L 153 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 153 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Dato

J. nr.

[dato]

2017-2881

Høringsnotat

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om

ændring af byggeloven

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet hørte den 13. december 2017 en ræk-

ke myndigheder og organisationer, jf. vedlagte

høringsliste i bilag 1, over ud-

kast til forslag til lov om ændring af byggeloven. Høringsfristen udløb den 10.

januar 2018.

1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lov-

forslaget:

Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Arkitektvirksomheder, DI Byg, For-

eningen af Rådgivende Ingeniører, Kommunernes Landsforening, Københavns

Kommune, Landsbyggefonden, Statsforvaltningen, Tekniq Installatørernes

Organisation og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til

lovforslaget:

Aalborg Universitet, Banedanmark, Bygherreforeningen, Danske Kloakmestre,

Energi-, Forsyning- og Klimaministeriet, Erhvervsministeriet, Finanstilsynet,

Forsvarsministeriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Miljøstyrelsen, Mil-

jø- og Fødevareministeriet, SKAT og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til

lovforslaget:

Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Altinex Oil

Denmark A/S, Andelsboligforeningernes Fælles Repræsentation, Ankenævnet

på Energiområdet, Arbejdsgiverne, Astma-Allergi Danmark, BAT-Kartellet,

Bips-Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde, Boligsel-

skabernes Landsforening, BOSAM - Boligforeningernes Sammenslutning i

Danmark, Brancheforeningen Danske Byggecentre, Brancheforeningen for

Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, Brancheforeningen for Storkøk-

kenudstyr (BFS), Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning, Byggeriets

Evaluerings Center, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfor-

L 153 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra transport-, bygnings- og boligministeren

nyelse , Byggesocietet , Bygningsfredningsforeningen (BYFO), Center for Inde-

klima og Sundhed i Boliger, Dabyfo – Forum for Danske Bygningsmyndighe-

der, DANAK, Dancert – Teknologisk Institut, Danmark Tekniske Universitet,

Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Lejerforening, Danmarks Tekniske

Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Brand- og Sikringsteknisk

Institut, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi,

Dansk Fjernvarme, Dansk Forening for Automatforplejning (DAFA), Dansk

Gasteknisk Center, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk

Solvarme Forening, Dansk Standard, Dansk Varme Service, DVS, Dansk Venti-

lation, Danske Advokater, Danske Beredskaber, Danske Handicaporganisatio-

ner, Danske Regioner, Danske Udlejere, DANVA, Datatilsynet, Debra - Energi-

branchen, Den Danske Landinspektørforening, Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø, Det Økologiske Råd, DI Digital, DI Energibranchen, DI Føde-

varer, DI Handel, DI Videnrådgiverne, DONG Energy, E.On Denmark A/S,

Ejendomsforeningen Danmark, Energi- og Olieforum, Energiforum Danmark,

Energiservice A/S, Energitjenesten, Erhvervslejernes Landsorganisation, ETA

Danmark A/S, Eurofins, FABA, FEHA, Finans Danmark, Forbrugerrådet

TÆNK, Forbundet Arkitekter og Designere, Forbundet Træ- Industri-Byg i

Danmark (3F), FORCE Technology, Foreningen af Danske Kraftvarmemærker,

Foreningen af Slutbrugere af Energi, Forsikring og Pension, Forsvarsministeri-

ets Ejendomsstyrelse, FSR Danske Revisorer, Glasindustrien, God Adgang,

Grundfos, HE-sekretariatet, HMN Naturgas, Hofor, Horesta, Hovedstadens

Beredskab, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen Danmark, Konstruktørfor-

eningen, KTC - Kommunalteknisk Chefforening, Københavns Erhvervsakade-

mi, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur,

Lejernes Landsorganisation, LO, Maskinmestrenes Foreningen, Molio – Bygge-

riets Videncenter, NGF Nature Energy, Parcelhusejernes Landsforening, Plan

Energi, Plastindustrien, Praktiserende Landinspektørers Forening, Realdania,

Rørforeningen, SBS Byfornyelsesselskabet, Seges, SikkerhedsBranchen, Skor-

stensfejerlauget, Statens Byggeforskningsinstitut, Statikeranerkendelsesudval-

get, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Midtjylland, Statsfor-

valtningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland, Statsforvaltningen Syd-

danmark, Stålcentrum, SYD Energi, Syddansk Universitet, Teknologisk Insti-

tut, Træinformation, Uafhængige Bygningssagkyndige og Energikonsulenter,

Varmepumpefabrikantforeningen, VELTEK, Vindmølleindustrien, Vinduesin-

dustrien, Aarhus Universitet, Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Beskæfti-

gelsesministeriet, Bygningsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Energiklagenævnet,

Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen, Finansmini-

steriet, Fødevarestyrelsen, Justitsministeriet, Kulturministeriet, Landbrugs- og

Fiskeristyrelsen, Ligestillingsafdelingen, Miljø- og Fødevareklagenævnet, Na-

turstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen,

Statsministeriet, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, Sundheds-

og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen, Udlændinge- og Integrationsministe-

riet, Undervisningsministeriet,

4. Øvrige høringssvar

Side 2/9

L 153 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har ikke modtaget høringssvar fra

høringsparter, som ikke er angivet på lovforslagets høringsliste.

Bemærkninger til lovforslaget

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til det

fremsatte lovforslag samt Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærk-

ninger hertil.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der

ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet.

Offentliggørelse af tekniske specifikationer

Side 3/9

Foreningen for Rådgivende Ingeniører (FRI) bemærker, at foreningen har en

splittet holdning til, at tekniske specifikationer ikke offentliggøres i retsinfor-

mation. FRI anfører, at der på den ene side er tale om gevinster ved at anvende

fælles teknisk grundlag i form af standarder. På den anden side anfører FRI, at

det ikke anses som retssikkerhedsmæssigt holdbart, at man skal betale penge

for at finde ud af, hvad gældende regler er, og at summerne hertil er store.

Derudover bemærker FRI, at de stiller sig tvivlende overfor standardernes til-

gængelighed, idet FRI ikke kan finde aktuelle standarder på kommunernes

biblioteker. FRI foreslår i den forbindelse, at det sikres, at der er adgang til alle

de standarder, som Bygningsreglementet og dets tilhørende vejledninger hen-

viser til, og at disse er tilgængelige på biblioteker i hele landet.

Landsbyggefonden finder det hensigtsmæssigt, at der fortsat fremadrettet hen-

vises til tekniske specifikationer i Bygningsreglementet, og har ingen bemærk-

ninger til den konkrete foreslåede ændring i byggeloven.

TEKNIQ finder det uhensigtsmæssigt og forkert, at der indføres hjemmel til

ikke at skulle offentliggøre tekniske specifikationer, som er omfattet af ophavs-

retsligt beskyttelse, i Lovtidende. Hjemlen vil ifølge TEKNIQ medføre, at virk-

somheder påføres udgifter til anskaffelse af tekniske specifikationer, herunder

tekniske standarder udgivet af Dansk Standard, hvorfra der i Bygningsregle-

mentets kravtekster er en del henvisninger til.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at

det

dag er almindelig gældende praksis, at standarder og andre tekniske specifi-

kationer, som henvender sig til professionelle aktører på byggeområdet, og

som der henvises til i national regulering, ikke offentliggøres på Retsinforma-

tion. At disse tekniske specifikationer ikke offentliggøres på Retsinformation

er begrundet med, at dokumenterne er ophavsretsligt beskyttede, og at den

regeludstedende myndighed derfor ikke har ret til at offentliggøre dokumen-

terne.

L 153 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra transport-, bygnings- og boligministeren

På andre lovgivningsområder, hvor der også anvendes standarder, er der

indført direkte lovhjemmel til ikke at skulle offentliggøre tekniske specifikati-

oner på Retsinformation. En sådan hjemmel kan fx findes i el-sikkerhedsloven

og beredskabsloven.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er imidlertid af Justitsministeriet

blevet gjort opmærksom på, at der er et arbejde i gang med at udarbejde

”Principper

for brug af standarder i lovgivning”, som fremover skal indgå i

Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet.

Transport-, Bygnings- og Bo-

ligministeriet har derfor besluttet ikke på nuværende tidspunkt at fremsætte

dette punkt vedrørende offentliggørelse af tekniske specifikationer som en del

af nærværende lovforslag. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet afven-

ter den igangværende udarbejdelse af

principper for brug af standarder i

lovgivning.

2. Overførsel af myndighedskompetence til beredskaberne

KL bemærker, at denne ændring af byggeloven har været efterspurgt, hvorfor

ændringen imødekommes positivt. KL bemærker ydermere, at der med fordel

kan skabes større rum for, at kommunerne selv kan vurdere, hvordan en opga-

ve varetages og placeres bedst muligt.

Statsforvaltningen foreslår, at det tydeliggøres, at klageadgangen til Statsfor-

valtningen bevares ved overførsel af myndighedskompetence til beredskaberne.

DI Byg, Danske Arkitektvirksomheder, Dansk byggeri, Forening for Rådgiven-

de ingeniører (FRI) og Dansk Erhverv har indgivet et samlet høringssvar. Or-

ganisationerne støtter ønsket om at sikre fleksibilitet i forbindelse med at brin-

ge brandsikkerheden i orden. Dog er organisationerne betænkelige ved den

foreslåede hjemmel. Organisationerne udtrykker bekymring for, at ændringen i

det i lovforslaget beskrevne omfang vil underminere den netop vedtagne priva-

te certificeringsordning.

Dertil bemærker organisationerne i deres fælles høringssvar, at kommunerne

selv bør varetage opgaven, og at eventuelle hindringer, som måtte skyldes ar-

bejdstider/åbningstider, må søges løst i kommunen på samme måde som med

andre personalegrupper, hvor der kan være et sådant behov.

Udover ovenstående har FRI fremsendt et selvstændigt høringssvar. FRI aner-

kender i høringssvaret, at der i beredskaberne findes en stor og frem for alt

hands-on viden om brandforhold. Dog bemærker FRI, at den foreslåede udde-

legering af kompetence til beredskaberne er omfattende, og FRI er skeptiske

overfor den foreslåede ændring af byggeloven.

FRI uddyber i høringssvaret, at den foreslåede hjemmel lægger op til en mere

omfattende uddelegering af myndighedsrollen end den, der førhen har været

Side 4/9

L 153 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra transport-, bygnings- og boligministeren

henlagt til beredskaberne. FRI bemærker, at de bygningsmæssige forhold al-

drig har været uddelegeret til afgørelse hos beredskaberne, da beredskaberne

kan have særinteresser i en bygningsudformning, som vil kunne tilgodese dis-

ses indsatstaktiske forhold. FRI anfører, at det i bemærkningerne til lovforsla-

get beskrives, at alle forhold, som anses for ulovlige i henhold til byggeloven –

altså ikke kun de driftsmæssige forhold, skal kunne uddelegeres til § 60-

selskaber.

TEKNIQ bemærker, at de ser positivt på, at der indføres en hjemmel, der gør

det muligt for kommunalbestyrelsen at delegere nærmere definerede forvalt-

ningsopgaver til kommunens tilknyttede beredskab, såfremt det ikke er en di-

rekte del af kommunen.

Københavns Kommune er positiv over for lovændringen, der åbner op for

kommunalbestyrelsens henlæggelse af beføjelser og pligter til beredskabet ved

brandsikkerhedsmæssige forhold. Københavns Kommune anfører, at der også

inden for normal arbejdstid bør gives mulighed for, at kommunerne kan udde-

legere myndighedskompetence til beredskaberne indenfor nærmere bestemte

områder.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i deres høringssvar foreslået en række

sproglige ændringer af bemærkningerne til den foreslåede hjemmel. Derudover

gør Økonomi- og Indenrigsministeriet opmærksom på, at der er kommet en ny

lovbekendtgørelse for kommunestyrelsesloven, hvorfor henvisningerne til den-

ne skal opdateres i bemærkningerne.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at den

foreslåede bestemmelse skal give kommunalbestyrelsen mulighed for at hen-

lægge opgaver vedrørende brandsikkerhedsmæssige forhold til det fælles-

kommunale beredskab, hvis kommunalbestyrelsen på henlæggelsestidspunk-

tet har vurderet, at disse bedst varetages af beredskabet i forbindelse med

dets virke. Hjemlen giver alene kommunalbestyrelsen mulighed for at hen-

lægge brandsikkerhedsmæssige myndighedsopgaver til beredskabet i situati-

oner, hvor det af hensyn til personsikkerheden eller af hensyn til at kunne

fortsætte brugen af en bygning eller arrangement, i den skriftligt indgåede

aftale, er vurderet af kommunalbestyrelsen, at beredskabet på stedet skal

kunne træffe en afgørelse om forholdet.

Med hensyn til KL’s og Københavns Kommunes ønske om at udvide hjemlen til

også at omfatte mulighed for at henlægge myndighedskompetence til de fæl-

leskommunale beredskaber i forbindelse med almindelig byggesagsbehand-

ling vurderes det, at det allerede i dag er muligt for kommunalbestyrelsen at

indhente rådgivning vedrørende konkrete elementer i en byggesag fra det

fælleskommunale beredskab. Det vurderes derfor allerede at være muligt at

tilrettelægge det arbejde, der går forud for at træffe den endelige afgørelse i

en almindelig byggesag, fleksibelt, hvorfor Transport-, Bygnings- og Bolig-

Side 5/9

L 153 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra transport-, bygnings- og boligministeren

ministeriet vurderer, at der ikke er behov for at indføre hjemmel til, at bered-

skaberne kan træffe afgørelse i forbindelse med den almindelige byggesags-

behandling.

Det fremgår af Økonomi- og Indenrigsministeriets Vejledning om kommunale

fællesskaber (VEJ nr. 10464 af 07/04/2016), at der ”normalt ikke noget i ve-

jen for, at et kommunalt fællesskab, der varetager driftsopgaver, kan medvir-

ke til at fremskaffe det fornødne faktiske grundlag for kommunens udarbej-

delse af anordninger eller forvaltningsakter.”, hvorfor behovet for at udvide

hjemlen til også at omfatte mulighed for at henlægge myndighedskompetence

i forbindelse med almindelig byggesagsbehandling, efter Transport-, Byg-

nings- og Boligministeriet ikke er til stede.

På baggrund af Københavns Kommunes ønske om, at der også inden for

normal arbejdstid bør gives mulighed for, at kommunerne kan uddelegere

myndighedskompetence til beredskaberne inden for nærmere bestemte områ-

der, er det blevet præciseret i lovforslaget, at der med bestemmelsen gives

mulighed hertil. Det fremgår i den forbindelse af bemærkninger til bestem-

melsen, at kommunalbestyrelsen, i forbindelse med indgåelsen af den skriftli-

ge aftale om henlæggelse af myndighedsbeføjelser, skal definere, hvilke situa-

tioner henlæggelsen vil omfatte. Kommunalbestyrelsen kan med lovforslaget

alene henlægge brandsikkerhedsmæssige myndighedsopgaver til beredskabet

i situationer, hvor det i den skriftligt indgåede aftale er vurderet af kommu-

nalbestyrelsen, at beredskabet på stedet skal kunne træffe en afgørelse om

forholdet, fordi kommunalbestyrelsen ikke selv inden for et rimeligt tidsrum

vil kunne træffe afgørelse om de i stk. 6 nævnte ulovlige brandsikkerheds-

mæssige forhold. I kommunalbestyrelsens vurdering af, hvornår der er tale

om et rimeligt tidsrum, vil hensyn til personsikkerheden og hensyn til byg-

ningsejerens og brugerens ønske om at kunne fortsætte brugen af en bygning

eller arrangement være relevante parametre.

