L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 154 Bilag 1
Offentligt

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

TRM Line Klitsø ([email protected])

TRM Thea Bang Schou Jensen ([email protected])

ADM Engineering/Sund/Tech Fakultetskontor ([email protected])

Aalborg Universitet svar vedr. J.nr. 2017-5407 (Høring vedr. lov om ændring af lov om luftfart)

11-01-2018 08:55:22

J.nr. 2017-5407

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet,

Aalborg Universitet har ingen kommentarer vedr. lov om ændring af lov om luftfar.

Venlig hilsen

Bisera Bratovic

Kontorfuldmægtig- Journalen | Kommunikationsafdelingen

Fakultetskontoret for ENGINEERING, SUND og TECH

Tlf.: (+45) 9940 9646| Email [email protected] | Web: www.aau.dk

Aalborg Universitet | Niels Jernes Vej 12 | Aalborg Øst | EAN: 5798000420632

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

-- AKT 335468 -- BILAG 2 -- [ Scan_24250_2018-01-09_14.23.35 ] --

Transport-,

Bygnings- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27F

1220 København K.

Att.: Chefkonsulent Lene Klitsø

Telefon

+45 3232 3031

Mobil

+45

3232 3031

e-mail

[email protected]

CPHAZ/LWA

9januar2018

Udkast til lov om ændring af lov om luftfart

Transport-, Bygnings- og Boligstyrelsen har med brev af 8. december 2017 anmodet om

eventuelle bemærkninger

til

ovenstående lovforslag. SAS har følgende bemærkninger:

1. Ændringer og udbygninger af flyvepladser

Overordnet er SAS af den opfattelse, at væsentlig

infrastruktur

for luftfarten såvel som for

andre

transportformer

skal tilgodese samfundsmæssige hensyn og sikre en rimelig

balance mellem

interessenternes

kommercielle

interesser.

De samfundsmæssige hensyn

for lufthavne er som oftest varetaget gennem disses offentlige ejerskab, mens dette ikke

nødvendigvis er tilfældet, hvor lufthavne kontrolleres af private ejerinteresser.

En naturlig følge heraf er, at væsentlige udbygninger og ændringer af infrastrukturen i

Københavns Lufthavn (CPH) med de eksempler, som er nævnt i bemærkningerne, altid

skal godkendes af myndighederne. SAS støtter derfor den foreslåede tydeliggørelse af

lovbestemmelserne i den henseende.

Det ville omvendt være udtryk for unødvendig bureaukratisering, såfremt driftsmæssige

og mindre fysiske ændringer skulle underkastes en godkendelsesprocedure.

Efter SAS'

opfattelse giver det derfor god mening, at sådanne ændringer er underlagt den mindre

belastende indsigelsesret fra myndighedernes side.

Service- og kapacitetsmål

Det anføres i bemærkningerne, at det er afgørende for passagerer og samfundet, at

flyvepladsen løbende udvikler og foretager udbygninger af infrastrukturen, således at

service- og kapacitetsniveauet følger med passagerudviklingen. SAS er enig heri, idet det

bemærkes, at ikke alene passagerudviklingen er bestemmende for en flyveplads'

kapacitetsniveau. Udviklingen i antallet af operationer og de flytyper, hvormed de afvikles,

er af lige så stor betydning for den nødvendige kapacitet og dermed for passagerernes

ventetid og oplevelse af serviceniveauet på en flyveplads.

Den eksisterende adgang til pålæg og den foreslåede bestemmelse om service- og

kapacitetsmål for passagervendte områder efterlader således centrale områder for

lufthavnens service- og kapacitetsniveau ureguleret. Mens det ofte vil være synligt og

Scandinavian Airlines System

Denmark

Norway Sweden

A STAR ALLIANCE MEMBER

v~>

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

2(4)

gennemskueligt,

hvis der er problemer i de passagervendte områder, vil det være usynligt

og ansvarsmæssigt vanskeligt gennemskueligt, hvis der er service- og

kapacitetsproblemer med funktioner og faciliteter, som ikke er synlige for passagererne.

Det forekommer derfor umiddelbart ulogisk, at service- og kapacitetsmål for centrale

parametre som eksempelvis bagagesorteringskapacitet for afgående og transfererende

bagage samt standpladstilgængelighed ikke er omfattet af forslaget. Disse områder er af

mindst lige så afgørende betydning for vente- og spildtid og dermed passagerernes

oplevelse af en velfungerende lufthavn. De indebærer tillige som oftest store

investeringer for en lufthavn og udgør erfaringsmæssigt i perioder flaskehalse for

afviklingen af trafikken.

