Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 155:

Forslag til lov om ændring af lov om Center for Cybersikkerhed. (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven).

Af forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen).

(Fremsættelse 28.02.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak. Dette forslag, som vi skal behandle her i dag, hænger delvis sammen med det nye forsvarsforlig. Der blev vi enige om en række ting, og jeg kan rolig sige, at det ikke bare var et fingeraftryk, men et solidt fodaftryk, der blev afsat fra Socialdemokratiets side. For det, vi frygter, er den nye tids kriminalitet, og vi fik sammen med de andre forligspartier i forliget skrevet ind, at beskyttelsen af Danmark mod cyberangreb styrkes væsentligt i den kommende forligsperiode. Sensornetværk udbygges, der etableres et cybersituationscenter, og Center for Cybersikkerheds analytiske og forebyggende kompetencer styrkes. Der afsættes en pulje på 500 mio. kr. til håndtering af fremtidens cyberudfordringer, og samtidig styrkes og fokuseres forskningen og uddannelsesindsatsen, så Danmark er på forkant med de nyeste udviklinger i de kommende år.

Konkret er lovforslaget dog affødt af den nye EU-databeskyttelsesforordning, som vil gælde fra den 25. maj 2018. Parallelt med det har vi justitsministerens forslag til en ny databeskyttelseslov, L 68, og jeg går ud fra, at der bliver en parallelitet i forhold til ikrafttrædelsestidspunktet. Men det er jo sådan, at persondataloven ikke er opdateret til at omfatte Center for Cybersikkerhed, og det skal den naturligvis omfatte. Selv om loven om centeret indeholder klare regler for behandling af personoplysninger, må der være et klart lovgrundlag for centerets virke og procedurer. Center for Cybersikkerhed skal naturligvis leve op til gældende lovkrav i såvel databeskyttelsesforordningen som i den kommende databeskyttelseslov.

Derfor er det os meget magtpåliggende, at vi kan imødegå de aktuelle og fremtidige udfordringer på et område som cybersikkerhed, ikke mindst i forsvaret. Offentligheden har i de seneste år set flere og flere cyberangreb fra ukendte gerningsmænd, og derfor må vi i det omfang, Danmark er i stand til det, kunne reagere med fornuft og beslutsomhed, og vi skal også kunne beskytte vore borgere mod misbrug af de oplysninger, som er afgivet frivilligt til de danske myndigheder og lignende.

Vi har i høringssvarene læst en række mere eller mindre betydningsfulde kommentarer, og vi må derfor under udvalgsarbejdet have afklaret, om der er noget nærmere i disse indvendinger. Vi skal selvfølgelig have den mest hensigtsmæssige og forståelige lovgivning, samtidig med at vi beskytter borgerne og oplysningerne bedst mod at blive misbrugt af uvedkommende. Derfor ser jeg frem til, at vi får en god drøftelse i udvalget, og Socialdemokratiet kan medvirke til at gennemføre forslaget, når vi har garanti for, at behandlingen af personoplysninger ifølge lovforslaget videreføres i videst muligt omfang efter gældende ret.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Så er det hr. Jan Erik Messmann, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, fru formand. Jeg er ordfører på dette lovforslag på vegne af Marie Krarup, som ikke kan være her, eftersom mødet blev udsat et par timer.

Lovforslaget om ændring af lov om Center for Cybersikkerhed har til formål at gennemføre de nødvendige ændringer som konsekvens af den nye databeskyttelseslov og databeskyttelsesforordningen. Formålet er at opretholde den nuværende retsstilling, og det støtter Dansk Folkeparti. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Peter Juel Jensen, Venstre.

Tak for det, formand. EU's databeskyttelsesforordning træder i kraft i slutningen af maj. En del af den nye forordning omhandler persondata, og Center for Cybersikkerhed, hvis væsentlige opgave er at beskytte Danmark imod cyberangreb, er ikke omfattet af den nuværende persondatabeskyttelseslov. En lang række af persondatalovens centrale principper for behandlingen af personoplysninger er dog indarbejdet i lovgrundlaget for Center for Cybersikkerhed.

Det lovforslag, som vi behandler nu, skal sikre, at der rettes løbende i forbindelse med implementeringen af det nye lovforslag, men også at den nye forordning kan implementeres, og at Center for Cybersikkerhed uændret kan fortsætte arbejdet med landets sikkerhed.

Tak til ordføreren. Fru Eva Flyvholm, Enhedslisten.

Cybersikkerhed er jo rigtig, rigtig vigtigt, altså det, at vi kan beskytte vores centrale infrastruktur mod angreb. Det giver rigtig, rigtig god mening, at vi skal styrke det her område.

Men konteksten for det forslag, som vi behandler i dag, er, at vi samtidig lige nu er i gang med at behandle en lov om datasikkerhed i Folketinget, og det er også rigtig vigtigt, at vi får styrket datasikkerheden. Og et af problemerne i den her lov om datasikkerhed er, at man faktisk der vil undtage Forsvarets Efterretningstjeneste og dermed også Center for Cybersikkerhed, som ligger under Forsvarets Efterretningstjeneste, fra reglerne, som ellers skal gælde alle andre myndigheder, og som skal sikre, at datasikkerheden og borgernes rettigheder bliver overholdt. Det synes jeg er meget, meget problematisk, altså at man på den måde laver nogle undtagelser i den lov.

Det, vi står med her i dag, er et forsøg på sådan at lappe lidt på det ved at lægge nogle af reglerne ind i Center for Cybersikkerheds egen beskrivelse. Men det er efter min mening fuldstændig utilstrækkeligt, især fordi Center for Cybersikkerhed, som det ser ud lige nu, får flere og flere opgaver.

Lige nu behandler vi også på både erhvervsområdet, transportområdet og sundhedsområdet nogle forslag, som faktisk sætter Center for Cybersikkerhed til at være det helt centrale kontaktpunkt i sager om cyberangreb. Det betyder også, at centeret får en større og større rolle at spille, og der er det så vigtigt, at vi bruger den anledning lige nu til at stoppe op og få en diskussion af den måde, som Center for Cybersikkerhed er blevet lagt ind under Forsvarets Efterretningstjeneste på, som simpelt hen ikke er hensigtsmæssig. Det er ikke den bedste måde at gøre det på i forhold til at sikre ordentlig cybersikkerhed, og jeg mener i den grad heller ikke, at det er en ordentlig måde at gøre det på i forhold til at sikre et ordentligt tilsyn og en ordentlig kontrol og gennemsigtighed med det arbejde, og at persondata og andet bliver behandlet på en forsvarlig måde.

Derfor er vi nødt til at have en diskussion om, at vi skal have en anden struktur for det her arbejde, så centeret f.eks. bliver gjort til en civil myndighed, som det i øvrigt også er i rigtig mange andre lande. Det sikrer på den måde også, at reglerne for databeskyttelse dækker hele området.

Som eksempel vil jeg bare nævne, at man både i Estland, Holland, Finland, Norge og Frankrig gør det her på en helt anden måde ved at gøre det til en civil myndighed de fleste steder og ved at have lagt det ind under f.eks. justitsministeriet eller under transportministeriet eller et andet ministerium. Det kan sagtens lade sig gøre at lave det her som en civil myndighed. Og jeg synes, at vi skal bruge den anledning nu til at få ryddet op, så vi får lagt Center for Cybersikkerhed som en civil myndighed, hvor det hører til, i stedet for at lave sådan nogle lappeløsninger her, hvor man på den ene side med den ene lov om datasikkerhed undtager hele Forsvarets Efterretningstjeneste og altså også Center for Cybersikkerhed fra de her meget vigtige regler om databeskyttelse og på den anden side sidder og skriver smuler ind i centerets eget grundlag. Det er simpelt hen ikke en ordenlig måde at gøre tingene på.

Derfor kan vi fra Enhedslistens side ikke støtte det forslag, der ligger her, og jeg håber virkelig også, at andre af Folketingets partier vil benytte anledningen til, at vi kan få en helt grundlæggende og meget, meget vigtig diskussion om, at det her skal laves om, før det er for sent.

Så skal jeg bede hr. Peter Juel Jensen om at komme herop, for så langt er vi desværre ikke nået endnu med at rette fejlen i lydsystemet, at man kan komme med de korte bemærkninger fra sin plads ... Det virker nu? Det er godt. Fint. Mikrofonen lyser. Så er der styr på tingene – indtil videre i hvert fald. Værsgo.

Jeg vil gerne takke for ordførerens tale. Det lyder, når man sidder og lytter til ordføreren, som om Center for Cybersikkerhed ikke er reguleret på nogen måde. Det er jo ikke korrekt. Der er jo stadig væk mulighed for Kontroludvalget for at følge med i det arbejde. Det er jo også således, at i det lovgrundlag, der ligger bag ved Center for Cybersikkerhed, er mange af de der ting, som ordføreren efterlyser, allerede indarbejdet. Vil ordføreren ikke bekræfte det?

Værsgo.

Det er sådan på nuværende tidspunkt, at den lov om datasikkerhed, vi er i gang med at behandle nu, helt tydeligt undtager Forsvarets Efterretningstjeneste. Det mener jeg – og også Center for Cybersikkerhed – er et stort problem. Med det forslag, der så ligger her, vil man indarbejde nogle dele for at sikre, at der er noget tilsyn, og jo, det synes jeg er rigtig fornuftigt at gøre i den situation, man står i. Men jeg må sige, at jeg slet ikke mener, at det er tilstrækkeligt. Der er ikke et tilstrækkeligt tilsyn efter min mening, sådan som det er nu. Vi kan i øvrigt også se, at Center for Cybersikkerhed faktisk de sidste par år har fået kritik af tilsynet for, at datasikkerheden ikke var i orden.

Så jeg synes sådan set, at der er al mulig grund til at få sikret, at reglerne gælder fuldt og dækkende, og at det ikke er sådan en løsning, hvor man bare sidder og skriver delelementer ind. Det er den ene side. Den anden side er det helt, helt principielle: at jeg simpelt hen synes, det er forkert, at vi lægger noget så vigtigt som beskyttelsen af vores infrastruktur, altså cybersikkerheden, som vi er helt enige om er meget, meget vigtig, som en militær myndighed under efterretningstjenesten. Det synes jeg simpelt hen er meget, meget uhensigtsmæssigt, og vi har muligheden for nu at gøre det anderledes. Så var vi helt ud ovre det problem og behøvede ikke sidde og skulle lave sådan nogle særregler her. Det er det, jeg appellerer til at vi gør.

Jeg tror desværre, at lydsystemet igen ikke virker, men prøv lige, hr. Peter Juel Jensen. ( Peter Juel Jensen (V): Der er ikke lys i mikrofonen – men jeg kan tale højt, formand.) Nej, for det kommer ikke til referat, så jeg er desværre nødt til at bede hr. Peter Juel Jensen om at komme herop – vi må jo finde ud af det på en eller anden måde. Fru Eva Flyvholm må gå ned fra talerstolen, og hr. Peter Juel Jensen må komme herop.

Jeg synes jo også, det er vigtigt, når vi debatterer noget så vigtigt her, at man så svarer på hinandens spørgsmål. Det, jeg faktisk gerne ville have svar på, var, om ikke ordføreren ville bekræfte, at mange af de her principper altså er indarbejdet i det eksisterende lovgrundlag, som allerede i dag ligger bag ved Center for Cybersikkerhed. Så det undrer mig lidt, at ordføreren for Enhedslisten står og efterlyser det. For det er jo faktisk en del af grundlaget for Center for Cybersikkerhed.

Tak. Så er det fru Eva Flyvholm.

Tak for det. Det er helt korrekt, at nogle af tingene her vil blive indarbejdet. Men mit problem her er, at jeg ikke synes, det skal være op til en eller anden særlov eller speciel regulering, som vi sidder og laver på det enkelte område. For det kan simpelt hen ikke blive lige så godt, som hvis vi bare siger, at ordentlige datasikkerhedsregler som det, vi er ved at beslutte lige nu, skal gælde alle områder, også efterretningstjenesten, den skal ikke undtages, og vi skal lægge den her myndighed, så den bliver civil, så der slet ikke er de problemer med, at tilsynet ikke er lige så godt, som det ellers ville være, hvis det var en civil myndighed. Det synes jeg er meget, meget vigtigt at vi forholder os til.

Tak for det. Hr. Rasmus Jarlov har også bedt om en kort bemærkning. Værsgo.

Jeg kan bekræfte det, som Venstres ordfører sagde: at der jo er store dele af databeskyttelseslovgivningen eller i hvert fald de samme regler, som også er gældende for Center for Cybersikkerhed. Og så vil jeg bare sige, at jeg synes, det er meget naturligt, at der ikke kan være fuld åbenhed om det, som efterretningstjenesterne foretager sig. For hvis de skal være underlagt åbenhed om alt, hvad de finder frem til, og hvordan de arbejder, så afslører man jo deres arbejdsmetoder over for fjendtlige magter, og så gør man Danmark mere sårbart over for angreb. Så der er nødt til at være en vis hemmelighed omkring deres arbejde.

Jeg vil også gerne spørge Enhedslisten, hvorfor Enhedslisten mener, at Center for Cybersikkerhed, som skal beskytte Danmark mod cyberangreb fra eksempelvis Rusland, skal ligge andre steder end hos Forsvarets Efterretningstjeneste. Det er der, vi har kompetencerne, og det spiller rigtig godt sammen med, at vi i øvrigt har en efterretningstjeneste, som ved, hvad der foregår, og hvilke trusler Danmark er udsat for. Så jeg har svært ved at se, at det skulle ligge andre steder. Det kunne jeg godt tænke mig en forklaring på.

Tak. Værsgo, fru Eva Flyvholm.

Tak for spørgsmålet. Når jeg synes, at Center for Cybersikkerhed skal ligge som en civil myndighed, er det, fordi noget af det allervigtigste i forhold til at beskytte vores infrastruktur jo også er civil infrastruktur. Det er transportområdet – vi skal være sikre på, at vores togdrift ikke bliver lammet af et cyberangreb – det kan være sundhedsområdet, det kan være hele det økonomiske område. Der ligger nogle rigtig vigtige opgaver her, som altså relaterer sig til den civile sektor. Rigtig mange andre lande har valgt løsninger, hvor man gør det civilt. Og man må sige, at mange af de lande, der har valgt de modeller og lagt afgørende enheder for at undgå cyberangreb under f.eks. Transportministeriet eller lagt dem under Justitsministeriet, altså i øvrigt scorer højere på cybersikkerhed, end Danmark gør. Så jeg synes egentlig ikke, der er noget, der tyder på, at man ikke fint kan gennemføre det her på en fornuftig måde.

Hr. Rasmus Jarlov har jo meget præcist fat i det helt centrale her: Der er en del af en efterretningstjenestes arbejde, der skal være hemmeligt. Jeg mener bare, at det er meget, meget problematisk, at hele Center for Cybersikkerhed så også bliver underlagt den hemmeligholdelsesdel og det manglende tilsyn.

Tak. Hr. Rasmus Jarlov.

Jeg har lidt svært ved at se argumentet om, at fordi Center for Cybersikkerhed skal beskytte civilsamfundet, må det ikke ligge under forsvaret. Det er jo også det, resten af forsvaret gør: Vi har jo kun forsvaret for at beskytte vores civilsamfund, så det er jo ikke anderledes, end at hæren og søværnet og flyvevåbnet også har til opgave i sidste end at beskytte resten af samfundet mod fjendtlige angreb. Og den kompetence til at beskytte samfundet, er jo nu engang det, man har i forsvaret, og derfor ligger det der.

Tak. Fru Eva Flyvholm.

Jeg vil sige, at kompetencen til at beskytte vores borgere jo f.eks. også ligger hos politiet og i sundhedsvæsenet og alle mulige andre steder, hvor der også er gode folk, der tager hånd om vores fælles sikkerhed. Så der synes jeg sådan set lige så godt det kan ligge. For jeg er simpelt hen bekymret for, at vi er ude i et skred her, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste får adgang til nogle oplysninger via Center for Cybersikkerhed, og at Center for Cybersikkerhed får en større og større mængde data på både virksomheder og borgere, som simpelt hen ikke er reguleret godt nok. Det mener jeg er retssikkerhedsmæssigt meget, meget betænkeligt, og det er derfor, jeg gerne vil have, at vi laver en ordentlig struktur nu, i stedet for at gå længere ned ad den her forfejlede vej.

Tak for det. Og så er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Den her debatform afskærer jo nok spørgelysten lidt. Men den giver i hvert fald mere motion, så noget positivt får vi da ud af det.

Men mine kollegaer har så fint redegjort for indholdet af lovforslaget, som vi jo i virkeligheden kun behandler, fordi persondatabeskyttelsesdirektivet træder i kraft i maj, og det er så dermed en bunden opgave, fordi direktivet kommer, om man kan lide det eller ej. Og derfor støtter Liberal Alliance også lovforslaget, da vi mener, det er udtryk for en bevarelse af den nuværende balance mellem et højt beskyttelsesniveau for den enkelte borger i forhold til behandling af personoplysninger og så de helt, helt specielle forhold, der gør sig gældende, når vores efterretningstjeneste skal varetage landets og nationens sikkerhed.

Der er dog så nogle elementer, hvor vi skal være særlig opmærksomme, og som vi skal have særlig fokus på, og Center for Cybersikkerheds håndtering af persondata har – som det også blev nævnt i debatten for lidt siden – tidligere givet anledning til bekymring. Sådan tror jeg jeg vil sige det. Men som sagt støtter Liberal Alliance alt i alt lovforslaget.

Tak for det.

Og så gør vi det, at vi holder en frokostpause, for nu er klokken 2 minutter i 12. Vi fortsætter klokken 13.00 efter frokostpausen.

Mødet er udsat. (Kl. 11:57).

Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 155:

Forslag til lov om ændring af lov om Center for Cybersikkerhed. (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven).

Af forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen).

(Fremsættelse 28.02.2018).

Så er vi nået til hr. Rasmus Nordqvist i rækken af ordførere. Værsgo.

Tak. Man kan på en måde sige, at det her lovforslag jo bare er nogle konsekvensændringer; det er stille og roligt, og så kunne man bare nikke til det og gå videre i teksten. Men jeg synes faktisk, at det her er mere principielt end som så, for det handler helt grundlæggende om det, som vi lige for tiden ser omkring vores beskyttelse af privatliv, altså retten til privatliv på nettet og beskyttelsen af vores data. Det er på sådan et helt grundlæggende plan.

Vi behandler det her i dag med L 155, og vi har en række love, vi p.t. behandler om implementeringen af NIS-direktivet osv. osv. Og derfor kan man ikke bare sige, at det da er meget godt, at vi lige konsekvensretter en lov, og så kører vi videre. For helt grundlæggende er det afgørende, at den persondataforordning bliver efterlevet, og derfor skal sådan et center her med alle de informationer, der kommer til at ligge der, selvfølgelig også være underlagt den databeskyttelse. Og det er man jo ikke, når man ligger under Forsvarets Efterretningstjeneste. Så det er ud fra noget meget principielt, at jeg synes, at det her kræver mere end bare et hurtigt nik og så videre til noget andet. Det kræver faktisk, at vi går i dybden med at finde ud, hvordan vi kan sørge for, at Center for Cybersikkerhed lever fuldt op til og er underlagt persondatalovgivningen. Så det ser jeg faktisk frem til at vi i udvalgsbehandlingen går i dybden med.

