L 156 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 156 Bilag 2
Offentligt

Notat

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Skærpede regler om udvisning af kriminelle udlændinge)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 12. januar 2018 til den 9. februar 2018

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Børnerådet, Børns Vilkår, Cen-

tralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening,

Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse,

Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den

Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimina-

tion, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fredsfonden, FinansDanmark,

Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Offentlige Ankla-

gere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, HK/ Danmark, Ind-

vandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for

Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, Kommunernes Landsforening,

Landsforeningen Adoption og Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsor-

ganisation af kvindekrisecentre, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands

Selvstyre), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,

Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde

Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, Samtlige

byretter, SOS mod Racisme, Udlændingenævnet, UNHCR Regional Representation for

Northern Europe, Work-live-stay southern Denmark, Ægteskab Uden Grænser, Ældresa-

gen, Aarhus Erhverv / International Community og 3 F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatsamfundet, Amnesty International, Børnerådet, Danes Worldwide, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Katolske Kirke i Dan-

7. marts 2018

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Niklas Velling Johansen

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 34 12

[email protected]

2017 - 15277

371676

Side

1/8

L 156 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

mark, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,

Flygtningenævnet, Færøernes Landsstyre, Institut for Menneskerettigheder, Kommuner-

nes Landsforening, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Præsidenten for Vestre Lands-

ret, Præsidenten for Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvo-

katen, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, samtlige byretter, SOS mod Racisme,

Udlændingenævnet, Ældresagen og 3 F.

Danes Worldwide, Dansk Arbejdsgiverforening, Den Danske Dommerforening, Den Katol-

ske Kirke i Danmark, Flygtningenævnet, Færøernes Landsstyre, Kommunernes Landsfor-

ening, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etni-

ske Minoriteter, samtlige byretter, Udlændingenævnet, Ældresagen og 3 F har oplyst ikke

at have bemærkninger til lovforslaget.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kur-

siv.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke vedrø-

rer lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrationsministeriet

kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til høringssvarene,

som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger

Advokatrådet

bemærker, at lovforslaget i vidt omfang ses at være en kodificering af alle-

rede gældende ret som fastslået af de danske domstole og Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstols

EMD’s

fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK) artikel 8.

Amnesty International

anfører, at forslagene til ændringer i sig selv er så

små og detaljeorienterede, at det kan undre, at man har affattet et lovforslag for disse

justeringer.

Datatilsynet

bemærker, at det forudsættes, at persondataloven og regler udstedt i med-

før heraf vil blive iagttaget i forbindelse med de behandlinger af personoplysninger, der vil

ske som følge af lovforslagets bestemmelser. Datatilsynet forudsætter endvidere, at tilsy-

net bliver hørt over eventuelle bekendtgørelser, eller ændringer heraf, der skal udstedes i

medfør af lov, i det omfang disse har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse

med behandlingen af personoplysninger.

DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at

EMD’s

praksis gøres lettere tilgængelig for praktikere, herunder borgere, anklagere, for-

svarere og dommere, og at informationsmateriale løbende opdateres efterhånden som

praksis udvikler sig.

DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur

foreslår, at der tydeligt henvises

til, at lovforslaget ikke medfører en forringelse af den nuværende beskyttelse efter men-

neskerettighederne.

Side

2/8

L 156 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Refugees Welcome

SOS mod Racisme

anfører,

at lovforslaget kan føre til, at flere personer havner på

”tålt

ophold”, og anbefaler, at lov-

bemærkningerne tager stilling hertil.

Refugess Welcome

mener principielt, at udvisning

kun bør anvendes over for personer med korte ophold og uden familie eller andre stærke

bånd i Danmark.

SOS mod Racisme

anfører, at lovforslaget foreskriver, at også psykisk

syge, der er indsat i forvaring, eller som har afsonet en tidsubestemt dom til psykiatrisk

behandling, skal udvises efter endt ophold, uden at forholde sig til, at nogle psykisk syge

mennesker vil være mere farlige, hvis de ikke får deres medicin.