Med hensyn til de bekymringer, som DI Byg, Danske Arkitektvirksomheder,

Dansk byggeri, Forening for Rådgivende ingeniører og Dansk Erhverv anfø-

rer i organisationernes fælles høringssvar, kan det oplyses, at der med lov-

forslaget ikke sker nogen ændring i omfanget af de myndighedsopgaver, som

med byggeloven tilfalder kommunalbestyrelsen. Ændringen har alene til hen-

sigt at skabe større fleksibilitet i situationer, hvor beredskabet i dets virke

uden denne ændring kun har mulighed for at træffe afgørelser efter bered-

skabslovgivningen, eksempelvis ved at nedlægge totalt forbud i den konkrete

situation, eller for at videregive oplysninger om ulovlige situationer, der er

reguleret af byggeloven, til kommunalbestyrelsens videre foranstaltning.

Uden indførelsen af den foreslåede hjemmel vil beredskaberne i deres virke

ikke have mulighed for at træffe myndighedsafgørelser efter byggeloven og

vil dermed heller ikke have mulighed for på stedet at give tilladelse og stille

vilkår til fortsat brug af en ellers i brandsikkerhedsmæssig henseende ulovlig

bygning.

Side 6/9

L 153 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra transport-, bygnings- og boligministeren

For at imødekomme organisationernes bekymring for, at den netop indførte

certificeringsordning vedrørende de tekniske forhold i bygningsreglementet

påvirkes af den foreslåede ændring af byggeloven, er der foretaget en række

præciseringer i lovforslaget og bemærkningerne hertil. Det er således præci-

seret, at kommunalbestyrelsens eksisterende tilsynsforpligtigelse efter bygge-

loven ikke udvides med lovforslaget. Det er endvidere præciseret, at en byg-

ning eller et arrangement, der er i overensstemmelse med en gældende bygge-

tilladelse, ikke af beredskabet kan erklæres for ulovlig. Desuden er det præci-

seret, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med aftalen om henlæggelse af

myndighedsbeføjelser skal definere, i hvilke situationer det fælleskommunale

beredskab kan træffe afgørelser om brandsikkerhedsmæssige forhold efter

byggeloven. Endelig er det præciseret, at det ansvar og de pligter, der påhvi-

ler kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed, tillige vil påhvile de fæl-

leskommunale beredskaber ved henlæggelse af beføjelser til dem.

Med hensyn til FRIs bekymring om, at der med den foreslåede hjemmel gives

mulighed for at henlægge myndighedsopgaver vedrørende alle bestemmelser

om brandsikkerhedsmæssige forhold under byggeloven til de fælleskommuna-

le beredskaber frem for kun opgaver vedrørende de bestemmelser, der vedrø-

rer bygningers driftsmæssige forhold, er det Transport-, Bygnings- og Bolig-

ministeriets vurdering, at dette er nødvendigt for, at denne hjemmel kan an-

vendes efter hensigten. Hvis muligheden for at henlægge myndighedsopgaver

med hensyn til brandsikkerhedsmæssige forhold indskrænkes til ikke at kunne

omfatte situationer, hvor det ulovlige forhold, som der skal træffes afgørelse

om, udgøres af et bygningsfysisk forhold, som fx et hul i en brandvæg, vil den

tilsigtede fleksibilitet for at muliggøre den fortsatte brug af en bygning, ikke

kunne opnås.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vil som led i opfølgningen på im-

plementeringen af lovforslaget foretage en evaluering af ændringen, hvor det

skal vurderes, i hvilket omfang og på hvilken måde bestemmelsen anvendes i

praksis. Evalueringen vil blive igangsat inden for to år efter ikrafttrædelse af

nærværende lovforslag.

På baggrund af Statsforvaltningens høringssvar præciseres det i bemærknin-

gerne til lovforslaget, at klageadgangen til Statsforvaltningen bevares ved

overførsel af myndighedskompetence

til beredskaberne.

På baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets sproglige og lovtekniske

bemærkninger præciseres det i lovforslagets bemærkninger; at der er tale om

henlæggelse af myndighedskompetence og ikke delegation, at kommunalbe-

styrelsen alene kan henlægge myndighedskompetencen til et § 60-selskab,

som kommunalbestyrelsen selv deltager i og, at det skal fremgå klart af ved-

tægterne for et samarbejde efter § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvilke

opgaver samarbejdet skal varetage.

Side 7/9

L 153 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra transport-, bygnings- og boligministeren

3. Diverse andre bemærkninger

Yderligere bemærker TEKNIQ, at der i Bygningsreglementet henvises til en

række standarder, hvor kravteksterne i dag ikke er oversat fra engelsk til dansk.

Den manglende oversættelse giver risiko for oversættelsesfejl og misforståelser

i dansk byggeri. TEKNIQ foreslår, at lovforslaget ændres, så det sikres, at der til

supplering af Bygningsreglementet udgives vejledninger, som ikke er ophavs-

retsligt beskyttede, og som mindsker behovet for anskaffelse af tekniske speci-

fikationer, herunder tekniske standarder, og samtidig at tekniske specifikatio-

ner, herunder tekniske standarder alle er oversat til dansk.

FRI bemærker foruden det ovenfor anførte, at der bør stilles krav til § 60-

selskaber, som nu i 2018 stadig har medarbejdere, der har arbejdet som myn-

dighedsansatte, hvilket ikke nødvendigvis vil være tilfældet om 10 år. Det bør

derfor ifølge FRI overvejes: 1) Hvordan det sikres, at et beredskab, der bliver

tilkaldt pga. alarm fra et brandalarmanlæg, har de fornødne kvalifikationer og

kompetencer til at træffe afgørelser på stedet, 2) Hvordan det sikres, at perso-

ner, der går brandsyn, har de fornødne kvalifikationer og kompetencer til at

træffe afgørelser på stedet, 3) Hvordan det sikres, at afgørelser truffet på stedet,

ikke strider mod tilladelser givet ifm. byggesagsbehandlingen, 4) Hvordan det

sikres, at § 60-selskabet ikke har økonomiske interesser forbundet med påbud

om afhjælpende foranstaltninger.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at der

ikke er behov for en lovhjemmel til at udarbejde vejledninger til bygningsreg-

lementet, som TEKNIQ efterspørger. Der findes allerede i dag en lang række

vejledninger til bygningsreglementet, og der udarbejdes løbende nye vejled-

ninger af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, og eksisterende vejledninger re-

videres løbende i takt med, at der opstår behov herfor. Disse vejledninger af-

fattes som udgangspunkt på dansk og er ikke ophavsretsligt beskyttede.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som er den regeludstedende myndighed,

vurderer løbende bl.a. på baggrund af input fra branchen og Dansk Stan-

dard, om der er konkrete standarder, som bør oversættes. Tilsvarende laver

Dansk Standard løbende en prioritering af hvilke standarder, der oversættes

til dansk, ud fra en vurdering af målgrupperne og den potentielle udbredelse

af standarderne, samt om standarderne er knyttet til regulering. Dette frem-

går fx af den mål- og resultatplan, som Erhvervsministeriet og Dansk Stan-

dard indgik for 2017.

Med hensyn til FRIs spørgsmål kan det oplyses, at det generelt påhviler den

enkelte kommunalbestyrelse at sikre, at kommunalbestyrelsen har de fornød-

ne faglige kompetencer til at udføre de myndighedsopgaver, som den tillæg-

ges i byggeloven. Dette ansvar vil tilsvarende tilfalde de fælleskommunale

beredskaber, der efter aftale med kommunalbestyrelsen tillægges myndig-

hedsopgaver efter byggeloven.

Side 8/9

L 153 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Hvad angår FRIs spørgsmål om, hvordan det sikres, at de myndighedsafgø-

relser, som et beredskab træffer efter aftale med den ansvarlige kommunalbe-

styrelse, ikke strider mod eksisterende tilladelser eller er baseret på økonomi-

ske interesser i det pågældende beredskab, skal det understreges, at der med

henlæggelsen af myndighedsopgaver fra kommunalbestyrelsen til det fælles-

kommunale beredskab følger det ansvar og de pligter, der i almindelighed

gælder for myndigheder.

Det vil således ikke for et fælleskommunalt beredskab være lovligt at træffe

afgørelser i strid med en gældende tilladelse, ligesom det ikke vil være lovligt

at basere en myndighedsafgørelse på økonomiske interesser.

Side 9/9