L 152 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 152 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Dato

J. nr.

2017-3384

Høringsnotat

Høring vedrørende forslag til lov om ændring af færdselsloven og

køretøjsregistreringsloven

(Indførelse af dagsgebyr ved manglende betaling af ansvarsforsik-

ringspræmie for motordrevne køretøjer)

1. Indledning

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har den 15. december 2017 sendt

udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven og køretøjsregistrerings-

loven i høring hos følgende organisationer og virksomheder mv.:

Øster og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Alkohol og Sam-

fund, Autobranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industriforening,

Beredskabsstyrelsen, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Transport

(DTU Transport), Dansk Cyklist Forbund, Danmarks Motor Union, Dansk Bil-

brancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Erhverv, Dansk Industri,

Dansk Kørelærer-Union, Dansk Standard, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI),

Dansk Køreskole Forening, DTL – Danske Vognmænd, Danske Advokater,

Danske Biludlejere, Danske Kørerlæreres Landsforbund, Danske Motorcykli-

ster, Danske Regioner, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, Den Danske

Dommerforening, DFIM, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, Falck Danmark A/S, Forbrugerom-

budsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motorejere (FDM), For-

eningen af Frie Kørelærere, Foreningen af offentlige anklagere, Forsikring og

Pension, Frie Danske Lastbilsvognmænd (FDL), Havarikommissionen for Vej-

trafikulykker, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, International

Transport Danmark (ITD), Justitsministeriet, KL, Køreprøvesagkyndiges

Landsforening, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i

Danmark, Landsforeningen af Polio og Trafik- og Ulykkesskadede, NOAH-

Trafik, Politiforbundet i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Bæ-

redygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik, Skatteministeriet, Trafikforsknings-

gruppen ved på Aalborg Universitet, Trafiksikkerheds Venner i Danmark og

Veteranknallertklubben Arkiv.

Lovforslaget har endvidere været offentliggjort på høringsportalen.

Høringsfristen udløb den 15. januar 2018.

L 152 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

-----

Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer og virksomheder m.v.:

Autobranchen Danmark

Dansk Bilbrancheråd

Dansk Erhverv

Dansk Kørelære-Union

Danske Motorcyklister

Erhvervsstyrelsen

DFIM

DTL – Danske Vognmænd

FDM

Forbrugerombudsmanden

Forbrugerrådet Tænk

Forsikring & Pension

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

Institut for Menneskerettigheder

ITD

Rigsadvokaten

Politiforbundet

Rigspolitiet

Rådet for Sikker Trafik

Vestre Landsret

Østre Landsret

Autobranchen Danmark,

Dansk Erhverv,

Dansk Kørelære-Union,

Erhvervssty-

relsen,

Forbrugerombudsmanden, Havarikommissionen for Vejtrafikulykker,

Institut for Menneskerettigheder,

Rigspolitiet og Politiforbundet har svaret, at

lovforslaget ikke giver anledning til bemærkninger.

Vestre Landsret og Østre Landsret har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.

2. Høringssvarene

I det følgende refereres og kommenteres de indkomne bemærkninger fra hø-

ringssvarene. Ikke alle bemærkninger i høringssvarene er refereret, idet de

væsentligste dog fremgår.

Høringsnotatet er udarbejdet således, at de mere uddybende høringssvar gen-

gives og kommenteres først. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets even-

tuelle kommentarer vil fremgå i kursiveret form i forlængelse af de pågældende

høringssvar.

Forsikring & Pension og DFIM støtter op om lovforslaget, der vil sikre en mere

retfærdig fordeling af udgifterne til skader forvoldt af uforsikrede og ukendte

motordrevne køretøjer.

Side 2/10

L 152 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Forsikring & Pension og DFIM anfører at, det er vigtigt, at gebyret kan pålæg-

ges den, som har rådighed over køretøjet og den, som stiller køretøjet til rådig-

hed. Dagsgebyret bør derfor i alle tilfælde kunne pålægges ejeren – også selvom

der er en varig bruger. Ejer og en eventuel varig bruger bør i disse tilfælde hæf-

te solidarisk for pålagte dagsgebyrer.