Efter SAS' opfattelse bør det derfor overvejes at skabe lovhjemmel til at fastsætte

service- og kapacitetsmål for alle de funktioner og processer, som er af afgørende

betydning for trafikafviklingen og passagerernes oplevelse heraf.

SAS er i øvrigt enig

at de i bemærkningerne tre nævnte områder er centrale for

passagerernes ventetid, oplevelse og for trafikafviklingen som helhed. Mens SAS fuldt ud

støtter en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte mål herfor, erindres om, som også

nævnt i bemærkningerne, at der for CPHs vedkommende i BL 9-15 består et krav om

indgåelse af en Service Level Agreement om serviceniveauer med luftfartsselskaberne.

Da de enkelte serviceniveauer skal ses i en overordnet sammenhæng mellem processer,

flows samt deres omkostnings- og kvalitetsniveauer, bør en eventuel konsultation og

fastsættelse af niveauerne om muligt i første omgang afvente en eventuel enighed

mellem luftfartsselskaberne og CPH om niveauerne i en SLA.

SAS deler opfattelsen, at ventetiden i den centrale sikkerhedskontrol for CPHs

vedkommende i en periode var dybt kritisabel og heller ikke efterlevede de aftalte mål i

den gældende SLA. Det har den imidlertid gjort gennem et længere stykke tid, hvilket

også synes at betyde, at passagererne har oplevet den som tilfredsstillende. Security i

CPH vandt i 2017 da også Skytrack-prisen for verdens bedste security. SAS er derfor

usikker på, om en skærpelse af kravene til ventetiden således som specificeret i

bemærkningerne på afgørende vis kan øge passagertilfredsheden og tilgodeser den

samlede lufthavnsfunktion, dens kvalitet og omkostninger. Under alle omstændigheder

synes det hensigtsmæssigt, om man fra myndighedsside i sin vurdering af fastsættelsen

afventer og inddrager det niveau, som CPH og luftfartsselskaberne måtte blive enige om i

en SLA i løbet af de kommende måneder.

SAS er enig i, at ventetiden for bagageudleveringen i CPH bør have myndighedernes

opmærksomhed, idet bagagefaciliteterne er under voldsomt pres, og da der

tilsyneladende ikke er udsigt til yderligere kapacitet de næste 5-6 år. Som også nævnt i

bemærkningerne er det vigtigt at holde sig for øje, at visse processer består af flere

delprocesser med forskellige ejere. Fastsættelsen af et servicemål for ankommende

bagage begrundet i kapacitetsmangel må derfor rette sig mod de faciliteter og processer,

som ejes/kontrolleres af CPH og må ikke have den afledte konsekvens, at andre

delprocesejere end lufthavnen skal øge bemanding eller på anden vis øge deres

omkostninger for at kompensere for lufthavnens manglende service- og kapacitetsniveau.

For paskontrollen gælder i CPH, at kapaciteten er underdimensioneret, og ventetiderne er

forøget efter nye regler for grænsekontrol fra den 7. oktober 2017. De værste

konsekvenser er imidlertid afværget gennem et rosværdigt samarbejde mellem politi,

lufthavn og flyselskaber, idet dog bemærkes, at flyselskaberne gennem deres

Scandinavian Airlines System Denmark Norway Sweden

A STAR ALLIANCE

MEMBER

vt>.

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

3(4)

handlingselskaber har måttet tilsætte ekstra ressourcer for at kompensere for den også i

bemærkningerne nævnte afledte kapacitetsmangel i bagageudleveringen. Også her er

det derfor vigtigt at holde sig for øje,

at fastsættelse af service- og kapacitetsmål for

manglende kapacitet retter sig mod CPHs ansvar i processen, i dette tilfælde

tilgængeligheden af kontrolsteder.

Efterregulering af lufthavnstakster

SAS er enig

at den ændrede BL 9-15 om regulering af lufthavnstakster er udformet på

en måde, så behovet for en efterregulering af taksterne fra myndighedernes side ikke er

et sandsynligt scenarie.

SAS er samtidig enig i, at det er formålstjenligt at skabe en klar hjemmel for

myndighedernes efterregulering, såfremt behovet alligevel måtte opstå.

Oplysningspligt for flyvepladser

Den efter SAS' opfattelse forbedrede BL 9-15 opererer stadig med det såkaldte "hybrid

till", hvilket indebærer, at de luftfartsmæssige og kommercielle områder anskues separat,

og at de kommercielle indtægter i begrænset omfang skal bidrage til fastlæggelsen af

konkurrencedygtige lufthavnstakster. En korrekt allokering af omkostninger og indtægter

til de to områder er af største vigtighed, da den har forholdsvis stor indflydelse på CPHs

takstniveau og andre betalinger til lufthavnen.

