Til lovforslag nr.
L 151
Folketinget 2017-18
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 2. maj 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af fiskeriloven
(Opfølgning på fiskeripakken, Bierhvervsfiskernævnets sammensætning m.v.)
[af ministeren for fiskeri og ligestilling (Karen Ellemann)]
1. Ændringsforslag
Ministeren for fiskeri og ligestilling har stillet 2 æn-
dringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 22. februar 2018 og var til
1. behandling den 1. marts 2018. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareud-
valget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring. Den 22. februar 2018 sendte ministeren for
fiskeri og ligestilling de indkomne høringssvar og et notat
herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til ministeren for fiskeri
og ligestilling til skriftlig besvarelse, som denne har besva-
ret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det
stillede ændringsforslag.
Udvalget bemærker, at lovbehandlingen har vist, at alle
Folketingets partier og regeringen er indstillede på, at for-
eningsfartøjer så nemt og smidigt som muligt skal kunne an-
vende de nye muligheder, som lovforslaget indebærer. Gæl-
dende regler om søsikkerhed m.v. skal naturligvis overhol-
des, men det er udvalgets holdning, at der skal findes den
rette balance, som sikrer adgang for flest mulige forenings-
fartøjer til at anvende lovforslagets nye muligheder.
Udvalget hilser det således velkommen, at der er indledt
en konstruktiv dialog mellem repræsentanter for forenings-
fartøjerne og relevante myndigheder med henblik på at støt-
te op om dette arbejde.
På denne baggrund er alle partier enige om, at man vil
følge det videre arbejde med ordningen, og at man ønsker, at
ordningen skal evalueres på baggrund af afgørelserne i den
første ansøgningsrunde efter ikrafttrædelse af bestemmelser-
ne i lovforslaget.
Udvalget noterer sig, at det vil kunne være forbundet
med udgifter for foreningsfartøjerne og personerne omkring
dem at opnå godkendelse af fartøjer og fartøjsførere. Udval-
get ønsker i den forbindelse, at man undersøger muligheder
for, hvorledes sådanne initiativer kan iværksættes med la-
vest mulige omkostninger for foreningerne.
Udvalget forventer desuden, at foreningsfartøjerne kan
kombinere erhvervs- og fritidsfiskeri. Dette vil selvsagt
skulle ske i respekt af gældende regler i både dansk lovgiv-
ning og i EU-retten. Ved eventuel fastsættelse af nærmere
regler bør der om muligt tages hensyn til foreningernes hid-
tidige virke. Ligesom det bør undersøges, om adskillelsen
mellem rekreative og erhvervsmæssige aktiviteter om nød-
vendigt kan etableres via sæsontilladelser eller på anden vis.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
ministeren for fiskeri og ligestilling,
tiltrådt af
udvalget:
AX021450