Der er blevet stillet spørgsmål til NIS-direktivet, som vi også kan bruge i forhandlingen her, og det handler om, hvordan andre lande arbejder med det her område. Jeg kunne forestille mig, at der kommer nogle flere ting om, hvordan andre lande arbejder med de her centre. Hvor ligger de henne? Fru Eva Flyvholm var netop inde på, at de ligger som en civil myndighed andre steder, og det synes jeg da vi skal tage at kigge grundigt på, inden vi bare nikker og går videre til næste sag. For lige nu er vi inde og tage nogle meget, meget vigtige beslutninger om vores samfund. Og det synes jeg vi skal tage alvorligt – også når vi laver sådan en lovgivning her.

Tak til hr. Rasmus Nordqvist. Den næste ordfører i rækken er hr. Martin Lidegaard, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Det her er jo så det tredje lovforslag i en række, der foregriber det, man kunne kalde Danmarks overordnede strategi for cybersikkerhed. Vi har dels haft hele loven, L 68, så vidt jeg husker, som handler om datasikkerhed, og som er implementeringen af NIS-direktivet fra EU, dels har vi for ganske kort tid siden så behandlet lovforslaget, der identificerer, hvem der skal have det overordnede og det koordinerende ansvar for cybersikkerhed i Danmark også ifølge EU-lovgivningen. Og i dag har vi så en slags konsekvenslovgivning af de første to.

Jeg bliver nødt til at sige, at selv om vi i Radikale Venstre selvfølgelig støtter en fuld implementering af EU's datadirektiv, og selv om vi selvfølgelig også støtter en national enhed til at koordinere det her, så er vi lidt trætte af – for at sige det på jysk – at regeringen ikke kan få snøvlet sig færdig med sin strategi for cybersikkerhed, så vi kan få taget de her ret væsentlige beslutninger i en helhed. Der er to grunde til, at vi er lidt trætte af den her situation.

Den ene er, at når vi skal definere, hvem der skal have ansvaret, skal vi jo kigge på, hvilken størrelse der bedst kan indhente efterretninger fra andre lande, kan indhente viden og hurtigt reagere. Og i den funktion er der en del der tyder på at Center for Cybersikkerhed er det rigtige sted at lægge ansvaret, fordi man kan koordinere let og uden problemer med resten af Forsvarets Efterretningstjeneste.

Den anden grund er, at den anden funktion, som det her center skal have, og som i min optik er mindst lige så vigtig og måske endda vigtigere, er, at centeret skal koordinere og kommunikere med resten af det danske samfund, herunder danske virksomheder, danske borgere og andre danske myndigheder. Her er jeg ikke sikker på, at en placering i en efterretningstjeneste er det mest transparente og mest gavnlige for den funktion.

Så jeg synes, vi har et reelt dilemma, som det faktisk er svært at tage stilling til, før vi kender den samlede strategi for, hvordan man så vil løse de opgaver for Danmark, sådan at vores samlede cybersikkerhed bliver den bedste. Derfor har vi været med til at stille en række spørgsmål til nogle af de andre lovforslag, og vi kan jo også forstå, at man i andre lande har valgt at lægge det her center uden for efterretningstjenesten, fordi man vægtede samarbejdet med det resterende samfund højere. Det nævner jeg under den her lovbehandling, fordi det selvfølgelig også handler om, hvad det er for en sikkerhed, man giver danske borgere i forhold til registrering. Hvad er der for muligheder i forhold til offentlighedslov, aktindsigt osv.? Hvordan sikrer vi, at verdens mest digitaliserede land også bliver verdens mest åbne og transparente land, når det handler om, hvordan ens data bliver anvendt og brugt og forhåbentlig ikke misbrugt?

Derfor kommer vi også til at spørge nærmere ind til detaljerne her, nemlig hvad det så er for dele af persondataloven, der ikke bliver implementeret i det her center, og om det alligevel ikke ville være en overvejelse værd at holde det i Center for Cybersikkerhed, men til gengæld give centeret en mere civil status under forsvaret, hvad jeg også har rejst under de andre debatter.

Vi går positivt ind for sammen med resten af Folketinget at styrke hele det her område, og derfor har vi også en positiv forventning til behandlingen af forslaget, men vi har altså problemet med, at vi får hele den her diskussion bagvendt, fordi regeringen ikke har snøvlet sig færdig med sin cybersikkerhedsstrategi.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Eva Flyvholm. Værsgo.

Tak til ordføreren. Det er til det her med udskillelsen af Center for Cybersikkerhed og at lægge det som en civil myndighed. Jeg er meget enig i, at det faktisk er rigtig vigtigt, at vi får lavet den struktur ordentligt og rigtigt nu. Derfor vil jeg også gerne spørge ordføreren om, hvor afgørende det er for Radikale Venstre, at der kommer styr på den her struktur. For fra mit perspektiv er det sådan, at jo flere opgaver vi lægger over i Center for Cybersikkerhed, med de problemer, der er nu, jo længere kommer vi jo ned ad en forkert vej.

Så vil ordføreren være med til, at vi faktisk for alvor sammen prøver at få ryddet op i den her struktur nu og f.eks. stiller nogle ændringsforslag til situationen, som den er nu?

Ordføreren.

Jamen altså, jeg vil sige det på den måde, at medmindre der kommer væsentlige nye oplysninger i behandlingen af det her forslag, vil vi bestemt positivt overveje at være med til at stille ændringsforslag, der kan skærpe vores opmærksomhed på det her område. Det kan også være, at regeringen når at komme med sin cybersikkerhedsstrategi. Under vores sidste lovbehandling om det her spørgsmål var ministeren i hvert fald optaget af, at den skulle komme snart. Det kan jo være, at den kommer snart, og at vi så kan blive lidt klogere på det.

Men altså, hvis ikke der kommer væsentlige nye oplysninger, er det da i hvert fald min indstilling, at vi forsøger at stille nogle ændringsforslag. Om de så er afgørende – forstået på den måde, at hvis ikke vi kommer igennem med dem, vil vi ikke stemme for, at vi overhovedet skal have en enhed – vil jeg så ikke love. For jeg synes, det er vigtigt, at vi får etableret den her enhed, også selv om det ikke bliver på den måde, som vi ønsker. Men jeg vil da gøre, hvad jeg kan, for at sikre, at det bliver på den måde, som vi ønsker.