Princippet om en todeling indebærer en større og temmelig kompleks øvelse med

allokering af omkostninger og indtægter. Der er tale om overlappende funktioner både i

den fysiske bygningsmasse og tilliggende områder samt i relation til overhead-

omkostninger, som fordeles mellem en lang række omkostningsbaser, for hvilke der

betales enten over taksterne eller ved separate kontraktuelle betalinger.

SAS er derfor enig i, at man fra myndighedsside fastsætter en oplysningspligt, der kan

skabe den fornødne transparens og indsigt i CPHs økonomiske aktiviteter. Dette gælder i

særdeleshed forud for de i BL 9-15 fastlagte afgiftsforhandlinger. For at skabe tryghed

hos begge parter i forhandlingerne gælder tillige, at myndighederne bør gøre brug af

uafhængig, ekstern bistand og inddrage parterne i fastlæggelsen af modeller for og

konkrete allokeringer af omkostninger/aktiver. SAS sætter pris på, at Trafik- Bygge- og

Boligstyrelsen har taget initiativ hertil i forbindelse med de forestående

afgiftsforhandlinger

Investeringsstøtte

SAS er af den opfattelse, at regeringens luftfartsstrategi fra juli 2017 fortjener stor ros, da

dens hovedsigte er at skabe bedre tilgængelighed gennem forbedrede forhold for dansk

luftfart. SAS har herunder bl.a. hæftet sig ved strategiens initiativ nr. 33, hvorefter

regeringen vil sikre et lavere safety-bidrag i takt med passagervæksten.

Da den foreslåede investeringsstøtte til security til mindre lufthavne skal finansieres af

luftfarten gennem en forøgelse af omkostningsgrundlaget for safety-bidraget, strider

støtten mod både den overordnede og den konkrete målsætning.

SAS tilsluttede sig i sin tid indførelsen af safety-bidraget som betaling for hovedparten af

Trafikstyrelsens ydelser til erstatning for en række gebyrer, da det overordnet set var

Scandinavian Airlines System Denmark Norway Sweden

A STAR ALLIANCE

MEMBER

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

4(4)

fornuftigt at fordele omkostningsbyrderne mere ligeligt,

end det tidligere var tilfældet.

Omvendt var SAS af den opfattelse, at den kommercielle luftfarts fortsatte støtte af andre

dele af luftfartserhvervet gradvis skulle afvikles. Dette er ikke sket. Det omvendte vil nu

ske med den foreslåede investeringsstøtte til mindre lufthavne.

SAS havde også den betænkelighed, at der nu indførtes et afgiftshåndtag, der kunne

skrues på til finansiering af andre initiativer, som ikke har med Trafikstyrelsens tilsyn at

gøre. Baggrunden for og bemærkningerne i det oprindelige lovforslag vedrørende safety-

bidraget om, at bidraget kun kan bruges til dækning af Trafikstyrelsens omkostninger,

betryggede imidlertid SAS i, at det ikke var tilfældet. Indførelsen af investeringsstøtten

finansieret over safety-bidraget er nu det første eksempel på et brud på det princip, som

var en klar forudsætning for bidragets indførelse.

Såfremt man fra statsligt hold ønsker, at visse mindre lufthavne skal kunne drives på

trods af omkostningsskabende statslige initiativer, finder SAS, at det, som det er

gældende for en række andre transportformer, er statens opgave at finansiere dette over

finansloven og ikke gennem øgede skatter specifikt at belaste en anden del af luftfarten,

som i forvejen er stærkt konkurrenceudsat og typisk har eller bærer andre lufthavnes

betydelige omkostninger til (selv samme) security-foranstaltninger.

Dertil kommer, at nogle af de potentielt støtteberettigede offentligt ejede lufthavne i

forvejen er i konkurrence med andre offentligt ejede lufthavne, idet de deler

optageområder. Staten vil altså bidrage til konkurrencen mellem offentligt ejede lufthavne,

og SAS vil i praksis være med til at finansiere omkostningerne i en lufthavn, som er i

konkurrence med en lufthavn, som SAS beflyver. En sådan konkurrenceforvridning må i

givet fald indgå i myndighedernes vurdering af, om der er tale om ikke-diskriminering,

således som det er anført i bemærkningerne som forudsætning for tildeling af midlerne.

Selv om der i den store sammenhæng er tale om mindre beløb, er der efter SAS'

opfattelse tale om et principielt betænkeligt og præcedensskabende initiativ, der udvider

det nuværende anvendelsesområde for safety-bidraget, og som ikke er til gavn for

luftfarten og tilgængeligheden i Danmark.

