L 156 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelse af 14/3-18 fra Institut for Menneskerettigheder, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 156
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 1. marts 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 1 til L 156 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed

besvares.

Spørgsmål nr. 1 til L 156:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1/3-18 fra Institut for

Menneskerettigheder, jf. L 156 - bilag 1.

Svar:

I henvendelsen af 1. marts 2018 fra Institut for Menneskerettigheder anmoder

instituttet om foretræde for Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg i

forbindelse med behandlingen af lovforslaget. Baggrunden for anmodningen er

instituttets bekymring om, at lovforslagets retningslinjer ikke er tilstrækkeligt

omfattende, hvilket ifølge instituttet begrænser deres praktiske anvendelighed.

Instituttet henviser i den forbindelse til instituttets høringssvar af 9. februar 2018

vedrørende lovforslaget.

Institut for Menneskerettigheder havde foretræde for Udlændinge- og

Integrationsudvalget den 13. marts 2018, og instituttet har sendt det talepapir,

der blev anvendt i den forbindelse, til Udlændinge- og Integrationsudvalget (bilag

5 til lovforslaget).

I anledning af høringssvaret og talepapiret kan følgende oplyses:

I lovforslaget er der på baggrund af Menneskerettighedsdomstolens praksis

fastsat retningslinjer for, hvornår der for fire forskellige kategorier af kriminelle

udlændinge, der begår visse former for kriminalitet, i almindelighed kan ske

udvisning, uden at det med sikkerhed vil være i strid med Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Retningslinjerne tager

udgangspunkt i den straf, som den pågældende idømmes, og der er desuden

opstillet visse forudsætninger for, hvornår retningslinjerne kan anvendes.

Som det fremgår af pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil de

opstillede retningslinjer ikke ændre på, at retten ved afgørelsen af, om udvisning

6. april 2018

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 3831

383162

Side

1/5

L 156 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelse af 14/3-18 fra Institut for Menneskerettigheder, til udlændinge- og integrationsministeren

med sikkerhed vil være i strid med EMRK artikel 8 i den konkrete sag, skal

foretage en samlet og konkret vurdering med udgangspunkt i de såkaldte Maslov-

kriterier og øvrig praksis fra Menneskerettighedsdomstolen.

Det fremgår af høringssvaret og talepapiret, at instituttet anbefaler, at der i

lovforslaget inkluderes yderligere praksis fra Menneskerettighedsdomstolen.

Som det fremgår af pkt. 2.1.2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er der

et meget stort antal afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen på området for

udvisning af kriminelle udlændinge. Beskrivelsen i lovforslaget er derfor

begrænset til afgørelser, der er afsagt efter årtusindskiftet. Endvidere er

gennemgangen begrænset til afgørelser, der belyser det strafniveau, hvor

Domstolen inden for de enkelte kategorier som udgangspunkt accepterer, at

udvisning kan ske uden at krænke EMRK artikel 8, eller som belyser de opstillede

forudsætninger for, hvornår retningslinjerne kan anvendes.

Det bemærkes i den forbindelse, at Rigsadvokaten har udarbejdet forskellige

værktøjer, som kan hjælpe og støtte anklagerne i deres forberedelse af

udvisningssager, herunder oversigter over udvisningspraksis ved både

Menneskerettighedsdomstolen

Højesteret.

Oversigterne

over

udvisningspraksis er offentligt tilgængelige og opdateres løbende.

Endvidere bemærkes det, at der synes at være en bevægelse i

Menneskerettighedsdomstolens nyeste praksis i retning af, at Domstolen har givet

medlemsstaterne en større skønsmargin, og at der i proportionalitetsafvejningen

synes at blive lagt større vægt end tidligere på hensynet til kriminalitetens art og

grovhed eller den pågældendes kriminelle løbebane over for hensynet til

udlændingen eller dennes eventuelle familie, således at ældre afgørelser ikke

nødvendigvis kan tillægges samme betydning som nyere afgørelser ved

vurderingen af, om udvisning efter en samlet og konkret vurdering af de relevante

omstændigheder med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser.

Det fremgår herudover af høringssvaret og talepapiret, at instituttet anbefaler,

at lovforslaget suppleres med nærmere beskrivelser af dels afgrænsningen af

forudsætningerne for, at retningslinjerne kan anvendes, dels udvisningspraksis

uden for retningslinjernes anvendelsesområde. Dette skyldes, at instituttet finder,

at retningslinjerne efterlader en række spørgsmål, som lovforslaget ikke bidrager

til at besvare.

Det bemærkes i den forbindelse indledningsvis, at hvis en situation ikke er

omfattet af retningslinjerne, så vil det fortsat være sådan

–

som det også er

tilfældet efter gældende ret

–

at den pågældende skal udvises, medmindre det

med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvilket

vil

skulle

vurderes

lyset

den

seneste

praksis

fra

Menneskerettighedsdomstolen.

Side

2/5

L 156 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelse af 14/3-18 fra Institut for Menneskerettigheder, til udlændinge- og integrationsministeren

Der henvises herudover til pkt. 4.1-4.3 nedenfor, som indeholder visse

supplerende beskrivelser.

4.1.

Instituttet anbefaler bl.a., at det defineres nærmere i lovforslaget, hvad der

e es ed ”et vist i i u af tilk yt i g”, og at der fastsættes

retningslinjer

for, hvordan domstolene skal forholde sig, hvis der ikke er en sådan tilknytning.

I lovforslaget er der bl.a. fastsat retningslinjer for, hvornår der i almindelighed kan

ske udvisning af kriminelle udlændinge, der er født og opvokset i Danmark eller

kommet hertil som mindreårige og har henholdsvis ikke har stiftet familie. En af

forudsætningerne for, hvornår retningslinjerne kan anvendes, er for begge disse

kategorier, at udlændingen skal have et vist minimum af tilknytning til det land,

som den pågældende forventes at tage ophold i.

Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.1.2.4.4 i lovforslagets almindelige

bemærkninger,

som

indeholder

gennemgang

af,

hvornår

Menneskerettighedsdomstolen i sin praksis fra 2009 og frem til i dag har fundet,

at en udlænding havde tilknytning til det land, som den pågældende måtte

forventes at tage ophold i. Heraf fremgår bl.a., at Domstolen har fundet, at en

udlænding havde tilknytning til det land, som den pågældende måtte forventes at

tage ophold i, i en situation, hvor udlændingen havde opholdt sig de første fem år

af sit liv i nationalitetslandet, og hvor det lod til, at udlændingen talte sproget

nogenlunde. Domstolen har også fundet, at der var tilknytning i en situation, hvor

nogle af en udlændings familiemedlemmer havde venner og kontakter i landet, så

udlændingen ikke kunne anses for at være fuldstændig isoleret ved

tilbagesendelse, og ved, at udlændingen talte sproget.

Som det fremgår af gennemgangen, skal der ikke meget til, før forudsætningen i

retningslinjerne om, at udlændingen skal have et vist minimum af tilknytning, er

opfyldt.

Det er imidlertid efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse

vanskeligt at fastsætte et udgangspunkt for, hvornår der kan udvises i tilfælde,

hvor der netop ikke er et sådant minimum af tilknytning, altså hvor alvorlig

kriminalitet, der i givet fald skal være tale om. I den forbindelse bemærkes det

dog, at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det ved

proportionalitetsvurderingen

–

også når situationen falder uden for de opstillede

retningslinjer

–

må antages, at hensynet til kriminalitetens art og grovhed og den

pågældendes kriminelle løbebane må skulle tillægges større vægt end tidligere

over for hensynet til udlændingen og dennes eventuelle familie.

4.2.

Instituttet anbefaler desuden, at der fastsættes retningslinjer for, hvornår en

kriminel udlænding, der har begået kriminalitet som mindreårig, i almindelighed

kan udvises, uden at det er i strid med menneskerettighederne.

I lovforslaget er der bl.a. fastsat retningslinjer for, hvornår der i almindelighed kan

ske udvisning af kriminelle udlændinge, der er født og opvokset i Danmark eller

Side

3/5

L 156 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelse af 14/3-18 fra Institut for Menneskerettigheder, til udlændinge- og integrationsministeren

kommet hertil som mindreårige og ikke har stiftet familie. En af forudsætningerne

for, at retningslinjerne kan anvendes, er, at der ikke er tale om et strafbart forhold

begået som mindreårig, hvilket vil sige, imens den pågældende er under 18 år.

Spørgsmål om betydningen af, at kriminaliteten er begået, mens udlændingen var

mindreårig, er omtalt under pkt. 2.1.2.4.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger. Heraf fremgår det, at det forhold i visse tilfælde i praksis har haft

afgørende betydning for, at den pågældende ikke kunne udvises, jf. f.eks. Maslov

mod Østrig, dom af 23. juni 2008, hvor de forbrydelser, som den mindreårige

udlænding havde begået, med en enkelt undtagelse, var af ikke-voldelig karakter.

Kriminalitetens beskaffenhed kan imidlertid efter Menneskerettighedsdomstolens

praksis medføre, at der kan ske udvisning, selv om udlændingen var mindreårig på

gerningstidspunktet, jf. f.eks. Külekci mod Østrig, dom af 1. juni 2017, hvor

Domstolen udtalte, at den kriminalitet, som en mindreårig udlænding havde

begået, var af alvorlig og voldelig karakter. Den mindreårige udlænding var senest

straffet med to et halvt års fængsel for røveri under skærpende omstændigheder.