Forsikring & Pension og DFIM bemærker i den forbindelse, at der netop ikke er

tale om betaling af en forsikring, men et særligt dagsgebyr, der skal motivere til

at tegne forsikring. Her spiller ejeren af et køretøj som den, der stiller et køretøj

fysisk til rådighed for andre, en vigtig rolle. Det gør sig gældende i forhold til

leasing, i forhold til virksomheder, der har firmabiler med fast udlån til ansatte,

privatpersoner, der lader sig registrere som ejer til fordel for andre personer

samt en række andre konstellationer.

At gebyret i alle tilfælde kan pålægges ejeren af det uforsikrede køretøj har efter

Forsikring & Pension og DFIM´s opfattelse også stor betydning for udpant-

ningsretten. Hvis der skal tages pant i et aktiv, skal der være identifikation mel-

lem skyldneren og ejeren af aktivet. DFIM ønsker at tage pant i det pågældende

køretøj for at sikre en effektiv inddrivelse af dagsgebyret, men også for at sikre,

at køretøjet i sidste ende bliver fjernet fra vejene. Hvis DFIM ikke kan gøre krav

om gebyr gældende over for en ejer i de situationer, hvor ejer og varig bruger

ikke er den samme, vil udpantningsretten i en række situationer reelt være

uden effekt. Forsikring & Pension og DFIM foreslår derfor, at bestemmelsen i §

106, stk. 4, ændres således, at den fastlægger et solidarisk ansvar for ejeren og

den varige bruger.

Det fremgår af lovforslagets § 106, stk. 6, at det ikke skal være muligt at tegne

en ny forsikring for samme køretøj, hvis der skyldes gebyr til DFIM. Forsikring

& Pension og DFIM anfører, at det alene bør være den skyldige forsikringsta-

ger, der er afskåret fra at tegne ansvarsforsikring, før pålagte dagsgebyrer er

betalt.

For at sikre en entydig identifikation af ejer/varig brugere af et køretøj har

DFIM brug for oplysninger, der går ud over de oplysninger, som selskaberne i

dag kan modtage fra Køretøjsregisteret via SKAT. DFIM har særskilt behov for

personnummer eller cvr-nummer på registrerede ejer(e)/varige bruger(e) og

adresseoplysninger på både nuværende og forhenværende ejere/varige bruge-

re.

Indtægterne fra ordningen foreslås at dække DFIM’s samlede erstatningsudbe-

talinger og administration. DFIM forventer, at indtægterne vil variere fra år til

år, og at det af den årsag vil være fornuftigt at opbygge en reserve af eventuelt

overskud.

Derudover gøres der opmærksom på, at Forsikring & Pension i dag anvender

midler til trafiksikkerhed (pt. i form af tilskud til Rådet for Sikker Trafik), og

Forsikring & Pension og DFIM finder det naturligt, at trafiksikkerhed stadig

Side 3/10

L 152 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

kan finansieres på denne måde i det omfang, der er midler til det. Dette kunne

eventuelt ske efter aftale med Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Endelig opfordrer Forsikring & Pension og DFIM Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet til at overveje mulighederne for at begrænse en borgers mulig-

hed for at afmelde eget køretøj via SKAT uden oplysninger om ny ejer. I Norge

er det ikke muligt at afmelde sit køretøj ved salg uden oplysninger om ny ejer.

Der ses ikke at være nogen tungtvejende argumenter for ikke at skulle afgive

oplysninger om ny ejer ved et salg.

Side 4/10

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker, at hæftelsen for dags-

gebyret bør påhvile den, som selve forsikringspligten påhviler. I modsat fald

vil man kunne pålægges dagsgebyrer for manglende betaling af en forsik-

ring, som man hverken har pligt til eller ansvar for at tegne. Efter færdsels-

lovens almindelige regler i § 106, stk. 1 og 2, påhviler forsikringspligten

ejeren eller den varige bruger, hvis en sådan findes, men aldrig begge to.

