Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 151:

Forslag til lov om ændring af fiskeriloven. (Opfølgning på »Fiskeripakken«, Bierhvervsfiskernævnets sammensætning m.v.).

Af ministeren for fiskeri og ligestilling (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 22.02.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet.

Danmark er en stolt fiskerination. Vi har en lang og stor historie inden for fiskeriet, og ikke mindst kystfiskeriet, som det kaldes i dag, har været en vigtig del af rygraden i dansk fiskeri historisk. I dag er det efterhånden ved at være anderledes. Kystfiskeriet er presset i bund, men der er stadig noget fascinerende, noget inspirerende og, tror jeg, for mange unge mennesker også måske endda motiverende ved historien om dansk fiskeri, herunder også kystfiskeriet.

Kystfiskeriet er presset i dag. Derfor har et flertal i Folketinget også lavet en fiskeripakke, hvor der bliver afsat særlige fiskeressourcer til en ny og beskyttet kystfiskerordning med det klare formål at beskytte kystfiskeriet, beskytte de kvoter, som vedrører kystfiskeriet. Ud over de politiske initiativer er der foreninger rundtomkring i Danmark, som bruger tid og energi på at fortælle historien om dansk kystfiskeri. De gør det levende, hands on, fra fartøjer, hvor de formidler viden om livet på de små landingspladser og i havnene og om det, som kystfiskeriet har betydet for Danmark og dansk fiskeri.

Med det lovforslag, vi behandler i dag, får disse foreninger nu nye muligheder for at lande og sælge fisk, ganske vist i et begrænset omfang, men dog på en måde, som giver dem mulighed for at drive deres forening, fremme formidlingen af den danske kulturarv omkring kystfiskeriet. Det er et fint lovforslag, der er lavet, og vi kan også bakke op om lovforslaget, men vi har en bekymring om, at foreningsfartøjerne først ser ud til at kunne komme i gang måske til næste år. Det er vores ønske i Socialdemokratiet, at foreningsfartøjerne kan komme i gang med at fiske og afsætte fisk allerede fra denne sommer.

Derfor har vi et bekymringspunkt vedrørende de regler, som gælder for de søsikkerhedsbeviser, der er omtalt i lovforslaget. Det er sådan i dag, at hvis man fører et foreningsfartøj og har gæster med om bord, gør man det med et almindeligt duelighedsbevis på, at man er i stand til at føre et fartøj. Men med de nye regler, hvor man får lov til at afsætte fiskene, sælge dem, opstår der pludselig en ligestilling mellem foreningsfartøjsfiskere og erhvervsfiskere. Det mener vi er en dramatisk stramning, som vi håber der kan blødes op på, i erkendelse af at foreningsfartøjer netop er en hybridmodel, som ligger et sted imellem det rekreative fiskeri og erhvervsfiskeriet.

Derudover indebærer lovforslaget en opstramning af kravene til genregistrering af A-fiskerstatus – i vores optik et forsøg på at lukke et hul i fiskerilovgivningen. Det kan vi også bakke op om. Der er også en indsnævring af personkredsen, når det vedrører arv af en A-status i fiskesammenhæng. Vi mener, at arv er arv, og derfor er vi tilhængere af den indsnævring, der er, af personkredsen.

Sidst, men ikke mindst er der jo også Bierhvervsfiskernævnets sammensætning, hvor jeg må sige, at jeg synes, det er klogt, at man lader være med eksplicit at nævne enkelte foreninger i generel lovgivning og går over til en god eller i hvert fald bedre skik med en generel repræsentationstilgang, hvor man nævner, at det skal være for repræsentanter for erhvervet mere end for konkrete foreninger.

