Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 157:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Vidneudelukkelse for patentrådgivere, obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om fri proces m.v.).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 28.02.2018).

Forhandlingen er åbnet. Fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet.

Forslaget her indebærer lidt forskellige elementer i forbindelse med retsplejeloven, som dels skal styrke samarbejdet om patenter, dels skal sikre effektivitet i vores retssystem.

Den første del af forslaget kommer på baggrund af et ønske fra erhvervslivet om en større fortrolighed mellem virksomheder og virksomheders patentrådgivere. Det er ordninger, som man kender fra bl.a. Sverige og Finland, hvor erfaringerne er gode. Konkret indeholder forslaget en bestemmelse om, at retsplejelovens regler om vidneudelukkelse for bestemte persongrupper i § 170, stk. 1, udvides til også at omfatte patentrådgivere, som er anerkendt i henhold til reglerne om den europæiske patentkonvention. Lovforslaget indebærer også, at der indføres en bemyndigelse til, at justitsministeren kan fastsætte regler om ansøgninger om fri proces, der fremover skal indgives digitalt til Civilstyrelsen via en digital løsning, som styrelsen vil stille til rådighed. Her har vi altså at gøre med et forslag, som skal sikre større effektivitet både med hensyn til administration, men jo rent faktisk også for virksomhederne, som man må formode har digital adgang.

I forhold til det administrative foreslås det også at udvide adgangen for rettens præsident ved byretterne og Sø- og Handelsretten til at bemyndige rettens kontorpersonale til at varetage visse opgaver af ekspeditionsmæssig karakter, som det udtrykkes i forslaget. Samtidig foreslås det, at Sø- og Handelsrettens saglige kompetence udvides til også at omfatte sager om lov om forretningshemmeligheder.

I forhold til den sidste del kan man altid diskutere hensigtsmæssigheden i rækkefølgen i forbindelse med at vedtage love. Altså, her starter vi sådan set med at beslutte, hvem der skal administrere loven, og så vedtager vi loven efterfølgende. Man kan også sige – og det har jeg vist sagt utrolig mange gange før i den her Folketingssal – at det er lidt problematisk at lave så store samleforslag, som vi har gang i her. Men når det er sagt, er det ret svært at være uenig i de mange forskellige elementer, som præsenteres i forslaget.

Apropos sammenblandingen af mange forskellige temaer – det er bare lige for at tage den sidste del af forslaget med – er der også en tilpasning af retsplejeloven, der vedrører Bornholm. Bornholm skal ligestilles med resten af landet, og derfor foreslås det at ophæve særregler om beslutningskompetencen, der er gældende for retten på Bornholm, i forbindelse med at anvende suppleanter eller sætte retten med en ekstra dommer og domsmænd.

Vi støtter forslaget her fra Socialdemokratiets side. Det er et forslag, der består af utrolig mange forskellige elementer, som man som sagt kan diskutere hensigtsmæssigheden i at behandle samlet. Men vi støtter det.

Tak til ordføreren. Hr. Jan Rytkjær Callesen, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak. Med lovændringen vil vi kunne optimere nytten af skriftlige og præcise patentrådgivninger allerede fra et meget tidligt tidspunkt i innovationsprocessen og produktudviklingen. Den sikrer samtidig, at Danmark får en retstilstand svarende til den, der allerede gælder ved den europæiske patentmyndighed. Den vil gælde for sager, der føres ved den fælles europæiske patentdomstol, når den træder i kraft. Der opnås lige konkurrencevilkår med konkurrenter i landene omkring os, hvor det som indeholdt i lovforslaget har været gældende i mange år og betragtet som en selvfølgelighed. Der opnås mulighed for at kunne rådføre sig med danske patentrådgivere på samme betingelser, som hvis man i dag vælger at benytte patentrådgivere bosat uden for Danmark.

