L 157 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
L 157 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. februar 2018

Procesretskontoret

Michael de Thurah

2017-4000-0041

620987

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

over

høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven

(Vidneudelukkelse for patentrådgivere, obligatorisk digital selvbetje-

ning ved ansøgning om fri proces m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. december 2017 til den 12.

januar 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Tinglysningsretten,

samtlige byretter, ADIPA, Advokatrådet, Copenhagen Business School

(CBS), Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Erhverv, Dansk Forening

for Industriens Patent- og Varemærkespecialister (DIP), Dansk Forening til

Bekæmpelse af Produktpirateri, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund,

Dansk Opfinderforening, Danske Ældreråd, Danske Advokater, Danske

Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Den Danske

Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Dommerfuldmægtigforenin-

gen, Domstolenes Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Djøf, For-

brugerrådet Tænk, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af

Statsadvokater, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, HK-Landsklubben

Danmarks Domstole, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for

Menneskerettigheder, Justitia, KL, Københavns Retshjælp, Københavns

Universitet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i

Danmark (LO), Liberale Erhvervs Råd, Lægemiddelindustriforeningen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 157 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

(LIF), Opfinderforeningen.dk, Politidirektørforeningen, Procesbevil-

lingsnævnet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for

Etniske Minoriteter, SMVdanmark, Syddansk Universitet, Teknologisk In-

stitut, Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UVBA), Ældre

Sagen, Aalborg Universitet, Aarhus Retshjælp og Aarhus Universitet.

Justitsministeriets har modtaget høringssvar fra følgende:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, ADIPA,

Advokatrådet, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Forening for Indu-

striens Patent- og Varemærkespecialister (DIP), Dansk Industri, Danske Ad-

vokater, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, Forbrugerrå-

det Tænk, Institut for Menneskerettigheder, KL, Lægemiddelindustrifore-

ningen (LIF), Procesbevillingsnævnet, Rigsadvokaten, Rådet for Etniske

Minoriteter, Ældresagen og Aarhus Retshjælp.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med

kursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Den Danske Dommerfor-

ening, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Institut

for Menneskerettigheder, KL, Procesbevillingsnævnet, Rigsadvokaten,

Rådet for Etniske Minoriteter

Aarhus Retshjælp

har ikke bemærk-

ninger til lovudkastet.

2.2. Vidneudelukkelse for patentrådgivere

Sø- og Handelsretten

kan tilslutte sig de foreslåede regler, hvorefter pa-

tentrådgivere med den i lovforslaget anførte afgrænsning omfattes af rets-

plejelovens § 170, stk. 1.

ADIPA, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Industri, Dansk Fore-

ning for Industriens Patent- og Varemærkespecialister (DIP)

Læge-

middelindustriforeningen (LIF)

hilser lovinitiativet velkommen, idet ind-

L 157 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

førelse af regler om vidneudelukkelse for patentrådgivere længe har været

et ønske blandt danske virksomheder og deres patentrådgivere.

ADIPA

foreslår, at de patentrådgivere, som med lovforslaget bliver omfat-

tet af vidneudelukkelsesreglerne, alene skal kunne pålægges at afgive vid-

neforklaring i medfør af retsplejelovens § 170, stk. 2, 1. pkt., i samme om-

fang som de øvrige persongrupper, der er omfattet af bestemmelsen, og at

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, derfor bør justeres i overens-

stemmelse hermed.

ADIPA, Dansk Industri, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse

Læ-

gemiddelindustriforeningen (LIF)

foreslår, at retsplejelovens § 170, stk.

2, 2. pkt., som indeholder en regel om absolut vidneudelukkelse, når det dre-

jer sig om, hvad en advokat har erfaret i en retssag, som har været betroet

ham til udførelse, eller hvori hans råd har været søgt, udvides til også at om-

fatte patentrådgivere. Organisationerne finder således, at patentrådgivere,

som er omfattet af de foreslåede regler om vidneudelukkelse – i lighed med,

hvad der gælder for advokater – ikke skal kunne pålægges at vidne om det,

de har erfaret som led i rådgivningen af en klient i anledning af en konkret

retssag. Der peges i den forbindelse på, at virksomheder ofte vil rådføre sig

med både advokater og patentrådgivere i forbindelse med patentretssager.

Alternativt foreslås det, at det i lovbemærkningerne anføres, at retten aldrig

i disse situationer i medfør af retsplejelovens § 170, stk. 2, 1. pkt., vil kunne

pålægge en patentrådgiver at afgive vidneforklaring om rådgivning eller op-

lysninger i øvrigt af forretningssensitiv karakter.

Advokatrådet

Danske Advokater

bemærker, at uanset at lovforslaget

har fokus på at afhjælpe en usikkerhed omkring fortrolighedsforholdet mel-

lem en virksomhed og dennes patentrådgiver i forhold til

common law-

lande, vil de foreslåede regelændringer først og fremmest få betydning i rene

danske sager. Den beskyttelse af dette fortrolighedsforhold, som ønskes

gennemført med lovforslaget, bør derfor fremgå klart af retsplejeloven. Ad-

vokatrådet og Danske Advokater foreslår derfor, at der også foretages en

ændring af reglerne om bevissikring i sager om krænkelse af immaterialret-

tigheder, jf. retsplejelovens § 653, idet denne bestemmelse efter sin ordlyd

ikke udelukker, at der under bevissikring hos en virksomhed beslaglægges

dokumenter, der er udvekslet mellem virksomheden og personer, der er vid-

neudelukket. Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 653, stk. 5, ændres, så

det klart fremgår, at bestemmelsen også undtager dokumenter, som har re-

lation til en person, der er omfattet af vidneudelukkelsesreglerne. Tilsva-

rende foreslås en ændring af retsplejelovens § 306, stk. 4, som vedrører,

L 157 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

hvem der er undtaget fra reglerne om oplysningspligt i sager om krænkelse

af immaterialrettigheder.

Danmarks Tekniske Universitet

Dansk Forening for Industriens Pa-

tent- og Varemærkespecialister (DIP)

bemærker, at man finder det bekla-

geligt, at det kun er EPA’ere og ikke alle patentrådgivere, der er omfattet af

de foreslåede regler om vidneudelukkelse. EPA’ere er specialiseret i regler

gældende for Den Europæiske Patentmyndighed, men er ikke nødvendigvis

bedre kvalificeret end andre patentrådgivere i relation til rådgivning om pa-

tentspørgsmål i forhold til USA. De to organisationer foreslår derudover, at

der indføres regler om fortrolighed for kompleks patentrådgivning, da dette

vil sikre danske virksomheder mod, at den modtagne rådgivning skal frem-

lægges under en amerikansk retssag.

Forbrugerrådet Tænk

finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at si-

destille patentrådgivere med præster, læger, advokater og retsmæglere, idet

enhver kan kalde sig patentrådgiver. Anerkendes først patentrådgivere som

nogen, der bør være vidneudelukket, er der risiko for, at der åbnes op for en

glidebane. Forbrugerrådet finder endvidere, at lovforslaget ikke indeholder

en begrundelse for, hvilke principielle betænkeligheder som forslaget kan

give anledning til, eller hvorfor den eksisterende beskyttelse efter retspleje-

lovens § 170, stk. 3, ikke er tilstrækkelig.

Foreningen Industriel Retsbeskyttelse

anfører, at hvis de foreslåede reg-

ler om vidneudelukkelse skal virke efter hensigten, bør også gengivelse af

advokaters og patentrådgiveres råd være omfattet af fortrolighed. Bestem-

melser herom kendes fra reglerne om beslaglæggelse i straffesager, jf. rets-

plejelovens § 802, stk. 4. Efter denne bestemmelse kan skriftlige meddelel-

ser eller lignende, som hidrører fra en person, der efter reglerne i retspleje-

lovens § 170 er udelukket fra at afgive forklaring som vidne i sagen, ikke

beslaglægges hos en mistænkt. Det fremgår ikke af ordlyden af reglerne om

edition i civile sager, jf. retsplejelovens §§ 298 og 299, at der gælder en til-

svarende begrænsning i forhold til edition. Foreningen Industriel Retsbe-

skyttelse finder imidlertid, at en sådan begrænsning er nødvendig, hvis hen-

sigten med de foreslåede regler skal opnås. Foreningen finder derfor, at det

vil være hensigtsmæssigt, hvis det i lovforslaget bliver præciseret, at adgan-

gen til edition i civile sager, jf. retsplejelovens §§ 298 og 299, ikke omfat-

ter skriftlige meddelelser eller lignende, som hidrører fra en person, der ef-

ter reglerne i retsplejelovens § 170 er udelukket fra at afgive forklaring som

vidne i sagen.

L 157 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet kan tilslutte sig ADIPA’s forslag om, at de patentrådgi-

vere (European Patent Attornys), som foreslås omfattet af vidneudelukkel-

sesreglen i retsplejelovens § 170, stk. 1, bør være ligestillet med de øvrige

persongrupper omfattet af bestemmelsen i forhold til, hvornår retten kan

pålægge vedkommende at afgive vidneforklaring i medfør af retsplejelovens

§ 170, stk. 2, 1. pkt. Det indebærer, at retten kun kan pålægge en EPA at af-

give vidneforklaring, når forklaringen anses for at være af afgørende betyd-

ning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens betydning for ved-

kommende part eller samfundet findes at berettige til, at forklaring afkræ-

ves. Såfremt en part i en retssag ønsker at afhøre modpartens EPA, vil dette

således kun kunne ske, hvis de anførte betingelser er opfyldt, eller hvis mod-

parten meddeler samtykke hertil. Bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

5, er derfor justeret i overensstemmelse hermed.

Justitsministeriet kan endvidere tilslutte sig forslaget fra ADIPA m.fl. om,

at vidneudelukkelsen – i lighed med, hvad der i dag gælder for advokater,

jf. retsplejelovens § 170, stk. 2, 2. pkt. – bør være absolut, når det drejer sig

om viden, som EPA’en har erhvervet som led i sin rådgivning af en klient i

forbindelse med en konkret retssag. Justitsministeriet finder således, at hen-

synet bag bestemmelsen i § 170, stk. 2, 2. pkt. – at sikre en parts mulighed

for i fortrolighed at kunne rådføre sig med en advokat i forbindelse med en

retssag – gør sig tilsvarende gældende i de situationer, hvor en EPA bistår

en klient i anledning af en retssag. Der er derfor nu medtaget en sådan re-

gel i lovforslaget, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Vedrørende det af Advokatrådet, Danske Advokater og Foreningen Indu-

striel Retsbeskyttelse anførte om behovet for ændring eller præcisering af

reglerne om edition i civile sager, jf. retsplejelovens §§ 298 og 299, og reg-

lerne om oplysningspligt og bevissikring i sager om krænkelse af immateri-

alrettigheder mv., jf. henholdsvis retsplejelovens § 306 og § 653, bemærkes,

at det er Justitsministeriets vurdering, at domstolene allerede i dag ved an-

vendelse af reglerne om edition og bevissikring tager højde for, om der er

tale om materiale, der hidrører fra personer, som er vidneudelukket, også

selv om rekvisitus ikke selv er omfattet af vidneudelukkelsesreglerne. Der

henvises til punkt 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Hertil

kommer, at en ændring af reglerne om edition og bevissikring som foreslået

vil kræve, at der foretages en nærmere regulering i forhold til meddelelser

mv. fra alle persongrupper omfattet af vidneudelukkelsesreglen og ikke kun

fra patentrådgivere, idet man ellers ville kunne slutte modsætningsvis. En

sådan regulering har der hidtil ikke været fundet behov for og vil i givet fald

L 157 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

kræve nærmere overvejelser i forhold til hver enkelt af de persongrupper,

der i dag er omfattet af retsplejelovens § 170.

Særligt vedrørende reglerne om oplysningspligt i retsplejelovens § 306 be-

mærkes, at denne pligt alene vedrører den type oplysninger, som er anført i

bestemmelsens stk. 2 (navn og adresse på producenter m.fl. og oplysninger

om mængde og pris for varer eller tjenesteydelser) og ikke oplysninger ved-

rørende patentrådgivning. Lovforslaget indeholder derfor ikke forslag til

ændringer af disse regler.

For så vidt angår høringssvarene fra Danmarks Tekniske Universitet og

DIP, som begge peger på, at vidneudelukkelsen bør omfatte alle patentråd-

givere, bemærker Justitsministeriet, at vidneudelukkelsesreglerne er en

undtagelse fra den generelle vidnepligt, som er fastsat i retsplejeloven. Det

er derfor af afgørende betydning for, at reglerne om vidnepligt og vidneu-

delukkelse kan fungere efter hensigten, at der er en klar afgrænsning af de

personer, som er omfattet af vidneudelukkelsen. Betegnelsen ”patentrådgi-

ver” er ikke en beskyttet titel, men kan i princippet benyttes af enhver. Ju-

stitsministeriet har derfor fundet det nødvendigt at anvende en anden af-

grænsning, nemlig de såkaldte EPA (European Patent Attorneys). Der hen-

vises i den forbindelse til punkt 2.1.3.3 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger. De anførte afgrænsningsvanskeligheder i forhold til patentrådgivere

vil efter Justitsministeriets vurdering endvidere gøre sig tilsvarende gæl-

dende i relation til at indføre generelle regler om fortrolighed i relation til

patentrådgivning som foreslået.

Vedrørende det af Forbrugerrådet Tænk anførte om retsplejelovens § 170,

stk. 3, er det Justitsministeriets vurdering, at denne regel, som fastsætter, at

retten kan bestemme, at forklaring ikke skal gives om forhold, med hensyn

til hvilke vidnet i medfør af lovgivningen har tavshedspligt, og hvis hemme-

ligholdelse har væsentlig betydning, ikke er tilstrækkelig til at sikre, at dan-

ske virksomheder og deres patentrådgivere ikke risikerer at blive ramt af

reglerne om ”discovery” i forbindelse med en patentretssag i f.eks. USA.

Der henvises i den forbindelse til punkt 2.1.3.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

2.3. Obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om fri proces

Advokatrådet

anfører, at et obligatorisk krav om brug af digital selvbetje-

ning kan virke som en barriere i forhold til samfundets svageste og peger i

den sammenhæng på det forhold, at der lægges op til, at ansøgningen ikke

L 157 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

skal kunne indsendes, hvis der mangler oplysninger eller dokumenter. Ad-

vokatrådet foreslår i den forbindelse, at problemet med, at en ansøgning

mangler oplysninger om ansøgerens økonomiske forhold i form af årsopgø-

relse, i stedet vil kunne løses ved at give Civilstyrelsen adgang til at ind-

hente oplysningerne direkte fra SKAT. Advokatrådet peger endvidere på, at

der i visse sager vil være et behov for hurtigt at kunne indsende en ansøg-

ning, da der eksempelvis i familiesager kan være kort tid mellem byrettens

afgørelse og behandlingen af ankesagen. Hvis det i sådanne situationer ikke

er muligt at indsende en ansøgning om fri proces pga. manglende dokumen-

ter, vil det kunne betyde, at en ellers dækningsberettiget person vil blive

meddelt afslag.

Forbrugerrådet Tænk

kan tiltræde, at der gives mulighed for at indføre

regler om digital selvbetjening ved ansøgninger om fri proces. Forbrugerrå-

det lægger imidlertid afgørende vægt på, at reglerne og den digitale løsning

udformes på en sådan måde, at de borgere, som ikke magter at kommuni-

kere digitalt, fortsat kan henvende sig til Civilstyrelsen på anden vis, og at

Civilstyrelsen har pligt til at hjælpe disse borgere. Fysiske personer, som er

fritaget for tilslutning til offentlig digital post, bør således være fritaget fra

kravet om digital ansøgning. Forbrugerrådet finder det i den forbindelse ikke

tilstrækkeligt med en ikke nærmere beskrevet dispensationsmulighed for Ci-

vilstyrelsen.

Ældresagen

bemærker, at man finder det positivt, at lovforslaget forudsæt-

ter, at der vil blive fastsat regler om, hvornår Civilstyrelsen kan dispensere

fra kravet om anvendelse af digital selvbetjening, f.eks. som følge af en per-

sons manglende it-kompetencer.

Når en part ansøger om fri proces, er det – i lighed med det sædvanlige ud-

gangspunkt i ansøgningssager – parten selv, der må tilvejebringe de oplys-

ninger om egne, herunder økonomiske, forhold, som er nødvendige for, at

Civilstyrelsen kan behandle ansøgningen. Den foreslåede ordning med ind-

førelse af digital selvbetjening lægger ikke op til at ændre herpå. Hertil kom-

mer, at Civilstyrelsen i øvrigt ikke i dag har adgang til at indhente oplys-

ninger, herunder årsopgørelser, direkte fra SKAT. Det bemærkes samtidig,

at årsopgørelsen kun er et af flere dokumenter, der normalt vil skulle med-

sendes en ansøgning om fri proces. Desuden indgives størstedelen af ansøg-

ningerne om fri proces i dag af en advokat på vegne af klienten, og det må i

disse tilfælde forventes at være helt sædvanligt, at advokaten forud herfor

får tilvejebragt klientens (og eventuelt en samlevers) årsopgørelse til brug

for advokatens vurdering af mulighederne for, at klienten kan opnå fri pro-

L 157 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

ces. Det er derfor Justitsministeriets vurdering på nuværende tidspunkt, at

det ikke umiddelbart vil medføre nogen væsentlig lettelse for ansøgerne at

indføre en adgang for Civilstyrelsen til selv at kunne indhente årsopgørel-

ser mv. hos SKAT som foreslået af Advokatrådet.

For så vidt angår det af Advokatrådet anførte om muligheden for at ind-

sende ansøgninger, hvor der mangler dokumenter, i de tilfælde, hvor der

kun er kort tid mellem en afgørelse i 1. instans og ankesagens behandling,

bemærker Justitsministeriet, at selv hvis en digital selvbetjeningsløsning

gav mulighed herfor, ville de manglende dokumenter almindeligvis betyde,

at Civilstyrelsen – som tilfældet også er i dag – ikke ville kunne påbegynde

behandlingen af ansøgningen. Indførelse af digital selvbetjening ændrer så-

ledes ikke på, at en ansøgning (med de grundlæggende oplysninger) bør ind-

gives så betids, at det vil være muligt for Civilstyrelsen at behandle ansøg-

ningen inden hovedforhandlingen i en ankesag. I tilfælde, hvor ankesagen

berammes relativt hurtigt, som eksempelvis familiesager, bør partens advo-

kat normalt ansøge om fri proces i forbindelse med ankens iværksættelse el-

ler ved modtagelsen af meddelelse om, at modparten har anket. Indførelse

af digital selvbetjening vil ikke ændre på muligheden herfor.

Vedrørende det af Forbrugerrådet Tænk anførte om muligheden for dispen-

sation fra brugen af en kommende digital selvbetjeningsløsning bemærker

Justitsministeriet, at det i lovforslagets bemærkninger er forudsat, at der ad-

ministrativt vil blive fastsat regler om brugen af den digitale selvbetjening,

som svarer til, hvad der kendes fra andre forvaltningsområder. Dette om-

fatter også regler om mulighed for dispensation. Der henvises til punkt

2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Justitsministeriet finder,

at det ikke vil være hensigtsmæssigt på forhånd at udarbejde disse regler,

før den nærmere udformning af en kommende selvbetjeningsløsning kendes,

og det dermed bliver muligt at tage højde for de dispensationsbehov, som

selvbetjeningsløsningen måtte give anledning til.

2.4. Saglig kompetence i sager efter ny lov om forretningshemmelighe-

der

Sø- og Handelsretten

kan tilslutte sig, at Sø- og Handelsretten får saglig

kompetence i sager mellem erhvervsdrivende, hvor anvendelse af den nye

lov om forretningshemmeligheder har væsentlig betydning. Sø- og Handels-

retten har i forvejen stor erfaring med behandling af den type sager, som bli-

ver omfattet af den nye lov, og de pågældende sager findes endvidere at

være særligt velegnede til behandling med sagkyndige dommere. Det for-

L 157 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

ventes, at den nye lov om forretningshemmeligheder vil medføre en stig-

ning i antallet af civile sager ved retten på mellem 15 og 25 sager årligt,

hvilket vil kunne håndteres inden for rettens nuværende ressourcer.

Forbrugerrådet Tænk

kan tiltræde forslaget om, at kompetencen til at be-

handle sager om erhvervshemmeligheder forbliver hos Sø- og Handelsret-

ten i forbindelse med indførelse af en ny lov om forretningshemmeligheder.

3. Lovforslaget

I det fremsatte lovforslag er der navnlig foretaget følgende ændringer i for-

hold til det udkast, der har været i høring:

1. Det er i bemærkningerne til den foreslåede ændring af retsplejelovens §

170, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 5, præciseret, at de patentrådgi-

vere, som bliver omfattet af bestemmelsen, alene skal kunne pålægges at af-

give vidneforklaring i medfør af retsplejelovens § 170, stk. 2, 1. pkt., i

samme omfang som de øvrige persongrupper, der er omfattet af bestemmel-

sen.

2. Det foreslås, at der tilføjes et nyt 3. pkt. i retsplejelovens § 170, stk. 2,

hvor det fastsættes, at en patentrådgiver omfattet af stk. 1, dvs. en EPA, ikke

skal kunne pålægges at afgive forklaring om, hvad denne har erfaret i en

retssag, hvori dennes råd har været søgt, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

3. Det er i bemærkningerne til den foreslåede ændring af retsplejelovens §

170, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, tilføjet, at den foreslåede ændring til-

lige må antages at medføre en indskrænkning i adgangen til at foretage edi-

tion eller bevissikring, hvis der er tale om oplysninger, som har relation til

en EPA, selv om rekvisitus ikke selv er omfattet af vidneudelukkelsesreg-

lerne.

Der er herudover foretaget en række redaktionelle ændringer og præciserin-

ger i forhold til det lovudkast, der har været sendt i høring, herunder mindre

justeringer af sproglig og lovteknisk karakter.