Med de bemærkninger faldet skal jeg bare meddele, at Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget. Jeg er blevet bedt om også at hilse fra SF og Det Radikale Venstre og sige, at de med de samme bekymringer om foreningsfartøjer også kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken til hr. Ib Poulsen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. I december 2016 vedtog et bredt flertal i Folketinget en pakke på 26 punkter i forhold til fiskeriet. Fiskeriet var presset på mange felter, og det har vi så gjort op med via den aftale, vi lavede dengang. Nu skal man jo passe på med ironi her som Folketingspolitiker. Men nu her allerede 14 måneder efter er vi så klar til at tage et af de punkter, der hedder at gøre op med kvotekoncentrationen, altså de her såkaldte kvotekonger. Og det gør vi – altså den stramning i forhold til have A-status, genregistreringen af den – sådan, at hvis man mister den, kan man ikke bare sådan per automatik få den igen. Man må ud og fiske igen og gøre de ting, som gør, at man kan generhverve den.

Noget af det, der også ligger i aftalen, er, at vi indsnævrer kredsen af dem, som kan arve en fiskeribedrift. Vi synes, det er rimeligt at indsnævre den kreds.

Socialdemokratiet har så en bekymring om de her foreningsfartøjer, og den deler vi i Dansk Folkeparti. Vi mener, at den aftale, der er lavet, gør, at man må komme ud og fiske i de her foreningsfartøjer allerede den her sommer, og så er der også bekymringen om, hvem der må sejle med skibene. Og den må vi også kigge på, så den ikke er for stram og for rigid.

Noget, der også ligger i den her lov, er, at bierhvervsfiskerudvalget skal tilpasses og have en sammensætning, som er i overensstemmelse med den udvikling, som der er i fiskeriet. Det har knebet lidt, men nu får vi det tilpasset, og det har vi jo allerede gjort i erhvervsfiskerudvalget, hvor vi også har tilpasset, så alle kan komme til orde. Tidligere var det jo sådan, at Danmarks Fiskeriforening var overrepræsenteret i erhvervsfiskerudvalget, og nu er de ligeligt repræsenteret med FSK og DFPO, altså den pelagiske organisation.

Så med de her bemærkninger kan jeg tilslutte mig lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Det er jo fuldstændig rigtigt, at Danmark er en historisk og stolt fiskerination. Det værner vi om. Vi kender jo alle situationen, når vi kommer rundt både i nogle af de små havne og nogle af de store havne, og også når vi f.eks. nogle gange kører ude på motorvejen og ser nogle af de store lastbiler, der er på vej sydover med nogle af de flotte, store fragter. Det bidrager lige præcis til det samlede billede af, at dansk fiskeri er en væsentlig del af dansk eksport, og at det er en væsentlig del af vores bruttonationalprodukt. Der er rigtig mange arbejdspladser på spil.

Uden for den her dagsorden har vi jo hele dagsordenen om Brexit, hvor vi ved, at fiskeri betyder en masse i forhold til det. Så der er rigtig mange opmærksomhedspunkter ved fiskerierhvervet i denne tid. Jeg synes, at det er godt at høre flere ordførere, der ligesom også tager, hvad kan man sige, hele fiskerierhvervet til sig. Og når man sådan dykker længere og længere ind i det, bliver det også mere og mere tydeligt – for mig i hvert fald; det tror jeg det gør for de fleste – at det er utrolig vigtigt, at vi stadig væk har et meget varieret fiskerierhverv fremover.

Tidligere ordførere har peget på, at det kystnære fiskeri er utrolig vigtigt. Man kan næsten oversætte det lidt til dansk og sige, at når man kommer i de små havne, er det vigtigt, at der også stadig væk lugter af fisk, kan man sige. Det betyder også noget turistmæssigt, det betyder noget for de lokale arbejdspladser, men det er også lige så vigtigt, at der stadig væk dér, hvor man får landet de store mængder tons, er varegrundlag for vores mange andre fabrikker, der arbejder med at forarbejde fisk. Man ved jo også, når man kigger ind i fremtiden, at lige præcis fisk forventes stadig væk at være en meget vigtig bestanddel af udviklingen på hele fødevaremarkedet, også når man kigger på trends osv. Så derfor er det noget, vi skal have allerstørste opmærksomhed på.

