Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 150
Offentligt
1869811_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Christiansborg
19. marts 2018
Svar på Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets spørgsmål nr. 1 af
13. marts 2018 til L 150 stillet efter ønske fra Kirsten Normann
Andersen (SF)
Spørgsmål nr. 1
Ministeriet hævder i høringsnotatet, at det kun er muligt at anvende fuldmagtsløs-
ninger i forhold til særligt udsatte og svækkede borgere. Vil ministeren oplyse, om
det er muligt at udvide muligheden for at anvende fuldmagtsløsninger til flere af
hensyn til især ældre udsatte borgere og borgere med et kognitivt handicap og
deres pårørende?
Svar
Fuldmagtsløsninger er ikke begrænset til særligt udsatte og svækkede borgere,
hvilket heller ikke fremgår af høringsnotatet. Afgivelse af fuldmagt følger de gæl-
dende forvaltnings- og aftaleretlige regler. Som udgangspunkt kan alle borgere ved
fuldmagt bede om, at en repræsentant kan handle på deres vegne. Dette gælder
også fx ældre og udsatte borgere. Hvis en borger er under værgemål eller ikke
vurderes at forstå konsekvenserne af afgivelse af en fuldmagt, eksempelvis på
grund af et kognitivt handicap, kan borgeren ikke afgive en gyldig fuldmagt. Lov-
forslaget berører ikke borgerens ret til via fuldmagt at lade sig repræsentere af
andre.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Minister for offentlig innovation
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk