Retsudvalget 2017-18
L 159
Offentligt
1891842_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. maj 2018
Sikkerhedskontoret
Marc Schack
2018-0037-0018
691142
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 22 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om politiets virksomhed, retsplejeloven, lov om forsvarets
formål, opgaver og organisation m.v. og militær straffelov (Forsvarets bi-
stand til politiet og udvidelse af politiklageordningen m.v.) (L 159), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. marts 2018.
Søren Pape Poulsen
/
Casper Grue Jensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 159 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm., om politiet har indflydelse på, hvilket militært personel, der skal bistå, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 22 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om politiets virksomhed, retsplejeloven, lov om for-
svarets formål, opgaver og organisation m.v. og militær straffelov (For-
svarets bistand til politiet og udvidelse af politiklageordningen m.v.) (L
159):
”Vil ministeren oplyse,
om politiet har indflydelse på, hvilket
militært personel, der skal bistå, og om der sondres mellem fast
forsvarspersonale og Hjemmeværnet?”
Svar:
Efter den foreslåede bestemmelse i politilovens § 24 a, stk. 1, kan politiet
anmode om og modtage bistand fra Forsvaret i forbindelse med løsningen
af en række oplistede opgaver, ligesom politiet efter den foreslåede bestem-
melse i politilovens § 24 d, stk. 1, i øvrigt kan modtage bistand fra Forsvaret
til varetagelse af politimæssige opgaver til søs og i luften i forbindelse med
Forsvarets øvrige opgavevaretagelse.
I forbindelse med politiets anmodninger om bistand fra Forsvaret kan det
som hidtil
drøftes mellem Forsvaret og politiet, hvilke kompetencer fra
Forsvaret, herunder Hjemmeværnet, der er relevante for løsningen af den
pågældende bistandsopgave. Forsvaret bestemmer dog, på baggrund af po-
litiets anmodninger i hvert enkelt tilfælde, om anmodningen kan imødekom-
mes og i givet fald med hvilke ressourcer.
Det fremgår desuden af den foreslåede bestemmelse i politilovens § 24 b,
stk. 2, 1. pkt., at nærmere udvalgt personale fra Forsvaret kan bemyndiges
til at udøve politimæssige beføjelser. Af bemærkningerne til denne bestem-
melse fremgår, at Forsvaret i denne sammenhæng forudsættes at have fore-
taget en konkret udvælgelse af relevant personale, som kan bemyndiges til
at udøve sådanne beføjelser.
Det fremgår herudover af den foreslåede bestemmelse i politilovens § 24 b,
stk. 2, 2. pkt., at bemyndigelse af forsvarspersonale til at udøve visse politi-
mæssige beføjelser sker efter rigspolitichefens eller chefen for Politiets Ef-
terretningstjenestes nærmere bestemmelse og efter godkendelse fra for-
svarsministeren eller den, der af ministeren bemyndiges hertil.
2
L 159 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm., om politiet har indflydelse på, hvilket militært personel, der skal bistå, til justitsministeren
Efter de foreslåede bestemmelser i politilovens § 24 c og § 24 d, stk. 2, kan
justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren fastsætte nær-
mere regler om bistanden. Der vil således bl.a. kunne udstedes nærmere reg-
ler om tildeling af politimæssige beføjelser og krav om uddannelse mv.
3