Spørgeren.

Så vil jeg også gerne spørge uddybende: Opfatter De Radikales ordfører det sådan, at de her regler, som nu bliver skrevet ind, vil være lige så gode og lige så dækkende, som hvis man bare kunne, hvad skal man sige, køre hele datasikkerhedsloven henover? For jeg mener nemlig ikke, at det er en lige så god dækning af området, der er tale om her. Hvordan ser ordføreren på det?

Ordføreren.

Jamen det synes jeg er det helt centrale spørgsmål, som jeg ærlig talt ikke helt kan gennemskue på foreliggende grundlag. Det kan være, at ministeren kan gøre os klogere. Altså, når man ikke bare kan tage den lovgivning, der gælder for alle andre steder i samfundet, men man ligesom skal lave sådan en parallelindførelse i Center for Cybersikkerhed, er der så nogle paragraffer, der ryger ud, om man så må sige? Altså, er der så en dækning, vi mister? Det er lidt svært gennemskueligt for mig.

Altså, der er jo f.eks. hele spørgsmålet om aktindsigt og behandling af personfølsomme data osv. Kommer det til at være stillet anderledes i den her konstruktion, end hvis centeret havde været en civil myndighed under Forsvarsministeriet? Jeg tør ikke svare på det spørgsmål, men jeg håber, at ministeren kan.

Vi siger tak til hr. Martin Lidegaard. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Cybersikkerhed og digital kriminalitet og de trusler, der er, er virkelige, og det er noget, som hele Folketinget og alle Folketingets partier er opmærksomme på og meget bevidste om – altså at der også er en trussel. Det ved jeg også at regeringen og ministeren er. Så det her er jo ikke en diskussion om, hvorvidt vi tager de trusler og de udfordringer, der er, med et mere og mere digitaliseret samfund, alvorligt eller ej.

Det her lovforslag er jo en opdatering af loven om Center for Cybersikkerhed og en række konsekvensændringer som følge af den europæiske databeskyttelsesforordning og den danske implementering, altså den danske databeskyttelseslov. Som flere af mine kollegaer har været inde på, er det jo noget, vi diskuterer rigtig meget i de her dage. Vi har NIS-direktivet, der dækker mindst fire ressortområder, og vi har diskussionen om, hvordan den danske databeskyttelseslov skal se ud, udveksling af oplysninger osv. Så er der en masse parallelle spor, og derfor kan vi heller ikke sige fra SF's side i dag, at vi automatisk kan støtte det her, for det her er jo en opdatering af loven om Center for Cybersikkerhed inklusive en databeskyttelseslov, hvor vi er ret uenige i nogle grundlæggende elementer af det.

Som mine kollegaer også har været inde på, får Center for Cybersikkerhed jo en større og større rolle og får også stadig større bemyndigelser, og derfor vokser Folketingets ansvar for at kunne holde hånd i hanke med det og sikre parlamentarisk kontrol jo også tilsvarende. Jeg er meget enig med min kollegaer fra Alternativet, Radikale Venstre og Enhedslisten i, at vi bliver nødt til at kigge på Center for Cybersikkerheds konstruktion nu. Det her er anledningen til at sige: Ligger det det rigtige sted eller ej? Der er vi også bekymrede fra SF's side.

Der er blevet talt om, at det her lovforslag jo egentlig – hvad skal man sige – lapper på nogle elementer af det i den overførsel, der sker, fra, at Center for Cybersikkerhed er undtaget fra persondataloven, og så til den nye databeskyttelseslov, men ligesom for Center for Cybersikkerhed, hvor ministeren kunne beslutte, at persondataloven helt eller delvis skulle finde anvendelse eller ikke finde anvendelse, kommer det så også over i det her lovforslag, at forsvarsministeren kan bestemme, om databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven skal finde anvendelse. Det står under nr. 2 i bemærkningerne til lovforslaget.

Jeg synes, at vi ser et skred i, at vi giver flere og flere bemyndigelser til ministre, altså bemyndigelser, der er uden for Folketingets kontrol, i stedet for at vi siger, at det her er så vigtigt, at vi bliver nødt til at have nogle klare regler, som Folketinget har nikket ja til. Hvad skal gælde af databeskyttelsesloven på de her områder, specielt for et Center for Cybersikkerhed, der får flere og flere bemyndigelser og en større og større rolle? Det synes jeg egentlig er et selvstændigt kritikpunkt, nemlig at det her er for vigtigt til at overlade det til, at det er ministeren – og det handler ikke om denne specifikke minister – der kan beslutte fra den ene dag til den anden, om Center for Cybersikkerhed skal være undtaget fra databeskyttelsesloven eller ej.

Sluttelig er jeg meget enig med de af mine kollegaer, der har sagt – og som hr. Martin Lidegaard også var inde på – at det her er en lidt mærkværdig proces, fordi vi har så mange løse ender, og vi har så mange parallelle spor, hvor der er nogle meget principielle spørgsmål på spil omkring udveksling af data, omkring den kritik, vi er flere der har rejst, af, at den danske databeskyttelseslov ikke følger ånden i forordningen. Vi er faktisk så heldige, at vi for en gangs skyld har fået en europæisk forordning, hvor det ikke er lykkedes lobbyister at udvande det, men hvor man i den grad står på borgernes side.

Jeg så også, at erhvervsministeren havde sagt, at i forhold til den nye databeskyttelseslov og hele diskussionen om dataetik skulle man sikre sig, at virksomhederne havde retten til egne data og til brugen af egne data. Det er jo rigtig, rigtig fint, men hvorfor skal det privilegium kun gælde virksomheder og ikke borgere?

Så der er mange store principielle spørgsmål i forhold til data, databrug, og hvordan det beskyttes, som fortsat er uafklarede, og derfor er jeg enig med mine kollegaer i, at det bliver vi nødt til at have en diskussion om nu, og det er også en god anledning til at diskutere, om Center for Cybersikkerhed ligger det rigtige sted. Som min kollega fru Eva Flyvholm var inde på, er der en række andre lande, som er meget sammenlignelige med os, og som har det liggende som civile myndigheder forskellige steder.