Den 12. oktober 2017 afgav Udvisningsarbejdsgruppen fem anbefalinger til, hvordan der i

højere grad kan ske udvisning af udlændinge, der deltager i rocker- og banderelaterede

aktiviteter og kriminalitet. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at

anbefalingerne afdækker et yderligere rum for udvisning, og at det kan anvendes generelt

over for kriminelle udlændinge. Med lovforslaget gennemføres de af arbejdsgruppens

anbefalinger, som kræver lovændringer. Det foreslås for det første, at der fastlægges ret-

ningslinjer for, under hvilke omstændigheder kriminelle udlændinge i almindelighed kan

udvises, uden at det med sikkerhed er i strid med EMRK artikel 8 om ret til respekt for pri-

vat- og familielivet. For det andet foreslås det, at ordningen med betinget udvisning tyde-

liggøres ved at indføre en egentlig advarselsordning uden prøvetid, og

–

som tillæg til

arbejdsgruppens anbefaling

–

at terminologien om, at en udvisning gøres betinget, derfor

forlades. En sådan advarsel skal i modsætning til den gældende ordning om betinget ud-

visning med en prøvetid være tidsubegrænset. Det betyder, at retsvirkningen af en advar-

sel ikke

–

som den nuværende ordning

–

er begrænset til en prøveperiode, men skal indgå i

domstolenes vurdering af, om der kan ske udvisning for et nyt strafbart forhold, uanset

hvornår der foretages rettergangsskridt ved fortsat kriminalitet. Desuden kan en sådan

advarsel

–

modsat den gældende ordning om betinget udvisning

–

tildeles alle udlændinge,

herunder EU-borgere. For det tredje foreslås det, at der i udlændingeloven indføres hjem-

mel til at meddele indrejseforbud for en kortere periode end den, der følger af de nuvæ-

rende regler, hvis et indrejseforbud for en kortere periode vil betyde, at der kan ske udvis-

ning i tilfælde, hvor dette ellers vurderes med sikkerhed at være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser på grund af indrejseforbuddets længde.

Politiet, anklagemyndigheden og udlændingemyndighederne arbejder i øjeblikket på at

gennemføre de af arbejdsgruppens anbefalinger, som ikke kræver lovændringer. Det drejer

sig konkret om mulighederne for i videre omfang end i dag administrativt at afvise og

udvise rockere og bandemedlemmer (alene) af hensyn til den offentlige orden, samt om

udbredelse af best practice mellem de involverede myndigheder i en udvisningssag. Rigs-

advokaten har i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om udvisning ved dom, fastsat nærme-

re retningslinjer for anklagemyndighedens behandling af sager om udvisning. Afsnittet vil

blive revideret i overensstemmelse med lovforslaget og retningslinjerne heri. Rigsadvoka-

ten reviderer og opdaterer herudover løbende de forskellige hjælpeværktøjer, som kan

hjælpe og støtte anklagerne i deres forberedelse af sager om udvisning af kriminelle ud-

lændinge. Rigsadvokaten har i den forbindelse blandt andet netop revideret oversigterne

over udvisningspraksis fra henholdsvis Højesteret og EMD. Materialet er offentligt tilgæn-

geligt på Rigsadvokatens hjemmeside.

Side

3/8

L 156 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

I forlængelse af lovforslaget vil Justitsministeriet foretage de nødvendige ændringer i be-

kendtgørelse nr. 881 af 4. juli 2014 om behandling af personoplysninger i Det Centrale

Kriminalregister (Kriminalregisteret) med senere ændringer. Justitsministeriet vil i den

forbindelse inddrage Datatilsynet i det omfang, det måtte være relevant.

Det bemærkes, at det fremgår af udlændingelovens § 50 a, stk. 1, at hvis udvisning er sket

ved dom, hvorved en udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70 er dømt til forvaring

eller anbringelse, træffer retten i forbindelse med en afgørelse efter straffelovens § 72 om

ændring af foranstaltningen, der indebærer udskrivning fra hospital eller forvaring, samti-

dig bestemmelse om ophævelse af udvisningen, hvis udlændingens helbredsmæssige til-

stand afgørende taler imod, at udsendelse finder sted.

