Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 156 Bilag 5
Offentligt
1867674_0001.png
TALEPAPIR TIL BRUG FOR FORETRÆDE FOR UUI
DEN 13. MARTS 2018 KL. 15 VEDR. L156,
FREMSENDT 14. MARTS 2018
DOK. NR. 18/00148-15
Vi har anmodet om foretræde for udvalget i dag, fordi vi
mener, at lovforslag L 156 ikke giver den nødvendige
vejledning til praktikere om, hvordan
Menneskerettighedsdomstolens praksis kan fortolkes og
anvendes i Danmark.
Vi fremhævede i vores høringssvar, at retningslinjerne
formuleret i lovforslag bør inkludere omtale af flere sager for
at yde den praktiske vejledning, der er behov for, men
regeringen har ikke ændret lovforslaget på dette punkt.
Af den kommenterede høringsoversigt fremgår blot, at
lovforslaget efter regeringens opfattelse giver et ”fuldt oplyst
og tilstrækkeligt grundlag” for, at praktikerne kan vurdere,
hvornår der skal og ikke skal ske udvisning.
Når vi har bedt om foretræde, så skyldes det, at vi mener, at
det er meget vigtigt, at loven er så klar som mulig. Det sikrer,
at menneskerettighederne overholdes i de enkelte sager, og
at borgerne – altså i dette tilfælde udlændinge – ved, hvornår
de risikerer at blive udvist, hvis de begår kriminalitet.
Vi har i den forbindelse hæftet os ved Advokatsamfundets
høringssvar, som med en lidt mere direkte sprogbrug
grundlæggende siger det samme.
1/5
 L 156 - 2017-18 - Bilag 5: Henvendelse af 14/3-18 fra Institut for Menneskerettigheder
Ministeriet har opstillet fire hovedgrupper, som praktikerne
kan tage udgangspunkt i, og hvor der som udgangspunkt kan
udvises:
1) Udlændinge født eller opvokset i Danmark, som ikke
har familie: her skal man udvise ved 1 års fængsel eller
mere, dog forudsat at personen
a) ikke var mindreårig, da denne begik
kriminaliteten, og
b) har et vist minimum af tilknytning til hjemlandet
2) Udlændinge født eller opvokset i Danmark, som har
familie: her skal udvises ved 2 års fængsel eller mere,
dog forudsat at personen
a) har et vist minimum af tilknytning til hjemlandet,
og
b) at familien kan følge med til hjemlandet.
3) Udlændinge kommet til Danmark som voksen, som
ikke har familie: her er der vid adgang til at udvise
4) Udlændinge kommet til Danmark som voksen, som har
familie: her skal udvises ved 1 års fængsel eller mere,
dog forudsat
a) at familien kan følge med til hjemlandet
De retningslinjer – eller udgangspunkter – synes vi
grundlæggende er udtryk for en rimelig og loyal udlægning af
Menneskerettighedsdomstolens praksis.
Ministeriet nævner, at nogle domme afsagt af
Menneskerettighedsdomstolen ikke umiddelbart passer med
retningslinjerne, men redegør så for, hvorfor de domme ikke
er afgørende for praksis.
Så langt så godt.
2/5
 L 156 - 2017-18 - Bilag 5: Henvendelse af 14/3-18 fra Institut for Menneskerettigheder
1867674_0003.png
Vores kritikpunkt er som nævnt, at retningslinjerne udelader
en del retspraksis, der klart er relevant, og som derfor bør
omtales i retningslinjerne.
Hvis jeg skal blive lidt mere konkret, så er vores anbefaling, at
Folketinget som led i behandlingen af lovforslaget beder
regeringen om at supplere de i lovforslaget indeholdte
retningslinjer på forskellige punkter, så retningslinjerne er
mere fyldestgørende.
Nogle af de sager, jeg vil henvise til om lidt, er omtalt i
lovforslaget, men de er ikke omtalt i retningslinjerne. Det er
derfor uklart, hvordan ministeriet mener, at de skal anvendes
i forhold til retningslinjerne. I talepapiret er de sager
fremhævet med fed, så den særligt interesserede kan se,
hvad vi mener.
Jeg vil nu kort opsummere de punkter, hvor vi mener, at
retningslinjerne er mangelfulde:
1. Sager fra før årtusindeskiftet. Der er – så vidt vi kan se
– tale om ni sager, som ikke nævnes; seks, hvor man
kunne udvise, og tre, hvor der ikke kunne udvises. Det
virker for eksempel vilkårligt at tage en sag fra marts
2000 (Özturk) med, mens en sag fra november 1999
(Baghli) udelades.
2. I kategorien ’Udlænding født eller opvokset i Danmark,
som ikke har familie’: Der mangler omtale af fem sager,
som vedrører udlændinge, der enten var mindreårige
eller havde et handicap:
Maslov (2008), Radovanovic
(2004),
Jakupovic (2003), Emre nr. 2 (2011) og Nasri
(1995). De bør medtages på én eller anden måde.
3. I kategorien ’Udlændinge født eller opvokset i
Danmark, som har familie’: Der mangler fire sager,
hvor Domstolen fandt, at der ikke kunne udvises:
3/5
 L 156 - 2017-18 - Bilag 5: Henvendelse af 14/3-18 fra Institut for Menneskerettigheder
1867674_0004.png
Beldjoudi (1992), Mehemi (1997),
Mokrani (2003)
og
A.W. Khan (2010).
4. I samme kategori, men hvor der senest er idømt
mindre end to års fængsel – altså sager, hvor
retningslinjerne ikke gælder: Der mangler fire sager; to
hvor der kunne udvises (Joseph
Grant (2009)
og
Palanci (2014)), og to hvor der ikke kunne udvises
(Yildiz (2002) og
Keles (2005)).
5. I kategorien ’Udlændinge kommet til Danmark som
voksen, som har familie’: Der mangler omtale af fire
sager, hvor der ikke kunne udvises ([Boultif (2001),
Amrollahi (2002),
Sezen (2006) og
Udeh (2013)).
6. I samme kategori, men med under et års fængsel –
altså uden for retningslinjerne: Der mangler to sager,
hvor der ikke kunne udvises (Kaplan (2014) og M.P.E.V.
(2014)), og tre, hvor der kunne udvises (Krasniqi
(2017),
Narenji Haghini (2009) og Palanci (2014)
1
).
7. Der mangler retningslinjer for mindreårige.
8. Der mangler retningslinjer for EU-borgere.
9. Der mangler retningslinjer for, hvordan man kan forstå
forudsætningen om, at familien kan – eller ikke kan –
forventes at flytte med.
10.Der mangler retningslinjer for, hvad der menes med ’et
minimum af tilknytning’, og herunder hvordan man må
forholde sig til sager, hvor udlændingen ikke har et
minimum af tilknytning til et andet land.
1
Palanci (2014) er et grænsetilfælde, som derfor er nævnt to steder.
4/5
 L 156 - 2017-18 - Bilag 5: Henvendelse af 14/3-18 fra Institut for Menneskerettigheder
Udvalget kender alt til baggrunden for, at vi i mere end 20 år
har diskuteret, hvordan Menneskerettighedsdomstolens
praksis skal forstås.
Det er efter vores opfattelse grundlæggende positivt, at
regeringen nu fremlægger et lovforslag, der har til formål at
skabe større klarhed.
Jeg håber, at Folketinget vil tage de sidste skridt for at sikre,
at vi ender med nogle retningslinjer, der giver et solidt og
tilstrækkeligt grundlag for at forstå
Menneskerettighedsdomstolens praksis.
Tak for jeres opmærksom.
5/5