieringsmæssig sammenhæng i

varige termer, hvilket skaber usik-

kerhed om tiltagets holdbarhed.

LO udtrykker bekymring for den

stigende kompleksitet i pensions-

systemet, der gør det meget svært

for den enkelte lønmodtager at

gennemskue sine pensionsforhold.

De mange særregler og ordninger

gør det svært for den enkelte at

planlægge sin pensionsøkonomi

og at indrette sig optimalt. Det

kan mindske borgernes tillid til

pensionssystemet.

ratepension eller livrente mv. Der

henvises til kommentarerne til hø-

ringssvarene fra Finans Danmark

og Forsikring & Pension.

Med regeringens initiativer lempes

skatter og afgifter i Jobreformens

fase II med samlet set ca. 23¼

mia. kr. i 2025 (målt i umiddelbar

virkning). Tiltagene finansieres via

de afsatte puljer i forbindelse med

Jobreformens fase I,

Aftale om flere

år på arbejdsmarkedet,

midler afsat på

finanslovforslaget for 2018 samt

via bidrag fra det finanspolitiske

råderum og fra justeringer af over-

førselsområdet. Regeringens prio-

riteringer skønnes omtrent neu-

trale for den finanspolitiske hold-

barhed.

Der er tillid til, at pensionsbran-

chen vil påtage sig de rådgivnings-

mæssige opgaver knyttet til målret-

ningen af aldersopsparingen og

forslagets øvrige elementer. Der

henvises til kommentaren til hø-

ringssvaret fra Finans Danmark.

Moderniseringsstyrelsen

Af Aftale om flere år på arbejds-

markedet fremgår, at forhøjelsen

af pensionsudbetalingsalderen til 3

Lovforslaget er justeret, således at

det også omfatter virkningstids-

Side 22 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

år før folkepensionsalderen skal

have virkning fra tidspunktet for

indgåelse af den politiske aftale for

ministre, der alene har ret til mini-

sterpension med folkepensionsal-

deren som udbetalingstidspunkt

Moderniseringsstyrelsen foreslår

på den baggrund en justering af

lovforslagets § 6.

Moderniseringsstyrelsen foreslår

endvidere, at det præciseres, at

forhøjelsen af pensionsudbeta-

lingsalderen også har betydning

for tidspunktet for aldersbetinget

udbetaling af tjenestemandspensi-

oner. For tjenestemænd, der an-

sættes den 1. januar 2018 eller se-

nere, vil de foreslåede regler om

en pensionsudbetalingsalder på 3

år før folkepensionsalderen gælde.

Tjenestemænd, der er ansat senest

31. december 2017, har pensions-

udbetalingsalder efter de hidtidige

regler.

Endelig foreslår Moderniserings-

styrelsen, at udtrykket ”ufrivillig

opsigelse”

i lovforslagets § 1, nr.

14,

ændres til ”uansøgt afsked”,

hvilket er det sædvanlige udtryk i

forbindelse med en pensionsudlø-

sende afsked af tjenestemænd.

punktet for forhøjelsen af pensi-

onsudbetalingsalderen for så vidt

angår tjenestemands- og minister-

pension.

Forslaget er tilrettet i overensstem-

melse hermed.

SEGES

Landbrug & Fødevarer

SEGES finder det positivt, at der

gives bedre muligheder for at op-

spare til pension i den sidste del af

arbejdslivet. En øgning af grænse-

beløbet for indskud på aldersop-

sparing de sidste 5 år inden folke-

pensionsalderen er en enkel og

overskuelig måde at gøre det på.

Side 23 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dog vil sænkningen af grænsebe-

løbet, for personer som er mere

end 5 år fra folkepensionsalderen,

til 5.100 kr. (2018), efter SEGES’

vurdering reelt gøre aldersopspa-

ring til en ikke eksisterende mulig-

hed for dem, der har mere end 5

år til folkepension. Beløbet er så

lavt, at udgifterne til administra-

tion af ordningen vil gøre, at det

ikke er hensigtsmæssigt at opspare

på denne måde. SEGES finder, at

grænsebeløbet enten bør bibehol-

des på det nuværende niveau på

30.200 kr. (2018) eller øges væ-

sentligt i forhold til de foreslåede

5.100 kr. (2018).