Det bemærkes endvidere, at det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at der forud for ud-

sendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2,

og som er udvist ved dom, skal træffes afgørelse af Udlændingestyrelsen om, hvorvidt

udlændingen kan udsendes, jf. udlændingelovens § 31, medmindre udlændingen samtyk-

ker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige

indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse efter

§ 7. Det er regeringens klare holdning, at udviste udlændinge er uønskede i Danmark, og at

det forhold, at en kriminel udlænding eventuelt ikke for tiden kan udsendes af Danmark,

ikke skal have indflydelse på vurderingen af, om den pågældende kan udvises. Lovforslaget

er udformet i overensstemmelse hermed.

2.2. Retningslinjer for EMRK artikel 8-vurderingen i sager om udvisning af kriminelle

udlændinge

Advokatrådet

finder, at de i lovforslaget nævnte kategorier og bemærkningerne til, hvor-

når udvisning i almindelig bør ske, er udtryk for en meget forenklet opfattelse af retsprak-

sis fra EMD. Det er vanskeligt at fastsætte udgangspunkter for, hvornår udvisning i almin-

delighed bør ske, da ingen sager ligner hinanden, og da sagerne kan variere betydeligt for

så vidt angår kriminalitetens karakter og udlændingens tilknytning til henholdsvis Danmark

og det land, hvor vedkommende er statsborger. Vurderingen af, hvorvidt udvisning er

foreneligt med EMRK artikel 8, bør som hidtil kunne foretages frit af domstolene baseret

på den enkelte sags faktiske omstændigheder og retspraksis fra bl.a. EMD.

DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur

Institut for Menneskerettigheder

mener, at

gennemgangen af praksis i retningslinjerne bør være mere omfattende.

DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur

foreslår, at det præciseres, hvornår retningslinjerne

kan fraviges i konkrete sager. Instituttet finder det betænkeligt, at regeringen ønsker at

fastsætte regler for udvisning af kriminelle udlændinge uanset, at en sådan fastlæggelse i

lovbemærkningerne indebærer en risiko for, at domstolene ved prøvelsen af en konkret

sag vil kunne nå frem til, at det ikke efter EMRK er muligt at udvise den pågældende.

Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at udkastet opstiller retningslinjer,

som indeholder en respekt for domstolenes rolle og Danmarks internationale forpligtelser.

Det anbefales, at retningslinjerne suppleres med nærmere beskrivelser af anvendelsen af

Side

4/8

L 156 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

retningslinjerne over for udvisningspraksis uden for retningslinjernes anvendelsesområde,

samt at der tilføjes retningslinjer for udvisning af EU-borgere.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at lovforslaget tilsigter en bestemt for-

tolkning af domstolspraksis, som løftes til lovniveau. Det er landsforeningens opfattelse, at

fremgangsmåden er i strid med princippet i grundlovens § 3.

Retspolitisk Forening

finder, at sigtet med lovforslaget er meget vidtgående, idet det

tilsiger, at myndigheder og domstole skal udvise kriminelle i et omfang, der kun afgrænses

af EMRK artikel 8’s helt sikre i i u si dhold, og at forslaget å ses so udtryk for e

manglende tillid eller kritisk holdning til

EMD’s

virke og beslutninger i udvisningssager.

Med lovforslaget foreslås det som noget nyt, at de danske domstoles anvendelse af ud-

lændingelovens § 26, stk. 2, fremover tager udgangspunkt i retningslinjer, der er fastsat af

lovgiver i lovbemærkningerne til bestemmelsen. Retningslinjerne tager sigte på de krimina-

litetsformer, som EMD ser med alvor på, og er udformet med udgangspunkt i den straf,

som udlændingen idømmes i den konkrete sag, hvor der skal tages stilling til udvisnings-

spørgsmålet. Retningslinjerne skal navnlig ses i sammenhæng med, at der i den nyeste

praksis fra EMD i proportionalitetsafvejningen synes at blive lagt større vægt end tidligere

på kriminalitetens art og grovhed eller den pågældendes kriminelle løbebane over for hen-

synet til udlændingen og dennes familie. De opstillede retningslinjer vil ikke ændre på, at

