Det sidste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 150:

Forslag til lov om udstedelse af NemID med offentlig digital signatur til fysiske personer og til medarbejdere i juridiske enheder.

Af ministeren for offentlig innovation (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 22.02.2018).

Forhandlingen er åbnet. Den første, jeg giver ordet, er hr. Magnus Heunicke, Socialdemokratiet. Værsgo.

Mange tak for det, formand. Forslaget her er et meget teknisk forslag i hvert fald set fra socialdemokratisk side. Det handler om NemID, som jo er udbredt til det meste af befolkningen og til stort set alle virksomheder. Og digital post, selvbetjeningsløsninger osv. fungerer via NemID.

Det spiller jo en langt større rolle end i 2008, hvor der blev indgået kontrakt om, hvem der skulle administrere NemID. Det er baggrunden for, at Folketingets Ombudsmand jo har anbefalet at få nogle lovmæssige rammer for, hvordan NemID skal styres for at styrke og sikre borgeres og virksomheders retssikkerhed. Det handler om sådan noget som udstedelse, eventuel spærring og selvfølgelig også genåbning af NemID. Der er det helt afgørende, at der er en klageinstans, hvor man kan få afgørelsen vurderet. Derfor lægger forslaget op til, at det bliver Digitaliseringsstyrelsen, som bliver klageinstans. Det er set fra vores side fornuftigt, at vi lytter til anbefalingerne fra Folketingets Ombudsmand, og at vi får NemID forankret i loven, således at vi principielt overalt styrker borgernes og virksomhedernes retssikkerhed. Så derfor kan vi støtte forslaget.

Tak til hr. Magnus Heunicke. Så går vi videre til hr. Jan Rytkjær Callesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil ikke begynde at remse det hele op igen, altså det, som den forrige ordfører lige har fortalt. Vi er jo i det hele taget positive over for det, der er, men vi har sådan lidt betænkelighed, med hensyn til hvorfor det lige nøjagtig er Nets, der skal have opgaven med NemID. Så derfor vil vi i det fortsatte udvalgsarbejde stille et par spørgsmål om, hvorfor det kun er det ene selskab, der er nævnt.

Tak for det. Så var det oprindelig Venstre, der skulle tale nu, men jeg har fået en melding om, at hr. Henrik Dahl taler, også på vegne af Venstre. Derfor giver jeg nu ordet til hr. Henrik Dahl, LA. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg ved ikke, om jeg ligefrem taler på vegne af Venstre, men jeg skulle i hvert fald hilse fra Venstre og sige, at Venstre selvfølgelig bakker forslaget op.

I forbindelse med den her overdragelsesforretning fra Venstre, var fru Eva Kjer Hansen så venlig at overrække mig sin ordførertale, og i den står der noget, som er så godt, at jeg vil tillade mig at citere det. Der står nemlig, at det er sjældent, at vi vedtager en lov, der ikke ændrer noget som helst.

Det gør vi så i dag, for den her lov har jo ikke til hensigt at ændre på den måde, NemID udstedes og administreres på i dag. Så situationen svarer lidt til, at man indgår ægteskab med en person, man bor sammen med og har boet sammen med længe og har husstand med. Intet er forandret andet end den juridiske status.

Det er rigtig fint og ubureaukratisk at vedtage en lov, der ikke ændrer noget som helst, så ud over at Venstre bakker det op, så bakker Liberal Alliance selvfølgelig også op om det.

Tak for det. Så er vi nået til hr. Roger Courage Matthisen, Alternativet. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg er stand-in i dag for hr. Torsten Gejl på L 150.

Alternativet kan støtte forslaget. Vi mener, det er positivt, at vi tilpasser den øgede digitalisering i samfundet og laver en lovgivning, der matcher. Uanset om det ændrer noget eller ej, er det jo vigtigt, at retssikkerheden og reglerne er klare på området. Så vi bakker op. Tak for ordet.

Tak for det. Og vi springer lidt i ordførerrækken, for nu tror jeg, det er fru Kirsten Normann Andersen, der er kommet på talerstolen for SF. Værsgo.

Tak for det. Gad vide, om jeg næsten bliver den sidste eller i hvert fald den næstsidste ordfører, så jeg skal gøre det kort.

Vi bakker L 150 op, således at man kan imødekomme det stigende behov for at få klare juridiske rammer for borgernes og virksomhedernes pligter og rettigheder i forhold til NemID, og således at vi kan få styrket retssikkerheden på området og der bliver klare klageadgange for de virksomheder og borgere, der bliver nægtet adgang til NemID.

Selv om Finansministeriet i høringsnotatet har klargjort, at det kun er muligt at anvende fuldmagtsløsninger i forhold til udsatte og svækkede borgere, så vil vi benytte udvalgsbehandlingen til at spørge ind til, om det trods alt ikke er muligt at udvide muligheden for fuldmagtsløsninger af hensyn til udsatte borgere og deres pårørende. Men jeg skal derudover hilse fra De Radikale og sige, at de på samme måde bakker forslaget op.

Tak for det. Så er det hr. Anders Johansson fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal også gøre det forholdsvis kort.

Det her lovforslag er jo kommet i stand, fordi der er kommet et notat fra Ombudsmanden, som mente, at der var nogle uklare regler på området, og jeg synes, det er rigtig fint, at man nu får skabt nogle klare juridiske rammer i forhold til at udstede NemID.