SEGES kritiserer, at der skal beta-

les en afgift på 40 pct. af indbeta-

linger til aldersopsparing, hvis der

er sket afgiftspligtige dispositioner

over andre pensionsordninger.

Såfremt afgiften fastholdes, bør

den sænkes og tidsmæssigt ind-

skrænkes, fx til 6 eller 7 år før fol-

kepensionsalderen, som må anta-

ges at være rigeligt til at undgå

spekulation.

SEGES finder det positivt, at det

ved udbetaling af aldersopsparin-

gen bliver muligt at få aldersop-

sparingen udbetalt på flere for-

skellige måder. Det er herunder en

fordel, at udbetaling af aldersop-

sparing uanset udbetalingsmåden

ikke indgår i indkomstaftrapnin-

gen af folkepensionen.

SEGES ønsker bekræftet, at når

en aldersopsparing ønskes udbe-

talt i rater, skal udbetalingen i rater

Med justeringerne af aldersopspa-

ring prioriteres det høje indbeta-

lingsloft til personer, der højest har

fem år til folkepensionsalderen. De

lidt yngre årgange tilgodeses ved et

ekstra pensionsfradrag, jf. regerin-

gens forslag i ”Sådan forlænger vi

opsvinget

– Jobreformens fase II”.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Forsikring &

Pension.

Indførelsen af en afgift er en hånd-

terbar udmøntning af det forbud

mod indbetaling på aldersopspa-

ring, der umiddelbart fremgår af

aftalen om flere år på arbejdsmar-

kedet. Der henvises til kommenta-

ren til høringssvarene fra Forsik-

ring & Pension og Finans Dan-

mark.

Det kan bekræftes.

Side 24 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

påbegyndes inden 20 år efter pen-

sionsudbetalingsalderen og sidste

rate skal udbetales inden 30 år ef-

ter pensionsudbetalingsalderen.

SEGES finder det positivt, at de

hidtidige udbetalingsaldre fasthol-

des for allerede oprettede ordnin-

ger. SEGES ønsker bekræftet, at

bevarelse af en tidligere udbeta-

lingsalder ved overførsel følger af

reglerne i pensionsbeskatningslo-

vens § 42 A, såvel i forhold til

ordninger oprettet før 1. maj 2007

som ordninger oprettet mellem 1.

maj 2007 og før 1. januar 2018.

SEGES ønsker bekræftet, at det er

muligt at forlænge en ratepension

under udbetaling uanset tidspunk-

tet for ordningens oprettelse, såle-

des at sidste rate udbetales senest

30 år efter opnåelsen af pensions-

udbetalingsalderen.

SEGES ønsker bekræftet, at sene-

ste tidspunkt for udbetaling uanset

ordningens oprettelsestidspunkt

altid regnes fra den pågældendes

pensionsudbetalingsalder efter

lovforslaget, der er 3 år før den

pågældende opnår folkepensions-

alderen, forudsat at den pågæl-

dende ikke er født før 1. juli 1960.

SEGES ønsker bekræftet, at per-

soner, som har en særlig pensions-

udbetalingsalder efter pensionsbe-

skatningslovens § 1A, stk. 2, beva-

rer denne pensionsudbetalingsal-

der også i forhold til beregning af

30 års udbetalingsperiode.

Det kan bekræftes.

Side 25 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SRF Skattefaglig For-

ening

SRF Skattefaglig Forening har in-

gen bemærkninger til forslaget.