retten ved afgørelsen af, om udvisning med sikkerhed vil være i strid med EMRK artikel 8 i

den konkrete sag skal foretage en samlet og konkret vurdering. Retningslinjerne vil derfor

skulle fraviges, hvis de vil føre til en udvisning, som med sikkerhed er i strid med Danmarks

internationale forpligtelser. Da EMRK artikel 8 i alle tilfælde indebærer en afvejning, er der

en risiko for, at de danske domstole og EMD i forbindelse med prøvelse af en konkret sag

om en kriminel udlænding, som i overensstemmelse med retningslinjerne ellers vil skulle

udvises, vil kunne nå frem til, at det ikke efter EMRK artikel 8 er muligt at udvise den på-

gældende efter en samlet og konkret vurdering af de relevante omstændigheder.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at retningslinjerne og gennem-

gangen af retspraksis i lovforslaget giver et fuldt oplyst og tilstrækkeligt grundlag for dom-

stolenes vurdering af udvisningsspørgsmålet i konkrete sager.

Det er ikke i strid med princippet om magtfordeling i grundlovens § 3, at lovgivningsmag-

ten (Folketinget og regeringen i forening) fastsætter generelle retningslinjer for, hvornår

kriminelle udlændinge i almindelighed kan udvises, uden at det med sikkerhed er i strid

med EMRK artikel 8. Det bemærkes i øvrigt, at domstolene uanset retningslinjerne i hver

enkelt sag vil skulle foretage en konkret vurdering af, om udvisning med sikkerhed vil være

i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

2.3. Ny advarselsordning til tydeliggørelse af ordningen om betinget udvisning

Side

5/8

L 156 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Advokatrådet

Amnesty International

anfører, at udvisningsreglerne i praksis allerede

anvendes på den foreslåede måde.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder det betænkeligt og uacceptabelt, hvis

lovforslaget betyder, at en advarsel skal tillægges en sådan betydning, at den kan tilside-

sætte eller omgå proportionalitetsafvejningen og dermed åbne op for flere udvisninger.

Det anføres endvidere, at der med forslaget, der modsat den gældende ordning også om-

fatter EU-borgere, vil være en fare for, at man overtræder de principper, som efter EU-

reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed. Foreningen bifalder, at en

advarsel tildeles ved domsafsigelse, og at dommeren skal vejlede om betydningen heraf.

Institut for Menneskerettigheder

forstår forslaget sådan, at ikke kun tidligere domme om

betinget udvisning, men også tidligere påstande om udvisning, der ikke førte til dom,

fremover skal anses som en advarsel, der skal tillægges selvstændig vægt, og finder, at

dette kan medføre en vis skærpelse af udvisningspraksis med tilbagevirkende kraft.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

er betænkelig ved en tidsubegrænset advarsels-

ordning og henstiller, at der indsættes en tidsmæssig begrænsning af en advarsel. Det

anføres, at det må betegnes som et fundamentalt retssikkerhedsprincip, at den domfæld-

te forstår og kan overskue konsekvenserne af sin dom, og at dansk ret helt overvejende er

præget af tidsbegrænsning vedrørende sanktioners gentagelsesvirkning.

Retspolitisk For-

ening

anfører, at der er tale om en markant skærpelse, da en advarsel efter forslaget har

længevarende/permanent virkning, mens en betinget udvisning i dag bortfalder efter en

tidsbestemt periode.

Præsidenten for Østre Landsret

Præsidenten for Vestre Landsret

finder, at forholdet

mellem udlændingelovens § 26, stk. 2, og udlændingelovens § 26 b bør klargøres i be-

mærkningerne.

