L 159 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
L 159 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. februar.2018

Sikkerhedskontoret

Marc Schack

2017-731-0004

645309

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af politiloven, retspleje-

loven, forsvarsloven og militær straffelov

(Forsvarets bistand til politiet og udvidelse af politiklageordningen m.v.)

1. Høringen

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. december 2017 til den 24.

januar 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Advokatrådet, Byretterne, Centralforeningen for Stampersonel (CS), Co-

penhagen Business School (Juridisk Institut), Dansk Erhverv, Dansk Indu-

stri, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den

Uafhængige Politiklagemyndighed, Det Kriminalpræventive Råd, Dom-

merfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige

Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Færøernes Landsstyre, Grønlands

Selvstyre, Hjemmeværnets Landsråd, Hovedforeningen for Personel af Re-

serven i Danmark (HPRD), Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

(HOD), Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), Institut for Men-

neskerettigheder, Interforce, Justitia, Kraka, Københavns Universitet (Det

Juridiske Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politidirektør-

foreningen, Politiets Efterretningstjeneste, Politiforbundet i Danmark,

Retspolitisk forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet

(Juridisk Institut), Tilsynet med Efterretningstjenesterne, Vestre Landsret,

Østre Landsret, Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universi-

tet (Juridisk Institut).

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 159 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Centralforeningen for Stampersonel (CS), Datatilsynet, Den Uafhæn-

gige Politiklagemyndighed, Domstolsstyrelsen, Færøernes Landsstyre,

Grønlands Selvstyre, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

(HOD), Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), Institut for

Menneskerettigheder, IT-Politisk Forening, Landsforeningen af For-

svarsadvokater, Politiets Efterretningstjeneste, Politiforbundet i Dan-

mark, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Tilsynet med Efterretningstjene-

sterne, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, Landsforeningen af Forsvarsadvoka-

ter, Politiets Efterretningstjeneste, Rigsadvokaten, Tilsynet med Efter-

retningstjenesterne, Vestre Landsret og Østre Landsret

har ingen be-

mærkninger til lovforslaget.

Centralforeningen for Stampersonel (CS), Hovedorganisationen af Of-

ficerer i Danmark (HOD) og Hærens Konstabel- og Korporalforening

(HKKF),

der har indgivet fælles høringssvar, ser positivt på lovforslaget.

Det er generelt organisationernes opfattelse, at lovforslaget har til formål at

skabe klarhed over de nuværende juridiske gråzoner, og organisationerne

ser det som et tiltrængt initiativ. Lovforslaget hilses derfor velkommen. Or-

ganisationerne er dog bekymrede over, at lovforslaget kan føre til en res-

sourcemæssig belastning af Forsvaret. Organisationerne opfordrer derfor til,

at der skabes klarhed over ressourcetræk og -tildeling mellem politi og For-

svar.

Institut for Menneskerettigheder

finder det generelt positivt, at der er ta-

get initiativ til at opdatere reguleringen om politiets mulighed for at anmode

Forsvaret om bistand til politiets opgaver. Instituttet finder dog også sam-

menfattende, at udkastet til lovforslag bør præciseres på en række områder

med henblik på at sikre borgerens rettigheder ved Forsvarets eventuelle

magtanvendelse i borgernære operationer i Danmark.

L 159 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Politiforbundet i Danmark

bemærker, at man i princippet kan erklære sig

enig i, at der kan være behov for mere præcist at regulere den bistand fra

Forsvaret, som der kan tænkes at være behov for i ganske særlige situatio-

ner.

Selv om formålet må anses for sympatisk, så indebærer forslaget efter Po-

litiforbundets opfattelse et paradigmeskift for så vidt angår spørgsmålet om

retshåndhævelse i fredstid. Politiforbundet er af den opfattelse, at der til en

hver tid må sondres skarpt mellem de opgaver, som løses af politiet hen-

holdsvis af Forsvaret.

Løsning af politiets opgaver forudsætter efter Politiforbundets opfattelse, at

opgaverne løses af et homogent og ensartet uniformeret korps med en sær-

ligt til formålet gennemført uddannelse, der adresserer de opgaver og udfor-

dringer, der knytter sig til opretholdelse af tryghed, fred og sikkerhed samt

forebyggelse og efterforskning af forbrydelser.

Politiforbundet anerkender, at Forsvarets personale kompetencemæssigt be-

finder sig på et højt niveau, og at der naturligvis vil være behov for et lø-

bende samarbejde mellem disse statsinstitutioner – også med henblik på

gensidig læring. Det vil imidlertid ikke styrke løsningen af politiets opga-

ver, hvis der i langt højere grad end i dag inddrages ressourcer fra Forsvaret

– heller ikke selvom det i forslaget forudsættes, at bistanden fra Forsvaret er

subsidiær i forhold til, at politiet selv skal løse opgaven, at bistanden skal

gives under politiets ledelse, og selvom det forudsættes, at Forsvarets per-

sonale gives en uddannelse inden de pågældende sættes til at løse politimæs-

sige opgaver.

Rigspolitiet

er enig i det hensigtsmæssige i, at der med lovforslaget sker en

lovmæssig forankring af den assistance, som politiet modtager fra Forsva-

ret, og en retlig regulering af rammerne for denne assistance.