Så vil jeg bare tilslutte mig det, der også allerede er blevet sagt om det, som lovforslaget indeholder om de frivillige kystfiskerforeninger. De udgør en vigtig tradition i erhvervet. Det vil jeg ikke folde yderligere ud; det er sådan set gjort på glimrende vis allerede. Og så omhandler lovforslaget også en række andre ændringer i forlængelse af nogle af de mange drøftelser, som vi jo har imellem os i partierne og i fiskeriordførerkredsen. På den baggrund kan jeg selvfølgelig på Venstres vegne tilslutte mig det her lovforslag, og vi bakker helt op om det og stemmer selvfølgelig for det, som vi har aftalt. Tak.

Tak til ordføreren. Ingen korte bemærkninger – så vi går videre til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Enhedslistens støtter lovforslaget. Vi er med i den her vækst- og udviklingspakke, som blev skabt tilbage i december 2016, og som sådan overordnet set havde til hensigt at gøre op med de her kvotekonger, som har for mange kvoter. Samtidig var der et klart pejlemærke for, at vi skulle fremme en udvikling af det mere skånsomme og kystnære fiskeri.

Det her lovforslag sikrer ikke fuldt ud de to hensigter i fiskepakken, men de tager små dele af det med. Jeg synes, at det er vigtigt i den her udvikling og profilering af det kystnære fiskeri, at vi nu med lovforslagets vedtagelse kan komme frem til at tildele fiskerettigheder til nogle foreningsfartøjer. I den sammenhæng synes jeg, at det, som Socialdemokratiet har bragt frem, nemlig at det ville være rigtig godt at finde en løsning, sådan at de foreningsfartøjer kunne komme ud at fiske i 2018, og at det sådan set er et væsentligt parameter. Om det så er ministeren, der skal give en eller anden dispensation eller deslige, må man kunne finde ud af, og jeg synes, at det ville være godt via en udvalgsbehandling, at vi ligesom får klarlagt, hvad mulighederne er, hvis man skal sikre, at de foreningsfartøjer kan få nogle fisk at fange i år, samtidig med at sikkerheden sådan set er i orden.

Så er der i lovforslaget nogle tiltag, som kan gøre, at der bliver strammet op med hensyn til A-fiskermulighederne, så jeg tror faktisk, at vi lukker et hul med det, som er foreslået her. Vi synes også, det er rimeligt, at der bliver lavet en opstramning af, hvem der kan arve efter en fisker, og vi støtter også de ændringer af bierhvervsfiskerudvalget, som er lagt ind i forslaget. Så et udmærket lovforslag.

Så har vi altså lige den der ting om at få sikret, at foreningsfartøjerne kan få nogle fisk i år og komme ud at agere på havet. Det ser vi frem til at vi finder en løsning på.

Tak til Søren Egge Rasmussen. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Jeg skal ikke tage voldsomt meget af mine kollegaers tid, men blot konstatere, hvad der i øvrigt også er konstateret flere gange tidligere fra talerstolen, at lovforslaget her indeholder en række mindre ændringer i henhold til aftalen om fiskeripakken, hvor der bl.a. også bliver taget initiativer til at fremme det stolte og traditionelle danske lokale kystfiskeri, og hvor der så også laves nogle justeringer af kravene, der stilles, for at blive genregistreret som erhvervsfisker med A-status.

Det er ud over det også nogle tekniske justeringer og tilretninger og alt sammen noget, som er på linje og niveau med Liberal Alliances ønsker til udviklingen i Danmarks fiskeripolitik, og derfor støtter Liberal Alliance selvfølgelig lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre til hr. Roger Courage Matthisen, Alternativet.

Tak for det, formand. L 151 er et forslag til ændring af fiskeriloven, og det er jo en følge af fiskeripakken af december 2016, der er omtalt tidligere, og som Alternativet har tilsluttet sig. Vi kan som de andre ordførere tilslutte os forslaget. Vi kan også tilslutte os de indvendinger, der er kommet på vegne af flere af de andre partier, i forhold til de frivillige foreningers fiskerettigheder, hvornår de kommer i gang, og om de så at sige skal ligestilles med erhvervsfiskere. Det er en smule heftigt med det omfang af fiskeri, som de har, mener vi også.