Med lovforslaget foreslås det, at ordningen med betinget udvisning tydeliggøres ved at

indføre en egentlig advarselsordning uden prøvetid. Af samme grund forlades terminologi-

en om, at en udvisning er betinget. Med forslaget tydeliggøres det således, at det skal

indgå som et skærpende element i afvejningen af, om udvisning fortsat med sikkerhed vil

være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at en udlænding tidligere er tildelt

en advarsel om, at fortsat kriminalitet kan føre til udvisning, og at udvisning efter om-

stændighederne kan anses for særlig påkrævet på grund af, at den pågældende udlænding

er tildelt en sådan advarsel. Dette gælder, uanset hvornår et nyt strafbart forhold måtte

blive begået. Dette er en betydelig skærpelse i forhold til prøvetiden på 2 år i dag. Det er

dog samtidig klart, at den vægt, der kan lægges på en advarsel, falder med tiden. Tildeles

udlændingen en advarsel, foreslås det, at retten i forbindelse med dommens afsigelse skal

vejlede udlændingen om betydningen heraf.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 3, medfører, at en dom om betinget udvisning på

grund af en lovovertrædelse begået før lovens ikrafttræden inden for prøvetiden for den

betingede udvisning har samme virkning som en advarsel. Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriet bemærker hertil, at der ikke med lovforslaget er tilsigtet nogen ændringer i dom-

Side

6/8

L 156 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

stolenes vurdering af betydningen af en tidligere påstand om udvisning eller tidligere dom

om betinget udvisning, hvor prøvetiden er udløbet.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den foreslåede ændring af

udvisningsreglerne er i overensstemmelse med EU-retten. Det bemærkes i den forbindelse,

at ministeriet i lyset af høringssvarene fra præsidenterne for Østre og Vestre Landsret

under afsnit 9 i de almindelige bemærkninger har præciseret forholdet mellem udlændin-

gelovens § 26, stk. 2, og udlændingelovens § 26 b.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3, 3.4 og 9 i lovforslagets almindelige bemærkninger, samt til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1-3, og § 2, stk. 3.

2.4 Varigheden af indrejseforbud

Advokatrådet

anfører, at indrejseforbud af kort varighed efter omstændighederne vil

kunne udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Børnekon-

ventionen, og bemærker, at Danmark er underlagt andre internationale forpligtelser end

EMRK artikel 8, og at udvisning, herunder varigheden af et indrejseforbud, tillige skal være

i overensstemmelse med disse internationale forpligtelser.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder det bekymrende, at lovændringen i prak-

sis betyder, at der kan ske flere udvisninger, og bemærker, at forslaget har til formål at

omgå Danmarks internationale forpligtelser i henhold til den proportionalitetsvurdering,

so do stole e skal foretage. Fore i ge fi der, at love ka ko

e til at ”ra

e for

bredt”, idet udlæ dinge,

der kun har begået mindre alvorlig kriminalitet, og som ikke har

nogen kriminel løbebane, vil kunne udvises, hvilket kan have uforholdsmæssigt store kon-

sekvenser for familien.

Med lovforslaget foreslås det, at der fremover kan meddeles indrejseforbud af kortere

varighed end fastsat i udlændingelovens § 32, stk. 2 og 3, hvis det betyder, at der dermed

kan ske udvisning i en sag, hvor dette ellers med sikkerhed ville være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser. Hvis et indrejseforbud af kortere varighed vil betyde, at der

kan ske udvisning, hvor dette ellers med sikkerhed er i strid med Danmarks internationale

forpligtelser, vil varigheden af indrejseforbuddet i alle tilfælde skulle afkortes, så der i vi-

dest muligt omfang udvises, når dette ikke med sikkerhed er i strid med Danmarks interna-

tionale forpligtelser. Det helt klare udgangspunkt vil fortsat være, at indrejseforbuddets

varighed fastsættes automatisk på baggrund af den idømte frihedsstraf. Det er således

alene i tilfælde, hvor varigheden af et indrejseforbud vil have selvstændig og afgørende

betydning for, om udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser, at der kan meddeles indrejseforbud af kortere varighed.

Det forudsættes, at den foreslåede bestemmelse i lovforslaget administreres i overens-

stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3 og 4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

Side

7/8

L 156 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

3. Lovforslaget

Der er foretaget en række mindre lovtekniske ændringer og mindre redaktionelle justerin-

ger og ændringer, herunder en præcisering i afsnit 9 i de almindelige bemærkninger ved-

rørende forholdet mellem udlændingelovens § 26, stk. 2, og udlændingelovens § 26 b, i

forhold til det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring.

Side

8/8