Som anført under pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger har dansk

politi igennem de seneste år stået over for store udfordringer – bl.a. som

følge af den alvorlige terrortrussel mod Danmark og udviklingen i flygt-

ninge- og migrantsituationen i Europa. For at sikre, at Danmark bedst mu-

ligt har kunnet opretholde sikkerhed og tryghed i samfundet, har der været

behov for at trække på samfundets samlede ressourcer og ikke alene det per-

sonale og materiel, som politiet selv råder over. Ligeledes har den aktuelle

bandekonflikt sat politiet under pres.

L 159 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Politiet har derfor – som i flere andre europæiske lande, der står med lig-

nende udfordringer – i videre omfang end tidligere indhentet bistand fra

Forsvaret. Det er bl.a. sket i forbindelse med det forhøjede antiterrorbered-

skab, indsatsen ved den dansk-tyske grænse samt varetagelsen af bevogt-

ningsopgaver i København.

Det blev desuden med aftalen på forsvarsområdet 2018-2023 af 28. januar

2018 besluttet, at Forsvaret i højere grad skal bidrage til danskernes tryg-

hed og sikkerhed. Det indebærer, at Forsvarets evne til at støtte politiet styr-

kes markant på en række områder.

I modsætning til flere af vores nabolande har Danmark ikke fastsat en sam-

let og detaljeret lovregulering af Forsvarets bistand til politiet. I lyset af den

udvikling, der er sket i de seneste år, er tiden efter regeringens opfattelse

kommet til at indføre en sådan lovregulering. Det foreslås således, at der i

politiloven indføres en samlet lovregulering af, hvilke typer af opgaver po-

litiet kan anmode om og modtage bistand fra Forsvaret til at løse, og hvilke

beføjelser personale fra Forsvaret, herunder Hjemmeværnet, kan tildeles i

disse sammenhænge.

Det foreslås endvidere at ændre retsplejeloven for at udvide Den Uafhæn-

gige Politiklagemyndigheds kompetenceområde, sådan at Politiklagemyn-

digheden fremover også skal behandle sager, der vedrører personale fra

Forsvaret, når personalet bistår politiet. De foreslåede ændringer i politik-

lageordningen har bl.a. til formål at sikre, at borgerne får samme mulighed

for at få en uafhængig instans til at undersøge adfærdsklager og sager om

strafbare forhold, uanset om der er tale om politipersonale eller personale

fra Forsvaret, der bistår politiet.

Med lovforslaget vil det fortsat være sådan, at løsningen af politimæssige

opgaver som det klare udgangspunkt varetages af politiets personale og

med materiel, som politiet råder over. Forsvarets bistand til politiet vil desu-

den – ligesom i dag – ske under politiets ledelse og i overensstemmelse med

de regler, der gælder for politiets varetagelse af de pågældende opgaver.

Der lægges således ikke op til et ”paradigmeskifte” for retshåndhævelsen i

fredstid.

L 159 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

2.2. Bemærkninger til forslaget til nyt kapitel 6 a i politiloven om for-

svarets bistand til politiet

2.2.1. Muligheden for at anmode om og modtage bistand

Institut for Menneskerettigheder

finder, at teknisk og materiel støtte samt

udøvelse af myndighedsopgaver generelt i udgangspunktet er uproblema-

tisk menneskeretligt set, mens varetagelsen af almindelige politimyndig-

hedsopgaver kan være problematiske, idet disse opgaver typisk indebærer

beføjelser til magtudøvelse over for borgerne. Instituttet bemærker i den for-

bindelse, at den foreslåede ordning omfatter opgaver, der falder inden for

politiets almindelige myndighedsudøvelse.

Instituttet anfører videre, at lovforslaget udover løbende bistand til politiets

opgavevaretagelse, også åbner op for, at Forsvaret mere permanent kan bi-

stå politiet med almindelige politimyndighedsopgaver på landjorden, f.eks.

i forbindelse med grænsekontrol og bevogtningsopgaver. Der synes at være

et modsætningsforhold mellem Forsvarets mulige permanente overtagelse

af almindelige politimyndighedsopgaver som grænsekontrol samt bevogt-

ningsopgaver og udgangspunktet i lovudkastets § 22 a, stk. 2 (nu § 24 a, stk.

2), hvorefter der skal være tale om ressourceproblemer hos politiet, før en

anmodning om bistand fra Forsvaret kan fremsættes. Instituttet er af den op-

fattelse, at det i henhold til formålsbestemmelserne i politiloven vil være

problematisk, såfremt politiet skulle kunne komme i en situation, hvor poli-

tiet permanent er i en sådan ressourcemangel, at politiet vurderer, at der er

behov for bistand fra Forsvaret til varetagelse af almindelige politimyndig-

hedsopgaver. Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet i henhold til formåls-

bestemmelserne i politiloven i udkastets bemærkninger redegør for Forsva-

rets mulige permanente overtagelse af almindelige politimyndighedsopga-

ver.

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvaret foretaget en præcise-

ring af lovforslagets bemærkninger, således at det nu fremgår, at den fore-

slåede bestemmelse i politilovens § 24 a, stk. 2, omfatter såvel løbende ruti-

nemæssig bistand til politiets opgavevaretagelse (f.eks. støtte til afspærring

af gerningsstedet og eftersøgning af bortgåede personer) som mere langva-

rig bistand uden en bestemt slutdato (som den, der for tiden ydes i forbin-

delse med grænsekontrol og bevogtningsopgaver i København).

Instituttet finder det problematisk, at politiet i tilfælde uden for reel ressour-

cemangel i medfør af lovudkastets § 22 a, stk. 2 (nu § 24 a, stk. 2), kan an-

L 159 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

mode Forsvaret om bistand til opgaver, som er tillagt politiet efter politi-

loven. Instituttet anbefaler derfor, at Justitsministeriet i udkastets bemærk-

ninger redegør for, i hvilke situationer en politifaglig vurdering kan med-

føre fravigelser af udgangspunktet i lovudkastets § 22 a, stk. 2 (nu § 24 a,

stk. 2) om, at politiet kun kan anmode om Forsvarets bistand, hvis politiets

egne ressourcer ikke er tilstrækkelige eller egnede.

Det fremgår af forslaget til politilovens § 24 a, stk. 2, at en anmodning om

bistand efter stk. 1 alene kan fremsættes, hvis politiets egne ressourcer ikke

er tilstrækkelige eller ligeså egnede som Forsvarets ressourcer til løsning

af den pågældende opgave. Det fremgår af de specielle bemærkninger til

bestemmelsen, at det forhold, at politiets ressourcer ikke er tilstrækkelige,

ikke blot omfatter den situation, hvor politiet ikke har flere ressourcer til rå-

dighed i et givent område, men også situationer, hvor politiet har ressour-

cer, der vil kunne sættes ind for at løse opgaven, men hvor ressourcerne af

politifaglige årsager bør prioriteres til andre opgaver. Det er nu tilføjet i

lovforslagets bemærkninger, at dette bl.a. vil kunne omfatte tilfælde, hvor

en aktuel og ressourcekrævende situation har sat politiets generelle res-

sourcer under pres, som det f.eks. har været tilfældet i forbindelse med ban-

dekonflikten og den styrkede grænse- og bevogtningsindsats.

Instituttet er af den opfattelse, at det ikke er i strid med menneskeretten, at

militære specialenheder i konkrete operationer bidrager til eller udfører sær-

lige politimyndighedsoperationer, såfremt dette er i overensstemmelse med

national, dansk lov. Det er imidlertid instituttets vurdering, at en permanent

eller generel inddragelse af Forsvarets specialenheder i Politiets Efterret-

ningstjenestes specialoperationer vil være problematisk i henhold til politi-

loven og forsvarslovens formålsbestemmelser. Instituttet finder således, at

også specialpolitioperationer som altovervejende hovedregel bør udføres af

politiets enheder. Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet præciserer lov-

teksten i udkastet, således at Forsvarets specialoperationsenheder ikke ge-

nerelt understøtter politiets specialenheder, men kun bidrager til specialpo-

litioperationer som følge af konkrete taktisk-operationelle overvejelser eller

ved politiets konkrete ressourcemangel.

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvaret foretaget en præcise-

ring af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1 vedrørende den fore-

slåede bestemmelse i politilovens § 24 a, stk. 1, nr. 5, således at det frem-

går, at enheder fra Forsvaret (bl.a. Forsvarets specialoperationsstyrker) vil

kunne understøtte PET’s specialuddannede styrkers opgavevaretagelse i til-

L 159 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

fælde, hvor PET’s egne ressourcer ikke er tilstrækkelige eller ligeså egnede

som Forsvarets ressourcer til løsning af den pågældende opgave.

2.2.2 Magtanvendelse og indgreb

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at lovforslaget ikke forhol-

der sig til, hvad borgerens retsstilling vil være i forbindelse med eventuelle

følgevirkninger af at blive udsat for civil magtanvendelse foretaget af mili-

tært trænede personer, der uden politimæssige beføjelser dog udøver lov-

vedtaget myndighedshåndhævelse. Lovforslaget forholder sig ifølge insti-

tuttet videre ikke til den problemstilling, at bevæbnet personel fra Forsvaret

i forbindelse med bistand til politimyndighedsopgaver, men uden politi-

mæssige beføjelser og -uddannelse, kan komme i konflikt med borgere, der

medfører anvendelse af de til rådighedsværende magtmidler, herunder sky-

devåben. Dette vil efter instituttets opfattelse medføre en civil magtudø-

velse, der ikke umiddelbart vil være lovlig i forhold til lovgivningens almin-

delige regler.

Instituttet anfører endvidere, at forslaget ikke forholder sig til, hvilke speci-

fikke regler for fejl og forsømmelser, der gælder for henholdsvis en civil

borger, det militære personel samt ledende politipersonel i den situation,

hvor militært personel, der ikke er bemyndiget til at udøve politimæssige

beføjelser, har anvendt magt i det offentlige rum, herunder eventuelle for-

skelle i vurderingen af de forskellige implicerede parter.

Instituttet anbefaler, at ministeriet redegør for ansvar for og konsekvenser

ved Forsvarets magtanvendelse i situationer, hvor der ikke er givet bemyn-

digelse til udøvelse af politimæssige beføjelser, herunder for borgerens rets-

stilling.

Det fremgår af pkt. 2.1.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, at det

forhold, at Forsvarets bistand til politiet sker under politiets ledelse inde-

bærer, at det som i dag er politiet, der oplyser forsvarspersonalet om ram-

merne for opgavens løsning, herunder om eventuel anvendelse af magt og

magtmidler, og i øvrigt udøver den operative ledelse af de konkrete opera-

tioner, ligesom det er politiet, der er ansvarlig for opgavens løsning, herun-

der bærer et eventuelt erstatningsansvar efter de almindelige regler herom

for fejl og forsømmelser, som måtte finde sted i forbindelse med opgaveløs-

ningen.

L 159 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det fremgår videre af pkt. 2.1.3.2. i lovforslaget, at opgaveløsningen sker i

overensstemmelse med de regler, der gælder for politiets varetagelse af de

pågældende opgaver, og at dette indebærer, at forsvarspersonalet vil være

underlagt de samme regler, som gælder, hvis det i stedet havde været poli-

tipersonale, der varetog den pågældende opgave. Dette omfatter både reg-

ler, der er fastsat i lovgivningen og regler, der er fastsat administrativt. Om-

fattet er således bl.a. reglerne i politiloven og regler udstedt i medfør heraf

og politiets interne sikkerhedsbestemmelser m.v.

Det bemærkes desuden, at det med lovforslaget foreslås at udvide Den Uaf-

hængige Politiklagemyndigheds kompetenceområde, sådan at Politiklage-

myndigheden fremover skal behandle de sager, der vedrører personale fra

Forsvaret, når personalet bistår politiet.

IT-Politisk Forening

bemærker, at der er behov for en præcisering af lov-

forslaget for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt Forsvarets bistand til

politiet kan inkludere indgreb omfattet af retsplejelovens kapitel 71.

IT-Politisk Forening anbefaler, at det i lovudkastets bemærkninger bliver

præciseret, at hjemlen i § 22 c, stk. 2 (nu § 24 d, stk. 2) om Forsvarets va-

retagelse af politimæssige opgaver til søs og i luften i forbindelse med For-

svarets øvrige opgavevaretagelse, ikke kan anvendes til at lade Forsvaret

udføre overvågningsopgaver rettet mod borgerne, hvis disse overvågnings-

opgaver er omfattet af retsplejelovens kapitel 71, når politiet selv udfører

dem.

Justitsministeriet bemærker, at området for den foreslåede bestemmelse i

politilovens § 24 d i dag er reguleret i forsvarslovens § 15 og bekendtgø-

relse nr. 178 af 10. marts 2008 om Forsvarets varetagelse af politimæssige

opgaver til søs, der er udstedt med hjemmel i denne bestemmelse.

Med indsættelsen af den foreslåede bestemmelse i politilovens § 24 d og op-

hævelsen af forsvarslovens § 15 er der ikke tilsigtet ændringer i den ord-

ning, der i dag praktiseres. Som anført under pkt. 2.1.3.1. i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger, sker ændringen af tekniske og formelle grunde –

herunder med henblik på at samle lovgrundlaget for Forsvarets bistand til

politiet i politiloven, således at hjemlen til regulering af denne type bistand

flyttes fra forsvarsloven til politiloven. Der er således ikke tilsigtet indholds-

mæssige ændringer i forhold til den opgavevaretagelse til søs og i luften,

som Forsvaret i dag udfører for politiet.

L 159 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

2.2.3. Uddannelse mv.

Centralforeningen for Stampersonel (CS), Hovedorganisationen af Of-

ficerer i Danmark (HOD) og Hærens Konstabel- og Korporalforening

(HKKF)

er bekymrede for, at personel sættes til at løse specialiserede op-

gaver, de ikke er uddannet til. Organisationerne mener, at der i forbindelse

med lovarbejdet bør ske en nærmere præcisering af de opgaver, som rele-

vante medarbejdergrupper forudsættes anvendt til, for eksempel henholds-

vis Forsvarets og Hjemmeværnets personale.

Det er ifølge organisationerne helt afgørende, at den behørige træning, ud-

dannelse eller kompetenceløft etableres, så Forsvarets personel kan løfte op-

gaverne. Sker dette ikke, kan de tre organisationer være bekymrede for, at

der kan ske utilsigtede ulykker og hændelser, som i værste fald kan være fa-

tale.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at Forsvarets personel som

udgangspunkt er trænet i den humanitære folkeret og reglerne for magtan-

vendelse under væbnet konflikt. Forslaget indebærer ifølge instituttet i sin

nuværende form, at Forsvarets personel uden yderligere politiuddannelse

kan blive indsat i borgernære operationer på dansk grund. Instituttet finder

dette retssikkerhedsmæssigt problematisk.

Instituttet er af den opfattelse, at opgaver, hvor der er eller kan blive tale om

udførelsen af almindelig politimyndighedsudøvelse over for borgerne, kun

bør udføres af politiet eller af myndigheder uddannet og bemyndiget som en

politimyndighed.

Instituttet er videre af den opfattelse, at Forsvarets personel ikke i nogen si-

tuationer bør kunne bemyndiges politimæssige beføjelser uden det nævnte

uddannelseskrav. Instituttet kritiserer på den baggrund, at det i lovforslaget

anføres, at der almindeligvis ikke vil være behov for at tildele forsvarsper-

sonel politimæssige beføjelser – og dermed krav om en politimæssig uddan-

nelse – i forbindelse med kontrol- og tilsynsopgaver, idet disse må anses

som værende almindelige politimyndighedsopgaver. Instituttet anbefaler så-

ledes, at Forsvarets personel indsat i borgernære politimyndighedsopgaver

skal være uddannet i relevant lovgivning, herunder politi- og retsplejeloven

samt menneskeretten, på et niveau svarende til politiuddannelsens grund-

skole.

L 159 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Som det er anført i pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, forud-

sættes det med lovforslaget, at forsvarspersonale kun meddeles bemyndi-

gelse til at udøve politimæssige beføjelser, hvis personalet i relevant om-

fang har modtaget uddannelse i udøvelsen af de politimæssige beføjelser,

som bemyndigelsen omfatter, herunder reglerne herfor, samt at personalet

i øvrigt er i stand til at udføre de relevante opgaver på baggrund af deres

almindelige uddannelse og kompetencer fra deres virke i Forsvaret eller

gennem supplerende uddannelse eller lignende.

Det er i forlængelse heraf anført, at der i særligt påtrængende tilfælde efter

omstændighederne kan ses bort fra kravet om relevant uddannelse, hvis per-

sonalet er i stand til at udføre de pågældende opgaver på baggrund af de-

res almindelige uddannelse og kompetencer fra deres virke i Forsvaret og

efter at have modtaget de fornødne instruktioner i reglerne for og udøvelse

af de politimæssige beføjelser, som bemyndigelsen omfatter.

Det er videre anført, at det vil være politiets ansvar at sikre, at Forsvarets

ansatte modtager den relevante uddannelse og instruktion, ligesom det vil

være politiet, der står for afholdelsen af uddannelsen.

Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i politilovens § 24 c, kan ju-

stitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren fastsætte nærmere

regler om bl.a. krav om uddannelse m.v. i forbindelse med, at forsvarsper-

sonale tildeles politimæssige beføjelser. Som det er anført i de specielle be-

mærkninger til denne bestemmelse, vil det i den forbindelse bl.a. kunne be-

stemmes, hvilke nærmere uddannelsesforløb forsvarspersonalet skal gen-

nemføre, eller hvilke nærmere kompetencer forsvarspersonalet skal be-

sidde, for at personalet kan tildeles konkrete politimæssige beføjelser. Det

kan ligeledes bestemmes, i hvilke tilfælde forsvarspersonalet på baggrund

af dets almindelige uddannelse og kompetencer kan gives mulighed for at

udøve politimæssige beføjelser.

Justitsministeriet vil i medfør af lovforslagets § 24 c og i samarbejde med

Forsvarsministeriet udarbejde en eller flere bekendtgørelser om bl.a. ud-

dannelseskrav til bistående personale fra Forsvaret. Det, som er anført i de

ovennævnte høringssvar, vil indgå i dette arbejde med de administrative for-

skrifter.

L 159 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

2.2.4. Erstatning til forsvarspersonale

Centralforeningen for Stampersonel (CS), Hovedorganisationen af Of-

ficerer i Danmark (HOD) og Hærens Konstabel- og Korporalforening

(HKKF)

anbefaler i et fælles høringssvar, at forsvarspersonale i en række

tilfælde får erstatning efter samme regelsæt, som gælder for politiet.

Organisationerne anbefaler endvidere, at forsvarspersonale, som ikke er om-

fattet af tjenestemandsloven, sidestilles med tjenestemænd i pensionsmæs-

sig henseende ved i forbindelse med tilskadekomst at få mulighed for at

modtage den pensionslignende ydelse efter lov om forsvarets personels § 11

b (den såkaldte aktstykke 425-ydelse).

Endelig anbefaler organisationerne, at hjemlen til udbetaling af såvel

méngodtgørelse/erstatning som den pensionslignende ydelse fastsættes ved

ændring af lov om forsvarets personel.

Forsvarsministeriet har oplyst følgende:

Formålet med lovforslaget er at regulere, hvilke opgaver politiet kan an-

mode om Forsvarets bistand til, samt hvilke forhold der gælder for udøvel-

sen af disse opgaver. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at regulere erstat-

ningsforhold og lignende i hverken politiloven eller forsvarsloven. Det er

dog Forsvarsministeriets opfattelse, at medarbejdere på Forsvarsministeri-

ets område bør ligestilles med sammenlignelige personalegrupper i politiet,

når de yder bistand til politiet.

Forsvarsministeriet arbejder derfor på at etablere en tekstanmærkning ved-

rørende en ligestilling af personel fra Forsvarsministeriets område, der

yder bistand til politiet, med sammenlignelige personalegrupper i politiet,

der er omfattet af Justitsministeriets særlige erstatningsdækning for politi-

folk, der bliver dræbt eller får varigt mén i forbindelse med løsningen af

visse opgaver. Tekstanmærkningen vil blive søgt indarbejdet i næstkom-

mende finanslov. Forsvarsministeriet har ikke på nuværende tidspunkt ta-

get stilling til en eventuel revision af lov om forsvarets personel.

2.2.5. Midlertidige militære områder

Rigspolitiet bemærker,

at der er behov for at uddybe lovforslagets be-

mærkninger i forhold til den foreslåede bestemmelse i lovudkastets § 22 d

(nu § 24 e) om oprettelse af midlertidige militære områder for herved at til-

L 159 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

vejebringe en klarere ramme for den beslutningsproces, der skal føre til

etablering af sådanne områder. Det er Rigspolitiets opfattelse, at det bør

fremgår af bemærkningerne, at beslutningen om at etablere et midlertidigt

militært område koordineres mellem Forsvaret og den stedlige politidirek-

tør, men at den endelige afgørelse heraf er politidirektørens på baggrund af

en konkret politimæssig vurdering.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i politilovens § 24 e, at justits-

ministeren efter forhandling med forsvarsministeren kan fastsætte regler om

Forsvarets adgang til at træffe foranstaltninger om at oprette midlertidige

militære områder med henblik på at forebygge og afværge fare for dansk og

udenlandsk militært personale og materiel, der befinder sig uden for faste

militære områder her i landet. Der vil i de regler, som udstedes i medfør af

bestemmelsen, kunne fastsættes nærmere procedurer for etablering af de

midlertidige militære områder, herunder regler om, at etablering kræver

samtykke fra politiet, ligesom der kan fastsættes nærmere regler om For-

svarets samarbejde med politiet i forbindelse med anvendelsen af midlerti-

digt etablerede militære områder.

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvaret foretaget en præcise-

ring af lovforslagets bemærkninger, således at det nu fremgår af de speci-

elle bemærkninger til lovforslagets § 1 vedrørende den foreslåede bestem-

melse i politilovens § 24 e, at beslutninger om at etablere midlertidige mili-

tære områder forudsættes at ske i koordination mellem Forsvaret og den

stedlige politidirektør. Det fremgår desuden, at det forudsættes, at politiet i

den forbindelse foretager en konkret politimæssig vurdering af situationen,

hvor bl.a. det til enhver tid gældende situationsbillede tages i betragtning.

Justitsministeriet vil endvidere inddrage høringssvarene i forbindelse med

udarbejdelsen af de regler, der skal fastsættes i henhold til bestemmelsen.

2.3. Bemærkninger til udvidelse af Politiklagemyndighedens kompe-

tence efter retsplejeloven

Den Uafhængige Politiklagemyndighed

bemærker, at det efter Politikla-

gemyndighedens opfattelse ikke er relevant eller hensigtsmæssigt, at repræ-

sentanter fra den militære anklagemyndighed deltager i Politiklagemyndig-

hedens efterforskning/undersøgelser, herunder i afhøringer, medmindre Po-

litiklagemyndigheden selv vurderer, at det i den konkrete sag er nødvendigt

med en sådan bistand og deltagelse grundet behov for militær ekspertise un-

der efterforskningen, og som følge heraf anmoder herom. Politiklagemyn-

L 159 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

digheden foreslår, at dette enten reflekteres direkte i lovteksten, eller at det

klart fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det er Politiklagemyndighe-

den som uafhængig myndighed, der har beslutningskompetencen og råder

over den sag, der undersøges/efterforskes, herunder at det er Politiklage-

myndigheden, som vurderer hvilke efterforskningskridt, der skal indledes

og hvornår.

Centralforeningen for Stampersonel (CS), Hovedorganisationen af Of-

ficerer i Danmark (HOD) og Hærens Konstabel- og Korporalforening

(HKKF)

er enige i, at det skal være Politianklagemyndigheden, der vareta-

ger og kører eventuelt konkrete undersøgelses-/straffesager. Organisatio-

nerne mener ikke, at der bør gives mulighed for, at sager overlades til den

militære anklagemyndighed til behandling i den militære retsplejes former,

da det skaber en uhensigtsmæssig tvivl om sagernes behandling for perso-

nellet.

Politiforbundet i Danmark

bemærker, at det giver god mening, at det er

samme myndighed, som behandler klager/sager over personer, der indgår i

løsningen af politimæssige opgaver. Politiforbundet stiller sig imidlertid

tvivlende over for, hvorvidt politiklagemyndighedens beføjelser med hen-

visning til forslagets formulering af retsplejelovens § 1019 r, stk. 2, samt §

1020 m, stk. 2, er afgrænset præcist nok med den virkning, at Forsvarets

personale konkret vil risikere at opleve usikkerhed med hensyn til deres rets-

stilling.

Som anført i pkt. 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger, omfatter

lovforslaget en udvidelse af Den Uafhængige Politiklagemyndigheds kom-

petenceområde, som medfører, at Politiklagemyndigheden fremover skal

behandle sager, der vedrører personale fra Forsvaret, når personalet bistår

politiet. Lovforslaget indeholder desuden en mulighed for, at Politiklage-

myndigheden kan overlade en sag til den militære anklagemyndighed i de

tilfælde, hvor det vurderes, at viden om militærfaglige forhold eller militær-

specifikke regler er af særlig betydning for sagen.

Som videre anført i pkt. 2.3.3 kan en sådan beslutning kun ske efter indstil-

ling fra Politiklagemyndigheden, og hvis statsadvokaten og den militære an-

klagemyndighed er enige herom. Det anføres desuden, at det i praksis må

forventes at have undtagelsens karakter, at det bliver nødvendigt at over-

lade den samlede sag til den militære anklagemyndighed. Dette skal også

ses i lyset af det forhold, at den militære anklagemyndighed generelt bistår

Politiklagemyndigheden og statsadvokaten i deres arbejde med sådanne sa-

L 159 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

ger, og at det forudsættes, at den militære anklagemyndighed deltager i af-

høringer af forsvarspersonale omfattet af de relevante bestemmelser og lø-

bende får tilsendt kopi af det materiale, som Politiklagemyndigheden tilve-

jebringer som led i undersøgelsen.

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene foretaget en præcise-

ring af lovforslagets bemærkninger, således at det nu fremgår af de speci-

elle bemærkninger til lovforslagets § 2 vedrørende de foreslåede bestem-

melser i retsplejelovens § 1019 r, stk. 2, og § 1020 m, stk. 2, 1. pkt., at det i

alle tilfælde vil være Politiklagemyndigheden som uafhængig myndighed,

der har beslutningskompetencen og den generelle råderet over sager omfat-

tet af de foreslåede bestemmelser i retsplejelovens § 1019 r, stk. 1, og § 1020

m, stk. 1, herunder at det er Politiklagemyndigheden, som vurderer og be-

slutter, hvilke efterforskningsskridt m.v. der skal indledes i forbindelse med

sådanne sager.

2.4. Øvrige bemærkninger til lovforslaget

Centralforeningen for Stampersonel (CS), Hovedorganisationen af Of-

ficerer i Danmark (HOD) og Hærens Konstabel- og Korporalforening

(HKKF)

finder, at lovændringerne løbende bør evalueres – som udgangs-

punkt en gang om året fra loven vedtages – således at der er mulighed for at

foretage justeringer af eventuelle uhensigtsmæssigheder i loven. Det anfø-

res i den forbindelse, at der i særdeleshed er behov for systematisk at be-

dømme de ressourcemæssige, operative og personalemæssige konsekvenser

af Forsvarets bistand til politiet.

Justitsministeriet er enig i, at den praktiske udmøntning af lovforslagets re-

gulering løbende skal følges. Det bemærkes hertil, at lovforslaget i vidt om-

fang har karakter af rammelovgivning, som skal udmøntes gennem bekendt-

gørelser samt ved administrativ udnyttelse af det samlede regelsæt. Der vil

derfor løbende være mulighed for at foretage justeringer på administrativt

niveau, hvis der konstateres uhensigtsmæssigheder.

Justitsministeriet og Forsvarsministeriet vil, hvis lovforslaget vedtages,

følge anvendelsen af lovforslagets bestemmelser og de tilhørende admini-

strative forskrifter tæt og foretage de nødvendige justeringer, hvis der fin-

des behov herfor.

Grønlands Selvstyre

finder det afgørende, at der ikke sker en forringelse

eller en indskrænkning af Forsvarets nuværende muligheder for at bistå poli-

L 159 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

tiet på Grønland. Det anføres, at det i den forbindelse er vigtigt at under-

strege, at der er ganske særlige forhold, herunder geografiske, der gælder i

Grønland, og at der derfor er en række civile opgaver, der alene vil kunne

tænkes løftet af Forsvaret, hvilket også er afspejlet i den nuværende ansvars-

fordeling mellem Forsvaret og politiet i Arktis. Det noteres derfor med til-

fredshed, at lovforslaget ikke ændrer på Forsvarets nuværende muligheder

for at varetage politimæssige opgaver i Arktis, idet det forudsættes, at Ju-

stitsministeriet og Forsvarsministeriet først ophæver forsvarslovens § 15 og

bekendtgørelse nr. 178 af 10. marts 2008, når og hvis politiloven – efter ud-

talelse fra Grønlands Selvstyre – sættes i kraft for Grønland.

Grønlands selvstyre bemærker videre, at den foreslåede teknik, hvor justits-

ministeren efter forhandling med forsvarsministeren fastsætter tidspunktet

for, hvornår ophævelse af forsvarslovens § 15 træder i kraft, komplicerer

lovgivningen unødigt, og gør det vanskeligt for borgerne at få klarhed over,

hvorvidt forsvarslovens § 15 gælder for Grønland eller ej. Selvstyret fore-

slår, at forsvarslovens § 15 ikke med lovforslaget ophæves for Grønland,

men at denne ophæves for Grønland ved en senere lovændring, hvis/når po-

litiloven sættes i kraft for Grønland.

Det bemærkes, at forsvarslovens § 15 foreslås ophævet af tekniske og for-

melle grunde – herunder med henblik på at samle lovgrundlaget for For-

svarets bistand til politiet i politiloven.

Som anført i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 5, stk. 2, er for-

målet med denne bestemmelse at give mulighed for at opretholde forsvars-

lovens § 15 og bekendtgørelse nr. 178 af 10. marts 2008 om forsvarets va-

retagelse af politimæssige opgaver til søs, der er udstedt i medfør af denne

bestemmelse, indtil politiloven – efter udtalelse fra Færøernes Landstyre og

Grønlands Selvstyre – måtte blive sat i kraft for Færøerne og Grønland.

Det er desuden forudsat, at bestemmelsen i den foreslåede § 24 d ikke tages

i anvendelse, før lovforslagets § 3, nr. 2, som ophæver forsvarslovens § 15,

er sat i kraft.

Færøernes Landsstyre

anbefaler, at lovforslagets § 3 (om ændringer i for-

svarsloven) omfattes af lovforslagets § 6 (territorialbestemmelsen), således

at det fremgår, at lovforslagets ændringer i forsvarsloven ikke gælder for

Færøerne og Grønland, men at disse kan sættes i kraft med kongelig anord-

ning.

L 159 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet er enig i Færøernes Landsstyres anbefaling om lovforsla-

gets territorialbestemmelse, som er ændret i overensstemmelse hermed.

3. Lovforslaget

Der er navnlig foretaget følgende ændringer af lovforslaget i forhold til det

udkast til lovforslag, som blev sendt i høring:



De bestemmelser, som foreslås tilføjet til politiloven, var i lovudka-

stet angivet som §§ 22 a-d. Bestemmelserne er ændret til §§ 24 a-e i

det fremsatte lovforslag.

Det foreslåede regelsæt om Forsvarets varetagelse af politimæssige

opgaver til søs og i luften i forbindelse med Forsvarets øvrige opga-

vevaretagelse, som fremgik af § 22 a, stk. 1, nr. 6, og § 22 c, stk. 2,

i det udkast til lovforslag, som blev sendt i høring, er samlet i § 24 d

i det fremsatte lovforslag.

Der er foretaget en ændring af lovforslagets territorialbestemmelse

(§ 6), således at det fremgår, at lovforslagets ændringer i forsvarslo-

ven (§ 3) ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at disse kan

sættes i kraft med kongelig anordning.

Der er foretaget en præcisering af lovforslagets bemærkninger, såle-

des at det fremgår, at den foreslåede bestemmelse i politilovens § 24

a, stk. 1, omfatter såvel løbende rutinemæssig bistand til politiets op-

gavevaretagelse som mere langvarig bistand uden en bestemt slut-

dato.

Det er tilføjet i lovforslagets bemærkninger, at politiet vil kunne an-

mode om og modtage bistand fra Forsvaret i tilfælde, hvor en aktuel

og ressourcekrævende situation har sat politiets generelle ressourcer

under pres, som det f.eks. har været tilfældet i forbindelse med ban-

dekonflikten og den styrkede grænse- og bevogtningsindsats.

Der er foretaget en præcisering af de specielle bemærkninger til lov-

forslagets § 1 vedrørende den foreslåede bestemmelse i politilovens

§ 24 a, stk. 1, nr. 5, således at det fremgår, at enheder fra Forsvaret

(bl.a. Forsvarets specialoperationsstyrker) vil kunne understøtte

PET’s specialuddannede styrkers opgavevaretagelse i tilfælde, hvor



L 159 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

PET’s egne ressourcer ikke er tilstrækkelige eller ligeså egnede som

Forsvarets ressourcer til løsning af den pågældende opgave.



Der er foretaget en præcisering af lovforslagets bemærkninger, såle-

des at det nu fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets

§ 1 vedrørende den foreslåede bestemmelse i politilovens § 24 e, at

beslutninger om at etablere midlertidige militære områder forudsæt-

tes at ske i koordination mellem Forsvaret og den stedlige politidi-

rektør, ligesom det forudsættes, at politiet i den forbindelse foreta-

ger en konkret politimæssig vurdering af situationen, hvor bl.a. det

til enhver tid gældende situationsbillede tages i betragtning.

Der er foretaget en præcisering af lovforslagets bemærkninger, såle-

des at det nu fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets

§ 2 vedrørende de foreslåede bestemmelser i retsplejelovens § 1019

r, stk. 2, og § 1020 m, stk. 2, 1. pkt., at det i alle tilfælde vil være

Politiklagemyndigheden som uafhængig myndighed, der har beslut-

ningskompetencen og den generelle råderet over sager omfattet af

de foreslåede bestemmelser i retsplejelovens § 1019 r, stk. 1, og §

1020 m, stk. 1, herunder at det er Politiklagemyndigheden, som vur-

derer og beslutter, hvilke efterforskningsskridt m.v. der skal indle-

des i forbindelse med sådanne sager.



Der er herudover foretaget en række ændringer af lovteknisk og redaktionel

karakter.