Ældre Sagen

Ældre Sagen anfører, at lovforsla-

get vil øge kompleksiteten i et i

forvejen meget indviklet pensions-

system, uden at ”samspilsproble-

met” gøres mindre for pensioni-

sterne. Efter Ældre Sagens opfat-

telse kunne der opnås et væsent-

ligt enklere pensionssystem, hvis

der i stedet for at indføre nye skat-

tebegunstigelser, blev taget fat på

at reducere samspilsproblemet ved

at nedsætte modregningen i de so-

ciale ydelser, først og fremmest

folkepensionens pensionstillæg.

Justeringen af aldersopsparingen

og initiativerne, som regeringen

fremlagde den 29. august 2017 i

”Sådan forlænger vi opsvinget –

Jobreformens fase II”, vil samlet

set medføre, at samspilsproblemet

løses for store grupper blandt de

ældste årgange på arbejdsmarke-

det, mens samspilsproblemet ned-

bringes markant for de øvrige al-

dersgrupper på arbejdsmarkedet.

Initiativerne i ”Sådan forlænger vi

opsvinget

– Jobreformens fase II”

er målrettet nye pensionsindbeta-

linger og sikrer samtidig en gen-

nemskuelig forhøjelse af rådig-

hedsbeløbet på indbetalingstids-

punktet, så initiativerne også kan

bidrage effektivt til at styrke ar-

bejdsudbuddet.

En alternativ justering af regler for

aftrapning af offentlige ydelser er

ikke præcist målrettet nye pensi-

onsindbetalinger. Virkninger på rå-

dighedsbeløbet realiseres endvi-

dere først i folkepensionsalderen

og er ofte ikke fuldt gennemskue-

lige på indbetalingstidspunktet.

Det indebærer, at de positive virk-

ninger på pensionsopsparernes ar-

bejdsudbud vil være mere usikre.

Lovforslaget medfører samlet set

en afgrænsning og målretning af

Side 26 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

I bemærkningerne til lovforslaget

fremhæves det, at pensionsopspa-

ring har en vigtig funktion ved at

flytte statens indtægter fra det tids-

punkt, hvor der er mange er-

hvervsaktive, til et tidspunkt, hvor

der er relativt flere pensionister,

fordi udbetalingen fra de opspa-

ringsbaserede pensionsordninger

–

bortset fra aldersopsparing -

først beskattes på udbetalingstids-

punktet, således at skatteprove-

nuet stiger, og offentlige udgifter

til folkepension mm. falder, på det

tidspunkt, hvor et større antal æl-

dre i øvrigt vil kræve øgede offent-

lige udgifter.

Ældre Sagen anfører, at lovforsla-

get imidlertid vil svække denne ef-

fekt af pensionssystemet, da det

isoleret set vil have den stik mod-

satte virkning. Forslaget vil føre til

øgede indbetalinger til aldersop-

sparing og dermed flytte skatte-

indtægter frem til 2018 og årene

derefter.

Ældre Sagen bemærker, at de fle-

ste af de pensionsopsparere, der

kan opnå en gevinst, hvis arbejds-

markedspensioner omlægges, så

der kan indbetales til aldersopspa-

ring, ville opnå en endnu større

gevinst under de eksisterende reg-

ler for aldersopsparing, hvis ar-

bejdsmarkedspensionsordningerne

tillod medlemmerne at anvende de

eksisterende regler.

aldersopsparing til de ældste år-

gange på arbejdsmarkedet. Af-

grænsningen af aldersopsparingen

forebygger en risiko for en generel

omlægning af indbetalinger til al-

dersopsparinger fra fradragsberet-

tigede ordninger, der ville indebæ-

rer en væsentlig større fremrykning

af skatteindtægter.

Justeringen af aldersopsparingen

forebygger betydelige omlægninger

fra fradragsberettigede og aftrap-

ningsomfattede pensionsordninger

til aldersopsparing, som i givet fald

kan medføre en betydelig svæk-

kelse af de offentlige finanser. Ju-

steringen indeholder samlet set en

begrænsning af loftet for årlige

indbetalinger til aldersopsparing og

indeholder samtidig en målrettet

prioritering af de foreslåede indbe-

talingslofter til de ældste årgange

på arbejdsmarkedet.