Så vil vi gerne lige tale om et punkterne, som omhandler indsnævringen af kredsen af arvinger, som vi selvfølgelig støtter op om. Men vi er også nødt til at tale om den formueskat og arveafgift, som vi har i Danmark, og som vi jo ønsker at regulere. Og det er som følge af FN's verdensmål om at skabe mere lighed i vores verden. Alternativet foreslår, at vi får en progressiv arveafgift, så arv over 1 mio. kr. pålægges en ekstraskat på 15 pct.

Vi foreslår en formueskat – det kan vi også sætte i relation til den omtale, der har været af kvoter i dansk fiskeri – hvor vi gerne vil beskatte nettoformuer på mere end 3 mio. kr. med 1 pct. om året.

Sluttelig vil vi jo godt afskaffe de skattefordele ved generationsskifte – også apropos fiskeriet i Danmark – som blev indført i 2015 for familieejede virksomheder. Det alene ville give et provenu på 3,7 mia. kr., som vi måske kunne bruge på også at styrke det kystnære fiskeri i Danmark. Det var ordene.

Det var ordene, men der er lige en kort bemærkning fra hr. Ib Poulsen. Værsgo.

Tak. Nu bliver jeg lidt i tvivl og lidt bekymret, for vi har jo lavet en aftale, og jeg skal høre, om Alternativet bakker op om den her aftale. Nu begynder man at tale om, at man vil pålægge arvinger skat i den her sammenhæng. Betyder det så, at Alternativet ikke bakker op om forslaget? Eller hvordan skal jeg forstå det, siden man begynder at ville have nye krav ind her, hvor vi er begyndt at skulle lovgive om det?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er ked af, hvis jeg giver anledning til bekymring hos Dansk Folkepartis ordfører i forhold til vores tilslutning til aftalen. Man kan sige, at den skattepolitik, som jeg fremlægger her, jo er en del af den generelle beskatning i Danmark og ikke i henhold til aftalen. Så det, vi har tilsluttet os, står vi selvfølgelig ved. Den formueskat, arveafgift og generationsskifteskat er jo noget, vi ønsker for hele Danmark og ikke kun for fiskeriet.

Ønsker hr. Ib Poulsen ordet? Ja, værsgo.

Jamen så skal jeg forstå det sådan, at man tilslutter sig det her, og at man ikke ønsker arveafgift i forhold til fiskerierhvervet, men at man ønsker det for det øvrige erhverv. Så vi fritager fiskerierhvervet, og det er jeg jo glad for at høre.

Ordføreren.

Absolut ikke. Jeg synes, det er alle erhverv, der skal bidrage til mere lighed i Danmark.

Tak til ordføreren, der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi går videre til den næste ordfører, som er hr. Orla Østerby, Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. L 151, der omfatter nogle justeringer og er fremsat som en del af fiskeripakken og de politiske aftaler fra 2016 og 2017, indeholder dels et initiativ om oplysning om det lokale kystfiskeri i Danmark; dels indsnævrer det kredsen af personer, som kan arve en bestående fiskeribedrift. Og så indeholder det strenge krav for genregistrering som erhvervsfisker med A-status samt en modernisering af lovbestemmelserne om Bierhvervsfiskernævnets sammensætning. Det er kort fortalt det, vi her har på dagsordenen.

I det store billede er det jo nogle af de mindre ting, som vi har med her i dag. Ikke dermed sagt, at det ikke er vigtigt for de mennesker, det drejer sig om, men overordnet set må vi jo sige, at vi har haft en ret så kraftig fiskeridebat blandt politikere, men også ude i medierne, og det, der kan være mit håb og De Konservatives håb, er, at der med den lovgivning, som vi nu er i gang med – vi starter med det her, men til efteråret kommer vi med yderligere lovgivning på andre områder, som er i lidt større dimensioner rent kapitalmæssigt – kommer ro på området, og at vi politisk får besluttet at lovgive om det, som vi nu engang er blevet enige om. Jeg synes, det er vigtigt herfra at sige, at det er det, jeg hører fiskeriet ønsker og beder os om, og det tror jeg på sker i løbet af i år.

