Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 154:

Forslag til lov om ændring af lov om luftfart. (Service- og kapacitetsmål, oplysningspligt for flyvepladser, fastsættelse af safetybidrag m.v.).

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 28.02.2018).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet.

Der er slet ikke nogen tvivl om, at det at have en strategi for bedre og mere luftfart er helt afgørende. Der er ingen tvivl om, at netop det at have gode flyforbindelser er en vigtig nerve i forhold til at skabe vækst, udvikling og få nye investeringer. Når vi kigger på f.eks. Københavns Lufthavn, så er det, at vi har så centralt placeret en lufthavn med så gode øvrige infrastrukturmuligheder, at det hænger sammen med både motorvejsnet, togforbindelse, metronet, taxaforbindelse, cykler, alt muligt andet, afgørende for, at mange gerne vil placere deres virksomhed netop i Københavnsområdet.

Jeg tror også, man må sige, at så stor en institution som FN-byen havde vi nok næppe fået, hvis ikke det var, fordi vi har en supercentralt placeret lufthavn, som også har hubfaciliteter med mange internationale afgange. Det at have et højt prioriteret luftfartsvæsen betyder kolossalt meget for et samfunds udvikling. Derfor er vi socialdemokrater også glade og positive over, at regeringen har igangsat det her arbejde med at lave en offensiv luftfartsstrategi. Vi har fulgt det tæt, og der har været tidspunkter i forløbet, hvor regeringens engagement har været meget stort på det her område, og der er blevet lagt mange kræfter i det. Man har også været rundt omkring mange forskellige ting, også her på det seneste, hvor man måske har snævret det lidt mere ind i forhold til de sådan mere rammebetingelsesagtige dimensioner i det, og hvor det her lovforslag så bliver udmøntet med fokus på, at det nu skal være nemmere, mere smidigt, mere dynamisk at drive luftfart.

Det er noget, vi socialdemokrater kan støtte og bakke op om. Det virker rigtig positivt, at der skal være nogle bedre rammevilkår for dem, der vil drive luftfart, og at man har hånd i hanke med, at de her takster, der er i lufthavnen, ikke bliver for voldsomme, at der er et fokus på, at det hænger sammen med de omkostninger, man har, og at ministeren får beføjelser til at gribe ind, hvis det bliver for omfangsrigt. Det er rigtig positivt. Også muligheden for at følge den udbygning, der er af flyvestationer, giver mening. Vi synes, det er værd at læse ind i de høringssvar, der er givet, at bl.a. Københavns Lufthavn og også andre har en vis bekymring med hensyn til, om det nu kommer til at blande sig unødigt meget i deres muligheder for at bygge ud. Det virker umiddelbart, som om ministeriet svarer rimelig fornuftigt på det i høringssvarene, men det kan være, at vi stiller et par opfølgende spørgsmål.

Men jeg synes, der er mange rigtig gode dimensioner i det her. Også for os som forbrugere er det positivt at vide, at man opstiller servicemål, så sådan noget som at man ikke skal vente for længe på at komme igennem sikkerheden, er noget, der betyder noget. Flyver man meget, er det jo en sand dræber at stå der og skulle vente i en lang kø for at blive sikkerhedsgodkendt. Så positivt nok.

Vi synes så fra Socialdemokratiets side, at når nu man har lejlighed til at diskutere luftfartsstrategi, er der meget andet, man også kunne komme ind på, måske ikke kun i forbindelse med et lovforslag, men vi vil dog alligevel gerne benytte lejligheden her til at adressere, at der er nogle udfordringer derude. For det undrer os lidt, at regeringen tilsyneladende fuldstændig har skruet ned for ambitionerne i forhold til at have det EU-perspektiv, at vi på europæisk niveau prøver at lave en klar strategi for at undgå social dumping i luftfartsbranchen. Det er altså en kendt sag, at nogle af de her store mellemøstlige flyselskaber – ingen nævnt, ingen glemt – opererer på en måde, hvor de for det første er statsstøttede og på den måde kommer ind og dumper markedet, og for det andet har arbejdsvilkår, som nærmer sig det feudale. Er det sådan, at man skal ansættes, så bliver man nærmest videoovervåget. Bliver man gravid, bliver man fyret med det samme, har man bare en smule sygdom, bliver man fyret med det samme. Løn- og arbejdsvilkårene er også nogle gange tvivlsomme.

I USA har man valgt at være anderledes ambitiøs, i forhold til hvem der får lov at flyve til de amerikanske lufthavne, hvem der lever op til amerikanske løn- og arbejdsvilkår – det er dem, der får lov at flyve – hvor nogle af de her såkaldte sandkasseselskaber holdes ud i strakt arm, fordi de er tvivlsomme. Der kunne man godt i forbindelse med en lov skitsere, hvad man har af muligheder. Man kunne også i præsentationen af lovforslaget gå ud og sige, hvad man har tænkt sig at samle op på EU-mæssigt. Det er jo ikke alt, vi kan klare, og vi skal ikke have en situation, hvor det er os i Danmark, der laver en hel masse, så vi mister konkurrencefordele i forhold til Tyskland og Sverige. Det nytter ikke noget. Vi skal kunne løfte det her på et europæisk niveau. Men vi kunne godt adressere det bare en smule mere. Jeg synes også, at når vi ved, at der er tendenser derude i forhold til mere grøn omstilling, kunne det også have været med.