Lovgivningen her er så beregnet til, at den skal fungere, indtil det bliver afløst af MitID i 2021, og det synes jeg også er meget fornuftigt, altså sådan at man, når det nye ID skal i gang, kan få etableret en ny lovgivning, som passer til de behov, der er på det tidspunkt. Så det synes jeg er rigtig fornuftigt, og vi kan selvfølgelig bakke lovforslaget op.

Tak til hr. Anders Johansson. Så er fru Eva Flyvholm rent faktisk nået frem, og derfor får fru Eva Flyvholm nu ordet. Værsgo.

Tusind tak for det. Det gik lige lidt stærkere end forventet.

Fra Enhedslistens side synes vi også, det er godt, at der kommer noget lovregulering på plads i forhold til det her område. Men jeg vil sige, at jeg jo i virkeligheden synes, det ville være endnu bedre, hvis det her blev underlagt det offentlige, altså at det faktisk var staten selv, der står for vores helt vitale infrastruktur, og det ikke var et privat firma som Nets, der skulle stå for vores NemID. Men man må jo sige, at lovreguleringen er et skridt i den rigtige retning mod mere kontrol med vores infrastruktur, så det synes jeg er fornuftigt.

Som noget, vi måske kunne have med i lovbehandlingen, kunne jeg godt tænke mig, at vi også kunne se på, om man kunne lægge vægt på det her med, at der også skal være mulighed for en personlig kontakt, hvis borgerne har behov for at kontakte virksomheden angående ting, der har med NemID at gøre. Altså, det er godt, at der bliver skærpet i forhold til klageadgangen, men også hvis man har behov for rådgivning eller anden form for dialog.

Jeg ved i hvert fald, som situationen er nu for virksomheder, at der typisk, når man forsøger at kontakte Nets, også kan være den problemstilling, at man hver gang skal betale 250 kr. for at få rettet et eller andet, som muligvis i første omgang var deres fejl. Så der er måske noget, vi kunne se på her, altså om vi faktisk ikke kan øge borgernes tillid til det offentlige og – hvad skal man sige – gøre det bedre for virksomhederne at bruge det her ved at skrive ind, at der skal være en god mulighed for personlig kontakt, eller i hvert fald se på, hvordan vi sikrer det.

Endelig er der måske også nogle spørgsmål om, hvordan vi sikrer en god vejledning til de institutioner og retshjælp og bisiddere og andre, der måske skal agere på vegne af eller sammen med borgere, som skal bruge deres NemID. Det har jeg nogle enkelte spørgsmål til, og dem vil vi også stille i løbet af lovbehandlingen. Men overordnet er vi positive.

Tak for det. Så er vi sådan set nået til ministeren for offentlig innovation. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til ordførerne for det, man må kalde for korte, præcise indlæg, som næsten var så korte og præcise, at det var svært for nogle af ordførerne at nå frem i tide. Men det er jo ikke så skidt, at det ikke er godt for noget, nemlig at jeg som minister kan konstatere, der i hvert fald er en opbakning til lovforslaget hele vejen rundt fra Folketingets partier, og det vil jeg naturligvis gerne kvittere for.

Lovforslaget handler jo om, at vi skal sikre nogle klare juridiske rammer for borgere og medarbejdere i bl.a. virksomheder og offentlige myndigheder i forhold til NemID. Det gælder bl.a. i forhold til spørgsmålet om klageadgang, som også blev berørt i flere af ordførernes indlæg. I dag er NemID jo udbredt til det meste af befolkningen og stort set alle virksomheder i det danske samfund, og det forudsættes jo på mange måder, at borgere og medarbejdere anvender NemID, f.eks. når man skal læse sin digitale post eller skal anvende forskellige offentlige selvbetjeningsløsninger. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at man som borger eller medarbejder kan være sikker på, hvilke regler der gælder, når det er, at man skal have NemID, og at man har mulighed for at klage over en afgørelse om udstedelse eller spærring af NemID.

Med loven fastslås det, at der udpeges en privat virksomhed til at udstede og administrere NemID, og der fastlægges regler for udstedelse, spærring og håndtering af NemID. Dansk Folkepartis ordfører spurgte til, hvorfor det her kun omfatter Nets. Man kan sige, at kontrakten med Nets jo netop er blevet forlænget, indtil NemID afløses af det kommende MitID, forventeligt i 2021, og herefter er det hensigten, at loven ophæves, da den kun omhandler det nuværende NemID. Det er hensigten, at vi foretager nærmere analyser af behovet for en mere bred regulering i det kommende nationale eID og øvrige offentlige digitale infrastrukturløsninger, der kan afløse den her lov, når det er, at kontrakten med Nets vedrørende NemID udløber, men vi fremsætter altså lovforslaget nu, og det er formuleret snævert, kan man sige, for NemID og for den eksisterende udsteder af NemID, nemlig Nets.

Loven fastslår også, at en borger eller medarbejder fremover kan klage til Digitaliseringsstyrelsen over en afgørelse om afslag på at få NemID eller spærring af NemID. Loven har ikke til hensigt at ændre på den praksis, der er for NemID til borgere og medarbejdere i dag, og derfor vil borgere og medarbejdere heller ikke opleve nye eller anderledes krav end dem, der gælder i forvejen. Jeg er naturligvis klar til at besvare de spørgsmål, som måtte blive rejst her under den videre udvalgsbehandling, men i hvert fald foreløbig tak for den konstruktive og positive modtagelse fra ordførerne.

Det betød så, at der ikke er nogen korte bemærkninger. Så er det er jo godt for folkestyret at runde af med fuldstændig enighed om et lovforslag.

Så der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.