Den anden del af lovforslaget er, at Civilstyrelsen får lov til at indhente oplysninger på borgernes årsopgørelse. For når borgerne skal søge om fri proces, skal de kende deres årsopgørelse, og vide, hvad deres indtægt har været. I den henseende skal vi lige være opmærksomme på – for det skal jo være digitalt – at vi har nogle ældre mennesker i Danmark, som ikke er så digitale, som nogle af os andre måske er. Så derfor vil jeg gerne foreslå, at vi i udvalgsarbejdet lige tager hånd om de ældre, der ikke er it-kyndige eller ikke er på internettet, og at vi bevarer den mulighed for, at de stadig væk kan gøre det samme uden at have en digital løsning. Men Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Britt Bager, Venstre.

Vi behandler lovforslaget her, der vedrører vidneudelukkelse for patentrådgivere samt obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om fri proces. Personer, der har tavshedspligt, må kun afgive forklaring i retten om forhold, der er omfattet af tavshedspligten, hvis der gives samtykke fra den, der er beskyttet af tavshedspligten. Det gælder i dag bl.a. for læger, præster, advokater m.v. En patentrådgiver, hvis arbejdsopgaver i vidt omfang kan være de samme som en advokats, kan således i dag blive afkrævet en forklaring om bl.a. nærmere drøftelser med klienten. Det er særdeles uhensigtsmæssigt, i betragtning af at patentrådgiveren skal have mulighed for fortrolighed med sin klient.

I udlandet er patentrådgivere derfor også beskyttet af samme rettigheder, som advokater har, dvs. at de er udelukket fra at vidne uden samtykke fra deres klient. Med det her forslag indfører vi nu den samme retsstilling, som der eksempelvis er i Sverige og Finland og i store dele af den øvrige verden. Fortroligheden styrkes dermed mellem patentrådgiveren og klienten. Det er en retsstilling, som virksomhederne har efterspurgt, og det er en retsstilling, som ikke adskiller sig fra eksempelvis advokaters. Venstre kan derfor fuldt ud støtte op om forslaget.

Tak for det. Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak skal du have. Det her lovforslag fra justitsministeren består af fem meget forskellige elementer. Som fru Trine Bramsen også var inde på, er det lidt en pose blandede bolsjer. Jeg vil derfor koncentrere mig om de foreslåede regler om vidneudelukkelse for patentrådgivere og om digitalisering af ansøgninger om fri proces, da vi i Enhedslisten betragter lovforslagets øvrige elementer som helt uproblematiske.

I bemærkningerne til lovforslaget argumenteres overbevisende for, at danske virksomheder er dårligt stillet i konkurrencen med firmaer fra f.eks. USA, når danske firmaers patentrådgivere er forpligtet til at udlevere oplysninger, som amerikanske firmaers patentrådgivere kan tilbageholde. Forbrugerrådet Tænk påpeger i høringssvaret, at man risikerer at komme ud på en glidebane, hvis man sidestiller patentrådgivere med præster, læger, advokater og retsmæglere, altså personer, som ud fra andre hensyn end de rent kommercielle bør udelukkes fra at vidne om forhold, som mennesker har betroet dem i forventning om tavshedspligt.

Vi har de samme betænkeligheder som Forbrugerrådet Tænk ved at sidestille private firmaers patentrådgi vere med præster og læger, men er efter en afvejning nået frem til, at vægtige grunde taler for at sikre, at danske firmaer ikke er dårligere stillet end firmaer fra andre lande, ikke mindst på baggrund af at Sverige allerede i 2010 sikrede sig imod, at svenske firmaer blev dårligere stillet end amerikanske. Derfor er vi alt i alt positive over for denne del af lovforslaget.