Tak til fru Lisbeth Bech Poulsen. Så er det hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Konservative støtter lovforslaget. Det er jo ikke nogen ret stor ændring, der sker med det her lovforslag. Det er bare en videreførelse af den retstilstand, vi har i forvejen. Der skal opdateres nogle formuleringer i loven, fordi der er nogle nye direktiver, der træder i kraft, og derfor skal vi henvise til nogle andre regelsæt, end vi har gjort hidtil. Men ellers er det jo den samme opbygning, vi har med Center for Cybersikkerhed, og de samme regler, der gælder for beskyttelse af data, som allerede er gældende i dag.

Så kan man selvfølgelig godt tage en større diskussion om alt muligt, der ikke har noget med lovforslaget at gøre, altså hvor Center for Cybersikkerhed skal ligge, og den debat er selvfølgelig velkommen. Det har bare ikke noget med lovforslaget at gøre. Vi mener, at Center for Cybersikkerhed ligger der, hvor det skal, nemlig hos Forsvarets Efterretningstjeneste, som vi har stor tiltro til. Vi synes, det er meget naturligt, når det handler om trusler mod Danmark, at det så ligger hos efterretningstjenesten, som har et godt overblik over truslerne mod Danmark, og som har de kompetencer, der skal til, for at forsvare Danmark, også mod cybertrusler.

Så vi er godt tilfredse med den konstruktion, der findes i dag. Vi vil selvfølgelig gerne tage debatten om, om det skal laves om, men det er jo egentlig ikke et argument for at stemme for eller mod lovforslaget, som jo egentlig bare viderefører den retstilstand, vi har i forvejen.

Der bliver mulighed for at tage debatten. Der er nemlig et spørgsmål fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Men det er ikke rigtigt, at det bare er en lille teknikalitet. For det, der er sket, er jo, at vi faktisk har fået en databeskyttelsesforordning fra EU, som lægger et helt nyt regime ned over, hvordan vi skal passe på borgernes data og på virksomhedernes data osv., og det er en helt ny dagsorden. Det er også derfor, det fylder så meget ude i virksomhederne, i organisationerne og hos myndighederne, hvordan vi skal implementere det her på en ordentlig måde. Så det er et nyt paradigme, og derfor mener jeg ikke helt, at man bare en til en kan sige, at det er en videreførelse, og at vi nu erstatter nogle henvisninger til persondataloven med nogle henvisninger til forordningen og databeskyttelsesloven. Det var det ene, som var en kommentar. Jeg har også et spørgsmål til ordføreren.

Ordføreren siger, at det er fint, som det er. Men der er jo netop en videreførelse af bemyndigelse til en forsvarsminister, om loven skal finde anvendelse eller ej. Er ordføreren enig i, at den bemyndigelse skal være hos den til enhver tid siddende forsvarsminister?

Ordføreren.

Ja, det er vi enige i. Vi mener, at der er nødt til at være en særlig beskyttelse af efterretningstjenesternes arbejdsmetoder, og derfor gælder der selvfølgelig nogle regler om aktindsigt, som er anderledes for efterretningstjenesterne i forhold til andre myndigheder. Men det, der stadig væk er gældende, er, at efterretningstjenesterne ikke bare kan gøre, som de vil, med de data, som de er i besiddelse af. Jeg er ikke blevet gjort opmærksom på, at det her i substansen skulle betyde, at der skulle være ændringer i, hvordan de behandler data. Hvis fru Lisbeth Bech Poulsen har eksempler på, hvad det er, der er blevet anderledes, så vil jeg gerne høre det. Det er i hvert fald ikke fremkommet af det materiale, jeg har fået.

Spørgeren.

Det er også en spændende diskussion. Men det var faktisk ikke det, jeg spurgte om. Jeg spurgte, om ordføreren var enig i det, der har været praksis, nemlig at forsvarsministeren har bemyndigelse til at beslutte, om loven skal gælde eller ej, og at vi nu viderefører det. Et tænkt eksempel: Fru Eva Flyvholm bliver den nye forsvarsminister efter næste valg og beslutter, at loven skal finde anvendelse på det her område. Så går det jo – forventer jeg – imod Konservatives holdning om, at Center for Cybersikkerhed skal være undtaget fra databeskyttelsesloven. Så spørgsmålet handlede egentlig om bemyndigelsen til den til enhver tid siddende forsvarsminister til at beslutte, om loven skal finde anvendelse eller ej.

Ordføreren.

Jamen jeg svarede jo også på det. Jeg sagde: Ja, det er vi enige i. Altså, jeg tror, det er et meget tænkt eksempel, vil jeg sige, med al respekt for fru Eva Flyvholm.

Tak. Det er i hvert fald så ikke her, vi udnævner ministre, men vi kan derimod give ordet til forsvarsministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne takke for indlæggene her under behandlingen af lovforslaget og jo også takke for den brede tilslutning, jeg kan konstatere der er til lovforslaget. Der har så naturligt rejst sig nogle spørgsmål under debatten her, som det vil være naturligt at belyse nærmere under udvalgsbehandlingen af forslaget.

Lov om Center for Cybersikkerhed indeholder en række henvisninger til persondataloven, og med dette lovforslag foreslås henvisningerne ændret, som følge af at databeskyttelsesforordningen og den foreslåede nye databeskyttelseslov finder anvendelse fra den 25. maj 2018. Det følger af persondataloven, at loven ikke gælder for efterretningstjenesterne. Center for Cybersikkerhed er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste, og centeret er derfor undtaget fra persondataloven. Det skal dog understreges, at persondatalovens centrale principper for behandling af personoplysninger gælder for Center for Cybersikkerhed, og det omfatter bl.a. krav til behandlingsgrundlag og til dataminimering. Forskellen er, at centeret ikke er underlagt den oplysningspligt, den indsigtsret og den indsigelsesret, som gælder efter persondataloven. Jeg mener, at ordningen er hensigtsmæssig, og erfaringerne har vist, at ordningen er udtryk for en god balance mellem på den ene side hensynet til de særlige forhold, der gør sig gældende for centeret, og på den anden side hensynet til persondatabeskyttelsen.

Det er også fremgået af debatten, at formålet med lovforslaget er at gennemføre de nødvendige konsekvensændringer og i videst muligt omfang videreføre den nuværende retsstilling. Det skyldes, at der med den nuværende regulering af Center for Cybersikkerheds behandling af personoplysninger er fundet en passende balance mellem på den ene side hensynet til de særlige forhold, der gør sig gældende for centerets aktiviteter, og på den anden side hensynet til at sikre et højt beskyttelsesniveau i forhold til behandlingen af personoplysninger.

