Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
ERHVERVSMINISTEREN
11. april 2018
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 149 stillet af udvalget den 23. marts
2018 efter ønske fra Karin Gaardsted (S).
Spørgsmål:
Eftersom Erhvervsstyrelsen
–
som også påpeget af flere høringsparter
–
med lovforslaget foreslås tillagt meget vidtgående beføjelser til indsam-
ling og behandling af oplysninger, bedes ministeren beskrive nærmere,
hvilke offentlige myndigheder og offentligt tilgængelige kilder, det er
hensigten, at der skal kunne indsamles og behandles data fra samt foreta-
ges samkøring af oplysninger fra. Ministeren bedes herunder særligt op-
lyse, om der er konkrete offentlige myndigheder, som det altid vil være
relevant at indhente data fra.
Svar:
De foreslåede regler om Erhvervsstyrelsens indsamling, behandling og
deling af data vil give virksomhedskontrollen i Erhvervsstyrelsen mulig-
hed for i højere grad end i dag at validere de oplysninger, som bliver regi-
streret, når en virksomhed bliver oprettet og dermed at identificere de
virksomheder, som ikke lever op til reglerne. De nye digitale muligheder
og det større datagrundlag vil betyde, at Erhvervsstyrelsen langt bedre
kan udsøge de virksomheder, der skal udtages til manuel kontrol.
Hvad angår Erhvervsstyrelsens mulighed for at indsamle og behandle da-
ta fra offentligt tilgængelige kilder, vurderer styrelsen på nuværende tids-
punkt alene, at det vil være nødvendigt at indhente adresse- og kortdata
fra f.eks. google maps til brug for registreringskontrollen.
Muligheden for at kunne anvende disse offentligt tilgængelige data, vil
gøre det langt sværere fremadrettet at kunne angive fiktive udenlandske
adresser i forbindelse med registreringer i Erhvervsstyrelsen. Styrelsen vil
fremover kunne kontrollere ægtheden af de udenlandske adresser, der op-
lyses i forbindelse med registreringer af udenlandske ledelsesmedlemmer.
Styrelsen har ikke mulighed for at validere sådanne oplysninger med den
data, som i dag er tilgængelig.
I forhold til hvilke offentlige myndigheder, hvor det vil være relevant for
Erhvervsstyrelsen at indhente oplysninger fra, så vil Erhvervsstyrelsen i
første omgang indhente oplysninger fra skattemyndighederne.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at de datakilder og registre
hos skattemyndighederne som Erhvervsstyrelsen indledningsvist vil ind-
samle oplysninger fra, indeholder oplysninger om:
Fysiske personers indkomst og økonomiske forhold i øvrigt.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk