L 159 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren kan redegørelse for de svenske, finske og norske regler om militær bistand til politiet, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
L 159
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. maj 2018

Sikkerhedskontoret

Marc Schack

2018-0037-0018

683819

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om

ændring af lov om politiets virksomhed, retsplejeloven, lov om forsvarets

formål, opgaver og organisation m.v. og militær straffelov (Forsvarets bi-

stand til politiet og udvidelse af politiklageordningen m.v.) (L 159), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. marts 2018.

Søren Pape Poulsen

Casper Grue Jensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 159 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren kan redegørelse for de svenske, finske og norske regler om militær bistand til politiet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af lov om politiets virksomhed, retsplejeloven, lov om for-

svarets formål, opgaver og organisation m.v. og militær straffelov (For-

svarets bistand til politiet og udvidelse af politiklageordningen m.v.) (L

159):

”Vil

ministeren give en redegørelse for de svenske, finske og

norske regler om militær bistand til politiet, der omtales i be-

mærkningernes punkt 2.1.2. med særlig vægt på forskellene

mellem disse nordiske landes regler og de regler, der foreslås i

lovforslaget herunder eventuelle forskelle mht. klagemulighe-

der og uafhængige undersøgelser af fejl eller ulovligheder be-

gået af militært personel under løsning af politiopgaver?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet

Udenrigsministeriet om gennem de danske ambassader i Finland, Norge og

Sverige at indhente oplysninger om henholdsvis de finske, norske og sven-

ske regler for forsvarets bistand til politiet, herunder regler om klagemulig-

heder og muligheder for uafhængige undersøgelser af fejl eller ulovligheder

begået af forsvarspersonale under deres bistand til politiet.

Justitsministeriet kan på baggrund af oplysningerne fra ambassaden i Fin-

land oplyse følgende om den finske retstilstand vedrørende forsvarets bi-

stand til politiet:

Det følger af den finske lovgivning, at det finske forsvar bl.a. har til opgave

at yde bistand til andre myndigheder. Efter § 10 i lov om forsvarsstyrken

yder det finske forsvar bl.a. bistand til politiet med henblik på at opretholde

orden og sikkerhed samt forebygge og afbryde terrorhandlinger, som fore-

skrevet i lov om forsvarsstyrkens bistand til politiet. Af lov om forsvarsstyr-

kens bistand til politiet fremgår desuden en række øvrige opgaver, som det

finske forsvar kan bistå politiet med at løse. Forsvaret er bemyndiget til at

bruge militær magt under politiets ledelse for at forhindre og afbryde terror-

handlinger.

For så vidt angår spørgsmålet om klagemuligheder ved lovovertrædelser be-

gået af forsvarspersonale følger det af den finske forvaltningslov, at enhver

kan indgive en administrativ klage bl.a. over en offentlig myndigheds ulov-

lige adfærd eller manglende opfyldelse af forpligtelser, ligesom der kan ind-

gives en sådan klage vedrørende ansatte ved en offentlig myndighed.

L 159 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren kan redegørelse for de svenske, finske og norske regler om militær bistand til politiet, til justitsministeren

En administrativ klage over en tjenestemand fra forsvaret skal indgives til

–

og håndteres af

–

forsvaret i overensstemmelse med forvaltningslovens reg-

ler.

En klage over forsvarets handlinger kan ligeledes indgives til den parlamen-

tariske ombudsmand eller Finlands justitiekansler. Ombudsmandens funk-

tion er at undersøge klager over forsvarsstyrkerne, fængselsvæsnet og andre

lukkede institutioner. Justitiekansleren overfører klager af denne art til om-

budsmanden.

Efter lov om militær disciplin og bekæmpelse af kriminalitet i forsvaret kan

en sag desuden undersøges efter en militærdisciplinær procedure, hvis der

er mistanke om, at en ansat i forsvaret har begået en militær lovovertrædelse.

På baggrund af en sådan overtrædelse kan der pålægges en disciplinær straf

efter en disciplinær procedure eller ved dom under en militær domstolspro-

cedure.

Hvis en overordnet er blevet opmærksom på en militær lovovertrædelse, el-

ler hvis der er mistanke om, at en sådan lovovertrædelse er begået, skal den

overordnede straks sørge for, at sagen efterforskes. Den disciplinære over-

ordnede for den relevante enhed er ansvarlig for at foretage den strafferet-

lige efterforskning.