Mulighed for at søge fri proces er et altafgørende element for retssikkerheden i Danmark for de borgere, der ikke har de store formuer eller høje indkomster. Nu foreslår regeringen så, at ansøgninger om fri proces skal indgives digitalt som udgangspunkt. Jeg har noteret mig, at der er lagt op til mulighed for dispensation, hvis ansøgeren har et handicap, eller hun eller han ikke har de store it-kompetencer. Forbrugerrådet Tænk og Ældre Sagen lægger i deres høringssvar vægt på denne dispensationsmulighed. Det samme gør vi i Enhedslisten. Så længe der er mulighed for dispensation, og så længe Civilstyrelsen fortsat er forpligtet til at yde den nødvendige vejledning til borgerne, er vi i Enhedslisten positivt indstillet over for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Det lovforslag, som vi behandler her, indeholder, som flere andre ordførere også har været inde på, flere forskellige dele. Uden at ville gennemgå alle elementerne vil jeg dog sige, at det bl.a. sikres, at danske virksomheder, som benytter patentrådgivere, stilles på samme måde som udenlandske virksomheder i forbindelse med patentretssager.

I Liberal Alliance mener vi, det er vigtigt, at vi fra politisk hold arbejder for, at danske virksomheder konkurrencemæssigt ikke stilles ringere end udenlandske virksomheder. Det er faktisk temmelig afgørende. Desværre synes det at være tilfældet i øjeblikket, da retsplejelovens regler ikke omfatter patentrådgivere, hvilket særlig rammer danske virksomheder, der ønsker at være aktive på f.eks. det amerikanske marked. Danske virksomheder risikerer derfor, som reglerne er nu, at blive stillet ringere end konkurrerende udenlandske virksomheder, der netop er omfattet af regler om fortrolighed. Derfor er det fornuftigt at justere loven, så vi løser det problem.

Med lovforslaget ændrer vi også reglerne, så ansøgninger om fri proces fremover skal ske digitalt. Civilstyrelsen modtager omkring 3.000 ansøgninger om fri proces årligt og vurderer, at der i to tredjedele af ansøgningerne mangler nødvendige oplysninger. Ved at gøre ansøgningsprocessen digital vil man kunne imødegå de problemer og spare tid og ressourcer.

I Liberal Alliance støtter vi som altid op om effektiviserende tiltag, der kan lette sagsbehandling til gavn for både borgere og sagsbehandlerne selv, og derfor støtter vi det samlede lovforslag.

Tak til ordføreren. Fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Det forslag, vi behandler her i dag, vil jo ændre retsplejeloven. Det foreslår bl.a. vidneudelukkelse for patentrådgivere og obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om fri proces. Det er de to hoveddele, jeg vil koncentrere mig om her. Så er der en række andre ændringer af retsplejeloven, som jeg anser for at være af mere teknisk karakter, og som vi bakker op om.

Med det her lovforslag foreslår regeringen for det første at udvide vidneudelukkelsesreglen, som i dag bl.a. gælder for præster, advokater og læger, i retssager til fremover også at omfatte patentrådgivere, som er anerkendte i henhold til reglerne i Den Europæiske Patentkonvention – det, der hedder European Patent Attorney. Forslaget skyldes, som også flere ordførere har været inde på, at det amerikanske retssystem og dets retspraksis stiller danske virksomheder ringere i forbindelse med retssager om patenter, idet de her patentrådgivere kan risikere at skulle udtale sig om konkrete patentrådgivningsoplysninger.

Vi kan bestemt se fornuften i at sikre danske virksomheder samme retsstilling, som der er i flere lande omkring os, med hensyn til hemmeligholdelse af patentrådgivning. I Sverige har man f.eks. allerede valgt at indføre en national autorisationsordning for patentrådgivere, ligesom man har indført regler om vidneudelukkelse for patentrådgivere, som har opnået den her autorisation.

