L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 154 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Dato

J. nr.

26. februar 2018

2017-5407

Høringsnotat

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om

ændring af lov om luftfart

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet hørte den

8. december 2017 en ræk-

ke myndigheder og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over ud-

kast til forslag til lov om ændring af lov om luftfart. Høringsfristen udløb den

11. januar 2018.

1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lov-

forslaget: Brancheforening Dansk Luftfart, Dansk Industri (DI), DI Transport,

Dansk Erhverv, Dansk Metal, Erhvervsflyvningens sammenslutning Køben-

havns Lufthavne A/S (CPH), Rådet for bæredygtig trafik, Rigsombudsmanden

og Transportministeriet på Færøerne og SAS.

2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til

lovforslaget: Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Institut for menneskerettighe-

der, KZ og Veteranfly Klubben samt Aalborg Universitet.

3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til

lovforslaget:

Air Alsie, Advokatsamfundet, Air Greenland, Airline Operators

Committee for Denmark (AOC), Akademikernes Centralorganisation (AC),

AOPA, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmiljørådet for Luftfart, Bil-

lund Lufthavn, Bornholms Lufthavn, Brancheforeningen Danske Advokater,

Cabin Attendants Union, Copenhagen Air Taxi (CAT), Danish Air Transport

(DAT), Danish Airline Pilots Association, Danish Business Travel Association,

Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU),

DANSAM, Dansk Byggeri, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Flyvelederforening,

Dansk Handicap Forbund, Dansk Motorflyverunion, Dansk Standard, Dansk

Transport og Logistik (DTL), Dansk UL-Flyver Union, Danske Advokater, Dan-

ske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Svæveflyver Union, Det

Centrale Handicapråd, Easyjet, Esbjerg Lufthavn, Fagligt Fælles Forbund (3F),

Flyvebranchens Personale Union (FPU), FOA, Forbrugerrådet, Forbrugerrådet

TÆNK, Foreningen af Rejsearrangører i Danmark, Forsikring & Pension, FSR

Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Grøn-

lands Lufthavne (MIT), Grønlands Selvstyre, HK Stat, HK Trafik og Jernbane,

Håndværkerrådet, IATA, Ingeniørforeningen (IDA), Jet Time, KL, Kongelig

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Dansk Aeroklub, Landbrug og Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark

(LO), Midtjyllands Lufthavn, Modelflyvning Danmark (MDK), Naviair, Norwe-

gian, Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Pakkerejseankenævnet, Rejse-

arrangører i Danmark, Rejsegarantifonden, Rigspolitichefen, Ryanair, Rådet

for Sikker Trafik, Serviceforbundet, Syddansk Universitet, Sønderborg Luft-

havn, Teknisk Landsforbund, Teknologisk Institut, Thomas Cook, Trafikfor-

bundet, UAS Denmark, Værnfælles Forsvarskommando, Aalborg Lufthavn og

Aarhus Lufthavn.

Bemærkninger til lovforslaget

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til det

fremsatte lovforslag samt Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærk-

ninger hertil.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der

ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang

af samtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene.

1. Overordnede betragtninger

Brancheforening Dansk Luftfart, Dansk Industri (DI) & DI Transport lægger

vægt på, at forslaget ses som middel med henblik på at opfylde regeringens

luftfartsstrategi eksplicitte formål – øge Danmarks nationale og internationale

tilgængelighed til gavn for den økonomiske vækst, beskæftigelse og sammen-

hængskraften. Særligt omkring reguleringen af Københavns Lufthavn anføres,

at det er afgørende, at de foreslåede regler anvendes på en sådan måde, at Kø-

benhavns Lufthavn og brugerne oplever en klar interesse i at opnå og indgå

frivillige aftaler, samt at der administreres med sund balance mellem regule-

ring og lufthavnens forretningsmæssige frihedsgrader for øje.

Københavns Lufthavne A/S (CPH) støtter grundlæggende op om luftfartsstra-

tegiens mål om at styrke grundlaget for at der etableres flere ruter og afgange.