Side 27 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ældre Sagen anfører, at den

værnsregel, der skal forhindre, at

erhvervsaktive flytter opsparing

fra deres fradragsberettigede pen-

sion til aldersopsparing, mens de

stadig arbejder, er kompliceret.

Undtagelserne til reglen er velbe-

grundede, men øger kompleksite-

ten.

Udover de nævnte undtagelser pe-

ger Ældre Sagen på, at indehavere

af indekskontrakter er tvunget til

at begynde udbetalingen ved 67 år,

uanset om de fortsat arbejder. Der

bør efter Ældre Sagens opfattelse

derfor også være en undtagelse for

denne lille gruppe.

Ældre Sagen går ud fra, at det sik-

res, at ingen lønmodtager i en ob-

ligatorisk arbejdsmarkedspension

kan tvinges til at indbetale til al-

dersopsparing. Selvom det er mu-

ligt at undgå afgiften på 40 pct.

ved at overføre beløb, der ikke

kan indbetales til aldersopsparing,

til en fradragsberettiget ordning,

udløser det en afgift på 4 pct.

Derfor bør indbetaling til alders-

opsparing altid kunne fravælges,

uanset overenskomst o.l.

Udover de ændrede regler for ind-

betaling til aldersopsparing indfø-

res der regler, der gør det muligt at

få en aldersopsparing udbetalt

som en ratepension eller livrente,

som ikke beskattes og ikke indgår

i modregningen i sociale ydelser.

Det er efter Ældre Sagens opfat-

telse en fornuftig ændring, der gør

aldersopsparingen bedre egnet til

Det forventes, at pensionsinstitut-

terne som en del af rådgivningen

af den enkelte kunde vil gøre op-

mærksom på de skattemæssige

konsekvenser af udbetaling af en

ratepension eller livrente mv.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvarene fra Finans Dan-

mark og Forsikring & Pension.

Lovforslaget er justeret i overens-

stemmelse hermed.

De nærmere vilkår følger af den

konkrete pensionsaftale. Der hen-

vises i øvrigt til kommentaren til

høringssvaret fra Forsikring &

Pension.

Side 28 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at sikre pensionisternes indkomst-

grundlag.

I bemærkningerne til lovforslaget

er provenutabet opgjort til 0,8

mia. kroner. Det forekommer Æl-

dre Sagen at være et meget lavt be-

løb henset til, at Finansministeriet

i ”DK-2025

- Et stærkere Dan-

mark” opgjorde, at

holdbarheden

ville blive forringet med 9 mia. kr.

ved fuld udnyttelse af den nuvæ-

rende aldersopsparingsordning og

begrundede forslaget om at be-

grænse aldersopsparingen med det

meget store potentielle provenu-

tab. Ældre Sagen spørger, om pro-

venutabet i nærværende lov-

forslag, der tilsigter øget anven-

delse af aldersopsparing, er bereg-

net under samme forudsætninger

som Finansministeriet anvendte i

2016.

Efter Ældre Sagens opfattelse er

forhøjelsen af pensionsudbeta-

lingsalderen en unødvendig kom-

plikation af pensionssystemet.

Den samme person vil kunne have

pensionsordninger med 3 forskel-

lige aldersgrænser for tidligste ud-

betaling, og det vil komplicere

rådgivning og kan føre til flere

klatpensioner.

Herudover betyder begrænsnin-

gen, at borgerne ikke kan vælge at

trække sig tilbage for deres egne

penge 5 år før folkepensionsalde-

ren, men nu må vente til 3 år før

folkepensionsalderen. Det gælder

såvel for fuld tilbagetrækning, som

hvis man ønsker at arbejde mindre

DK2025

–

Et stærkere Danmark

indgik et risikoscenarie, som under

en generel omlægning til aldersop-

sparing (ved maksimal årlig ind-

skud på 29.600 kr.) indebar en

svækkelse af den finanspolitiske

holdbarhed med 9 mia. kr.

Modellen for målretning af alders-

opsparing i

DK2025

–

Et stærkere

Danmark

indebar en svækkelse af

den finanspolitiske holdbarhed

som svarer til virkningen i lov-

forslaget.

Der er tillid til, at pensionsbran-

chen som hidtil vil påtage sig den

rådgivningsmæssige opgave knyttet

til bibeholdelse af rettigheder ved

overførsel. Der henvises til kom-

mentaren til høringssvaret fra Fi-

nans Danmark.

Justeringen af aldersopsparingen

indeholder en tiltænkt målretning

til de ældste årgange, der ikke har

påbegyndt udbetalinger fra en ind-

komstskattepligtig pensionsord-

ning. Der henvises til kommenta-

ren til høringssvaret fra Forsikring

& Pension.

Side 29 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og supplere sin løn med udbeta-

ling fra sin pensionsordning.

I betragtning af at det fremgår af

bemærkningerne, at de økonomi-

ske virkninger af forslaget vil være

beskedne, at forslaget først virker

på langt sigt, og at fleksibel tilba-

getrækning bør fremmes og ikke

modvirkes, opfordrer Ældre Sagen

til, at forhøjelsen af pensionsudbe-

talingsalderen for nye pensions-

ordninger tages ud af lovforslaget.

Ældre Sagen hilser velkommen, at

forlængelsen af udbetalingsperio-

derne for ratepension, kapitalpen-

sion og aldersopsparing også skal

gælde nuværende pensionister og

pensionsordninger, der allerede er

under udbetaling.

Delhøring af forslag om regulering af fejlagtige pensionsindbetalinger

Advokatrådet

Advokatrådet har ingen bemærk-

ninger til den del af lovforslaget,

der vedrører korrektion af fejlag-

tige indbetalinger til arbejdsgiver-

administrerede pensionsordninger.

BUPL

BUPL har ingen bemærkninger til

den del af lovforslaget, der vedrø-

rer korrektion af fejlagtige indbe-

talinger til arbejdsgiveradministre-

rede pensionsordninger.

Side 30 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danmarks Vejlederfor-

ening

Danmarks Vejlederforening har

ingen bemærkninger til den del af

lovforslaget, der vedrører korrek-

tion af fejlagtige indbetalinger til

arbejdsgiveradministrerede pensi-

onsordninger.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri har ingen bemærk-

ninger til den del af lovforslaget,

der vedrører korrektion af fejlag-

tige indbetalinger til arbejdsgiver-

administrerede pensionsordninger.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv har ingen be-

mærkninger til den del af lov-

forslaget, der vedrører korrektion

af fejlagtige indbetalinger til ar-

bejdsgiveradministrerede pensi-

onsordninger.

Dansk Industri

Dansk Industri har ingen bemærk-

ninger til den del af lovforslaget,

der vedrører korrektion af fejlag-

tige indbetalinger til arbejdsgiver-

administrerede pensionsordninger.

Danske Regioner

Danske Regioner finder det posi-

tivt, at man letter muligheden for

korrektion af fejlagtige indbetalin-

ger til arbejdsgiveradministrerede

pensionsordninger.

Finans Danmark

Finans Danmark hilser forslaget,

der vedrører korrektion, velkom-

ment, idet det forenkler og letter

administrativt besvær.

Side 31 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det bør dog præciseres i forslaget,

at både pengeinstitutter og pensi-

onsselskaber med lovændringen

får hjemmel til at korrigere ud fra

de oplistede kriterier. Der ses in-

gen saglig grund til ikke at inklu-

dere pengeinstitutterne i korrekti-

onsadgangen. Finans Danmark

Det er med lovforslaget ikke tilsig-

tet, at korrektionsmuligheden ikke

skal gælde pensionsordninger i

pengeinstitutter. Udtrykket ”pensi-

onsinstitutter” dækker i pensions-

beskatningsloven normalt over

både pensionskasser og livsforsik-

ringsselskaber, såvel som pengein-

stitutter.

