Danmark er en stolt fiskerination.
Vi har en lang og stor historie inden for fiskeriet, og ikke mindst kystfiskeriet, som det kaldes i dag, har været en vigtig del af rygraden i dansk fiskeri historisk.
I dag er det efterhånden ved at være anderledes.
Kystfiskeriet er presset i bund, men der er stadig noget fascinerende, noget inspirerende og, tror jeg, for mange unge mennesker også måske endda motiverende ved historien om dansk fiskeri, herunder også kystfiskeriet.
Kystfiskeriet er presset i dag.
Derfor har et flertal i Folketinget også lavet en fiskeripakke, hvor der bliver afsat særlige fiskeressourcer til en ny og beskyttet kystfiskerordning med det klare formål at beskytte kystfiskeriet, beskytte de kvoter, som vedrører kystfiskeriet.
Ud over de politiske initiativer er der foreninger rundtomkring i Danmark, som bruger tid og energi på at fortælle historien om dansk kystfiskeri.
De gør det levende, hands on, fra fartøjer, hvor de formidler viden om livet på de små landingspladser og i havnene og om det, som kystfiskeriet har betydet for Danmark og dansk fiskeri.
Med det lovforslag, vi behandler i dag, får disse foreninger nu nye muligheder for at lande og sælge fisk, ganske vist i et begrænset omfang, men dog på en måde, som giver dem mulighed for at drive deres forening, fremme formidlingen af den danske kulturarv omkring kystfiskeriet.
Det er et fint lovforslag, der er lavet, og vi kan også bakke op om lovforslaget, men vi har en bekymring om, at foreningsfartøjerne først ser ud til at kunne komme i gang måske til næste år.
Det er vores ønske i Socialdemokratiet, at foreningsfartøjerne kan komme i gang med at fiske og afsætte fisk allerede fra denne sommer.
Derfor har vi et bekymringspunkt vedrørende de regler, som gælder for de søsikkerhedsbeviser, der er omtalt i lovforslaget.
Det er sådan i dag, at hvis man fører et foreningsfartøj og har gæster med om bord, gør man det med et almindeligt duelighedsbevis på, at man er i stand til at føre et fartøj.
Men med de nye regler, hvor man får lov til at afsætte fiskene, sælge dem, opstår der pludselig en ligestilling mellem foreningsfartøjsfiskere og erhvervsfiskere.
Det mener vi er en dramatisk stramning, som vi håber der kan blødes op på, i erkendelse af at foreningsfartøjer netop er en hybridmodel, som ligger et sted imellem det rekreative fiskeri og erhvervsfiskeriet.
Derudover indebærer lovforslaget en opstramning af kravene til genregistrering af A-fiskerstatus – i vores optik et forsøg på at lukke et hul i fiskerilovgivningen.
Det kan vi også bakke op om.
Der er også en indsnævring af personkredsen, når det vedrører arv af en A-status i fiskesammenhæng.
Vi mener, at arv er arv, og derfor er vi tilhængere af den indsnævring, der er, af personkredsen.
Sidst, men ikke mindst er der jo også Bierhvervsfiskernævnets sammensætning, hvor jeg må sige, at jeg synes, det er klogt, at man lader være med eksplicit at nævne enkelte foreninger i generel lovgivning og går over til en god eller i hvert fald bedre skik med en generel repræsentationstilgang, hvor man nævner, at det skal være for repræsentanter for erhvervet mere end for konkrete foreninger.
Med de bemærkninger faldet skal jeg bare meddele, at Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget.
Jeg er blevet bedt om også at hilse fra SF og Det Radikale Venstre og sige, at de med de samme bekymringer om foreningsfartøjer også kan støtte lovforslaget.