Jeg tror, jeg kan sige, at det tilsyn, der er med FE og med Center for Cybersikkerhed, på mange måder er mere omfattende end det tilsyn, der er med civile myndigheder, der også behandler data. I skal huske, at der er tilsyn med FE, som jo ovenikøbet har medarbejdere siddende i FE, som har adgang til datasystemerne, til it-systemerne, til sagsmapperne, og som løbende gennemfører kontroller, og det er jo mere, end hvad man kan sige gælder på andre områder. Så lige præcis i forbindelse med det her med indsigt og tilsyn mener jeg faktisk, man må sige, at det er et meget, meget intenst tilsyn, der er her.

Så kan man spørge om placeringen. Grunden til, at placeringen i FE, Forsvarets Efterretningstjeneste, er den rigtige, er, at de cyberangreb, der kommer på kritisk infrastruktur, jo ikke kommer fra Danmark, de kommer fra udlandet, de kommer fra de store lande, og det er jo netop en udenrigsefterretningstjenestes opgave at beskytte Danmark mod den slags angreb. Derfor er det efter min mening helt afgørende, at Center for Cybersikkerhed ligger i FE, for så får man informationer om angreb, som også andre lande har været ude for, og som efterretningstjenesterne deler med hinanden. Det er altså sådan i virkelighedens verden, at efterretningstjenesterne ikke deler viden med civile institutioner, og derfor er det en stor fordel, at vi har valgt den her konstruktion i Danmark – eller lad mig sige, at den tidligere regering har valgt den her konstruktion i Danmark. Jeg ved, at man i England har gennemført noget tilsvarende, for konstruktionen er rigtig. De cyberangreb, der kommer, kommer altså ikke fra Nykøbing Falster, men de kommer fra alle mulige andre steder i denne verden, som har eksperter, og det er jo derfor, jeg synes, at den konstruktion, vi har valgt her, er den helt rigtige.

Jeg vil gerne takke for de bemærkninger, der er kommet, og jeg vil se frem til den drøftelse, der skal være af lovforslaget i udvalget.

Tak for det. Den drøftelse bliver der allerede et lille hjørne af nu. Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Jeg er jo fuldstændig enig med forsvarsministeren, hvad angår trusselsniveauet og omfanget af det, og i, at der er al mulig grund til at sikre et internationalt samarbejde. Men mit spørgsmål til forsvarsministeren er bare: Er forsvarsministeren ikke enig i, at den databeskyttelsesforordning, som skal være implementeret i dansk lovgivning via den danske databeskyttelseslov senest den 25. maj, indfører et nyt og højere niveau for beskyttelse af borgeres data, altså det, som vil blive undtaget i Center for Cybersikkerhed, og at man kan forestille sig, at borgeres data – altså data fra borgere, som ikke er hackere eller laver hackerangreb – kan blive delt med fremmede magter?

Ministeren.

Det, der er formålet med Center for Cybersikkerhed, er jo ikke, at de skal sidde og kigge persondata igennem. De skal registrere, når der kommer angreb udefra på infrastruktur eller på private virksomheder, eller hvad det nu kan være, og de skal også kunne gå ind og afbøde angreb. De skal kunne rådgive virksomheder osv. Det er det, der er det centrale. Sidste sommer opstod der en diskussion på sundhedsområdet af, om efterretningstjenesten skulle ind og sidde og kigge i sygejournaler. Der er ikke noget, der interesserer efterretningstjenesten mindre, kan jeg berolige fru Lisbeth Bech Poulsen med, end Pedersens tarmproblemer. Det, der interesserer efterretningstjenesten, er jo de angreb, der kommer på vores infrastruktur, og derfor synes jeg, det er skudt noget over målet, når man begynder at sige, at vi har et brændende ønske om at sidde og snage i folks patientjournaler. Vi har en interesse i at beskytte sundhedssektoren, energisektoren, den finansielle sektor og transportsektoren, for det er livsvigtigt for Danmark, og der er det Center for Cybersikkerheds opgave at opdage angrebene og bekæmpe angrebene.

Spørgeren.

Med al respekt, minister, var det heller ikke det, jeg sagde. Men i et retssamfund laver man jo lovgivning, der afgrænser, hvordan specielt meget magtfulde myndigheder kan agere inden for lovens rammer. Og det handler ikke om, om de har eller ikke har en interesse i folks tarmproblemer eller en interesse i personfølsomme oplysninger. Det er helt klart nogle meget, meget dygtige og samvittighedsfulde mennesker, der arbejder i Center for Cybersikkerhed, men det kan man jo sige om så mange dele af det danske samfund. Derfor laver vi jo stadig væk lovgivning, der klart afgrænser mulighederne for at bruge data og dele data. Der var mit oprindelige spørgsmål bare, om ministeren ikke er enig i, at den nye databeskyttelsesforordning fra EU netop sætter et højere niveau med et grundlæggende princip om, at man skal beskytte borgernes data mest muligt og afgrænse, hvad der præcis er mandatet, f.eks. for Center for Cybersikkerhed.

Ministeren.

Jeg prøver bare at gøre opmærksom på, at det, der er Center for Cybersikkerheds opgave, er at beskytte vores systemer mod hackerangreb, og det er jo det, der ligesom er essensen i det. Når jeg hører venstrefløjen debattere her i dag, er det, som om Center for Cybersikkerhed interesserer sig for alle mulige persondata, der måtte være forskellige steder. Det interesserer dem slet ikke. De interesserer sig for at stoppe de angreb, der er på kritisk infrastruktur i Danmark.

Fru Eva Flyvholm, Enhedslisten.

Altså, noget af det, jeg synes er helt afgørende her, er, at vi lægger strukturen for Center for Cybersikkerhed på en fornuftig og hensigtsmæssig måde, og det mener jeg simpelt hen ikke at vi har gjort på nuværende tidspunkt, når vi har lagt den under Forsvarets Efterretningstjeneste. Jeg undrer mig over, at forsvarsministeren kan være så skråsikker i forhold til at sige, at det her er den rigtige måde, når vi har andre lande som f.eks. Norge, Finland, Frankrig, Holland, som faktisk gør det her på en helt anden måde; de har lagt det som civile myndigheder og scorer i øvrigt noget højere end Danmark, hvad angår cybersikkerhed. Det var mere en betragtning om, at jeg synes, det er mærkeligt.

Men sådan, som jeg hører forsvarsministeren tale om den lov, vi behandler i dag, så giver det også et lavere beskyttelsesniveau i forhold til f.eks. indsigtsretten osv. i forhold til at kunne lave tilsyn på centerets områder, sammenlignet med at man bare udrullede, hvad skal man sige, den persondatalov, vi også behandler sideløbende, altså hvis man bare udrullede den fuldt hen over centerets arbejde. Er det korrekt forstået?

