Retsudvalget 2017-18
L 159
Offentligt
1891809_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. maj 2018
Sikkerhedskontoret
Marc Schack
2018-0037-0018
691047
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 15 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om politiets virksomhed, retsplejeloven, lov om forsvarets
formål, opgaver og organisation m.v. og militær straffelov (Forsvarets bi-
stand til politiet og udvidelse af politiklageordningen m.v.) (L 159), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. marts 2018.
Søren Pape Poulsen
/
Casper Grue Jensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 159 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om, hvorfor der er behov for at tildele bistående militært personel politimæssige beføjelser, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 15 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om politiets virksomhed, retsplejeloven, lov om for-
svarets formål, opgaver og organisation m.v. og militær straffelov (For-
svarets bistand til politiet og udvidelse af politiklageordningen m.v.) (L
159):
”Kan ministeren oplyse,
hvorfor der er behov for at tildele bi-
stående militært personel politimæssige beføjelser, og hvorfor
det primært, men ikke udelukkende, vil kunne finde anvendelse
i de situationer, der nu betegnes som Særlig Hjælp?”
Svar:
Som det fremgår af lovforslagets indledning, har lovforslaget bl.a. til formål
at indføre en samlet lovregulering af, hvilke typer af opgaver politiet kan
anmode om og modtage bistand fra Forsvaret til at løse, og hvilke beføjelser
personale fra Forsvaret, herunder Hjemmeværnet, kan tildeles i disse sam-
menhænge.
Det foreslås i den forbindelse, at der indsættes en bestemmelse i politilovens
§ 24 b, stk. 2, hvorefter nærmere udvalgt personale fra Forsvaret kan be-
myndiges til at udøve beføjelser, som tilkommer politiet efter politilovens
kapitel 3-5 og retsplejelovens kapitel 69, 72, 73, 74 og 75 b i forbindelse
med personalets bistand til politiet. Det fremgår desuden, at en sådan be-
myndigelse sker efter rigspolitichefens eller chefen for Politiets Efterret-
ningstjenestes nærmere bestemmelse og efter godkendelse fra forsvarsmini-
steren eller den, der af ministeren bemyndiges hertil.
Den foreslåede ændring har til formål at sikre, at det udvalgte forsvarsper-
sonale kan gøres i stand til at løse de opgaver, som de bistår politiet med,
også i tilfælde hvor opgaveløsningen konkret kan give anledning til udø-
velse af visse politimæssige beføjelser. Det bemærkes hertil, at det vil være
op til rigspolitichefen eller chefen for Politiets Efterretningstjeneste at vur-
dere, om der i konkrete tilfælde er behov for, at det bistående personale fra
Forsvaret tildeles politimæssige beføjelser.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil der i høj grad være
overlap mellem bistand, der ydes med politimæssige beføjelser og den type
bistand,
der i dag omtales som ”særlig hjælp”, og overlap mellem den type
bistand, der ydes uden politimæssige beføjelser, og den type bistand, som i
dag omtales som ”almindelig hjælp”.
2
L 159 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om, hvorfor der er behov for at tildele bistående militært personel politimæssige beføjelser, til justitsministeren
Det bemærkes endelig, at det med lovforslaget fortsat vil være sådan, at løs-
ningen af politimæssige opgaver som det klare udgangspunkt varetages af
politiets personale og med materiel, som politiet råder over. Forsvarets bi-
stand til politiet vil desuden
ligesom i dag
ske under politiets ledelse og
i overensstemmelse med de regler, der gælder for politiets varetagelse af de
pågældende opgaver.
3