Der kan ikke være tale om et solidarisk ansvar for forsikringspligt efter reg-

lerne.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker i relation til udpant-

ningsretten for dagsgebyrerne, at udpantningsretten medfører, at ubetalte,

forfaldne krav på dagsgebyrer umiddelbart kan inddrives ved udlæg af fo-

gedretten, jf. retsplejelovens § 478, stk. 2. Ifølge retsplejelovens § 507, stk.

1, foretages udlæg i skyldnerens formue, og det følger videre af retsplejelo-

vens § 508, at udlæg kan foretages i rede penge samt i fast ejendom, løsøre,

fordringer og andre aktiver, hvis identitet kan fastslås, men ikke i fremtidige

erhvervelser. Der vil således kunne foretages udlæg til fyldestgørelse af

DFIM for forfaldne, ubetalte dagsgebyrer i en lang række af skyldnerens

aktiver, og ikke blot i den bil, som er uforsikret. Med hensyn til DFIM´s fyl-

destgørelsesadgang har det således i de fleste tilfælde ikke betydning, at den

som har forsikringspligten – og dermed hæfter for dagsgebyrerne – i et kon-

kret tilfælde ikke er ejer af den uforsikrede bil.

Det er endvidere Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opfattelse, at

de situationer, hvor den hæftelsesform, der følger af færdselslovens regler

om forsikringspligten, giver anledning til praktiske problemer, er relativt få

i forhold til det samlede antal af indregistrerede køretøjer. I øvrigt formoder

ministeriet, at der i disse forholdsmæssigt få tilfælde også må være et tilsva-

rende problem i relation til betaling/hæftelse for selve forsikringspræmien,

hvorfor færdselslovens generelle regler om forsikringspligt i givet fald vil

skulle laves om for at imødegå dette problem. Transport-, Bygnings- og Bo-

ligministeriet er indstillet på i fremtiden at drøfte en sådan eventuel ændring

af reglerne om forsikringspligt, men det ligger uden for dette lovforslags

rammer.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 106, stk. 6, bemærker

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, at den anførte bestemmelse alene

L 152 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

skal medføre, at den skyldige forsikringstager (dvs. den forsikringstager, hvis

manglende betaling af ansvarsforsikringspræmie har givet anledning til på-

læggelse af dagsgebyrerne) ikke kan tegne ansvarsforsikring på køretøjet, før

de skyldige dagsgebyrer er betalt. Hvis ejerskabet til køretøjet efterfølgende

overgår til en tredjemand (f.eks. ved salg), vil en sådan ny ejer kunne tegne

ansvarsforsikring for køretøjet, selvom den forrige ejer måtte skylde dagsge-

byrer. Hæftelsen for de pålagte dagsgebyrer vil endvidere ikke overgå til en

ny ejer. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har præciseret dette i be-

stemmelsens ordlyd samt uddybet det i pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Med hensyn til typen af oplysninger, som DFIM har behov for at modtage fra

Køretøjsregisteret (SKAT) og de enkelte forsikringsselskaber, bemærker

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, at det fremgår af lovforslagets

bemærkninger til § 1, nr. 1, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i

færdselslovens § 106, stk. 7, indeholder hjemmel til, at der kan fastsættes be-

stemmelser om, at forsikringsselskaberne skal videregive oplysninger til

SKAT og DFIM om uforsikrede køretøjer, der er nødvendige for DFIM´s ad-

ministration af ordningen. Det fremgår endvidere, at de nødvendige oplys-

ninger vil være oplysninger om navn, adresse, personnummer eller cvr-

nummer på nuværende og forhenværende ejere og varige brugere af køretøjet

samt oplysninger om årsag til forsikringsophør. Den foreslåede bestemmelse i

§ 106, stk. 7, indeholder derfor hjemmel til, at der kan fastsættes bestemmelser

om, at disse oplysninger skal videregives fra forsikringsselskaberne til SKAT

og DFIM. De oplysninger, som vil være omfattet af DFIM´s terminaladgang

til Køretøjsregisteret, og som der med lovforslagets § 2 skabes mulighed for at

fastsætte regler om, vil være de samme oplysninger, som forsikringsselska-

berne skal videregive til SKAT og DFIM. Transport-, Bygnings- og Boligmini-

steriet har præciseret dette i lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 2.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker endvidere, at Forsikring

& Pension fortsat vil kunne yde tilskud til trafiksikkerhedsfremmende formål.

For så vidt angår Forsikring & Pension og DFIM´s opfordring til at overveje

mulighederne for at begrænse en borgers mulighed for at afmelde eget køretøj

via SKAT uden oplysninger om ny ejer, bemærker Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet, at dette vedrører administration af Køretøjsregisteret samt

tekniske løsninger knyttet op til dette register. Da spørgsmålet ikke er direkte

forbundet med den nødvendige administration af den foreslåede dagsgebyr-

ordning, skal Transport-, Bygnings- og Boligministeriet henvise DFIM til at

drøfte dette spørgsmål med Skatteministeriet.

Dansk Bilbrancheråd, FDM og ITD forholder sig som udgangspunkt positive

over for lovforslaget og bakker op herom.

De pågældende høringsparter anfører dog, at lovforslagets bestemmelse i § 106,

stk. 6, hvorefter ansvarsforsikring ikke kan tegnes, før skyldige dagsgebyrer er

betalt, kan give anledning til tvivl. Høringsparterne anfører, at det alene bør

Side 5/10

L 152 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

være den skyldige forsikringstager, der er afskåret fra at tegne ansvarsforsik-

ring, før pålagte dagsgebyrer er betalt. Hvis bestemmelsen skal forstås således,

at den også gælder nye ejer af køretøjet, kan det skabe unødige problemer for

en ny ejer i de mange tilfælde, hvor biler købes brugt.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal henvise til ministeriets be-

mærkninger til Forsikring & Pension og DFIM´s høringssvar vedrørende det-

te spørgsmål.

Rigsadvokaten bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det

sideløbende med lovforslagets mulighed for pålæggelse af dagsgebyrer, fortsat i

medfør af færdselslovens gældende regler skal være strafbart ikke at efterleve

forsikringspligten. Rigsadvokaten finder, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis

lovforslagets bemærkninger forholder sig nærmere til princippet ”ne bis in

idem” og praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol herom.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker, at der i dansk ret gæl-

der et almindeligt princip om, at der ikke kan rejses tiltale og afsiges straffe-

dom i en sag, der allerede har været til strafferetlig pådømmelse ved en dansk

domstol. Princippet følger endvidere af artikel 4 i 7. tillægsprotokol til Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention, der udgør en del af dansk ret.

Princippet benævnes på latin ”ne bis in idem” (ikke to gange en sag om det

samme).

Lovforslagets regler giver en privat garantifond (DFIM) mulighed at opkræve

et dagligt gebyr, indtil ansvarsforsikring tegnes. Dagsgebyret kan sammen-

lignes med et rykkergebyr på det formueretlige område, uden at der dog er

tale om et rykkergebyr, som er omfattet af rentelovens bestemmelser om ryk-

kergebyrer. Der er således ikke tale om en strafferetlig sanktion, ligesom

dagsgebyret efter Transport-, Bygnings- og Boligministeriets opfattelse ikke

kan sidestilles med en strafferetlig sanktion med den konsekvens, at de fore-

slåede regler indebærer en tilsidesættelse af princippet ”ne bis in idem”. På

den baggrund fremgår det af pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger, at der ikke er tale om en strafferetlig sanktion, og at færdselslovens

strafbestemmelse i § 118, stk. 1, nr. 1, vedrørende overtrædelse af § 105, stk. 1,

1 pkt. (forsikringspligt), opretholdes.