Ministeren.

Ikke efter min mening, fordi det, der er afgørende her, er jo, at vi på det her område har et tilsyn med efterretningstjenesten. Vi har altså en uafhængig institution her i Danmark med en landsdommer i spidsen, der kan gå ind og kontrollere de her ting. De har oven i købet medarbejdere siddende i efterretningstjenesten, som kan sætte sig over til en medarbejder og gå ind på den pågældende medarbejders it og tjekke, hvad det er, der bliver behandlet der.

Så det, jeg prøvede at sige, var, at der faktisk er et meget mere intensivt tilsyn på det her område, end der egentlig er på alle andre områder. Det er derfor, jeg mener, at placeringen er den rigtige. Vi får adgang til oplysninger om, hvad der sker, fra andre efterretningstjenester; vi kan selv fortælle andre, når vi sporer et angreb, at de lige skal være opmærksomme osv. Og der vil jeg bare sige, at i virkelighedens verden er det ikke sådan, at efterretningstjenester går rundt og deler deres viden med alle mulige andre myndigheder.

Fru Eva Flyvholm.

I virkelighedens verden tror jeg der foregår rigtig mange ting i efterretningstjenesterne, som vi ikke rigtig ved noget om. Og det er jo også et af problemerne her. Jeg synes helt grundlæggende ikke, at der er nogen grund til, at Center for Cybersikkerhed – eller den myndighed, der skal stå for vores meget, meget afgørende sikkerhed omkring infrastruktur – skal mørklægges mere end højst nødvendigt. Den myndighed kommer til at få flere og flere roller fremover, og den kommer til at have flere og flere data.

Derfor vil jeg gerne høre forsvarsministeren: Er det ikke korrekt forstået, at det her tilsyn altså ikke bare kan tilgå alle de oplysninger, det gerne vil? De kan kun se det, der – hvad skal man sige – kan blive lagt frem. Det er kun enkelte dele, de kan komme til at få indsigt i. Tilsynet har heller ikke mulighed for ligesom at gå åbent ud med de oplysninger, de så får, fordi meget af det skal drøftes i et lukket rum.

Ministeren.

Jamen hør nu her, fru Eva Flyvholm: Der offentliggøres en årlig beretning, og fru Eva Flyvholm henviser ofte i debatter til den, hvis der er blevet begået fejl i efterretningstjenesten; hun henviser til den årlige trykte beretning, der bliver sendt ud, hvor tilsynet jo offentliggør de tilfælde, hvor der er sket nogle fejl.

Det er jo sådan, at der i alle store systemer sker fejl. Det afgørende er jo, at når man bliver forelagt fejl, retter man de fejl.

Så altså, jeg synes, det er lidt hyklerisk, når fru Eva Flyvholm bliver ved at tale om, at der ikke er noget, når fru Eva Flyvholm selv offentligt henviser til de fejl, som der bliver redegjort for i tilsynets årsberetning.

Tak. Så er det hr. Rasmus Nordqvist for en kort bemærkning.

Jeg synes sådan set, det er lidt ærgerligt, at ministeren sådan nonchalant slynger ud, at de i Center for Cybersikkerhed selvfølgelig ikke har lyst til at kigge i forskellige patientjournaler om diverse tarmsygdomme. Det er jo et andet spørgsmål, vi rejser her; det er spørgsmålet omkring retssikkerheden for den enkelte borger. Det er altså principielt, og det er det, vi beder ministeren om at forholde sig til.

Der er noget, jeg egentlig godt kunne tænke mig et svar på. Ministeren var inde på, at man er fuldt dækket ind, i forhold til at persondataloven er på samme niveau, og at det er rigtig godt, hvad ministeren ønsker at vi skal vedtage her, men er det ikke rigtigt, at ministeren til enhver tid kan sige, hvilke dele der skal være omfattet af persondataloven, og hvilke der ikke skal, altså at det er op til den til enhver tid siddende minister at bestemme de her ting?

Ministeren.

Det er jo ikke sådan, at jeg kan indskrænke lovgivningen; det ligger der ikke i den bemyndigelse. Men jeg vil gerne sige til Rasmus Nordqvist, at jeg slet ikke forstår den der sondring mellem retssikkerhed og så det at gå ind i en patientjournal. Det er faktisk det, jeg opfatter som retssikkerhed: at andre ikke kan gå ind og se folks patientjournaler. Så jeg synes faktisk, at man lige skulle prøve at læse tilsynets årsrapporter og se, hvor grundigt der egentlig bliver ført tilsyn med det her. Jeg tror, at man kan sige, at det er et grundigere tilsyn, end der er på Transportministeriets område, på Erhvervsministeriets område, på Sundhedsministeriets område; der sidder der ikke en uafhængig tilsynsmyndighed, der hele tiden er inde at kontrollere.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Men kan ministeren så ikke forklare mig, hvad det betyder, at forsvarsministeren kan bestemme, at kapitel 8-10 i persondataloven helt eller delvis finder anvendelse for Center for Cybersikkerhed, altså den her del om, at ministeren kan bestemme det? For så kan ministeren vel også bestemme, at det ikke skal finde anvendelse. Altså, hvad er det så, man mener med den paragraf, hvis det ikke er, at det er den til enhver tid siddende minister, der kan gå ind og bestemme, hvorvidt persondataloven, altså borgernes retssikkerhed i forhold til deres data, dækker det her område eller ikke gør det?

Ministeren.

Jeg vil sige til hr. Rasmus Nordqvist, at jeg lige har redegjort for, hvordan status er, og hvad det er, man ikke kan i medfør af lovgivningen her. Der er ikke for Center for Cybersikkerhed en oplysningspligt, en indsigtsret og en indsigelsesret. Og alle kan jo sige sig selv, at når det har noget med efterretningstjenester at gøre, at når det har noget med angreb, der kommer fra udlandet, at gøre, kan man nok ikke lade det være undergivet de almindelige aktindsigtsregler, så man kan søge og få ting at vide. For det, der er alfa og omega i sådan et arbejde, er jo, at man ikke afslører, hvor man får oplysningerne fra, og hvilke metoder man har til at afsløre de her angreb. Så det er jo den naturlige ting, der følger af en efterretningstjeneste. Men jeg vil gerne gentage – igen – at der er et intensivt tilsyn på det her område.

Med det siger vi tak til forsvarsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.