Så har vi også, som jeg tror Enhedslisten også nævnte, en lille bekymring for, om det her kan risikere at være en glidebane, fordi vi jo skal være meget, meget omhyggelige med, hvem vi fritager for at kunne vidne. I dag er det primært præster, advokater og læger, som har den her vidneudelukkelsesmulighed. Man kunne være nervøs for, at enhver, der kalder sig for patentrådgiver – idet det ikke er en beskyttet titel – så vil kunne bruge den her vidneudelukkelsesregel.

Sådan som jeg læser lovforslaget, har ministeriet taget højde for det, fordi man har begrænset vidneudelukkelsesreglen til kun at omfatte EPA'ere, som har opnået autorisation som European Patent Attorney-rådgivere i henhold til reglerne i Den Europæiske Patentkonvention. Og på baggrund af det er vi i Alternativet positive over for at give den her vidneudelukkelsesbeskyttelse til de her særlige rådgivere.

Lovforslaget indeholder så også – for det andet – et forslag om, at ansøgning om fri proces fremover skal indgives digitalt til Civilstyrelsen, og den her del af lovforslaget støtter vi også. Civilstyrelsens opgørelse viser, at to tredjedele af alle ansøgninger om fri proces mangler oplysninger, som Civilstyrelsen så efterfølgende skal indhente. En digital ansøgning vil sikre, at der i højere grad indsamles de oplysninger, som Civilstyrelsen skal bruge til ansøgninger, og dermed kommer vi dobbeltarbejde og ressourcespild til livs.

Så er det vigtigt her at være opmærksom på, om der så er borgere, som ikke har evnerne eller ressourcerne til at indgive en digital ansøgning – det er vigtigt, at vi også tager hånd om dem. Det synes jeg også ministeriet tager højde for i lovforslaget, idet Civilstyrelsen kan dispensere fra kravet om digital ansøgning. Det betyder jo altså, sådan som jeg læser det, at de borgere, der hverken har mulighed for eller ressourcer til det, vil kunne blive fritaget for at skulle søge digitalt, men kan så indgive ansøgningen manuelt, om jeg så må sige.

Så vi bakker i Alternativet op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Vi bakker også op om forslaget, som jo primært består af to dele. For det første synes vi, at den her undtagelse af patentrådgivere for vidneforpligtelse er en vigtig beskyttelse af danske virksomheder, der gerne vil eksportere til f.eks. det amerikanske marked. Alle, der har beskæftiget sig bare en lille smule med patentrettigheder og det område, ved, at der kan være rigtig store risici forbundet med nogle af de her sager, og derfor er det helt fair, at vi yder vores virksomheder den nødvendige beskyttelse, som andre lande i forvejen yder deres virksomheder.

Så det er kun rimeligt og fair, selv om der selvfølgelig altid er nogle betænkeligheder ved at udvide princippet om ikke at være underlagt vidneforpligtelse. Det er jo normalt kun noget, man forbeholder erhverv som præst, læge osv., men vi synes, at der er gode grunde til også at udvide det til det her område.

Vi synes også – for det andet – at det er rimelig uproblematisk at overgå til digitalisering af ansøgninger om fri proces, selvfølgelig under den forudsætning, at de mennesker, som ikke har så nemt ved digitalisering, får den nødvendige hjælp eller bliver undtaget. Så med de ord støtter vi lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Det er jo lidt af en pose blandede bolsjer. Vi har valgt at se på et enkelt element af dem, og det er det, der handler om, at virksomhederne jo kan have en god og relevant pointe i, at de risikerer at miste en del af deres forretning, hvis deres patenter måske kan gå hen og blive afsløret i retten. En patentrådgiver er jo ikke en beskyttet titel og kunne jo friste skruppelløse virksomheder til bare at kalde hvem som helst patentrådgiver og undtage dem fra vidneskranken. Vi kan se, at tilsvarende love fungerer godt i andre lande, og SF ser positivt på lovforslaget.

Tak. Hr. Naser Khader, Konservative Folkeparti.