Rådet for Sikker Trafik finder lovforslaget relevant og finder i overensstemmel-

se med lovforslaget, at det ikke er rimeligt, at de uforsikrede ejere/brugere ikke

betaler for de skader, som forvolder. Rådet støtter derfor lovforslaget.

Rådet foreslår, at der – i stedet for administrative regler om nedadgående regu-

lering af dagsgebyrets størrelse i tilfælde af overskud – til lovforslaget knyttes

et vilkår om, at midler fra et eventuelt overskud hos DFIM kan anvendes til

trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, herunder adfærdsregulerende

kampagner. Dermed vil de bilister, der udviser høj grad af ansvarsløshed ved

ikke at tegne ansvarsforsikring, bidrage til en generel højnelse af trafiksikker-

Side 6/10

L 152 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

heden gennem muligheden for i videre omfang at kunne arbejde målrettet med

det forebyggende trafiksikkerhedsarbejde.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder i lighed med Rådet for Sik-

ker Trafik, at det forebyggende trafiksikkerhedsfremmende arbejde er vigtigt,

og at kampagner og lignende tiltag er et medvirkende bidrag til større færd-

selssikkerhed. Af samme årsag tildeles Rådet for Sikker Trafik også årligt

statslige midler over finansloven.

Det er ikke ministeriets forventning, at den foreslåede ordning kommer til at

generere et overskud. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at indbetalte dagsgebyrer

også vil skulle anvendes til at dække DFIM´s erstatningsudbetalinger for

ukendte køretøjer. Formålet med ordningen er at skabe en mere rimelig fi-

nansiering af DFIM´s erstatningsudbetalinger, som kommer de lovlydige

forsikringstagere til gode, og at ejere/varige brugere motiveres til tegning af

ansvarsforsikring. Samtidig bør dagsgebyret være proportionalt og ikke hø-

jere end nødvendigt. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder derfor,

at dagsgebyrets størrelse også skal kunne reguleres i nedadgående retning,

hvis det måtte vise sig, at ordningen over tid genererer et overskud. Trans-

port-, Bygnings- og Boligministeriet skal i øvrigt henvise til ministeriets be-

mærkninger til Forsikring & Pension og DFIM´s høringssvar vedrørende

DFIM´s nuværende tilskud til trafiksikkerhedsfremmende formål.

Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at forsikringsaftalelovens § 14 skal fortolkes

indskrænkende i relation til de foreslåede dagsgebyrer således, at 3 måneders

fristen ikke gælder for betaling af dagsgebyrer, dvs. at forbrugeren ikke skal

kunne pålægges dagsgebyrer lige så længe som de særlig undskyldende om-

stændigheder foreligger.

Endvidere bemærkes, at Forbrugerrådet Tænk er usikker på, om lovforslaget

stiller krav om, at de personer, der pålægges gebyret, dagligt orienteres herom.

Forbrugerrådet Tænk anser det for vigtigt, at forbrugerne løbende orienteres

om pålæggelse af dagsgebyrerne, og at DFIM forpligtes til at orientere på flere

platforme således, at det ikke kommer en forbruger til skade, at vedkommende

er fraflyttet sin bopælsadresse midlertidigt.

Endelig finder Forbrugerrådet Tænk, at den årlige ”indtægt” fra dagsgebyrer

samlet set skal komme forsikringstagerne til gode i form af lavere præmier og

ikke blot de enkelte forsikringsselskaber.

For så vidt angår forsikringsaftalelovens § 14 bemærker Transport-, Byg-

nings- og Boligministeriet, at det følger af bestemmelsen, at hvis ophør af en

forsikringsaftale skyldes manglende betaling af præmie, og den manglende

betaling skyldes særligt undskyldende omstændigheder, så kan forsikringsaf-

talen bringes til at løbe på ny, hvis præmie samt eventuelle renter og omkost-

ninger betales straks ved betalingshindringens ophør, dog således at betalin-

gen skal ske senest 3 måneder efter udløbet af opsigelsesfristen for forsik-

ringsaftalen. Bestemmelsen regulerer således ikke, i hvilke tilfælde betaling af

Side 7/10

L 152 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

forsikringspræmie kan undlades, men omhandler et særligt tilfælde, hvor en

ophørt forsikringsaftale kan bringes til at løbe på ny og fristen herfor. Et kø-

retøj, for hvilket ansvarsforsikringen er ophørt på grund af manglende beta-

ling efter reglerne i forsikringsaftalelovens §§ 12 og 13, vil derfor være at be-