Derudover kan Forsvarskommandoen foretage efterforskning i en række

sammenhænge. Efterforskningen skal overflyttes til politiet i tilfælde, hvor

det vurderes nødvendigt på baggrund af overvejelser om objektivitet i efter-

forskningen, lovovertrædelsens alvor eller sagens natur i øvrigt.

Politiet har ret til på eget initiativ at foretage en undersøgelse af en sag, hvor

Forsvarskommandoen foretager en strafferetlig efterforskning efter anmod-

ning fra en disciplinær overordnet. Forsvarskommandoen assisterer desuden

politiet i sager, hvor efterforskningen allerede er overført til politiet.

Det bemærkes endelig, at der i Finland aktuelt udføres en undersøgelse af

forholdet mellem forsvaret og politiet, herunder de regler, der ligger til

grund for samarbejdet mellem disse myndigheder.

Justitsministeriet kan på baggrund af oplysningerne fra ambassaden i

Norge oplyse følgende om den norske retstilstand vedrørende forsvarets bi-

stand til politiet:

L 159 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren kan redegørelse for de svenske, finske og norske regler om militær bistand til politiet, til justitsministeren

Det fremgår af en ny instruks om det norske forsvars

bistand til politiet (”bi-

standsinstruksen”),

som trådte i kraft den 1. september 2017, at den hidtidige

sondring mellem såkaldt

”håndhævelsesbistand” og ”almindelig bistand”

ophæves, og at alle beslutninger om anmodning og ydelse af bistand nu træf-

fes af de underliggende myndigheder

–

som regel ved forsvarets operative

hovedkvarter og i det relevante politidistriktet eller Politidirektoratet.

Det bemærkes, at de ministerielle departementer udøver en reaktiv styrings-

ret i denne sammenhæng, hvilket indebærer, at politiet og forsvaret sender

genparter af deres anmodninger og beslutninger om bistand til de berørte

departementer, som herefter kan standse iværksættelsen af bistanden. Dette

har til formål at sikre den nødvendige politiske kontrol og styring med bi-

standen, samtidig med at politiet og forsvaret hurtigt kan iværksætte de nød-

vendige tiltag.

Det bemærkes, at det er politimesteren, der leder de konkrete operationer.

Ved bistand til søs, som involverer anti-terror, anmoder politichefen dog om

bistanden og sætter rammerne for forsvarets opgaver, ligesom forsvaret i

disse tilfælde tildeles opgaven med at lede og gennemføre operationen.

Den norske bistandsinstruks fastsætter i § 3, hvornår politiet kan an-

mode forsvaret om bistand:

”Etter

anmodning kan Forsvaret bistå politiet ved

1. forebygging og bekjempelse av anslag av særlig

skadevoldende eller omfattende karakter, herunder vakthold

og sikring av objekter og infrastruktur,

2. ettersøking og pågripelse av personer som kan sette

menneskers liv og helse eller vesentlige samfunnsinteresser i

alvorlig fare, og

3. ulykker, naturkatastrofer og lignende for å verne menneskers

liv og helse, eiendom og for å opprettholde ro og orden.”

Ved den bistand, som nævnes under punkt 1, kan det norske forsvar udøve

magt indenfor de rammer, der følger af politilovens § 6. Det samme gælder,

når den norske kystvagt yder bistand efter kystvagtslovens § 17, og når der

udøves grænseopsyn ved landegrænsen mellem Norge og Rusland.

Udenfor de tilfælde, som er nævnt under punkt 1, kan det norske forsvar på

anmodning bistå politiet med bl.a. materiel og specialkyndigt operatørper-

sonale.

L 159 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren kan redegørelse for de svenske, finske og norske regler om militær bistand til politiet, til justitsministeren

For så vidt angår spørgsmål om klagemuligheder ved lovovertrædelser be-

gået af forsvarspersonale fastsætter § 11 i bistandsinstruksen følgende om

efterforskning af fejl begået af forsvarspersonalet og klagemuligheder:

”Etterforskning av hendelser som oppstår i forbindelse med

Forsvarets bistand til politiet utføres av Spesialenheten for

politisaker. Spesialenheten skal da forsterkes med to

representanter fra den militære påtalemyndighet.