---000---

Alt i alt finder SAS, at det foreliggende udkast til ændring af luftfartsloven med få

forbehold er særdeles positivt, og at det som en naturlig del af tydeliggørelsen og

indførelsen af krav om godkendelse og tilsyn ledsages af tilsvarende regler om

håndhævelse og sanktioner.

SAS står selvsagt til rådighed for en uddybning af nærværende brev.

Med venlig hilsen

SAS

dersen

Scandinavian Airlines System Denmark Norway Sweden

STAR

ALLIANCE

MEMBER

v~~"

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

11. januar 2018

PEHE

DI-2017-16335

Deres sagsnr.: «CaseContact_EksternReference»

Transport-, Bygnings- og

riet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Boligministe-

Danish Aviation

E-mail til

[email protected],

kopi til

[email protected]

Transport-, Bygnings- og Boligstyrelsen har med mail af 8. december anmodet om

eventuelle bemærkninger til ovennævnte forslag til ændring af Lov om Luftfart. For-

slaget skal ses i sammenhæng med regeringens luftfartsstrategi, fordi der med de

foreslåede ændringer skabes grundlag for at gennemføre flere af de initiativer, der

relaterer til udvikling af den nationale og internationale tilgængelighed. Nedenstå-

ende bemærkninger afgives også på vegne af DI Transport / Dansk Industri.

Flere af de foreslåede ændringer relaterer til hjemmelsgrundlaget for den reviderede

BL 9-15 (3. udgave), der fremover vil regulere rammerne for takstfastlæggelsen for

Københavns Lufthavn, således at der kan indgås aftaler om taksterne på et afbalan-

ceret grundlag. Specifikt omfatter disse ændringer hjemlen til at fastsætte nærmere

regler om service- og kapacitetsmål på passagervendte områder som sikkerhedskon-

trollen, forpligtelse til at levere visse oplysninger vedrørende lufthavnens økonomi

samt nærmere regler om efterfølgende reguleringsmekanisme i tilfælde af forudsæt-

ningsmæssige afvigelser ved en takstperiodes udløb. Forslaget indeholder også en

præcisering af reglerne for tilladelse og godkendelse af udbygninger og ændringer af

lufthavnen.

Vi lægger vægt på, at ovennævnte skal ses som midler med henblik på at opfylde

luftfartsstrategiens eksplicitte formål, nemlig at udbygge grundlaget for at øge Dan-

marks nationale og internationale tilgængelighed til gavn for den økonomiske vækst,

beskæftigelsen og sammenhængskraften. Det er således afgørende, at de foreslåede

regler anvendes på en sådan måde, så lufthavn og brugere oplever en klar fælles in-

teresse i at opnå og indgå frivillige aftaler for fremtidige takstperioder. Det er også

helt centralt, at der administreres med en sund balance mellem regulering og luft-

havnens forretningsmæssige frihedsgrader for øje, således at man stimulerer virke-

liggørelsen af tidssvarende og relevante investeringer i lufthavnens infrastruktur, så

lufthavnen fortsat vil være et centralt trafikknudepunkt i Nordeuropa.

Hvad angår hjemlen til at fastsætte nærmere service- og kapacitetsmål for lufthavnes

passagervendte områder, noterer vi, at det af bemærkningerne fremgår, at hjemlen

også kan udnyttes til at fastsætte nærmere regler om kapacitetsmål for grænsekon-

*SAGDI-

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

trollen. For den rejsende er oplevelsen af kvalitet og effektivitet resultatet af en hel-

hedsoplevelse. Derfor er ventetid i grænsekontrollen et mindst lige så vigtigt mål som

ventetid i sikkerhedskontrollen. Vi opfordrer derfor til, at der bliver fastlagt rele-

vante service- og kapacitetsmål for grænsekontrollen som helhed, også selv om dette

betyder, at der fastsættes mål på områder, der ikke direkte er ”under flyvepladsens

kontrol”, jf. lovbemærkningerne nederst side 9. Myndighedernes allokering af græn-

sekontrolressourcer og nødvendigt teknisk udstyr, er helt afgørende for grænsekon-

trollens kapacitet, og bør derfor være omfattet.