CPH bemærker dog, at det er vigtigt, at der er en klar skillelinje for, hvornår

staten indgår som regulator, og hvornår lufthavnen selv kan træffe beslutninger

om service og udvikling i samspil med evt. øvrige berørte parter.

Med få forbehold finder SAS det foreliggende lovforslag særdeles positivt, samt

at det er naturligt at tydeliggørelsen og indførelsen af krav om godkendelse og

tilsyn ledsages af tilsvarende regler om håndhævelse og sanktioner.

Rigsombudsmanden/Transportministeriet på Færøerne oplyser, at de ikke

ønsker at tage initiativ til at sætte de foreslåede ændringer i kraft på Færøerne.

Side 2/11

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

2. Ændringer og udbygninger af flyvepladser

CPH respekterer og forstår regeringens behov for at sikre, at der opstilles en

klar regulatorisk ramme for CPH, der er et centralt stykke infrastruktur i Dan-

mark. CPH bemærker dog, at forsigtighedsprincippet i forhold til lufthavnens

underretningsforpligtelse om dispositioner, der kan påvirke den nødvendige

kapacitet, indebærer en risiko for, at omfanget af selvbestemmelse bliver meget

begrænset.

CPH vurderer, at det er uklart hvad der skal til før myndigheden anser kapaci-

teten for at være påvirket, hvilket vurderes at indebærer risiko for, at CPH skal

spørge myndigheden om selv mindre væsentlige ændringer. Det vil medføre en

langsommere beslutningsproces og nedsat agilitet for CPH.

CPH foreslår, at det tydeliggøres, at CPH gennem det eksisterende kapacitets-

tilsyn og fastlagte dialogmøder holder Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oriente-

ret om kapacitetsudviklingen. Kommende planer, der kunne falde ind under

luftfartslovens §§ 55 og 57, stk. 2 kan fremgå som et punkt på de løbende kvar-

talsmøder med CPH og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Endvidere foreslår CPH, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen sammen skriver et

papir, der fastlægger de mest hensigtsmæssige rammer, der sikrer, at processen

sker på basis af de overordnede planer frem for detailstyring.

SAS støtter den foreslåede tydeliggørelse af lovbestemmelserne i den henseen-

de. For SAS giver det god mening, at driftsmæssige og mindre fysiske ændrin-

ger er underlagt indsigelsesret fra myndighedens side.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke,

at det

er væsentligt at fremhæve, at baggrunden for ændringerne og de uddybende

bemærkninger til de nævnte bestemmelser netop er et ønske om at skabe større

klarhed. Formålet med ændring i §§ 55, stk. 1 og 57, stk. 2 er en tydeliggørelse

af hvilke type ændringer, der kræver henholdsvis en tilladelse efter § 55, stk. 1,

underretning efter § 57, stk. 2 og/eller godkendelse efter § 60 eller EU regler på

flyvepladsområdet.

Bemærkningerne til lovforslaget vurderes derfor netop at imødekomme CPH’s

ønske om tydeliggørelse. Således indebærer ændringen, at det fremover kun er

”væsentlige ændringer” af en flyveplads, hvortil der udkræves tilladelse efter

luftfartslovens § 55, stk. 1, 2. pkt. Ved ”væsentlige ændringer” skal i denne

sammenhæng bl.a. forstås større fysiske ændringer af flyvepladsens centrale

bygninger og anlæg m.v., som samlet set må forventes at påvirke afviklingen af

flytrafik på flyvepladsen i større grad, eller som må forventes at påvirke flyve-

pladsens omgivelser og samfundet i væsentlig grad. I lovforslagets bemærknin-

ger er der desuden indarbejdet eksempler med henblik på at skabe yderligere

klarhed.

Side 3/11

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tilsvarende er ændringen i § 57, stk. 2, nr. 8, litra a også udarbejdet med hen-

blik på at skabe større klarhed. Ved ændringen præciseres det for det første, at

vilkår efter bestemmelsen i luftfartslovens § 57, stk. 2, nr. 8, også gælder for

fysiske ændringer, der ikke har en så væsentlig karakter, at deres gennemførsel

kræver tilladelse efter § 55. For det andet præciseres det, at vilkår om, at en

flyveplads af vital betydning for Danmarks nationale og internationale trafik-

forbindelser skal give forudgående underretning om ethvert forslag til beslut-

ning, disposition, omlægning af driften eller fysiske ændringer, der indebærer

en væsentlig risiko for, at flyvepladsen ikke vil kunne tilbyde den nødvendige

kapacitet, kun gælder for beslutninger, dispositioner, omlægning af driften eller

fysiske ændringer, der ikke er omfattet af § 55, stk. 1, 2. pkt.

Endelig kan det i forlængelse af CPH’s bekymring om forsigtighedsprincippet

oplyses, at ministeriet er enig med CPH i, at der skal etableres en forretnings-

gang og et samarbejde, som sikrer at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ikke bli-

ver en flaskehals for projekter og ændringer, der ikke har relevans for §§ 55,

stk. 1 og 57, stk. 2. Det er derfor positivt, at CPH har fremsendt konkrete forslag

til, hvordan det kan sikres.

På den baggrund vurderer Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ikke at

høringssvarene giver anledning til ændringer i lovforslaget.

3. Service- og kapacitetsmål

Brancheforening Dansk Luftfart, DI og DI Transport bemærker, at servicemål

for ventetider i grænsekontrollen er mindst lige så vigtig som servicemål for

ventetider ved sikkerhedskontrollen. Høringsparterne opfordrer derfor til, at

der bliver fastlagt relevante service- og kapacitetsmål for grænsekontrollen som

helhed, selvom det betyder, at der fastsættes mål på områder, der ikke direkte

er under flyvepladsens kontrol.

Dansk Erhverv mener, at for meget detailregulering er uhensigtsmæssig, da

forholdene ikke har givet anledning til større udfordringer tidligere.

Dansk Erhverv finder, at det er unødvendigt at lave specifikke mål for venteti-

der i sikkerhedskontrollen, og at skrappe krav vil føre til overkapacitet, hvilket

vil fordyre produktet for lufthavnsbrugere og passagerer.

Dansk Metal finder det væsentligt, at der fastsættes mål for både sikkerheds- og

grænsekontrollen.

SAS er enig i, at service- og kapacitetsmål for sikkerhedskontrol, bagageudleve-

ring og paskontrol er centrale for passagerernes ventetid, oplevelse og for tra-

fikafviklingen. SAS bemærker dog, at det bør overvejes at skabe lovhjemmel til

at fastsætte og service- og kapacitetsmål for alle de funktioner og processer,

Side 4/11

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

som er af afgørende betydning for trafikafviklingen og passagernes oplevelse

heraf.

CPH er positiv over for lovforslagets intentioner om at sikre et højt serviceni-

veau. CPH finder det dog problematisk, at det anføres i bemærkningerne at

ingen tidsintervaller i sikkerhedskontrollen set over en kalenderuge må have en

ventetid på over 15 minutter, da en sådan 100 pct. garanti vil kræve høj be-

manding, hvilket vil være omkostningsdrivende.

Endvidere er CPH bekymret

for, at lovforslaget overlapper de allerede etable-

rede serviceniveauforhandlinger mellem flyvepladsen og luftfartsselskaberne,

hvor der aftales en incitamentsmodel for at sikre et fyldestgørende serviceni-

veau. På den baggrund opfordrer CPH til, at det direkte fremgår af lovforslaget,

at fastsættelse af mål ikke sætter den frivillige indgåelse af aftale om servicemå-

lene med lufthavnens bruger ud af kraft.

CPH ønsker yderligere en tydeliggørelse af, at eventuelle ændringer af mini-

mumskrav vil ske ud fra samfundsøkonomiske overvejelser, som forbrugeren er

villig til at betale, samt at ændringerne bør ske i konsultation med brugerne før

den pågældende takstperiode. Tillige opfordrer CPH til, at der indgår en be-

skrivelse af, at der kan være force majeure tilfælde, hvor det er forhold uden for

CPH’s kontrol, der medfører manglende overholdelse af minimumskravene.

Dertil ønsker CPH, at der i lovforslaget indarbejdes en udtømmende opgørelse

af, hvilke dele af lufthavnens operation, der kan gives hjemmel til at fastsætte

servicemål for.

Endelig nævner CPH, at regulering af service ikke alene bør rette sig mod CPH,

men den bør overvejes i bredere kontekst, således alle relevante aktører i luft-

havnen opnår klare rettigheder og pligter.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke,

at bag-

grunden for forslaget er hensynet til passagererne på tværs af de forskellige

luftfartsselskaber, samt at dette tværgående hensyn ikke altid vil være tilstræk-

keligt sikret gennem de aftaler om service- og kapacitetsniveau, som er omtalt i

flere af høringssvarene. Dette skyldes, at forhandlingerne mellem lufthavn og

luftfartsselskaber vil være baseret på kommercielle overvejelser, hvori passage-

rernes omkostninger ved ventetid og uforudsigelighed ikke nødvendig indgår

fuldt ud. Service- og kapacitet, der måtte blive fastsat på baggrund af den

hjemmel, som der foreslås etableret ved dette lovforslag, vil være samfunds-

mæssigt begrundet fremfor kommercielt.

Der indgår ikke i lovforslaget en udtømmende liste over hvilke dele af en luft-

havns operation, der kan fastsættes mål for, men det afgrænses til de passager-

vendte funktioner og til at omfatte forhold, der er under flyvepladsens kontrol.

Sidstnævnte vurderes at være en forudsætning for, at der kan placeres et klart

ansvar for efterlevelse af målene.

Side 5/11

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Det fremgår af lovforslaget, at de konkrete servicemål bliver fastsat af Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsen efter konsultation med luftfartsbranchen. På bag-

grund af høringssvarene under ét finder Transport-, Bygnings- og Boligmini-

steriet det relevant at betone betydningen af, at der er indarbejdet en konsulta-

tion med branchen. Ministeriet finder derudover, at det er relevant at tilføje til

lovforslaget, at de omtalte måltal er udgangspunktet for konsultationen, men at

håndtering af force majeure situationer og lignende oplagt bør indgå i konsulta-

tionen med henblik på, at der findes en udformning, som kan fungere i praksis.

Servicemålene skal være samfundsmæssigt begrundede og proportionale med

den samfundsmæssige begrundelse.

På den baggrund vurderer Transport-, Bygnings- og Boligministeriet at hø-

ringssvarene giver anledning til at uddybe i lovforslaget

at de omtalte måltal

er udgangspunktet for konsultationen med luftbranchen, og at formålet med

konsultationen er, at der findes en konkret udformning, der kan fungere i prak-

sis. Servicemålene skal være samfundsmæssigt begrundede og proportionale

med den samfundsmæssige begrundelse.

4. Efterregulering af lufthavnstakster

Dansk Erhverv

bemærker at lovforslagets intentioner om at give Trafik-, Bygge-

og Boligstyrelsen vidtgående reguleringsbeføjelser virker som en generel efter-

rationalisering, fx i forhold til fall-back ordningen.

SAS bemærker, at den ændrede BL 9-15 er udformet på en måde, så behovet for

en efterregulering af taksterne fra myndighedernes side ikke er et sandsynligt

scenarie. Samtidig bemærker SAS, at det er formålstjenligt at skabe en klar

hjemmel for myndighedernes efterregulering, såfremt behovet måtte opstå.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke,

at for-

målet med den foreslåede hjemmel og muligheden for at fastsatte nærmere

regler om efterregulering er hensynet til at taksterne skal være omkostningsre-

laterede. Det vurderes både at være i flyvepladsen og luftfartsselskabernes inte-

resse, at der kan skabes mulighed for en efterregulering, hvis der kan konstate-

res en forskel mellem forudsætningerne for de forhandlede takster og den fak-

tiske udvikling.

På den baggrund vurderer Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ikke at

høringssvarene giver anledning til ændringer i lovforslaget.

5. Oplysningspligt for flyvepladser

Dansk Erhverv nævner, at den foreslåede beføjelse er betænkelig, da de pågæl-

dende oplysninger hører til kernen af virksomhedsdriften. Disse oplysninger

kan være strengt fortrolige for andre virksomheder, og der skal være klarhed

over, hvilke initiativer der bliver taget med hensyn til fortrolighed.

Side 6/11

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

CPH erklærer sig fortsat villig til at udveksle informationer til brug for trans-

port- bygnings- og boligministerens tilsyn med lufthavnstaksterne om diverse

forhold omkring virksomhedens drift og økonomi, men vurderer, at der er en

uklarhed i lovforslaget, om i hvilket omfang disse informationer kan videregi-

ves til andre. CPH vurderer tillige, at det er uklart hvorvidt, der kan stilles krav

om, at CPH skal betale for udarbejdelse af eksterne analyser med henblik på

leverance af informationer, eller om der udelukkende er tale om eksisterende

information trukket fra CPH’s systemer. CPH foreslår derfor en tydeliggørelse i

lovforslaget.

CPH foreslår endvidere en tydeliggørelse i lovforslaget af, at der gælder en sær-

lig forpligtigelse til at holde sådanne oplysninger fortrolige og undtaget fra akt-

indsigtsretten.

SAS bemærker, at en korrekt allokering af omkostninger og indtægter til hen-

holdsvis det aeronautiske og det kommercielle område er af stor væsentlighed

for CPH’s takstniveau og andre betalinger til lufthavnen. På den baggrund er

SAS positiv over for, at man fra myndighedernes side fastsætter en oplysnings-

pligt, der kan skabe transparens omkring takstfastsættelsen.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke,

at det

fremgår af bemærkningerne at bestemmelsens formål er at skabe hjemmel for,

at der fastsættes regler som sikrer, at flyvepladsen skal levere konkrete og de-

taljerede oplysninger vedrørende flyvepladsens økonomi og lufthavnstakster,

herunder drifts- og anlægsomkostninger, som medgår inden for de enkelte

takstområder til vurderingen af, om taksterne er omkostningsrelaterede, gen-

nemskuelige og ikke-diskriminerende.

I det omfang flyvepladsen ikke er i besiddelse af (eller kan tilvejebringe) disse

oplysninger i dag, kan flyvepladsen efter disse regler er bekendtgjort, blive på-

lagt at tilvejebringe disse oplysninger. Det kan fx være tilfældet, hvis flyveplad-

sen i dag ikke kan henføre visse omkostninger til det enkelte takstområde. Det

forudsættes, at den enkelte flyveplads afholder omkostningerne til at leve op til

krav fastsat i forhold til denne bestemmelse. I forhold til CPH’s og Dansk Er-

hvervs bemærkninger vedrørende fortrolighed, kan det oplyses, at offentlig-

hedslovens § 30, stk. 2 giver mulighed for at undtage oplysninger fra aktindsigt,

når der er tale

”om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af

væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysnin-

gerne angår.”

Undtagelse af oplysninger fra aktindsigt vil altid være baseret på

en konkret vurdering. Der vil ved en aktindsigt, der omfatter oplysninger leve-

ret at private virksomheder blive gennemført en høring, der giver mulighed for,

at virksomheden kan udpege oplysninger omfattet af § 30, stk. 2.

Derudover

skal det bemærkes, at

offentligt ansatte er underlagt en almindelig tavsheds-

pligt (jf. navnlig reglerne i straffelovens § 152 og forvaltningslovens § 27).

Side 7/11

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

På den baggrund vurderer Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ikke at

høringssvarene giver anledning til ændringer i lovforslaget.

Investeringspulje

Brancheforeningen Dansk Luftfart, Dansk Industri (DI) & DI Transport støtter

ikke den foreslåede finansieringsmodel, som pålægger luftfartsselskaber at

bidrage til en støtteordning til tredjepart og bemærker, at der er tale om en

ændring af de forudsætninger, der lå bag safety-bidragets etablering i 2013. De

tre organisationer bemærker endvidere, at den foreslåede finansieringsmodel

bryder med målsætningen i luftfartsstrategiens initiativ 33.

SAS har de samme forbehold og tilføjer, at de er betænkelige ved, at der indfø-

res et afgiftshåndtag til finansiering af initiativer, som ikke har med Trafik-,

Bygge og Boligstyrelsens tilsyn at gøre. Ifølge SAS vil staten bidrage til konkur-

rencen mellem offentligt ejede lufthavne, og SAS vil i praksis være med til at

finansiere omkostningerne i en lufthavn, som er i konkurrence med en luft-

havn, som SAS beflyver. En sådan konkurrenceforvridning må i givet fald indgå

i myndighedernes vurdering af, om der er tale om ikke-diskriminering, således

som det er anført i bemærkningerne som forudsætning for tildeling af midler-

ne. SAS bemærker, at det er et principielt betænkeligt og præcedensskabende

initiativ.

Erhvervsflyvningens Sammenslutning bemærker, at der generelt er meget fo-

kus på Københavns Lufthavn, Kastrup, hvorfor det er tilfredsstillende, at lov-

forslaget indeholder en hjemmel, der tilgodeser de mindre regionale flyveplad-

ser og deres særlige finansieringsudfordringer. Erhvervsflyvningens Sammen-

slutning mener, at Roskilde Lufthavn bør få muligheden for at opnå støtte fra

investeringspuljen.

Rådet for bæredygtig trafik bemærker, at det er spild af tid og penge, at terror-

sikre alle vegne, da rådet mener, at især indenrigsflyvningen bør reduceres.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke,

at in-

vesteringsstøtten ikke vurderes at være et brud med luftfartsstrategiens initia-

tiv 33, da etableringen af en pulje kan finansieres med den nuværende afgifts-

sats.

Danmarks tilgængelighed styrkes af tilstedeværelsen af mindre regionale flyve-

pladser, der sikrer forbindelser internt i landet. Samtidig er de mindre flyve-

pladser, ligesom de store flyvepladser, en del af det samlede netværk af rute-

flyvninger, der forbinder

et stort antal passagerer med andre

flyvepladser i

Danmark og inden for Schengenområdet. Da

et stort antal passagerer er for-

bundet med resten af verden via

flyvepladserne, er der behov for det samme

høje sikkerhedsniveau i de mindre regionale lufthavne som i de store lufthavne.

De mindre flyvepladser har i den forbindelse det særskilte problem, at deres

Side 8/11

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

indtægter fra passagererne ikke står mål med de investeringer i sikkerhedsfor-

anstaltninger, der følger af EU-regulering.

Indførelse af en investeringspulje kan dermed medvirke til, at den overordnede

luftfartssikkerhed på danske flyvepladser forbliver høj, og at der er mulighed

for anskaffelse af nyt materiel, ombygning eller udbygning af infrastruktur til

brug for implementering af ny regulering

vedrørende forebyggelse af forbrydel-

ser mod luftfartens sikkerhed.

En investeringspulje kan således ses i forlængel-

se af princippet om, at safety-bidraget skal sikre et samlet højt sikkerhedsni-

veau for luftfartspassagererne i hele Danmark. Transport-, Bygnings- og Bo-

ligministeriet er dog enig i, at der er elementer i ordningen der skal undersøges

nærmere.

Med hensyn til Roskilde Lufthavn, så falder flyvepladsen ikke under de kriteri-

er for at ansøge investeringspuljen som fremgik af det udkast til lovforslag der

blev sendt i høring. Lovforslaget lagde op til, at investeringsstøtte målrettes de

mindre regionale flyvepladser med ruteflyvninger, da det er ruteflyvninger, der

giver adgang til andre sikrede lufthavne, og som bidrager mest til den regiona-

le, nationale og internationale tilgængelighed.

Endelig bemærkes det i forlængelse af Rådet for Bæredygtig Trafiks hørings-

svar, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ikke mener, at det er spild af

penge at sikre Danmarks tilgængelighed.

På den baggrund vurderer Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, at der

er elementer i investeringspuljen, der skal undersøges nærmere og investe-

ringspuljen tages derfor ud af lovforslaget.

7. Miljøkonsekvenser

Rådet for Bæredygtig Trafik bemærker, at mere flytrafik til danske lufthavne vil

give en større CO

-belastning og dermed miljømæssige konsekvenser. Rådet for

bæredygtig trafik støtter derfor ikke lovforslagets primære formål, der er at

sikre, at reguleringen i luftfartsloven skaber det fornødne grundlag for at drive

flyvepladser med højest mulig national og international tilgængelighed.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke,

at re-

geringen ønsker at styrke grundlaget for, at der bliver etableret flere ruter og

flere daglige afgange til og fra Danmark og internt i Danmark. Det øger Dan-

marks nationale og internationale tilgængelighed til gavn for den økonomiske

vækst, beskæftigelsen og sammenhængskraften mellem landsdelene.

Med lovforslaget foreslås gennemført en række konkrete initiativer, som ud-

springer af luftfartstrategien og som kræver justering af gældende regler i lov

om luftfart. Det er ministeriets opfattelse, at CO2-målsætninger skal nås gen-

Side 9/11

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

nem innovation og udvikling – ikke ved at begrænse den nationale og interna-

tionale tilgængelighed.

8. Forholdet til EU-retten

CPH udtrykker bekymring for, hvorvidt den regulering lovforslaget lægger op

til, er i overensstemmelse med EU reglerne om kapitalens frie bevægelighed, da

forslaget flytter beslutningskompetencen fra CPH til staten i forhold til æn-

dringer af lufthavnen, serviceniveauerne i lufthavnen og investeringerne i luft-

havnen.

I den forbindelse henviser CPH til EU-Kommissions indgreb vedrørende tidli-

gere gældende lov om Københavns Lufthavne A/S og EU-Domstolens dom i

sagen C-503/99, Kommissionen mod Belgien.

CPH bemærker, at grænserne i EU-retten for den statslige regulering af CPH er

uændrede, hvorfor det undrer CPH, at lovforslaget ikke forholder sig til den

lovgivningsmæssige historik i forhold til overholdelse af EU-retten.

Det bemærkes endvidere, at under afsnittet ”Forholdet til EU-retten” i lov-

forslaget anføres intet om den tidligere sag fra Kommissionen.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke,

at den

retspraksis fra EU-Domstolen, som CPH henviser til, vedrører egentlige be-

grænsninger i rådigheden over kapitalandele som følge af særlige statsaktier.

Lovforslaget indeholder ikke regler, der begrænser rådigheden over kapitalan-

dele i CPH. Transport-, bygnings- og boligministeren er ikke ved lovforslaget

tillagt eller tiltænkt nogen særlige beføjelser med hensyn til overdragelse af

kapitalandele eller aktiver eller ejerbeføjelser i øvrigt.

De foreslåede regler indeholder for det første en afklaring og præcisering af de

hidtil gældende regler om, hvornår væsentlige ændringer af lufthavnen alene

kan ske efter tilladelse under inddragelse af almene hensyn. Derudover giver

reglerne mulighed for at regulere visse dele af lufthavnens virksomhed, når det

er begrundet i væsentlige samfundshensyn, bl.a. under hensyn til, at en flyve-

plads som CPH er af vital betydning for Danmarks nationale og internationale

trafikforbindelser.

Lovforslagets regler vil herudover også ved fastsættelse af nærmere regler blive

administreret i overensstemmelse med EU-retten. Både administrationen af

tilladelserne til væsentlige ændringer i lufthavnen og fastsættelse af konkrete

passagervendte servicemål vil ske i samarbejde med lufthavnen og luftfartens

øvrige aktører. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, vil konkrete

regler om service i øvrigt blive fastsat under hensyntagen til internationalt an-

erkendte standarder.

Side 10/11

L 154 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

På den baggrund vurderer Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ikke at

høringssvaret giver anledning til ændringer i lovforslaget.

Side 11/11