Vi skal huske på, at for mange samfund er fiskeriet også af betydning for lokalområdet. Jeg kommer selv fra området ved Thyborøn Havn. Thyborøn Havn er i enorm vækst. Fiskeriet er i enorm vækst, erhvervene udeomkring er i stor vækst, og derfor er det et erhverv, som giver værdi til lokalsamfundene og til områderne. Og vi skal som politikere huske på, når vi diskuterer det, at vi skal have respekt for erhvervenes daglige arbejde. Det tror jeg også på vi viser, først med at beslutte det her i dag. Og derfor siger Det Konservative Folkeparti ja til lovforslag nr. 151.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren for fiskeri og ligestilling.

Normalt vil man ved en førstebehandling måske sige tak for den gode og fyldige debat om lovforslaget. Det er måske ikke det, vi har haft lige nu og her, men det har vi jo jævnligt – og tak for altid gode debatter om det her vigtige erhverv. Men så vil jeg da i hvert fald starte med at sige tak for den pæne modtagelse af det her lovforslag, der som også nævnt netop er en del af fiskeripakken, altså en del af aftalen om fiskeripakken, og jo også en del af den politiske aftale, vi indgik tilbage i november måned, omkring en indsats mod kvotekoncentration. Og dette forslag er en del af de initiativer, som netop skal sikre, at dansk fiskeri også i fremtiden kan bidrage til at sikre et mangfoldigt erhverv i Danmark og også bidrage til udviklingen i lokalområderne.

I lyset af den kritik, der har været på kvotekoncentrationsområdet, vil der til opfølgning af den politiske aftale af 16. november sidste år blive strammet op på reglerne for erhvervsfiskere med A-status, sådan at disse fremover aktivt skal frasige sig deres status som erhvervsfisker, såfremt de i en periode ikke længere kan opfylde betingelserne i henhold til fiskeriloven. Og den her frasigelse vil så til gengæld sikre, at de får mulighed for at genregistrere sig inden for 5 år.

Forslagets bestemmelse om, at kun børn, ægtefæller eller samlevende midlertidigt kan overtage en bestående fiskeribedrift i tilfælde af dødsfald, er også en udmøntning af den politiske aftale fra den 16. november sidste år og en afgrænsning i lovteksten af den personkreds, der kan komme på tale.

Sidst, men ikke mindst, er det, hvad angår Bierhvervsfiskernævnet, som har været sammensat af udtrykkeligt nævnte organisationer fra erhvervet og det rekreative fiskeri – som også nævnt af flere af ordførerne – med den nye formulering i bestemmelsen muligt at have en langt mere smidig tilpasning af medlemskabet i takt med eventuelle organisationsændringer i fiskeriet.

Jeg har noteret mig de bekymrede røster, der er, fra i hvert fald et flertal af ordførerne i forhold til foreningsfartøjer og, som Enhedslistens ordfører sagde det meget præcist, dilemmaet i at kunne lave det her foreningsfartøjsinitiativ, samtidig med at der også er nogle sikkerhedsforanstaltninger, som reguleres i en helt anden lovgivning end i fiskeriloven. Og jeg ved, at flere ordførere også har nævnt en bekymring for, hvordan vi kan sikre, at det her kan komme til at fungere – og helst, hvis muligt, allerede til sommer.

Jeg skal være ærlig at sige, at det er dilemmafyldt, for jeg mener, at det er afgørende, at vi ikke går på kompromis med sikkerheden, i forbindelse med at man er ude på havet og skal føre et fartøj, som lige pludselig får status af at være et erhvervsfiskerfartøj, fordi man faktisk kan lande sine fangster og sælge dem; jamen så er man jo de facto lige pludselig et erhverv. Men jeg er med på, at den politiske hensigt er at skabe den her hybrid. Og lige nu og her kigger vi ind i regelsættet. Søfartsstyrelsens sikkerhedsregler for, når man driver erhverv på havet, er naturligvis skrappe, men på en måde, som jo også giver god mening, fordi sikkerheden alt andet lige – det håber jeg også vi er enige om – vægter højt.