Lovforslaget indeholder også en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om en stats-

lig investeringspulje, der skal målrettes de mindre regionale lufthavnes særlige fi-

nansieringsudfordringer i forbindelse med security-relaterede investeringer. Krite-

rierne for at få andel i sådanne støttemidler angives dels i lovteksten og dels i lovbe-

mærkningerne. Det fastlægges således, at støtte kun kan ydes til lufthavne med min-

dre end 200.000 årlige passagerer, samt at de pågældende lufthavne skal have regel-

mæssig rutetrafik hele året. Trafikken i de pågældende lufthavne skal også bidrage

til den nationale og internationale tilgængelighed. Det fremgår endvidere af lovbe-

mærkningerne, at der kun kan ydes støtte i forbindelse med implementering af ny

security-regulering, der medfører behov for anskaffelse af nyt materiel, ombygning

eller udbygning af infrastruktur. Ordningen foreslås finansieret gennem udvidelse af

anvendelsesområdet for det såkaldte safety bidrag, jf. den forslåede tilføjelse i luft-

fartslovens § 148, stk. 1.

Vi bemærker, at luftfartsstrategien i forhold til de mindre regionale lufthavnes vilkår

har fokus på forenkling af kontrol- og tilsynsregimerne og ikke på investeringsstøtte.

Vi har dog ikke principielle forbehold til ideen om etablering af en statslig investe-

ringspulje til det nævnte formål. Men vi kan til gengæld ikke støtte den foreslåede

finansieringsmodel, der reelt betyder, at luftfartsselskaberne gennem safety bidraget

pålægges finansieringsbyrden for en støtteordning til tredjepart. Finansieringsfor-

slaget udgør et principielt brud med de forudsætninger, der lå bag safety bidragets

etablering i 2013 og som stadig var gældende, da bestemmelserne blev tilpasset i

2015. Som det fremgår af lovbemærkningerne fra 2015, har ”Safety-bidraget

ikke

fiskal karakter, idet omkostninger og indtægter skal balancere. Det betyder bl.a. at

de indtægter, Trafik- og Byggestyrelsen får fra safety bidraget, kun kan bruges til

formålet, og indtægter, der overstiger omkostningerne, skal føres tilbage til bran-

chen, enten via nedsættelse af safety-bidragssatsen, eller via en tilbagebetaling af

overskuddet.

” Dette princip brydes med den foreslåede finansieringsmodel, der ikke

er i overensstemmelse med luftfartsstrategiens overordnede formål, og dertil speci-

fikt strider mod målsætningen i luftfartsstrategiens initiativ 33. Vi opfordrer derfor

til, at man søger andre finansieringskilder til initiativet.

Vi står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Per Henriksen

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Nørrebrogade 39, 1. tv

2200 København N

www.baeredygtigtrafik.dk

6. januar 2018

Til Transport- og Bygnings- og Boligministeren:

Høringssvar vedr. forslag til ændringer i lov om luftfart.

Følgende ændringer til lovteksten foreslår vi:

1. §55, stk. 1. Eksisterende formulering fastholdes, men efter punktum tilføjes denne

sætning: ”Inkl. opgørelse af ændringens evt. klimabelastning.”

3. §57 til det ny stk.: … kan fastsætte nærmere regler om ”kapacitetsmål for

flyvepladser, så flyvepladsernes kapacitet kan fases ned og evt. lukkes helt i henhold

til danske forpligtigelser for reduktioner af transportens CO2-udledninger.” Sætningen

erstatter den foreslåede tekst resten af vejen.

7. og 8. §148. De to foreslåede ændringer foreslås fjernet.

Bemærkninger til høringssvaret

Generelt

Luftfartsstrategien fra 3.7. 2017 ønsker at udvide flyvningen til og fra danske

lufthavne. Det er således også præmissen for dette lovforslag, som vi afgiver

høringssvar for. Disse intentioner mener vi er i direkte modstrid mod dansk

forpligtigelse i henhold til Paris-aftalen og EU’s målsætninger for CO2-reduktioner på

transportområdet. Det nævnes paradoksalt i pkt. 10 at lovforslaget ikke har

miljømæssige konsekvenser. Det kan blive en strid om ord, men lovforslaget har til

hensigt at gøre forhold omkring danske lufthavne nemmere, smidigere, billigere – for

at øge flyvningen. Og når flyvningen øges, får det negative konsekvenser for klimaet.

Tværtimod skal dansk lovgivning i årene der kommer implementere vidtgående

hensyn til klimaet, og derfor er det naturligt at bruge denne anledning til at ændre

lovgivningen i en mere grøn og bæredygtig retning.

§55. Indretning og drift af flyvepladser har konsekvenser for CO2-udledninger og for

danske målsætninger for at imødegå menneskeskabte klimaændringer. Ændringer af

eksisterende flyvepladser bør fremover altid indeholde en opgørelse af ændringens

evt. klimabelastning. Hvordan dette skal opgøres fastlægges af ministeriet i

samarbejde med kollegerne i klimaministeriet.