Selv om kriminaliteten er begået af den kriminelle udlænding som mindreårig,

betyder det således ikke, at den pågældende ikke kan udvises. I et sådant tilfælde

vil retten fortsat skulle foretage en samlet og konkret vurdering efter EMRK artikel

8 under inddragelse af bl.a. Maslov-kriterierne og øvrig praksis fra

Menneskerettighedsdomstolen.

Det er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse vanskeligt at

fastsætte et udgangspunkt for, hvornår der i almindelighed kan ske udvisning af

kriminelle udlændinge, der har begået kriminaliteten som mindreårige. I den

forbindelse bemærkes det dog, at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets

opfattelse, at det ved vurderingen af betydningen af det forhold, at kriminaliteten

er begået, mens udlændingen var mindreårig, må antages, at den rolle, som den

pågældendes alder spiller i proportionalitetsafvejningen, vil skulle tillægges

mindre vægt end tidligere over for hensynet til kriminalitetens art og grovhed

eller den pågældendes kriminelle løbebane.

4.3.

Instituttet anfører herudover, at der mangler retningslinjer for, hvordan man

skal forstå forudsætningen om, at familien kan

–

eller ikke kan

–

forventes at flytte

med udlændingen til det land, som den pågældende må forventes at tage ophold

I lovforslaget er der bl.a. fastsat retningslinjer for, hvornår der i almindelighed kan

ske udvisning af kriminelle udlændinge, der er født og opvokset i Danmark eller

kommet hertil som mindreårige og har stiftet familie, og for kriminelle

udlændinge, der er kommet til Danmark som voksne og har stiftet familie. En af

forudsætningerne for, at retningslinjerne kan anvendes, er for begge disse

kategorier, at det ikke i praksis vil være umuligt for familien at følge med

udlændingen til det land, som den pågældende må forventes at tage ophold i.

Side

4/5

L 156 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelse af 14/3-18 fra Institut for Menneskerettigheder, til udlændinge- og integrationsministeren

Spørgsmålet om betydning af alvorligheden af de vanskeligheder, den

medfølgende familie vil blive udsat for i det land, som den pågældende må

forventes at tage ophold i, er omtalt under pkt. 2.1.2.4.5 i lovforslagets

almindelige bemærkninger. Heraf fremgår det, at Menneskerettighedsdomstolen i

tidligere praksis i visse tilfælde har fundet, at der ikke kunne udvises i sager, hvor

det i praksis ville være umuligt for en udlændings familie at følge med til det land,

som den pågældende måtte forventes at tage ophold i, jf. f.eks. Amrollahi mod

Danmark, dom af 11. juli 2002.

Der synes imidlertid i den nyeste praksis fra Menneskerettighedsdomstolen i

proportionalitetsafvejningen at blive lagt større vægt end tidligere på

kriminalitetens art og grovhed eller den pågældendes kriminelle løbebane over

for hensynet til udlændingen og dennes familie. Der vil således kunne være

tilfælde, hvor kriminaliteten er så alvorlig, at den kriminelle udlænding kan

udvises, selv om det i praksis vil være umuligt for udlændingens familie at følge

med til det land, som den pågældende må forventes at tage ophold i, jf. f.eks.

Salem mod Danmark, dom af 1. december 2016.

Ved vurderingen af de vanskeligheder, som udvisning af den kriminelle udlænding

vil medføre for familien, har Menneskerettighedsdomstolen i visse situationer

desuden tillagt det betydning, at kontakten til de tilbageværende

familiemedlemmer kunne opretholdes over telefon/internet og/eller gennem

besøg, jf. f.eks. Krasniqi mod Østrig, dom af 25. april 2017, præmis 53.

Det er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse vanskeligt at

fastsætte et udgangspunkt for, hvornår der i almindelighed kan ske udvisning af

kriminelle udlændinge, hvis det i praksis vil være umuligt for udlændingens familie

at rejse med til det land, som den pågældende må forventes at tage ophold i. I

den forbindelse bemærkes det dog, at det er Udlændinge- og

Integrationsministeriets opfattelse, at det ved proportionalitetsvurderingen

–

også når situationen falder uden for de opstillede retningslinjer

–

må antages, at

hensynet til kriminalitetens art og grovhed og den pågældendes kriminelle

løbebane må skulle tillægges større vægt end tidligere over for hensynet til

udlændingen og dennes eventuelle familie.

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

5/5