Jeg kan se, at min taletid er udløbet. Vi støtter fra Socialdemokratiets side det her lovforslag. Det er et skridt i den rigtige retning. Jeg har lovet at sige for hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti, at SF gør det samme. Så med de ord vil vi bakke op om lovforslaget, som det ligger.

Tak til hr. Rasmus Prehn. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Da vores sædvanlige ordfører er optaget af et andet møde og ikke er nået tilbage i salen, har jeg lige lovet at tage ordførertalen her. Med dette forslag ønsker regeringen at gennemføre en række konkrete initiativer i luftfartsstrategien, hvilket dermed kræver en justering af de gældende regler. Lovforslaget indeholder bl.a. en hjemmel til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om service- og kapacitetsmål på flyvepladsernes passagervendte områder og sikre, at der kan fastsættes nærmere regler om tilsyn og håndhævelse af disse regler, således at der sikres et sanktionssystem, i tilfælde af at målene ikke overholdes.

Lovforslaget indeholder også en hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om, at flyvepladser jævnligt skal levere oplysninger vedrørende flyvepladsens økonomi og luftfartstakster. Formålet er, at myndighederne kan føre tilsyn med, at flyvepladsens takster lever op til EU's regelkrav om, at disse skal være omkostningsrelaterede.

Endvidere indeholder lovforslaget en bestemmelse om, at ministeren kan fastsætte regler om en efterreguleringsproces, som følge af at de skønnede indtægter og omkostninger ikke svarer til det, man havde beregnet ved fastsættelse af taksterne.

Derudover indeholder lovforslaget en justering af safetybidraget fra fly, der vejer mere end 5.700 kg eller er godkendt til mere end ti passagerer. Hvor dette tidligere var på 5,50 kr., nedsættes det nu til 4,75 kr. pr. passager.

Sluttelig indeholder dette lovforslag en hjemmel til præcisering af de gældende regler for tilladelser og godkendelser af udbygninger og ændringer af eksisterende flyvepladser. Dog foreslås det med bestemmelsen at gøre det helt tydeligt, at væsentlig større udbygninger og ændringer f.eks. i Københavns Lufthavn altid kræver tilladelse efter luftfartslovens § 55, stk. 1. Det skal ske, for at man fremadrettet har mulighed for at udbygge Københavns Lufthavn, for at den kan klare den meget øgede og voksende passagertilstrømning. Og dermed er man nødt til både at bygge flere terminaler og større flyparkeringsområder og ikke mindst ændre den vigtige tværbane, 12-30, således at den bliver flyttet 500 m østpå mod kysten ud for Øresund og samtidig drejet 6 grader.

Dansk Folkeparti ser det som et naturligt led i den rivende udvikling på lufthavnsområdet og kan kun tilslutte sig forslaget.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Den næste i rækken er Venstres hr. Kristian Pihl Lorentzen. Værsgo.

Tak, hr. formand. Med lovforslaget her følger vi op på regeringens visionære luftfartsstrategi fra juli 2017. Hele meningen med den luftfartsstrategi er, at vi styrker og fastholder Danmarks position som et attraktivt og førende luftfartsland. Det er rigtig godt for Danmark, at vi har en omfangsrig luftfart, en blomstrende luftfart, så vi har mange ruter ud i den vide verden. Det er også meget vigtigt, at vi har en rigtig god og effektiv indenrigsluftfart, som er med til at binde vores land sammen. Derfor skal vi hele tiden søge at forbedre rammevilkårene, og det er lige præcis det, vi gør med luftfartsstrategien og så det her lovforslag, som følger op på strategien.

Formålet er at sikre, at vi får det fornødne gode grundlag for at drive flyvepladser, også kaldet lufthavne, med stor national og international tilgængelighed. Reglerne i loven om luftfart skal være medvirkende til, at der er en gennemsigtig og jævnbyrdig fastsættelse af takst-, service- og kapacitetsniveau mellem den enkelte flyveplads og luftfartsselskaberne. Lovforslaget her indeholder hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om service og kapacitet målt på de passagervendte områder på flyvepladserne. Herudover etableres et sanktionssystem, i tilfælde af at man ikke opfylder målene. Så skal der følges op på det.

Desuden betyder lovforslaget, at der kan fastsættes nærmere regler om, at flyvepladser med jævne mellemrum skal indlevere oplysninger, som vedrører flyvepladsens økonomi og takster. Dermed kan vi holde tilsyn med, at flyvepladserne overholder EU-reglernes krav om, at taksterne skal være relateret til de omkostninger, så ingen af vanvare kommer til at skrue lidt for meget op for taksterne. For det er selvfølgelig ikke til gavn for luftfartsselskaberne og dermed passagererne.

Endelig indeholder lovforslaget en hjemmel til at fastsætte regler om en reguleringsmekanisme for lufthavnstaksterne og en tilpasning af det såkaldte safetybidrag, så opsparingen, der er i den ordning, kan nedbringes.

Overordnet synes jeg der er tale om et rigtig godt lovforslag, som er et vigtigt skridt hen imod, at vi styrker Danmarks position som et attraktivt luftfartsland. Og det hører jo også med til historien, at netop lufthavnen er med til at skabe tusindvis af arbejdspladser, ikke mindst her i hovedstadsområdet. Men lufthavnene er så sandelig også vigtige ude i provinsen som transportmæssige knudepunkter og kraftcentre.

Men der er ét element, Venstre savner i det her lovforslag, og det er en regel om en investeringspulje, som kan understøtte de mindre lufthavne. Det er jo således, at jævnfør vores regler for sikkerhed er der store krav til investeringer i sikkerhedsudstyr rundtomkring, og det skal der være. Vi skal have en sikker lufthavn, vi skal være trygge ved at sætte os op i flyet. Men det er klart, at omkostningerne til sådan noget sikkerhedsudstyr rammer langt hårdere i de mindre lufthavne i forhold til i de store lufthavne. Derfor mener Venstre, at der er brug for, at vi får en investeringspulje, som kan yde et tilskud, når de mindre lufthavne som eksempelvis Karup og Sønderborg, for at nævne et par eksempler, skal ud at investere i det her dyre udstyr. Så jeg håber, at ministeren vil tage det med, at der kunne laves et ændringsforslag, der gør, at vi får sådan en investeringspulje på banen. Det vil være noget, der vil falde på et rigtig tørt sted ude i vores mindre lufthavne, som er helt afgørende for, at vi har et sammenhængende Danmark i balance.

Med disse ord kan Venstre støtte lovforslaget.

Fornemt, tak til Venstres ordfører. Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Prehn.

Fra Socialdemokratiets side vil vi gerne sige tak til Venstres ordfører for en, synes vi, god og stærk og meget præcis ordførertale. Noget af det, vi lægger meget vægt på, er, at der skal være bedre vilkår også for de lufthavne, der er i provinsen, så det er jo rart at høre, at Venstre også er optaget af den dimension. Det med investeringspuljen synes vi fra Socialdemokratiets side lyder klogt og fornuftigt. Kan Venstre komme ind på andre områder, hvor man måske kunne tilgodese de vilkår, man har i provinsen, hvor det også er meget afgørende, at der er gode luftfartsforbindelser?

Ordføreren.

Jamen vi noterer også med tilfredshed, at det jo er lykkedes at nedbringe taksterne i Københavns Lufthavn. Det betyder rigtig meget for indenrigsluftfarten og vil styrke indenrigsluftfarten, så det er helt afgørende. Det er også afgørende, og det ved jeg Københavns Lufthavn er meget opmærksom på, at der er gode vilkår for passagererne, at man kan passere meget smidigt igennem lufthavnen. Der var nogle problemer og nogle udfordringer for et par år siden. Det er heldigvis løst, nu går det hurtigt. Så det er jo nogle af de ting, vi glæder os over er sket. Men det her med investeringer i dyrt sikkerhedsudstyr kan være med til at styrke de små lufthavne, og de har brug for en håndsrækning på det område.

Hr. Rasmus Prehn.

Fra Socialdemokratiets side synes vi også, det er en god idé at kigge på netop det. For der er ingen tvivl om, at for en mindre lufthavn er det en uforholdsmæssig stor udgift med det her security, og det er vi interesseret i at kunne afhjælpe. Har Venstres ordfører en idé til, hvor vi kan finde de her penge, eller kan vi lave en finansieringsmodel, eller hvordan kan vi gribe det an? Det er vi meget nysgerrige efter at høre mere om.

Ordføreren.

Jeg vil gerne kvittere for Socialdemokratiets positive tilgang til det her forslag. Det er klart, at der skal findes nogle penge. Derfor skal vi selvfølgelig i dialog med ham, der sidder på pengekassen, nemlig finansministeren. Så må vi se, om det lykkes. Jeg håber, det lykkes at få det her løst med et ændringsforslag. Noget, vi i øvrigt også kan gøre for de mindre lufthavne og i det hele taget indenrigslufthavnene, er at skrotte alle de forslag, der engang imellem popper op, om, at nu skal vi have højere passagerafgifter osv. Det er bl.a. den yderste venstrefløj, der godt kan lide sådan nogle forslag. Det skal vi selvfølgelig totalt afvise.