Den militære påtalemyndighet kan lede etterforskning ved

mistanke om brudd på den militære straffelov.”

Det fremgår desuden af bemærkningerne til § 11 i instruksen, at personale

fra politiet og forsvaret er underlagt forskellige lovregler for så vidt angår

ansvar for tjenestehandlinger. Forsvarspersonalet omfattes af den militære

straffelov og den militære disciplinarlov, når personalet udfører militære tje-

nestepligter efter militær ordre. I sådanne sager er det derfor hensigtsmæs-

sigt, at Specialenheden for politisager bistås af repræsentanter for den mili-

tære påtalemyndighed, som har specialkompetence inden for militære for-

hold og militær straffe- og disciplinarlovgivning.

Justitsministeriet kan på baggrund af oplysningerne fra ambassaden i Sve-

rige oplyse følgende om den svenske retstilstand vedrørende forsvarets bi-

stand til politiet:

Det svenske forsvar kan bistå politiet under visse forudsætninger:

1. Ved terrorangreb (forsvaret kan efter regeringens godkendelse bistå po-

litiet med særlige ressourcer og kompetencer; hvis der er risiko for liv,

legeme eller ejendom kan kravet om regeringsgodkendelse fraviges)

2. Ved ulykker (forsvarets kan sættes ind som støtte til politiet efter behov)

3. Ved civil støtte (forsvaret kan hjælpe politiet ved eftersøgning af for-

svundne eller nødstedte personer, med bæltekøretøjer i dyb sne og lig-

nende)

4. Ved helikoptertransporter (forsvaret kan hjælpe politiet med transport-

opgaver som er nødvendige for, at politiet kan gennemføre sine indsat-

ser)

Et grundlæggende udgangspunkt er, at forsvaret kan bistå politiet, når poli-

tiet efterspørger tekniske ressourcer, som man ikke selv råder over. Det er

derimod ikke tanken, at forsvaret med sin bistand skal kompensere for

manglende personaleressourcer i politiet.

Det gælder endvidere for så vidt angår punkt 2, 3 og 4 oven for, at forsvarets

personel ikke må anvendes i situationer, hvor der kan opstå behov for an-

vendelse af vold eller tvang mod individer.

L 159 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om ministeren kan redegørelse for de svenske, finske og norske regler om militær bistand til politiet, til justitsministeren

For så vidt angår klagemuligheder og mulighed for uafhængige undersø-

gelse henvises til de almindelige muligheder for at klage over og undersøge

politiet, idet forsvaret altid vil være under politiets ledelse i situationer, hvor

der ydes bistand.

Justitsministeriet bemærker hertil, at der med lovforslag nr. L 159 om

Forsvarets bistand til politiet og udvidelse af politiklageordningen m.v., bl.a.

foreslås indført en samlet lovregulering af, hvilke typer af opgaver politiet

kan anmode Forsvaret om bistand til at løse, og hvilke beføjelser personale

fra Forsvaret, herunder Hjemmeværnet, kan tildeles i disse sammenhænge.

Med lovforslaget vil det fortsat være sådan, at løsningen af politimæssige

opgaver som det klare udgangspunkt varetages af politiet. Forsvarets bistand

til politiet vil desuden

–

ligesom i dag

–

ske under politiets ledelse og i over-

ensstemmelse med de regler, der gælder for politiet. Det bemærkes, at de

særlige regler, der i dag findes om Forsvarets varetagelse af politimæssige

opgaver til søs og i luften i forbindelse med Forsvarets øvrige opgavevare-

tagelse, videreføres med lovforslaget.

Lovforslaget indebærer endvidere, at Den Uafhængige Politiklagemyndig-

heds kompetenceområde udvides, sådan at Politiklagemyndigheden frem-

over også skal behandle sager, der vedrører personale fra Forsvaret, når per-

sonalet bistår politiet. Dette har bl.a. til formål at sikre, at borgerne får

samme mulighed for at få en uafhængig instans til at undersøge adfærdskla-

ger og sager om strafbare forhold, uanset om der er tale om politipersonale

eller personale fra Forsvaret, der bistår politiet.