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

§57. Det nye fokus på servicemål er efter vores mening overflødige. Disse forhold kan

overlades til lufthavnene. Går det langsomt med at håndtere sikkerhed, bagage mv.

så kan passagererne søge til andre lufthavne eller benytte andre transportmidler. Det

behøver ministeriet ikke at blande sig i.

§71. Der bør igangsættes lovforberedende arbejde, så Danmark snarest kan indføre

dansk flyskat efter inspiration fra fx Norge (hvor en sådan skat findes) og fra Sverige

(hvor en flyskat indføres pr. 1.4. 2018).

§148. Puljer og støtte til terrorsikring mv. af små lufthavne er irrationelt at

iværksætte. Kan de små lufthavne ikke leve op til reglerne på egen hånd, må de

opgive at flyve med passagertrafik. I lyset af at vi mener at især indenrigsflyvningen

skal reduceres, er det spild af tid og penge at terrorsikre alle vegne.

Poul Kattler

Bestyrelsesmedlem

Kjeld Allan Larsen

Formand

Rådet for Bæredygtig Trafik

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

08. januar 2018

/AndAre-erst

Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af lov om luftfart

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har konstateret at, Trans-

port-, Bygnings- og Boligministeriet har sendt forslaget i høring via høringspor-

talen. Vi beder om, at al erhvervsrelevant regulering sendes i høring direkte til

TER via

[email protected].

Ved EU-høringer til

[email protected].]

TER vurderer, at lovforslaget potentielt medfører administrative konsekvenser

for erhvervslivet. Det bemærkes dog, at de faktiske administrative konsekven-

ser for erhvervslivet ikke kan vurderes på baggrund af de fremsendte oplysnin-

ger.

Det er oplyst TER, at der med lovforslaget gives hjemmel til fastsættelse af

nærmere regler vedrørende service- og kapacitetsmål, oplysningsforpligtelser

for flyvepladser samt investeringsstøtte til udgifter forbundet med forebyggel-

se af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed for mindre regionale flyvepladser.

Når hjemlen er givet, vil reglerne blive nærmere bestemt i samarbejde med re-

levante aktører.

TER vil vurdere de administrative konsekvenser for erhvervslivet i kommende

høring(er), når hjemlens udmøntning her fastsættes nærmere.

ERHVERVSSTYRELSEN

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Tlf

Fax

35 29 10 00

35 46 60 01

CVR-nr. 10 15 08 17

[email protected]

www.erst.dk

Kontaktperson vedr. ovenstående bemærkninger:

Lotte Dalgaard

Specialkonsulent

Tlf. direkte 3529 1660

E-post

[email protected]

Med venlig hilsen

Andreas Oscar Arenfeldt

Stud.jur., Team Jura

ERHVERVSSTYRELSEN

Direktionssekretariatet - Team Jura

Telefon: 35291090

Mail:

[email protected]

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

TRM Line Klitsø ([email protected])

TRM Thea Bang Schou Jensen ([email protected])

Bent Esbensen - BES ([email protected])

Høring over udkast til lov om ændring af lov om luftfart

12-12-2017 11:51:47

KZ & Veteranfly Klubben takker for tilsendte høringsbrev med bilag. Vi har ingen bemærkninger til udkastet.

Bedste hilsener,

KZ & Veteranfly Klubben

EAA Chapter 655

Bent Esbensen - Formand

Gl. Vardevej 213

DK-6715 Esbjerg N

Tlf.: +45 5099 7007

www.veteranflyklubben.dk

[email protected]

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Danmark

[email protected]

Kopi til

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

DIREKTE

MOBIL 91325769

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 17/02715-2

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM

ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har ved e-mail af 8. december

2017 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om luftfart

(Service- og kapacitetsmål, oplysningspligt for flyvepladser,

investeringspulje til mindre regionale lufthavne m.v.).

Instituttet har ikke bemærkninger til udkastet.

Der henvises til J.nr.: 2017-5407.

11. DECEMBER 2017

Med venlig hilsen

Emil Kiørboe

SPECIALKONSULENT

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

TRM Line Klitsø ([email protected])

TRM Thea Bang Schou Jensen ([email protected])

Rasmus Stoklund Holm-Nielsen ([email protected])

Høringssvar fra Dansk Metal vedr. Lov om ændring af lov om luftfart

11-01-2018 14:38:57

Kære Line Klitsø

Nedenfor følger høringssvar fra Dansk Metal vedr. Lov om ændring af lov om luftfart.

På vegne af Dansk Metal vil jeg først og fremmest takke for muligheden for at afgive bemærkninger vedrørende Lov om

ændring af lov om luftfart, som pt. er sendt i høring.

Først og fremmest glæder vi os over, at regeringen ønsker at gøre Danmark til et mere attraktivt luftfartsland.

Vedrørende punktet om service- og kapacitetsmål på passagervendte områder i flyvepladser og særligt vedrørende

fastsættelse af regler for ventetid i sikkerhedskontrol, har vi en enkelt bemærkning. Ved fastsættelse af kapacitetsmålene

finder vi det væsentligt at understrege, at målene både bør gælde for sikkerhedskontrol og grænsekontrol. I en situation

hvor lufthavnene har skabt effektiv sikkerhedskontrol, kan gevinsten tabes på gulvet, hvis passagererne ikke kan have

tillid til en tilsvarende effektiv grænsekontrol.

Med venlig hilsen

Rasmus Stoklund Holm-Nielsen

Erhvervspolitisk chef

Formandssekretariatet Dansk Metal

Molestien 7, 2450 København Sv

T: 50 74 41 85

[email protected]

T: twitter.com/RStoklund

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

TRM Line Klitsø ([email protected]), TRM Thea Bang Schou Jensen ([email protected])

Rigsombuddet ([email protected])

Annika Poulsen ([email protected])

SV: Høring hos landsstyret vedr. lov om ændring af lov om luftfart - udsættelse af høringsfrist (RIGS-FO Sagsnr.:

2015 - 384)

Sendt:

11-01-2018 13:50:49

Til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Samferðslumálaráðið (Transportministeriet) ønsker ikke at tage initiativ til at sætte de foreslåede ændringer i kraft på

Færøerne.

Venlig hilsen

Annika Poulsen

Fuldmægtig

Samferðslumálaráðið

Tel: +298 306000 * +298 558075

[email protected]

* www.smr.fo

Fra:

Rigsombuddet [mailto:[email protected]]

Sendt:

3. januar 2018 09:17

Til:

Samferðslumálaráðið <[email protected]>

Emne:

Høring hos landsstyret vedr. lov om ændring af lov om luftfart - udsættelse af høringsfrist (Id nr.: 332011) (RIGS-FO

Sagsnr.: 2015 - 384)

Til Samferðslumálaráðið

Vedlagt fremsedes i høring lov om ændring af lov om lutfart.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har sat høringsfristen til

januar 2018.

Høringssvar bedes sendt med mail til

[email protected]

med kopi til Rigsombuddet på

[email protected]

Med venlig hilsen

John Johannessen

Administrativ kontorleder

Postboks 12

FO-110 Tórshavn

Tel: +298 201200

Fax: +298 201220

E-mail (journal):

[email protected]

www.rigsombudsmanden.fo

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Trafik-, Bygge- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27F

1220 København K

Att: Tine Færch Jørgensen

J.nr. 2017-5407

11. januar 2018

Høringssvar til høring over forslag til lov om ændring af lov om luftfart

Dansk Erhverv har modtaget styrelsens høring af 13. oktober 2017 vedrørende ovennævnte og har føl-

gende bemærkninger.

Dansk Erhverv mener som udgangspunkt, at der er brug for en klar og fleksibel regulatorisk ramme for

luftfartsområdet som en helhed.

Dansk Erhverv har den klare holdning, at det private erhvervsliv skal arbejde og forhandle på mar-

kedsvilkår, hvorfor enhver regulatorisk ramme skal fastsættes med respekt for de private virksomhe-

der, der opererer på området, og fortsat give alle parterne mulighed for at udøve deres almindelige ret

til kontrahere frit med hinanden uden alt for meget indblanding fra eksterne.

Generelt om efterregulering

Ønsket om at give Trafikstyrelsen vidtgående reguleringsbeføjelser virker som en generel efterrationa-

lisering. Det vil blandt andet være tilfældet, hvis lufthavnstaksterne er fastsat efter fall back ordningen

og den derefter reguleres af Trafikstyrelsen baseret på et tilbageblik over den faktiske kontra den for-

ventede trafik og benyttelse af faciliteterne i lufthavnen.

Service Level Agreement

Dansk Erhverv er af den opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt, at lave for meget detailregulering

fra myndighedernes side. Det er et centralt område for både lufthavnene og deres brugere, hvor

forhandlingerne ikke har givet anledning til større udfordringer tidligere.

I disse forhandlinger aftales incitamentsmål for blandt andet security. Det forekommer derfor

unødvendigt at lave specifikke mål for dette gennem lovgivning, som det er tilfældet med kravet

om maksimal ventetid på 15 minutter døgnet rundt. Lufthavnen vil, med dette forslag blive nød-

saget til hele tiden at have en stående ekstra kapacitet klar, hvilket vil fordyre produktet for luft-

havnens brugere og i sidste ende deres passagerer.

CGR/CGR

[email protected]

Side 1/2

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Derudover skal det bemærkes, at Trafikstyrelsen allerede sidder med til disse forhandlinger som

observatører, hvis der skal fremkomme indsigelser fra deres side, så kunne det passende foregå

på dette tidspunkt.

Oplysningspligt

Dansk Erhverv mener, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at lufthavnene skal indlevere

de kommercielle oplysninger, som Trafikstyrelsen mener er nødvendige for udøve deres tilsyn

med lufthavnstaksterne er betænkelig, da disse oplysninger vil være en del af kernen af deres virk-

somhedsdrift. Det kan dreje sig om oplysninger, der for andre virksomheder vil blive betragtet

som strengt fortrolige, hvorfor der skal være klarhed over, hvilke initiativer der bliver taget for at

de ikke kommer i forkerte hænder.

Med venlig hilsen

Christoffer Greenfort

Chefkonsulent

Side 2/2

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

TRM Line Klitsø ([email protected]), TRM Thea Bang Schou Jensen ([email protected])

[email protected] ([email protected])

Høring vedr. lov om ændring af lov om luftfart: ES 007-18

06-01-2018 11:08:12

ES 007-18

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at deltage i denne høring om udkast til lovforslaget,

som er en opfølgning på regeringens luftfartsstrategi for Danmark fra juli 2017.

ES noterer sig, at der med lovforslaget foreslås gennemført en række konkrete initiativer, som udspringer af

luftfartstrategien og som kræver justering af gældende regler i lov om luftfart. Lovforslagets primære formål er således at

sikre, at reguleringen i luftfartsloven skaber det fornødne grundlag for at drive flyvepladser med højest mulig national og

international tilgængelighed.

Der har været megen fokus på Københavns Lufthavn Kastrup, hvilket overordnet set er forståeligt, men som

brancheforening med også små og mellemstore virksomheder indenfor den erhvervsmæssige luftfart, er det vigtigt for ES,

at man også ser på landets andre flyvepladser / lufthavne. Derfor er det tilfredsstillende, at lovforslaget også indeholder

en hjemmel for transport-, bygnings- og boligministeren til at fastsætte nærmere regler om en statslig investeringspulje,

der er målrettet de mindre regionale flyvepladsers særlige finansieringsudfordringer.

Københavns Lufthavne omfatter København/Kastrup og Roskilde. ES medlemmer bruger begge lufthavne. Det er derfor

vigtigt, at der i forvaltningen af den nye luftfartslov er opmærksomhed på dette forhold således, at Roskilde bliver

opfattet som en regional flyveplads / lufthavn, og hermed får mulighed for at få del i den statslige investeringspulje.

Med venlig hilsen / Best Regards

Dan Banja

Oberstløjtnant / Lt. Colonel

Generalsekretær / Secretary-General

Vice chair ECOGAS & Member of EASA GA.COM

Blålersvej 51

DK-2990 Nivå

Mobil: +45 2480 2256

www.es-daa.dk

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

TRM Thea Bang Schou Jensen ([email protected])

Dansk Arbejdsgiverforening ([email protected])

SV: Høring vedr. lov om ændring af lov om luftfart

08-12-2017 13:19:45

Kære Thea Bang Schou Jensen

Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af d.d. vedrørende ovennævnte skal vi oplyse, at

sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive bemærkninger.

Med venlig hilsen

Jette L. Andersen

Chefsekretær

Fra:

TRM Thea Bang Schou Jensen [mailto:[email protected]]

Sendt:

8. december 2017 11:23

Cc:

TRM Line Klitsø <[email protected]>

Emne:

Høring vedr. lov om ændring af lov om luftfart

Til høringsparterne

Hermed sendes udkast til lov om ændring af lov om luftfart.

Udover lovforslaget vedhæftes i øvrigt høringsbrev samt høringsliste.

Høringsfristen er

mandag den 8. januar 2018.

Bemærkninger til lovforslaget bedes sendt pr. e-mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected].

Venlig hilsen

Thea Bang Schou Jensen

Stud.jur

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Ministry of Transport, Building and Housing

Internationalt Kontor

Frederiksholms Kanal 27 F

DK-1220 København K

Telefon: +45 72 26 71 46

[email protected]

www.trm.dk

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren