Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 153:

Forslag til lov om ændring af byggeloven. (Henlæggelse af afgørelseskompetencer vedrørende brandmæssige forhold til § 60-selskaber, pristalsregulering af byggesagsgebyr m.v.).

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 28.02.2018).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, der får ordet, er fru Mette Reissmann fra Socialdemokratiet. Værsgo.

I dag behandler vi lovforslag L 153, der er et forslag til ændring af byggeloven. Formålet er, at vi skal styrke sammenhængen imellem brandregulering i byggeloven og de kommunale beredskabers arbejde. Som tingene er i dag, er de fleste lokale beredskaber ikke en direkte del af kommunen. Det betyder så også, at kommunalbestyrelsen ikke må give de lokale beredskaber lov til at træffe bindende afgørelser, medmindre der findes en eksplicit hjemmel i selve lovgivningen, og det er det, vi taler om her. Det kan jo selvfølgelig i visse situationer forhindre beredskabet i at træffe retlige og øjeblikkelige afgørelser for at forhindre akutte problemstillinger og også ulovlige forhold. Der er ingen tvivl om, at Socialdemokratiet mener, at vi lige præcis med det konkrete lovforslag vil smidiggøre processen, og vi vil i øvrigt også sikre, at personsikkerheden, når vi taler om disse ulovlige forhold, fastholdes.

Der har været nogle eksempler, som også er nævnt bl.a. i bemærkningerne til lovforslaget, i forhold til at hvis der i dag er en fejl i et påkrævet funktionsdygtigt brandalarmanlæg i en bygning, vil beredskabet ikke kunne dispensere fra det krav ved f.eks. at stille krav om brandvagt, indtil brandalarmanlægget virker igen. I stedet skal der rettes henvendelse til kommunens byggesagsafdeling, som herefter træffer en afgørelse om det konkrete ulovlige forhold. Det kan jo medføre, at der går uhensigtsmæssig meget tid, inden problemet reelt løses. Så som det også fremgår af høringssvarene, er det jo simpelt hen kommunerne, der også har efterspurgt den her ændring af byggeloven.

I Socialdemokratiet vil vi ikke være med til at udvande kommunalbestyrelsernes indflydelse ved at uddelegere for mange kompetencer, men det vurderer vi nu heller ikke kommer til at ske med det nærværende lovforslag. Det åbner netop udelukkende for muligheden for, at kommunalbestyrelsen kan tildele myndighedsopgaver til beredskabet. Vi er positive over for lovforslaget og mener, at lovforslaget giver kommuner en bedre mulighed for selv at vurdere, hvordan opgaverne knyttet til brandsikkerhed løftes bedst muligt. Så Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak til fru Mette Reissmann. Der er ikke nogen korte kommentarer. Velkommen til hr. Jan Erik Messmann, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Lovforslaget indeholder flere forskellige punkter til ændringer i byggeloven. Den vigtigste ændring er at styrke sammenhængen mellem brandreguleringen og de lokale redningsberedskaber.

Da vi under den forrige regering støttet af Dansk Folkeparti og Venstre sammenlagde de kommunale redningsberedskaber til såkaldte § 60-selskaber, fratog man samtidig kommunerne muligheden for at uddelegere visse afgørelser til de nye redningsberedskaber. Et § 60-selskab er et samarbejde mellem flere kommuner, som medfører, at de enkelte kommunalbestyrelser får en indskrænkning af deres beføjelser i forhold til selskabet.

Det vil sige, at kommunalbestyrelserne ikke som tidligere er en integreret del af kommunen. Det er kommunerne, der er bygningsmyndighed efter byggeloven, og dermed er det dem, der udsteder byggetilladelser m.m. Samtidig er det kommunalbestyrelsen, som påser, at byggelovgivningen overholdes, og har myndigheden til at udstede påbud eller forbud ved erkendelse af ulovlige forhold jævnfør byggelovens § 16, stk. 2.

Det gav ingen udfordringer, da redningsberedskaberne var en integreret del af kommunerne. Her var der mulighed for, at kommunalbestyrelsen kunne uddelegere myndighedskompetencen direkte til det kommunale redningsberedskab. Ved oprettelsen af disse § 60-selskaber forsvandt denne mulighed for at uddelegere myndighedskompetencen. Det er dette, som lovforslaget vil rette op på. § 60-selskaberne har ikke kompetencen til at optræde på de enkelte kommunalbestyrelsers vegne. Det er derfor bydende nødvendigt, at kommunalbestyrelserne overfører kompetence til disse kommunale fællesskaber, for at de kan optræde på de enkelte kommuners vegne. Dette gælder også, selv om de enkelte kommunale redningsberedskaber havde diverse bemyndigelser inden strukturreformen på området.

Med dette lovforslag indføres der hjemmel til, at kommunalbestyrelserne kan give redningsberedskaberne mulighed for i visse situationer at træffe afgørelser om ulovlige forhold. Fra tidspunktet, hvor der bliver konstateret overtrædelser af brandlovgivningen, og til, at der f.eks. skal udstedes påbud eller lignende, skal der gå så kort tid som overhovedet muligt. Redningsberedskaberne vil, hvis lovforslaget bliver vedtaget, have mulighed i deres virke, når de er på brandsyn eller tilkaldt på anden vis, for at kunne træffe en retlig og øjeblikkelig bindende afgørelse for at hindre ulovlig, farlig eller uforsvarlig brug i brandsikkerhedsmæssigt henseende efter byggeloven, ligesom kommunalbestyrelsen har i dag, for at kunne nedlægge påbud eller forbud med eventuelle vilkår rettet mod ejeren eller brugerne af lokaliteten.

Overtrædelse af brand- og byggelovgivningen kan have katastrofale følger, hvor personer kan komme til skade eller ligefrem miste livet. Det er derfor vigtigt, at der skal skrides ind over for dette så hurtigt som muligt. Som en sidegevinst vil der ske en smidiggørelse af sagsbehandlingen og samtidig gøre den mindre bureaukratisk, ved at den ikke skal forelægges kommunerne. Endvidere giver lovforslaget kommunerne mulighed for at pristalsregulere byggesagsgebyrer en gang årligt. Det er rimeligt, at størrelsen på byggesagsgebyrer, der gerne skulle være bestemt ud fra det ressourceforbrug, kommunerne må lægge for dagen ved sådanne sagsbehandlinger, har mulighed for at blive pristalsreguleret en gang om året.

Med det her vil jeg sige, at Dansk Folkeparti kan støtte forslaget.

Tak til hr. Jan Erik Messmann, og velkommen til hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak, hr. formand. Med lovforslaget her foretager vi en ændring af byggeloven, så vi styrker sammenhængen imellem brandregulering og de kommunale beredskaber. Målet er at få mere fleksibilitet ind i processen, i forbindelse med at der skal ske en brandsikring af bygninger, og det er jo noget, der ubetinget skal være i orden.

Med lovforslaget er der tale om, at kommunalbestyrelsen fremover vil få hjemmel til i byggeloven at henlægge forvaltningsopgaver og afgørelseskompetence efter byggeloven til de tilknyttede beredskaber. Derved sikrer vi, at beredskabet i dets virke, kan træffe afgørelser med retslig og øjeblikkelig virkning for at forhindre ulovlige eller farlige brandsikkerhedsmæssige forhold. Muligheden vil dog udelukkende finde anvendelse i situationer, hvor kommunalbestyrelsen på henlæggelsestidspunktet vurderer, at de ikke selv er i stand til at træffe afgørelse inden for en rimelig tid.

I dag er det sådan, at en del beredskaber er organiseret, så de ikke direkte er en del af kommunen, og det har så den konsekvens, at kommunalbestyrelsen ikke kan vælge at henlægge myndighedsopgaverne til beredskaber på områder, hvor der ikke umiddelbart findes hjemmel i lovgivningen. I praksis – og det er jo det vigtige – vil der derfor kunne opstå situationer, hvor beredskaberne ikke har myndigheden til at håndtere akutte forhold, og det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt og ufleksibelt, og jeg glæder mig over, at vi med lovforslaget her får smidiggjort processen, uden at der på nogen måde gås på kompromis med brandsikkerheden.

Min kollega har været inde på lovforslagets indhold omkring gebyrer, fastsættelse og justering årligt, og derfor vil jeg afslutningsvis nævne, at lovforslaget jo også giver hjemmel til, at ministeren nu får bemyndigelse til at indføre regler om straf for overtrædelse af byggevareforordningen, og dermed sikrer vi, modsat de gældende regler, at man med den planlagte udmøntning kan henvise direkte til overtrædelse af byggevareforordningen ved pålæggelse af straf.

Så alt i alt er der tale om et godt lovforslag, som Venstre kan støtte.

