L 156 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvilken konsekvens det vil have for retningslinjerne, hvis de domme, som Institut for Menneskerettigheder opfordrer til at inddrage, indgår i retningslinjerne, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 156
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 11. april 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 15 til L 156 efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV) til udlændin-

ge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 15 til L 156:

Hvorfor inddrager ministeren ikke alle de sager, der omtales i lovforslaget, i ret-

ningslinjerne? Det drejer sig f.eks. om Maslov (2008), Radovanovic (2004), Mokra-

ni (2003), Khan (2010), Joseph Grant (2009), Keles (2005), Amrollahi (2002), Udeb

(2013) og Krasniqi (2017)?

Svar:

Menneskerettighedsdomstolen har afsagt et meget stort antal afgørelser på om-

rådet for udvisning af kriminelle udlændinge siden årtusindskiftet. I forbindelse

med arbejdet med lovforslaget er denne praksis gennemgået.

I pkt. 2.1.2.2-2.1.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger beskrives de gene-

relle regler for den proportionalitetsvurdering, der i medfør af artikel 8 om ret til

respekt for privat- og familielivet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-

on (EMRK) skal foretages i alle sager om udvisning af kriminelle udlændinge, og

udvalgte dele af de såkaldte Maslov-kriterier, der indgår i vurderingen, gennem-

gås nærmere. I den forbindelse beskrives det bl.a., at Menneskerettighedsdom-

stolen lægger større vægt end tidligere på hensynet til kriminalitetens art og

grovhed eller den pågældendes kriminelle løbebane over for hensynet til udlæn-

dingen eller dennes eventuelle familie. I beskrivelsen af disse generelle regler

inddrages en række afgørelser fra Domstolen.

I pkt. 2.1.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger opstilles herudover fire

forskellige kategorier af kriminelle udlændinge. De forskellige kategorier er opdelt

efter, om udlændingen på den ene side er født og opvokset i Danmark eller kom-

met hertil som mindreårig, eller på den anden side er kommet hertil som voksen.

Herudover er kategorierne opdelt efter, om udlændingen har stiftet familie. Inden

for hver kategori redegøres for de afgørelser, der belyser det strafniveau, hvor

Menneskerettighedsdomstolen som udgangspunkt accepterer, at udvisning kan

ske uden at krænke EMRK artikel 8.

23. april 2018

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 6272

410191

Side

1/2

L 156 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvilken konsekvens det vil have for retningslinjerne, hvis de domme, som Institut for Menneskerettigheder opfordrer til at inddrage, indgår i retningslinjerne, til udlændinge- og integrationsministeren

På baggrund af gennemgangen af retspraksis fra Menneskerettighedsdomstolen

siden årtusindskiftet er der i pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger

opstillet retningslinjer for, ved hvilket strafniveau der for kategorierne i alminde-

lighed kan ske udvisning, uden at det med sikkerhed er i strid med EMRK artikel 8.

Retningslinjerne er begrænset til bestemte former for kriminalitet, og der er des-

uden opstillet visse forudsætninger for, hvornår udgangspunkterne i retningslin-

jerne kan anvendes.

Det følger eksempelvis af retningslinjerne, at der for kategorien af kriminelle ud-

lændinge, der er født eller opvokset i Danmark eller kommet hertil som mindre-

årige og ikke har stiftet familie, i almindelighed bør ske udvisning, hvis udlændin-

gen idømmes 1 års fængsel eller en strengere straf for bestemte former for krimi-

nalitet. Anvendelse af dette udgangspunkt forudsætter dog, at der ikke er tale om

et strafbart forhold begået som mindreårig, og at udlændingen har et vist mini-

mum af tilknytning til det land, som den pågældende må forventes at tage ophold

i. Hvis straffen ligger tæt på 1 års fængsel, er det endvidere forudsat, at udlæn-

dingen tidligere er straffet og i den forbindelse er blevet idømt fængselsstraf.

Lignende retningslinjer er opstillet for de øvrige kategorier af kriminelle udlæn-

dinge.

Det er

–

herunder efter drøftelse med Justitsministeriet

–

Udlændinge- og Integra-

tionsministeriets opfattelse, at en tilføjelse af de domme, som Institut for Menne-

skerettigheder opfordrer til at inddrage, ikke vil bidrage til en yderligere belysning

af de opstillede udgangspunkter for, ved hvilket strafniveau der for de forskellige

kategorier af kriminelle udlændinge i almindelighed kan ske udvisning, uden at det

med sikkerhed er i strid med EMRK artikel 8.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke vil ændre på, at retten ved afgørelsen af, om

udvisning med sikkerhed vil være i strid med EMRK artikel 8 i den konkrete sag,

skal foretage en samlet og konkret vurdering med udgangspunkt i Maslov-

kriterierne og øvrig praksis fra Menneskerettighedsdomstolen. Det gælder både,

når udgangspunkterne i retningslinjerne for, ved hvilket strafniveau der for de

forskellige kategorier af kriminelle udlændinge i almindelighed kan ske udvisning,

uden at det med sikkerhed er i strid med EMRK artikel 8, kan anvendes, og når

udgangspunkterne ikke kan anvendes.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 1 til lovforslaget, hvor Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet har forholdt sig til Institut for Menneskeret-

tigheders høringssvar af 9. februar 2018 og det talepapir, som blev anvendt i for-

bindelse med et møde i Udlændinge- og Integrationsudvalget den 13. marts 2018,

hvor instituttet havde foretræde (lovforslagets bilag 1 og bilag 5).

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

2/2