tragte som uforsikret i perioden indtil betaling sker – også selvom forsik-

ringsaftalen bringes til at løbe på ny efter reglen i forsikringsaftalelovens §

14. Da køretøjet således er at betragte som uforsikret, finder Transport-, Byg-

nings- og Boligministeriet, at dagsgebyrer i medfør af de foreslåede regler i

færdselslovens § 106, stk. 4-7, skal kunne pålægges.

For så vidt angår orientering om pålæggelse af dagsgebyret bemærker

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, at det fremgår direkte af bemærk-

ningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, at meddelelse i henhold til den nye be-

stemmelse i § 106, stk. 5, 2. pkt. (meddelelse om risiko for pålæggelse af dags-

gebyrer, og at disse er tillagt udpantningsret), kun skal fremsendes én gang.

Det fremgår ligeledes, at der således ikke skal fremsendes en meddelelse for

hver dag dagsgebyret kan pålægges. Transport-, Bygnings- og Boligministe-

riet finder, at omkostningerne til administration af ordningen skal begrænses

mest muligt således, at det sikres, at det overskydende beløb er tilstrækkeligt

til dækning af DFIM´s erstatningsudbetalinger. Det må i sidste ende forventes

også at komme de lovlydige forsikringstagere til gode i form af lavere præmi-

er. Hertil kommer, at dagsgebyrerne først kan pålægges fra det tidspunkt,

hvor køretøjet i henhold til forsikringsaftalelovens regler anses for uforsikret

– dvs. 8 uger efter selskabets fremsendelse af påkrav om betaling – og kun

efter at forsikringsaftalen er blevet opsagt, og forsikringstageren har modta-

get skriftlig meddelelse om risikoen for pålæggelse af dagsgebyrer. Trans-

port-, Bygnings- og Boligministeriet finder derfor ikke anledning til at foreta-

ge ændringer i den foreslåede § 106, stk. 5, 2. pkt.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker endvidere, at ministeriet

i samarbejde med DFIM har meddelt Finansministeriet, at DFIM ønskes op-

taget på listen over private afsendere af digital post i forbindelse med den

næste udbudsrunde af den digitale postløsning. Derudover forventes DFIM i

øvrigt at anvende digitale kommunikationsformer i det omfang, som det er

muligt.

For så vidt angår anvendelse af de pålagte dagsgebyrer, forventer Trans-

port-, Bygnings- og Boligministeriet, at den foreslåede finansieringsmodel af

DFIM på sigt vil komme forsikringstagerne til gode i form af lavere præmier.

Ministeriet finder dog ikke, at der bør foretages en direkte regulering af pri-

serne for forsikring på det private forsikringsmarked.

DTL – Danske Vognmænd anfører, at man er positiv overfor lovforslaget. DTL

– Danske Vognmænd finder dog, at også udenlandske indregistrerede, uforsik-

rede køretøjer bør omfattes af de foreslåede regler om dagsgebyrer.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker, at udenlandske køretø-

jer, der forvolder skader i Danmark, er omfattet af den såkaldte Grønkorts-

Side 8/10

L 152 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

ordning. Hvis det udenlandske køretøj er uforsikret, betyder det, at skadelidte

umiddelbart kan få erstatning gennem DFIM, men at DFIM kan sende reg-

ningen videre til den tilsvarende garantifond i det land, hvor køretøjet er

hjemmehørende. DFIM oppebærer derfor ikke de endelige udgifter til erstat-

ningsudbetalinger for skader forvoldt af udenlandske, uforsikrede køretøjer,

hvilket også betyder, at sådanne erstatningsudbetalinger ikke belaster danske

forsikringstagere.

Da et af hovedformålene med den foreslåede dagsgebyrordning er en ny fi-

nansieringsmodel for DFIM´s udgifter, bør ordningen ikke omfatte udenland-

ske uforsikrede køretøjer, da DFIM netop ikke oppebærer de endelige udgifter

for skader forvoldt af udenlandske, uforsikrede køretøjer. Hertil kommer, at

ordningens praktiske administration forudsætter, at forsikringsselskaber og

SKAT pligtmæssigt skal videregive en række oplysninger om uforsikrede kø-

retøjer til DFIM. Danmark kan ikke via dansk lovgivning pålægge udenland-

ske forsikringsselskaber og andre landes centrale køretøjsregistreringsmyn-

digheder en pligt til at videregive oplysninger til DFIM.

Danske Motorcyklister anfører, at det ikke fremgår af lovforslaget, om betaling

af pålagte dagsgebyrer først anses for sket, når betalingen er registreret på

DFIM´s bankkonto. Dette kan have betydning for, hvornår der på ny kan teg-

nes ansvarsforsikring efter den foreslåede bestemmelse i § 106, stk. 6.

Endvidere bemærkes, at ikke-registreringspligtige køretøjer ikke er udstyret

med nummerplader, hvorfor manglende betaling af ansvarsforsikringspræmie

ikke kan medføre fjernelse af nummerplader. Danske Motorcyklister anfører

tillige i denne sammenhæng, at lovforslaget synes at forudsætte, at ikke-

registreringspligtige køretøjer registreres et andet sted end i Køretøjsregisteret,

men at det ikke fremgår, hvem der foretager denne registrering.

For så vidt angår tidspunktet for, hvornår betaling af pålagte dagsgebyrer

kan anses for at være sket, bemærker Transport-, Bygnings- og Boligministe-

riet, at det for så vidt angår betaling af forsikringspræmie følger af forsik-

ringsaftalelovens § 15, stk. 1, at indbetaling til et pengeinstitut her i riget,

bortset fra Grønland, til befordring til betalingsstedet er rettidig, når den sker

inden for fristerne efter §§ 12-14. Det betyder, at betaling af forsikringspræ-

mie anses for at være sket på tidspunktet for debitering og bogføring på beta-

lerens konto, uanset om beløbet først bogføres/registreres på modtagerens

konto på et senere tidspunkt. Dette vil efter Transport-, Bygnings- og Bolig-

ministeriets opfattelse også skulle være tilfældet for betaling af pålagte dags-

gebyrer i henhold til den foreslåede ordning. Transport-, Bygnings- og Bo-

ligministeriet vil præcisere det i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Med hensyn til ikke-registreringspligtige køretøjer er det korrekt, at num-

merplader ikke kan fjernes af politiet, idet disse køretøjer ikke er udstyret med

nummerplader. Lovforslagets bemærkninger vedrørende politiets nummer-

pladefjernelse – der med lovforslaget vil bestå uændret – relaterer sig derfor

af naturlige årsager alene til registreringspligtige køretøjer.

Side 9/10

L 152 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker endvidere, at de ikke-

registreringspligtige køretøjer forholdsmæssigt ikke udgør en stor mængde.

Eksempler på ikke-registreringspligtige køretøjer er lille knallert af ældre

dato (erhvervet som fabriksny før den 1. juli 2006) og visse landbrugsmaski-

ner og motorredskaber/arbejdsmaskiner. For landbrugsmaskiner og motor-

redskaber/arbejdsmaskiner vil der tillige alene være forsikringspligt i det

omfang disse benyttes på vej og lignende, der er omfattet af færdselslovens

anvendelsesområde. De ikke-registreringspligtige køretøjer er ikke underlagt

en central registrering, og det vil derfor i forbindelse med fastsættelse af de

nærmere regler om ordningens administration i medfør af den foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse i § 106, stk. 7, blive overvejet nærmere, hvordan

ordningen skal administreres for disse køretøjer.

Side 10/10