Med det siger vi tak til Venstres ordfører. Så går vi videre til Enhedslistens ordfører, hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her udmønter jo noget af den luftfartsstrategi, som regeringen fremlagde i juli 2017. Udgangspunktet for luftfartsstrategien er at skabe større tilgængelighed til Danmark med fly, med andre ord mere flytrafik. Enhedslisten deler ikke nødvendigvis denne målsætning, idet flytrafik er voldsomt miljøbelastende. Luftfartsstrategien forholder sig jo i virkeligheden praktisk talt ikke til det her problem. Og især når det kommer til indenrigstrafikken, er forudsætningen om mere flytrafik jo håbløs set ud fra et miljømæssigt synspunkt. Det er i den forbindelse påfaldende med regeringens indædte modstand mod Togfonden, som netop vil skabe hurtige togforbindelser på tværs af vores land. 3 timer mellem København og Aalborg, 2 timer til Aarhus. Det vil jo gøre toget, som er den mest miljøvenlige transportform, vi kender, fuldt konkurrencedygtigt med flyet, især når elektrificeringen er fuldt udbygget.

Når det er sagt, erkender vi selvfølgelig, at flytrafik er kommet for at blive, og at bestræbelserne i nok så høj grad må gå i retning af at udvikle andre brændstoftyper som f.eks. elektrobenzin, som er brændstof fremstillet ved elektrolyse med strøm f.eks. fra vindmøller. El, solceller vil sikkert også blive udviklet som et realistisk alternativ. Man er allerede godt i gang.

Ligesom luftfartsstrategien, som den blev fremlagt, handler det her lovforslag i det hele taget meget om forholdene i og omkring Københavns Lufthavn. Vi finder en række af forslagene i det her lovforslag ganske fornuftige, også selv om de er led i at trække flere rejsende til. Overordnet er det fornuftigt, at staten blander sig, om jeg så må sige, noget mere, end tilfældet har været, og indfører en skarpere kontrol med lufthavnene. Der er trods alt tale om væsentlige infrastrukturanlæg med stor betydning for mobilitet og tilgængelighed. Der skal for en god ordens skyld ikke herske tvivl om, at Enhedslisten helst så, at så vigtige infrastrukturanlæg som lufthavne og havne i virkeligheden burde være på statens eller det offentliges hænder. Frasalget af Københavns Lufthavn i sin tid har haft nogle negative konsekvenser, hvilket det her lovforslag jo egentlig i sin substans også forsøger at rette op på.

Jeg tror bestemt, at ordføreren kan genoptage sin tale, når der bliver lidt ro i salen.

Værsgo til ordføreren.

Tak. Således er det fornuftigt, at lovforslaget indfører en oplysningspligt for lufthavnene med hensyn til omkostningsniveau og takster og i det hele taget økonomi for at kontrollere, at der er overensstemmelse mellem de to størrelser, således at taksterne afspejler de reelle omkostninger i lufthavnens forskellige services, og i den forbindelse jo altså også indfører et tilsyn hermed.

Vi synes også, det er fornuftigt, at man får mulighed for at gå skarpere ind i forhold til udbygningen af lufthavnene, hvor især diskussionen om tværbanen de sidste par år har gjort sig kraftigt gældende. Vi synes også, det er fornuftigt, at man indfører krav om maksimale ventetider i sikkerhedskontrollen, ligesom en skærpet kontrol med ventetiden i bagagehåndteringen og grænsekontrollen er på sin plads. Muligheden for i den forbindelse at benytte sig af påbud, hvad man jo ikke kan i dag, støtter vi.

Med hensyn til safetybidraget, som foreslås nedreguleret, vil jeg spørge, om det påvirker de ressourcer, som Trafikstyrelsen finansierer ved hjælp af safetybidraget, eller om det kun går ud over den opsparing, som har fundet sted. Jeg bemærker jo, at nogle af de mange aktiviteter, som Trafikstyrelsen udfolder med hensyn til tilsyn og kontrol med civil luftfart, retter sig imod en lang række aktører, der ikke betaler afgiften, herunder droneførere. Det må forventes, at antallet af droneførere vil stige voldsomt i de kommende år, hvorfor der naturligvis også skal bruges mange flere ressourcer, herunder selvfølgelig økonomi, penge, på den her aktivitet.

Lovforslaget her adresserer jo overhovedet ikke det altoverskyggende problem med social dumping inden for luftfarten, som også den socialdemokratiske ordfører var inde på, herunder at en række mellemøstlige selskaber som f.eks. Emirates og Kuwait Airways – jeg har ikke noget imod at nævne dem eller et par stykker af dem – flyver med betydelig statsstøtte også mellem destinationer i europæiske lande. Man kan vel nærmest kalde det for cabotageflyvning. Enhedslisten ville bestemt bifalde, at man på europæisk plan tog dette problem mere alvorligt og f.eks. lod dette afspejle i mulighederne for måske via taksterne at lægge begrænsninger på antallet af starter og landinger i europæiske lufthavne, herunder Københavns Lufthavn, for de her selskaber. Når nu EU og den danske regering er så forhippet på i liberalismens hellige navn at bekæmpe statsstøtte her og der og alle vegne, er det da mærkeligt, at man tillader selskaber med statsstøtte og elendige arbejdsforhold for især kabinepersonalet at påføre vores egne – i gåseøjne – netværksselskaber, som f.eks. SAS, unfair konkurrence.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Villum Christensen, Liberal Alliance. Værsgo.

Lovforslaget her gennemfører en del af regeringens luftfartsstrategi. Generelt betyder strategien, at der i fremtiden etableres flere daglige afgange fra Danmark og ud i verden, men også internt i landet. Det vil være til gavn for det danske erhvervsliv, fordi vi skaber bedre forbindelser til udenlandske markeder, og det vil også styrke sammenhængskraften i Danmark, fordi det bliver lettere at rejse på tværs af landet. Som det allerede er nævnt, er der behov for at holde øje med kapaciteten, altså om den er i orden og er tilstrækkelig, så passagererne ikke oplever urimelig lange ventetider i f.eks. sikkerhedskontrollen. Det sker igennem de såkaldte servicemål. Når vi de facto har at gøre med et monopol, kan det være nødvendigt – og det er sådan set, uanset om det er et privat eller offentligt monopol – at vi griber til en vis form for regulering, også på det økonomiske område, og det er det, der sker her.

Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak til hr. Villum Christensen. Så er det hr. Roger Courage Matthisen, Alternativet. Værsgo.

Tak for det, formand. Nå, L 154! Nærværende forslag er en udmøntning af regeringens luftfartsstrategi. Regeringen ønsker at øge luftfarten ved dels at gøre det billigere, dels at etablere flere afgange til og fra Danmark og internt i Danmark. Regeringen og transport-, bygnings- og boligministeren skal have ros for at bekymre sig om udviklingen af mobilitet og transport i Danmark, men vi kunne dog godt ønske, at man også bekymrede sig om klimaet.

I regeringens luftfartsstrategi står klima ikke nævnt med et ord, så vidt jeg husker, og det er jo underligt at diskutere et lovforslag fra regeringen, som står i kontrast til både Parisaftalen og regeringsgrundlaget, hvori man lover, at Danmark skal være et foregangsland inden for grøn omstilling, og med en satsning på øget flytransport, som er den allermest klimabelastende form for transport, så bliver det enormt svært at forestille sig, at Danmark er foregangsland. Det er skuffende, at ministeriet og transport-, bygnings- og boligministeren ikke vil tage medansvar for en udvikling af en mere klimavenlig transportpolitik, og man må spørge, om ikke ministeren mener, at transportpolitik overhovedet hænger sammen med klimapolitik.

Man skulle mene, at regeringsgrundlaget gælder for alle ministre, herunder transport-, bygnings- og boligministeren. I Alternativet ser vi det som helt, helt, helt afgørende, at vi begynder at tænke miljø og klima ind som en relevant og integreret del af alle vores sektorpolitikker, så naturligvis også transportpolitikken. Hvis vi skal nå klimamålene i Parisaftalen, er det altså helt afgørende, at alle ministre først og fremmest er »klima- og miljøministre«.

Med flere flyafgange ønsker regeringen at øge Danmarks tilgængelighed til gavn for den økonomiske vækst. Det handler tilsyneladende endnu en gang mest om vækst, uanset de negative konsekvenser, det vil have, for klimaet, og uanset at der er andre, mere klimavenlige transportformer, som det også blev nævnt af Enhedslistens ordfører. Regeringens transportpolitik ser vi som kortsigtet – det sagde vi for 3 år siden, og det siger vi igen – og den belaster ikke kun klima og miljø. De manglende hensyn trækker faktisk Danmark teknologisk og udviklingsmæssigt bagud. Mens andre lande kan gå foran, vil indsatsen på længere sigt selv efter bedste evne komme til at koste os både på det økonomiske og beskæftigelsesmæssige plan.

I Alternativet ønsker vi en langsigtet politik, hvormed man anerkender, at klimakrisen er den største trussel i dag – ikke indvandrere, men klimakrisen. Det er en trussel mod det liv på Jorden, som vi kender. Vores generation er den første, der mærker konsekvenserne af klimaforandringerne, men vi er også den sidste generation, der kommer til at kunne gøre noget ved det – de her mest presserende problemer – før det er for sent. Det er lige her og nu, vi står over for opgaven, og det er lige her og nu, at vi skal sikre betingelserne for et liv på Jorden i fremtiden, et liv, som også er et værdigt liv syv generationer ude.

Derfor mener vi, at vi bør lave en generationskontrakt forstået på den måde, at hver gang politikere mødes og forhandler, er det vores fælles ansvar at give fremtiden en stemme: Ingen nye love og aftaler må forringe livsmulighederne for de kommende generationer. Det ser jeg ikke noget om i det her lovforslag. Selv om Danmarks samlede CO 2 -udledning er faldet siden 1990, er den siden da steget i transportsektoren, som nu tegner sig for en tredjedel af den samlede udledning. Transportsektoren bliver derfor nødt til at gennemgå en af de største og mest radikale forandringer i de kommende år, og det bør selvklart også gælde for nærværende flytransport.

I Alternativet foreslår vi derfor, at alle indenrigsfly skal være eldrevne i 2040. Det kræver, at vi investerer forskningsmæssigt i energi, og det er netop vigtigt særlig at fokusere på de her korte flyvninger, hvor udledningen generelt er højere end for langdistanceflyvningerne. I det hele taget bør dansk transportpolitik være markeret af fremsyn – fremsyn! Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning til ordføreren fra hr. Rasmus Jarlov.

Jeg vil gerne være sikker på, at jeg forstår det rigtigt: at Alternativet er modstander af, at vi har en velfungerende lufthavn i København, og at der kommer mange flyafgange til København. Det lyder på indlægget, som om Alternativet simpelt hen ønsker, at der skulle være færre flyafgange, og at det er derfor, man er modstander af forslaget her. Er det virkelig rigtigt forstået? Og hvis det er rigtigt forstået, vil jeg gerne spørge, hvem der skal betale for det. Hvem skal betale for, hvis Alternativet sætter Danmarks økonomi i stå og der ikke kommer arbejdspladser og vækst i hovedstadsområdet og vi stiller os dårligere end alle andre storbyer i Europa?

Ordføreren.

Alternativet er modstander af at bruge økonomiske incitamenter og argumentationsformer som den eneste valide argumentationsform, når vi snakker om at udvikle samfund og miljø. Så ja, Alternativet mener, at vi skal fokusere primært på klima, og det gælder også inden for transportsektoren. Nej, jeg står ikke og siger, at vi skal have færre flyafgange. Jeg står og siger, at vi skal prioritere klima og miljø, så hvis vi kan finde frem til et lovforslag og en aftale, der prioriterer flere EUDP-midler, prioriterer en større forskning inden for grøn transport, også inden for fly – alternative brændsler – så kunne det være, vi kunne være med. Men for nærværende: Nej.

Spørgeren.

Det står mig meget klart, at Alternativet er modstander af økonomiske argumenter. Det er ret tydeligt, når man ser på Alternativets politik, som jo er fuldstændig blottet for økonomiske argumenter. Men spørgsmålet er stadig væk, hvem der skal betale for det. Hvem skal betale for det velfærdstab, som der ville være, hvis man gennemførte Alternativets politik, som ville betyde, at der var langt færre penge i statskassen og i kommunekasserne, fordi der var mindre vækst? Hvor skal man fyre folk i den offentlige sektor, og hvilken nedgang i levestandard skal danskerne afholde, hvis Alternativet får gennemført sin politik?

Ordføreren.

Det er jo tydeligt, at ordføreren overhovedet ikke har læst Alternativets skattepolitik. Det er tydeligt, at ordføreren ikke er bevidst om, at Alternativet er meget ambitiøse omkring den økonomiske udvikling i Danmark og siger, at vi flytter rundt på 120 mia. kr. Det er tydeligt i vores tal for fremtiden, hvor vi vil lægge vores beskatning. Og nej, det fremgår ikke, at vi bliver fattigere eller ringere stillet – måske finder vi endda ud af, at vækst og materialisme ikke er de eneste argumenter for at være i live.

Med det siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste er hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre. Værsgo.

Luftfart er rigtig vigtigt for Danmark og ikke mindst dansk erhvervsliv. Jeg er overbevist om, at rigtig mange virksomheder ville finde et andet sted at have deres hovedsæde, hvis ikke man bl.a. her fra København kunne flyve til de væsentligste vækstmarkeder rundtomkring i verden. Det handler både om at kunne komme ud og sælge varer, men selvfølgelig også om at trække folk ind fra udlandet for at vise dem varerne og sælge noget til dem.

Derfor er det vigtigt, at vi har en god politik for, hvad vi gør ved lufthavnene i Danmark. De her lufthavne er jo det, der lidt teknisk hedder et privat monopol. Det er nogle private fonde, der ejer bl.a. Københavns Lufthavn. Selvfølgelig er der en mindre lufthavn i Roskilde, men i det store og hele kan man jo ikke bare vælge en anden lufthavn. Derfor er det vigtigt, at man fra statens, fra fællesskabets side kan regulere sådan et privat monopol.

Jeg tror ikke, jeg røber nogen hemmeligheder her ved at sige, at der har været rimelig stor diskussion om, hvorvidt Københavns Lufthavn tager for høje takster over for luftfartsselskaberne, om servicen er for dårlig over for os borgere, og om man investerer for lidt i at udvikle lufthavnen for i stedet for at udbetale til ejerne. Med det her lovforslag er vi overbeviste om at en regering, uanset hvem det er, og vi fra samfundets side får mulighed for at regulere en lufthavn, sådan at de gebyrer osv., der bliver taget, er i overensstemmelse med at kunne udvikle lufthavnen til gavn for os alle sammen. Derfor mener vi, at de dele af lovforslaget er en rigtig god idé.

Der har også været stor diskussion mange steder om security, altså sikkerhedsindtjekningen i Københavns Lufthavn – om den har været for dårlig, efter at man nedlagde indenrigsterminalen. Det har fyldt rigtig meget i den landsdel, jeg kommer fra, ovre i det jyske. Med det her lovforslag får ministeriet også mulighed for at regulere det, så der er ordentlig service for passagererne. Det kan vi også støtte op om.

Så synes jeg, at Enhedslisten bemærkelsesværdigt holdt et rigtig godt ordførerindlæg og sagde, at selvfølgelig skal vi arbejde videre med at få gjort luftfarten grønnere. Det kan både være at bruge den benzin eller diesel bedre, det kan også være at udvikle nye former for diesel, som er mere bæredygtige, og selvfølgelig også at få investeret i Togfonden DK. For jeg synes, det er en falliterklæring, at man i så lille et land som Danmark er nødt til at flyve rundt, og det er man jo kun, fordi det tager så lang tid at køre med tog. Så det kan jeg kun være enig med Enhedslisten i.

Men jeg er også enig med regeringen i, at vi skal sikre dansk luftfart, særlig ind og ud af landet, for det er nødvendigt for os.

Med de ord kan vi støtte lovforslaget.

Tak. Der blev lige en enkelt kort bemærkning, nemlig fra hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Jamen tak til den radikale ordfører for en god tale. Hr. Andreas Steenberg kom til at nævne Togfonden DK – at den er visionær, og man må forstå, at der sådan kan ske en større overflytning af fjerntrafik til togene, hvis den bliver realiseret. Derfor vil jeg gerne spørge, hvordan Det Radikale Venstre har tænkt sig at finansiere Togfonden DK's såkaldte fase to, hvor der jo mangler en 14-15 mia. kr.

Ordføreren.

Det har vi foreslået at tage fra et andet forlig – det, der handler om bedre og billigere kollektiv trafik, hvor der er 0,5 mia. kr. om året, så længe man ønsker. Vi vil simpelt hen tage pengene derfra over en årrække.

Spørgeren.

Det er 0,5 mia. kr. om året, og det vil sige, at man må forstå, at der går sådan ca. 30 år, før man kan realisere Togfonden DK. Det er jo lidt længe at vente for de mennesker, der allerede er blevet opskræmt af nogle streger på kortet ned gennem Østjylland.

Ordføreren.

Togfonden DK har jo hele tiden været et forlig frem til 2042, hvor man altså tager penge fra oliebeskatningen helt frem til 2042, og hvis man tog dem i den samme periode fra det, der hedder »Bedre og Billigere« offentlig transport, ville der være rigeligt med penge til at finansiere det, der mangler.

Tak til hr. Andreas Steenberg. Så er det hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Jeg kan meddele, at Konservative Folkeparti agter at støtte lovforslaget. Det er jo et lovforslag, som giver ministeren bemyndigelse til at opstille nogle krav til danske lufthavne, og det kommer jo bl.a. til at gælde for Københavns Lufthavn, som er så vigtig for dansk økonomi, ikke bare i hovedstaden, men i hele landet. Det er jo vores livline til resten af verden, og det er meget vigtigt, at den fungerer så godt som muligt.

Jeg tror, at i mine unge dage ville jeg måske have ment, at det var meget uborgerligt, at vi skulle til at regulere nogle private erhvervsdrivende, og at markedet selv skulle finde ud af at sørge for, at tingene fungerede, men der er jo tale om et monopol her, og der er der gode økonomiske grunde for, at man er nødt til at lave lidt regulering, fordi det ikke er sikkert, at monopolet er udsat for nok konkurrence til, at det af sig selv sørger for, at der er kapacitet nok, og at servicen er god nok. Så det er ikke sikkert, at markedskræfterne fungerer på den måde, som markedskræfter ellers gør så godt på alle andre sektorer, når det handler om luftfart og et lufthavnsmonopol. Der kan samfundet godt blive rigere af, at man laver noget god regulering.

Det kan være svært, og der ligger derfor en vigtig opgave hos ministeren i at sørge for, at man laver god regulering og ikke dårlig regulering, men det er nok nødvendigt med en vis form for regulering for at sikre, at lufthavnen udvikler sig så godt som muligt, at man får den kapacitet, der skal være, og at sikkerhedskontrollen og andre elementer i lufthavnen fungerer, snarere end at det bare bliver et sted, hvor man kan presse penge ud af passagererne og trække dem til Australien eller andre steder.

Så vi er positive over for lovforslaget. Vi håber, at ministeren vil bruge bemyndigelserne her til at sørge for en rigtig god luftfart og en meget positiv udvikling af vores lufthavne.

Tak. Der kom en enkelt kort bemærkning fra hr. Roger Courage Matthisen, Alternativet. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Når flyvningen øges, øges klimabelastningen. Har ordføreren noget bud på, hvordan vi imødekommer den øgede klimabelastning?

Ordføreren.

Vi har rigtig mange bud på, hvordan vi bekæmper klimabelastningen. Vi er også meget optaget af, at vi gør det, og at vi holder CO 2 -udledningerne nede i verden. Men vi er jo mere tilhængere af, at vi har CO 2 -kvoter, og at vi dermed lader reduktionerne finde sted de steder, hvor det bedst kan betale sig, frem for at vi går ind og siger meget målrettet, at nu skal vi forsøge at forhindre en bestemt sektor i at udvikle sig.

Det er simpelt hen ikke økonomisk forsvarligt at bekæmpe, at vi har en god lufthavn i København, som er så afgørende for Danmarks økonomi. Det er fuldstændig rigtigt, at luftfart er en stor belastning CO 2 -mæssigt og også på andre måder, men der er også nogle økonomiske hensyn og tingene må gå hånd i hånd. Vi skal selvfølgelig bekæmpe CO 2 , men vi skal gøre det effektivt, vi skal ikke bare gøre det for at plage os selv.

Ønsker spørgeren et spørgsmål mere?

Ja tak. Jeg oplevede ikke, at ordføreren svarede. Ordføreren fik sagt noget om CO 2 -kvoter, men hele kvoteordningen er jo et objekt for diskussioner om, om det overhovedet fungerer, og om det ikke brød sammen for mange år siden, for det første. Og for det andet, igen kommer der et økonomisk incitament, som så skulle sige, at det var okay. Så svaret vil jeg gerne bede om igen. Hvilke bud har ordføreren på at komme den øgede CO 2 -belastning med øget flyvning til livs? Er der nogen kvalificerede bud?

Ordføreren.

Så skal hr. Roger Courage Matthisen spørge mere præcist, fordi hr. Roger Courage Matthisen spurgte, om vi havde nogle bud på, hvordan vi reducerer CO 2 -udledningerne, og der var svaret ja. Det er et meget præcist svar på et spørgsmål, der blev stillet. Når man så spørger om, hvilke bud vi har, er det et andet spørgsmål, og det svarer jeg også gerne på. Der er svaret, at vi går ind for, at vi bruger kvotesystemet. Og så kan jeg nævne som en enkelt ting, at vi ser meget frem til det kommende energiforlig, som skal laves her snart i Folketinget, som har meget stor betydning for CO 2 -udledningerne fra Danmarks side. Ellers tror jeg ikke, at jeg kan nå at nævne mere inden for de 30 sekunder, jeg har.

Tak til ordføreren. Så er det transport-, bygnings- og boligministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordførerne for deres gode bemærkninger. Det lovforslag, som vi behandler i dag, har til formål at styrke grundlaget for, at der bliver etableret flere ruter og flere daglige afgange til og fra Danmark og internt i Danmark. Det øger Danmarks nationale og internationale tilgængelighed til gavn for den økonomiske vækst, beskæftigelsen og sammenhængskraften mellem landsdelene.

Med lovforslaget foreslås gennemført en række konkrete initiativer, som udspringer af regeringens luftfartsstrategi, og som kræver justering af gældende regler i lov om luftfart. Af konkrete initiativer, der foreslås gennemført, kan nævnes servicemål for ventetiden i sikkerhedskontrollen, således at situationer med lang og uforudsigelig ventetid undgås; oplysningspligt, så Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen bedre kan føre tilsyn med, at lufthavnstakster lever op til EU-reglernes krav om, at disse skal være omkostningsrelaterede; mulighed for efterregulering af lufthavnstaksterne, hvis de skønnede indtægter og omkostninger for en flyveplads ved udgangen af en takstperiode konstateres ikke at svare til det, som er beregnet ved fastsættelsen af taksterne.

Alt det her ville efter min mening ikke være nødvendigt, hvis ikke Københavns Lufthavn – og det er jo Københavns Lufthavn, det handler om – var et statsunderstøttet monopol. Flere har nævnt det her med, at lufthavnen er et monopol, og det er også rigtigt – den er et regionalt monopol i forhold til at tage imod fly og sende fly af sted. Jeg er egentlig ikke så nervøs for monopoler i sig selv, men jeg er nervøs for de monopoler, som er beskyttet af staten mod konkurrence, og det er Københavns Lufthavn, og det er lufthavne generelt. Og det er der naturlige grunde til, men staten kan ikke acceptere, at enhver virksomhed etablerer en ny lufthavn et hvilket som helst sted i Danmark. Der er simpelt hen for mange gener forbundet med lufthavne af støjmæssig karakter, miljømæssig karakter, luftfartsikkerhedsmæssig karakter. Og alt det gør, at der er en meget striks regulering, som gør, at Københavns Lufthavn aldrig, uanset hvor dårligt lufthavnen måtte behandle kunder og flyselskaber, vil blive udsat for konkurrence fra en ny lufthavn, der måtte opstå. Og det er det, der gør det her monopol egnet til – og det er helt nødvendigt – at vi regulerer det, for der kommer ikke konkurrenter, hvis monopolet opfører sig dårligt. Det er det her lovforslag udtryk for, og det er derfor, det er blevet fremsat.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.