Men nu kommer vi til at have et grundigt udvalgsarbejde og få set ind i lige præcis den problemstilling, som flere af ordførerne har rejst. Så jeg ser frem til et godt udvalgsarbejde. Og det var ordene.

Der er en kort bemærkning fra hr. Simon Kollerup.

Tak for det, og tak for talen. Jeg er enig i, at det er dilemmafyldt, når man vil lave en model, som lægger sig et sted mellem et rekreativt fiskeri og et erhvervsfiskeri, men jeg vil også sige det på den måde, at med den måde, man har grebet den her lov an på, har man jo lagt foreningsfartøjerne relativt entydigt med erhvervsfiskerstatus. Det er klart, at så følger der jo pludselig de samme regler, som der gør for alle mulige andre erhvervsfiskere med meget, meget store fartøjer med mange fangstdage og med meget store omsætninger. De foreningsfartøjer, der er på spil i den her sammenhæng, er jo fartøjer, der i dag bedriver fiskeri, som føres af fiskere, og som nogle gange har gæster med om bord for at formidle kulturen.

Så derfor er mit spørgsmål selvfølgelig bare, om jeg kan forstå ministeren sådan, at hun vil gå positivt ind i at finde en model, der gør, at de her foreningsfartøjer kan komme ud at bedrive det her nye marginale fiskeri allerede i indeværende år.

Ministeren.

Det er fristende nogle gange bare svare ganske kort og sige, at svaret er ja. Svaret er ja, for det vil jeg gå aktivt ind i. Og jeg er helt enig i, at den politiske hensigt er, at vi netop har skabt den her hybrid. Og ja, vi står i den situation, at når vi har gjort det og gået den vej, er det de facto blevet et erhverv. Var det så den forkerte vej, vi gik? Er det os selv i virkeligheden, der skal regulere noget i fiskeriloven, eller er det i virkeligheden også lige at prøve at finde ud af, om der er nogen som helst mulighed for, at man kan bedrive den her form for foreningsreklame, fremdrift osv. for erhvervet ved nogle lempelser i forhold til Søfartsstyrelsen.

Det er ligesom de to veje. Lad os bruge tiden på netop at få afsøgt, hvilken vej der er den mest fornuftige, og naturligvis gøre det på en måde, så vi forhåbentlig kan levere hurtigst muligt. Jeg har også noteret mig ønsket om, at det skal være allerede til sommer. Desværre tager ting nogle gange tid, når man skal finde kloge løsninger. Jeg har det i hvert fald vanskeligt med at gå på kompromis med sikkerhedsregler, og det er det, der er dilemmaet.

Hr. Simon Kollerup.

Det korte svar var klart det bedste, for det var bare et ja. Men jeg forstår udmærket de dilemmaer, der er, og jeg er også enig i, at de er der. Jeg appellerer bare til, at vi – nu taler jeg om Folketinget, men jeg taler også om regeringen i en bredere forstand end alene fiskeriministeren, jeg tænker også på erhvervsministeren – ser det her som en ny ting, der ikke nødvendigvis er at sidestille hundrede procent med meget store erhvervsfiskeriforretninger, som har et helt andet fiskeri. Derfor må der kunne findes en hybrid, og jeg vil bare række min hånd frem til, at vi finder den i et godt og konstruktivt udvalgsarbejde.

Ministeren.

Når man rækker hånden frem, er der en risiko for, at hele armen bliver taget. Men det er egentlig blot en tilkendegivelse om, at, ja, det er den tilgang, jeg sådan set har til at løse den her opgave. Og som regering og minister er man også klar over, at det ikke er altid, at alt kan løses med den lovgivning, man selv har på sit ressortområde. På den måde er regeringen også et kollegie, og derfor vil der naturligvis også være drøftelser på andre ressortområder for at finde ud af, hvor det er, vi finder den klogeste løsning.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.