Tak til hr. Kristian Pihl Lorentzen, og velkommen til hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten.

Da vores ordfører, hr. Søren Egge Rasmussen, ikke kunne være til stede i dag, har jeg så fået fornøjelsen. Og de foregående ordførere har jo på glimrende vis, og for nogles vedkommende meget detaljeret, redegjort for lovforslagets indhold, så det slipper jeg da for. Så der er kun det at sige, at når der med lovforslaget lægges op til, at lokale beredskaber af kommunerne skal kunne bemyndiges til at træffe beslutninger vedrørende brandsikkerhedsmæssige forhold, så bakker Enhedslisten dette op.

Enhedslisten mener, at myndighedsopgaver som udgangspunkt skal håndteres af myndighederne, men i den virkelige verden kan man sagtens forestille sig, at et kommunalt beredskab med deres erfaring og kompetencer kan konstatere forhold, som kræver, at der handles her og nu. Enhedslisten er dog i den forbindelse også tilfreds med, at omfanget af den bemyndigelse, man giver, rammes ind af de formuleringer, der også er i lovforslaget, om, at der skal være tale om ulovligheder, at der skal være tale om en konkret risiko for personskade, og at kommunen ikke selv inden for et rimeligt tidsrum vil kunne træffe afgørelse om de ulovlige brandsikkerhedsmæssige forhold.

For så vidt angår forslaget om præcisering af forhold i forbindelse med mindre, faste gebyrer og regler for straf for overtrædelse af byggevareforordningen, har Enhedslisten ingen bemærkninger. Men vi støtter lovforslaget.

Tak for det. Og velkommen til hr. Villum Christensen fra Liberal Alliance.

Det væsentligste element i lovforslaget er i virkeligheden, at vi helt konkret fjerner en af de bureaukratiske forhindringer, som kommuner og borgere oplever i forbindelse med brandmyndighedsopgaver. Reglerne kan, som de er i dag, nemlig resultere i en situation, hvor beredskabet på grund af manglende formel kompetence ikke kan håndtere akut opståede problemstillinger. Man skal vente på en afgørelse fra kommunalbestyrelsen, og det er jo ikke altid, det går lige hurtigt, slet ikke hvis der opstår en situation kl. 15 en fredag eftermiddag. Det kan hverken beredskabet eller borgerne være tjent med, så derfor støtter Liberal Alliance forslaget.

Tak til hr. Villum Christensen, og velkommen til hr. Roger Courage Matthisen fra Alternativet.

Tak for det, formand. L 153 er blevet gennemgået fint af de tidligere ordførere. Med strukturreformen fra 2015 blev de kommunale brandberedskaber samlet i såkaldte § 60-selskaber, som drives som selvstændige kommunale enheder. Derfor er der opstået behov for at skabe en større sammenhæng mellem brandreguleringen i byggeloven og brandberedskabernes virke.

Alternativet er umiddelbart positivt indstillet over for regeringens lovforslag, hvor der indføres hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan henlægge visse myndighedskompetencer til beredskabet. Jeg forstår det overordnede formål som et spørgsmål om, hvorvidt det vil være gavnligt, at beredskabet i visse akutte situationer kan agere brandmyndighed. Altså indebærer lovforslaget, at kommunalbestyrelsen kan henlægge visse opgaver til beredskabet, så beredskabet i en ulovlig og risikofyldt situation kan træffe afgørelse på stedet. Henlæggelsen af beføjelserne er alene rettet mod situationer, hvor kommunalbestyrelsen vurderer at de ikke selv inden for en rimelig tidsramme kan træffe afgørelse.

Jeg ser frem til udvalgsarbejdet, hvor jeg kan blive klogere på, hvilke forhold der ligger til grund for, at kommunalbestyrelsen ikke selv er i stand til at agere brandmyndighed. Og ellers er vi positive over for forslaget. Tak for ordet.

Selv tak til hr. Roger Courage Matthisen, og velkommen til hr. Andreas Steenberg fra Radikale Venstre.

I Radikale Venstre ser vi principielt gerne, at beslutninger, der vedrører borgerne, bliver truffet så tæt på borgerne, som det overhovedet er muligt. Det mener vi gør, at beslutningerne bliver nemmere at forstå for borgerne. Det gør også, at det kommer til at gå hurtigere og nemmere, og at der forhåbentlig også træffes nogle beslutninger, som passer til den konkrete situation. Derfor kan vi støtte lovforslaget her.

Vi synes, det er en god idé, at en kommune kan få lov at sige, at det lokale beredskab kan træffe afgørelser om brandsikkerhed. Vi mener, at beredskabet er kompetent til at kunne træffe den afgørelse, og vi mener også, det er en god idé, som også Socialdemokratiets ordfører var inde på, at den enkelte kommune selv bestemmer, hvilke afgørelser man vil lægge ud til beredskabet, og hvilke man gerne vil holde inde på kommunekontoret. Så vi mener, at det her kan gøre det mere fleksibelt og nemmere for både borgere og kommune og også for beredskabet, og derfor kan vi støtte lovforslaget.

Tak til hr. Andreas Steenberg, og velkommen til fru Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg skal gøre det kort, for SF har på linje med de øvrige ordførere ikke mange kommentarer til forslaget. Ganske vist er strukturreformen af beredskabet ikke en blomst, som har groet i vores have, bl.a. fordi den var underfinansieret. Og ret beset burde problemet jo også give anledning til at genoverveje, om det nu var klogt at organisere beredskabet som § 60-selskaber, netop fordi konstruktionen indebærer, at man ikke kan henlægge myndighedsopgaver til beredskabet, hvor de jo rettelig hører hjemme. Men det er nu engang sådan, det er organiseret, og SF bakker op om forslaget, dels fordi det helt åbenbart må kunne lette nogle byggesagsbehandlinger, dels fordi den ændring af byggeloven har været efterspurgt af kommunerne. Og derudover giver det vel også rigtig god mening, at man kan pristalsregulere det lille byggesagsgebyr.

Tak for det, og velkommen til hr. Anders Johansson fra Konservative Folkeparti.

Mange tak. Lovforslaget har til formål at give større fleksibilitet og styrke sammenhængen mellem brandreguleringen i byggeloven og de kommunale beredskabers arbejde. Og som flere af de foregående ordførere har været inde på, har det her lovforslag til formål at sikre, at man i kommunalbestyrelsen, efter de her beredskaber er blevet organiseret i § 60-selskaber, så stadig væk kan delegere kompetencen for de her myndighedsopgaver ud til beredskaberne.

Vi synes selvfølgelig også fra konservativ side, at det er meget fornuftigt, sådan at man i højere grad kan tage stilling til sagerne i de konkrete tilfælde ude i virkeligheden, også i de tilfælde, hvor man kunne forestille sig, at forvaltningen f.eks. har lukket i weekenden og der er en festival eller et andet arrangement, hvor der er behov for, at der træffes en afgørelse på stedet. Der giver det selvfølgelig rigtig god mening, at man som beredskab har de kompetencer, og derfor kan vi bakke lovforslaget op.

Tak til hr. Anders Johansson, og velkommen til transport-, bygnings- og boligministeren, der vel ikke kan klage over ikke at have opbakning i denne sag.

Nej, tværtimod, og derfor vil jeg også, især i dag, takke ordførerne for deres bemærkninger.

Formålet med det fremsatte lovforslag er for det første at give bygningsmyndighederne i landets kommuner større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af deres arbejde. Det skal ske ved at give kommunalbestyrelsen mulighed for at henlægge visse myndighedsopgaver om brandforhold efter byggeloven til de lokale beredskaber. Siden januar 2016 har de fleste beredskaber været organiseret i såkaldte § 60-selskaber. Disse selskaber er ejet af kommunerne, men er ikke længere en direkte del af kommunen. Det betyder, at kommunalbestyrelsen ikke uden lovhjemmel kan henlægge myndighedsopgaver til beredskaberne. En sådan hjemmel findes ikke i byggeloven i dag.

Som reglerne er i dag, kan der derfor i praksis opstå situationer, hvor beredskaberne i deres virke som brandmyndighed ikke har hjemmel til at håndtere akutte problemstillinger og ulovlige forhold, der er reguleret i byggeloven. Det kan f.eks. være, hvis beredskabet bliver kaldt til et hospital på grund af en fejlalarm fra et brandalarmanlæg. Hvis det på stedet viser sig, at anlægget ikke virker på den måde, som det skal efter byggetilladelsen, vil beredskabet ikke, som reglerne er i dag, kunne tillade fortsat brug af hospitalet ved at dispensere fra dele af byggetilladelsen. Dispensationen kunne eksempelvis stille krav om en brandvagt på hospitalet, indtil brandalarmanlægget virker igen. I stedet skal beredskabet i dag rette henvendelse til kommunens byggesagsafdeling, som herefter skal træffe en afgørelse om det konkrete ulovlige forhold. Det kan betyde, at der går uhensigtsmæssigt lang tid, inden der træffes afgørelse om sagen og det ulovlige forhold gøres lovligt.

På samme måde kan den manglende hjemmel være et problem i tilfælde, hvor beredskabet kort før opstarten af en tilladt festival som led i deres brandsyn bliver opmærksom på, at festivalen ikke overholder byggetilladelsen. Også her vil det ulovlige forhold skulle meldes ind til byggesagskontoret i kommunen. Det kan være et problem for fortsat at afvikle festivalen, hvis den ulovlige situation f.eks. opstår en lørdag formiddag, hvor byggesagskontoret helt lavpraktisk kan have lukket, og festivalen skal vare weekenden over. Med den foreslåede ændring vil kommunalbestyrelsen fremadrettet kunne give beredskabet lov til på stedet at dispensere fra konkrete krav i byggetilladelsen, hvis der på anden vis kan opnås et tilsvarende brandsikkerhedsniveau.

Muligheden for kommunalbestyrelsens henlæggelse af beføjelser og pligter til beredskabet omfatter alene situationer, hvor kommunalbestyrelsen forinden har vurderet at den ikke selv inden for et rimeligt tidsrum vil kunne træffe afgørelse om de ulovlige brandsikkerhedsmæssige forhold efter byggeloven. Kommunalbestyrelsen får med andre ord mulighed for at give beredskabet lov til at handle, når det alligevel er ude og udføre sit arbejde, f.eks. ved et brandsyn. Med ændringen vil vi i de nævnte tilfælde kunne sikre et forsvarligt niveau for personsikkerheden, fordi beredskabet vil kunne handle på stedet, når det er nødvendigt.

Ændringen vil også kunne komme ejere, brugere og arrangører til gode, fordi beredskabet på stedet vil kunne tillade en fortsat brug af en bygning eller et festivalområde eller et lignende område, frem for at bygningen eller området lukkes ned, indtil kommunalbestyrelsen har truffet en afgørelse i sagen. Med ændringen vil det f.eks. også være muligt for beredskabet at træffe afgørelse om, at et festivalområde kan indrettes anderledes, end det er tilladt ifølge byggetilladelsen, hvis arrangøren på dagen ønsker at ændre opsætningen. Det forudsætter naturligvis, at det kan ske på en forsvarlig måde, hvad angår brandsikkerheden ved arrangementet.

Lovforslaget indeholder for det andet en tydeliggørelse af hjemlen til årligt at pristalsregulere det mindre, faste gebyr, som udgør loftet over, hvor meget kommunalbestyrelsen kan opkræve som fast gebyr for byggesagsbehandlingen. Samtidig skrives gebyrloftet ind i loven. Kommunalbestyrelsen kan som hidtil også vælge at opkræve gebyr efter tidsforbrug, ligesom den kan vælge helt eller delvis at skattefinansiere byggesagsbehandlingen. Beløbet reguleres årligt med satsen for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Gebyrloftet blev indført i byggeloven i 2016 og blev dengang fastsat til 1.000 kr.

For det tredje foreslås en ændring af mere lovteknisk karakter som en konsekvens af, at man på byggevareområdet er gået fra at have et EU-direktiv, der skulle implementeres i national ret, til at have en EU-forordning, som er direkte gældende. Med forslaget gives der bemyndigelse til, at der kan straffes i form af bøde for overtrædelse af EU-forordninger og -direktiver om byggevarer. Som reglerne er i dag, kan der ikke idømmes straf direkte med henvisning til overtrædelse af byggevareforordningen. I stedet straffes der for overtrædelse af markedskontrolbekendtgørelsen, der henviser til EU-reglerne. Man skal derfor så at sige gå en juridisk omvej for at opnå formålet om at straffe efter disse EU-regler på byggeområdet. Eftersom forordningen gælder umiddelbart i Danmark, bør der også henvises direkte til byggevareforordningen ved straf for overtrædelse af forordningens bestemmelser.

Afslutningsvis vil jeg endnu en gang takke for drøftelserne af lovforslaget her i dag og takke for ordførernes bemærkninger hertil. Jeg ser frem til en konstruktiv udvalgsbehandling.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og så prøver vi den traditionelle afgørelse omkring udvalget.

Og da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.