Som det er i dag, har vi en række personer, som kan udelukkes fra at vidne, når der er en forventning om fortrolighed i forbindelse med deres virksomhed. Blandt disse finder man ikke patentrådgivere, på trods af at de besidder meget følsomme informationer, som de arbejder med. Og det kan undre, når man tænker på, hvor længe det har været efterspurgt blandt danske erhvervsvirksomheder, der i dag stilles ringere end andre udenlandske virksomheder i forbindelse med patentretssager i udlandet.

Forslaget har også af samme grund modtaget bred opbakning, som man kan læse om i høringssvarene til forslaget. Det er for patentrådgivere som for advokater sådan, at deres job indebærer, at de skal behandle følsomme informationer. Man bør derfor kunne forvente en vis mængde af fortrolighed i forbindelse med behandling af virksomhedens sager.

Faktum er, at den nuværende lovgivning gør livet lidt svært for danske patentrådgivere og stiller danske virksomheder ringere end virksomheder i f.eks. Finland og Sverige. Den foreslåede ordning har været efterspurgt længe, er blevet godt modtaget og løser et væsentligt problem for danske virksomheder på det globale marked. Derfor støtter vi i Det Konservative Folkeparti lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne takke ordførerne for den positive modtagelse af forslaget. Lovforslaget indeholder jo en række ændringer i retsplejeloven, og flere af dem er af mere teknisk karakter. Lovforslagets hovedelement er forslaget om, at retsplejelovens regler om vidneudelukkelse udvides til også at omfatte patentrådgivere. Som det er blevet nævnt før fra talerstolen i dag, er det i dag kun præster, læger, forsvarere, retsmæglere og advokater, der er omfattet af reglerne om vidneudelukkelse. Det betyder, at de som det klare udgangspunkt ikke kan afhøres som vidner under en retssag om forhold vedrørende eksempelvis en klient eller patient.

Erhvervslivet har imidlertid peget på, at der i forbindelse med retssager om patenter også er et særligt behov for at sikre fortroligheden mellem en virksomhed og dennes patentrådgiver. Denne fortrolighed er af afgørende betydning for virksomheder, der beskæftiger sig med innovation og forskning. Her vil kommunikationen mellem patentrådgiveren og virksomheden ofte vedrøre forretningssensitive forhold, ikke mindst fordi virksomhedernes aktiviteter ofte er forbundet med meget store investeringer. Navnlig i relation til danske virksomheder, som bliver involveret i patentretssager i udlandet, f.eks. i USA, vil det kunne være et problem, hvis de danske regler ikke sikrer en fortrolighed omkring denne rådgivning. En dansk virksomhed risikerer simpelt hen at blive stillet dårligere end en udenlandsk modpart, som er omfattet af sådanne regler om fortrolighed. Med forslaget ønsker regeringen derfor at imødekomme det behov, som erhvervslivet har peget på, og dermed medvirke til at sikre, at danske virksomheder har optimale vilkår i den globale konkurrence.

Lovforslaget indebærer også, at der skabes hjemmel til at fastsætte regler om, at ansøgninger om fri proces fremover skal indgives digitalt via en digital løsning. Hensigten er altså at give mulighed for overgang til obligatorisk digital selvbetjening, på samme måde som det er sket på en række andre forvaltningsområder og i overensstemmelse med den fælles offentlige digitaliseringsstrategi. I dag indgives ansøgning om fri proces ofte af en advokat på vegne af ansøgeren, og det kommer naturligvis også til at være muligt via den digitale selvbetjening.

Lovforslaget indeholder herudover som nævnt indledningsvis en række ændringer af retsplejeloven af mere teknisk karakter. Dem vil jeg ikke omtale nærmere, men jeg vil henvise til min fremsættelsestale og bemærkningerne til lovforslaget.

Med de bemærkninger vil jeg endnu en gang takke ordførerne for indlæggene, og jeg ser frem til den videre behandling og står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå under udvalgsarbejdet.

Tak til justitsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.