Det er præciseret i lovforslaget, at

korrektionsmuligheden gælder

pensionskasser, livsforsikringssel-

skaber og pengeinstitutter.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at

pensionsselskaber får adgang til at

korrigere på baggrund af oplysnin-

ger fra en arbejdsgiver, men at det

ved korrektionen er pensionsinsti-

tuttet, der indestår for ændringen i

forhold til SKAT.

Det er en betingelse for at foretage

korrektion efter den foreslåede re-

gel, at pensionsindbetalingerne er

sket ved en fejl i forhold til aftale-

grundlaget for pensionsordningen.

Pensionsinstituttet vil således lø-

bende skulle vurdere, om fejl rettes

på korrekt grundlag. Foretages ud-

betaling på uberettiget grundlag,

vil udbetalingen være afgiftspligtig,

og pensionsinstituttet vil efter gæl-

dende regler hæfte for betalingen

af afgiften over for staten. Af-

hængigt af situationen vil pensi-

onsinstituttet kunne søge regres

hos arbejdsgiveren for den betalte

pensionsafgift.

Er pensionsinstituttet i tvivl om,

hvorvidt der rent faktisk er tale om

en fejlagtig indbetaling, er der ikke

noget til hinder for, at instituttet

anmoder arbejdsgiver om supple-

rende oplysninger, eller i sidste

ende indhenter tilladelse hos

SKAT.

Side 32 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening

Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening har ingen bemærkninger til

den del af lovforslaget, der vedrø-

rer korrektion af fejlagtige indbe-

talinger til arbejdsgiveradministre-

rede pensionsordninger og henvi-

ser til høringssvaret fra Forsikring

& Pension.

Forsikring & Pension

Lovforslaget imødekommer et be-

hov som branchen har drøftet

med Skatteministeriet gennem

længere tid. Derfor er F&P over-

ordentlig tilfreds med, at ministe-

riet har taget problemstillingen op

og foreslår den løst på en god

måde.

Lovforslagets udfordring er at ba-

lancere hensyn til, at én gang ind-

betalte pensionsbidrag ikke kan

trækkes ud af pensionsordningen

før pensionsalderen uden afgift,

med det faktum, at fejl i løn- og

pensionsadministration ikke kan

undgås - selv ikke hos den mest

omhyggelige arbejdsgiver.

Det er F&Ps opfattelse, at lov-

forslaget rammer balancen på en

god måde og tillader fleksible ar-

bejdsgange mellem arbejdsgivere,

lønmodtagere og pensionsselska-

ber uden at kompromittere pensi-

onshensynet.

F&P forventer dog, at presset på

sagsbehandlingen hos SKAT i sa-

ger om tilladelser til at rette fejl vil

aftage - både på baggrund af den

nye lovgivning og andre tiltag,

som F&P er i dialog med SKAT

Side 33 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

om. Håbet er derfor også, at ven-

tetiden på en godkendelse af en

egentlig tilbagebetaling af et fejlag-

tigt indbetalt bidrag bliver operati-

onelt for arbejdsgivere og pensi-

onsselskaber. Sker dette ikke, vil

F&P tage det op med myndighe-

derne igen.

FSR

–

danske revisorer

FSR - danske revisorer imødeser

lovforslaget som smidiggør kor-

rektioner af indbetalingsfejl. En

udvidelse til også at kunne over-

føre fejlindbetalinger (uden ind-

hentelse af tilladelse fra SKAT) til

et andet pensionsinstitut i den an-

sattes navn ville være en yderligere

lempelse for arbejdsgiverne og

pensionsinstitutterne.

Den foreslåede regel er ikke til

hinder for, at der på anmodning

fra en ansat sker overførsel efter

pensionsbeskatningslovens § 41,

hvis bidraget er indbetalt til et for-

kert pensionsinstitut. Det kan for-

sikringsmæssigt være en fordel for

den ansatte, at beløbet overføres

efter pensionsbeskatningslovens §

41. Ellers risikerer den ansatte ikke

at være dækket af en forsikring i en

periode, fordi der har været indbe-

talt til et forkert pensionsinstitut.

SEGES

SEGES finder, at der bør laves en

generel regulering af mulighederne

for fejlrettelser ved forkerte indbe-

talinger på pensionsordninger.

Der bør således ses generelt på

området, ligesom der bør ske en

væsentlig lempelse af mulighe-

derne for fejlrettelser, således at

det ikke alene er dette enkeltstå-

ende tilfælde, at der sættes en lap

på, men at der sker en gennemgå-

ende justering og lovmæssig regu-

lering af området, hvor fejl kan

rettes uden tilladelse fra SKAT.

I praksis er der en almindelig ac-

cept af, at åbenbare fejl kan rettes.

Omstændighederne i det konkrete

forhold vil imidlertid afgøre, om

der foreligger en åbenbar fejl. I

mange tilfælde er det problemfrit

at konstatere, mens der i andre er

behov for en nærmere afklaring,

inden det kan fastslås, om der fo-

religger en egentlige fejl, eller det

fx vedrører en manglende opfyl-

delse af en indgået aftale, en parts

ønsker om en efterfølgende juste-

ring af en indbetaling eller disposi-

tion, eller en egentlig fortrydelse af

en ind- eller udbetaling.

Side 34 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Udviklingen i de digitale system-

løsninger kan også påvirke, hvilke

fejl der sker i fremtiden.

SKAT påtænker at udsende et nyt

styresignal, der bl.a. identificerer

de åbenbare fejl, pensionsinstitut-

terne kan rette uden en tilladelse

fra SKAT.

SEGES finder, at hensynet til

pensionsopspareren generelt også

bør varetages. Forslaget sikrer

konkret ikke, at pensionsopsparer

høres om, hvorvidt denne er enig

i, at der er indbetalt for meget.

Det vil være naturligt, at arbejdsgi-

veren sikrer enighed med den an-

satte om korrektionen, før den fo-

retages. Hvis korrektionen også in-

debærer en lønkorrektion/tilbage-

betaling af løn til arbejdsgiver, er

den ansatte allerede involveret.

Hvis SEGES hentyder til, at reglen

måtte friste enkelte arbejdsgivere

til forholde ansatte for deres pensi-

onsbidrag bemærkes, at reglen ikke

effektivt vil kunne misbruges af så-

danne arbejdsgivere, idet de netop

ikke kan få tilbagebetalt pensions-

bidraget, men alene få det overført

til andre ansatte.

SRF Skattefaglig For-

ening

SRF Skattefaglig Forening har in-

gen bemærkninger til den del af

lovforslaget, der vedrører korrek-

tion af fejlagtige indbetalinger til

arbejdsgiveradministrerede pensi-

onsordninger.

Udbetaling Danmark

Udbetaling Danmark har ingen

bemærkninger til den del af lov-

forslaget, der vedrører korrektion

af fejlagtige indbetalinger til ar-

bejdsgiveradministrerede pensi-

onsordninger.

Side 35 af 36

L 16 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ældre Sagen

Ældre Sagen ikke har bemærknin-

ger til det fremsendte udkast til

den del af lovforslaget, der vedrø-

rer korrektion af fejlagtige indbe-

talinger til arbejdsgiveradministre-

rede pensionsordninger, idet Æl-

dre Sagen har noteret sig, at det

fremgår af lovbemærkningerne, at

pensionsinstituttet og arbejdsgive-

ren efter pensionsaftalen vil skulle

retablere et evt. fejlagtigt hævet

beløb på den ansattes depot, lige-

som pensionsselskabet vil være

ansvarlig for betaling af pensions-

afgiften.

Side 36 af 36