L 148 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra Skatteministeriet

Skatteudvalget 2017-18
L 148 Bilag 1
Offentligt

21. februar 2018

J.nr. 2018-100

Til Folketinget – Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om

Udbetaling Danmark (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyn-

dighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.).

Karsten Lauritzen

/ Annemette Ottosen

L 148 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra Skatteministeriet

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet har ingen bemærk-

ninger.

Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har ingen bemærk-

ninger.

Dansk Arbejdsgiverfor-

ening

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

bemærker, at lovforslaget falder

uden for DA’s virkefelt, hvorfor

DA ikke har ønsket at afgive be-

mærkninger.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv (DE) oplyser ge-

nerelt at arbejde for en mindre og

mere effektiv offentlige sektor, og

at opgaver løses, hvor de løses

bedst og billigst. Der bør derfor i

lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige indsættes udtrykkelig

hjemmel til, at private virksomhe-

der kan bistå restanceinddrivelses-

myndigheden med inddrivelsen.

Ved at udbyde inddrivelsesopga-

ven på et marked med konkur-

rence mellem flere leverandører

vil det offentlige kunne opnå be-

tydelige effektivitetsgevinster, hin-

dre tab af skattekroner og bruge

de private leverandørers kompe-

tencer til at udvikle og forbedre

opgavevaretagelsen. Myndigheds-

aspektet bør derfor ikke hindre, at

inddrivelsesopgaven overlades til

private.

Endelig anfører DE, at Skattemi-

nisteriet bør overveje at lade pri-

vate virksomheder bistå restance-

inddrivelsesmyndigheden med

Som led i styrkelsen af inddrivelsen

af gæld over for skyldnere med

gæld til det offentlige er Skattemi-

nisteriet i dialog med advokat- og

inkassobrancheforeningerne samt

forsyningsselskaberne som opfølg-

ning på aftalen af 8. juni 2017 om

styrkelse af den offentlige gælds-

inddrivelse for at høre deres forslag

til, på hvilke områder parterne kan

og ønsker at bidrage til opgaveløs-

ningen og under hvilke betingelser.

Regeringen og aftalepartierne vil

følge op herpå i overensstemmelse

med aftalen.

Arbejdet med de retskraftvurderin-

ger, der vil skulle foretages for de

fordringer, der ikke foreslås afskre-

vet ekstraordinært, vurderes mest

Side 2 af 16

L 148 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra Skatteministeriet

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vurderingen af de enkelte fordrin-

gers retskraft.

hensigtsmæssigt at kunne gennem-

føres af medarbejderne hos restan-

ceinddrivelsesmyndigheden. Rets-

kraftvurderingen (afdækningen af,

om fordringen er forældet) forud-

sætter endvidere i vidt omfang ad-

gang til og opslag i restanceinddri-

velsesmyndighedens gamle inddri-

velsessystemer og vil derfor ikke

kunne forestås alene af fordrings-

haverne eller private aktører.

Dansk Industri

Dansk Industri har ingen be-

mærkninger.

Dansk InkassoBranche-

forening

Dansk InkassoBrancheforening

(DIB) udtrykker fuld forståelse

for intentionerne bag lovforslaget,

men finder, at afskrivninger, der

baseres på fordringsstørrelsen, be-

tyder, at visse offentlige fordrings-

havere vil blive uforholdsmæssigt

hårdt ramt. Parkeringsafgifter,

biblioteksgebyrer, kontrolafgifter i

forbindelse med offentlig trans-

port m.v. er typisk fordringer af

begrænset størrelse.

Det er korrekt, at afskrivningsmo-

dellen omfatter mindre gældsposter

på højst 7.500 kr. Valget er foreta-

get for at maksimere den restance-

masse, som efter gennemførelsen

af oprydningsopgaven vil skulle

forsøges inddrevet.

Tidsforbruget til en retskraftvurde-

ring er i princippet uafhængigt af

den enkelte fordrings størrelse.

Lønsomhedsbetragtninger gør der-

for, at en retskraftvurdering af en

lille fordring som udgangspunkt

ikke vil stå mål med udbyttet.

Afskrivningen er målrettet skyld-

nere med lavest indkomst og der-

for med de dårligste forudsætnin-

ger for nogensinde at kunne betale

deres gæld.

Hvis tvivlen om retskraften mere

specifikt vedrører en fordrings

mulige forældelse, vil fordringsha-

ver typisk i sit eget system besidde

oplysninger om forfaldsdatoen og

Den ekstraordinære afskrivning har

baggrund i, at der tvivl om gyldig-

heden af en stor mængde gældspo-

ster, der repræsenterer alle for-

Side 3 af 16

L 148 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra Skatteministeriet

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

derfor kunne afklare, om de data,

restanceinddrivelsesmyndigheden

besidder, er korrekte, og derved –

efter anvendelse af en begrænset

mængde ressourcer – kunne af-

klare retskraften. Fordringshavere,

der har mange fordringer, der

som følge af deres beløbsstørrelse

vil blive afskrevet, bør have denne

mulighed for at afklare retskraf-

ten, hvilket desuden vil kunne

nedbringe antallet af afskrivnin-

ger.

dringstyper, da de f.eks. ikke er re-

gistreret med korrekte data, så det

ikke er muligt at se, om gældspo-

sterne er retskraftige eller foræl-

dede. I nogle tilfælde skyldes det

kvaliteten af de data, der er modta-

get fra de enkelte fordringshavere.

I andre tilfælde har EFI begået fejl

ved registreringen af fordringen.

Der kan også være tvivl om, hvor-

vidt et af restanceinddrivelsesmyn-

digheden gennemført inddrivelses-

skridt, f.eks. lønindeholdelse eller

modregning, reelt har afbrudt for-

ældelsen.

Det vil som udgangspunkt kræve

en vurdering af hver enkelt for-

dring, hvis det skal afklares, hvad

den nærmere årsag til den tvivl-

somme retskraft er.

Såfremt disse fordringer skulle gen-

nemgås manuelt, ville det pga. an-

tallet af fordringer for især restan-

ceinddrivelsesmyndigheden og i et

vist omfang for fordringshaverne

indebære et omfattende og ressour-

cekrævende arbejde, som ikke vil

stå mål med det inddrivelsespro-

venu, som ville kunne indhentes fra

de fordringer, der valideres som

retskraftige.

Det skyldes bl.a., at kursværdien af

fordringerne omfattet af den eks-

traordinære afskrivning allerede i

udgangspunktet er lav.

Retskraftvurderingen (afdækningen

af, om fordringen er forældet) for-

udsætter endvidere i vidt omfang

adgang til og opslag i restanceind-

Side 4 af 16

L 148 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra Skatteministeriet

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

drivelsesmyndighedens gamle ind-

drivelsessystemer og vil derfor ikke

kunne forestås alene af fordrings-

haverne eller private aktører.

DIB bemærker om den del af lov-

forslaget, hvorefter en afskrivning

af en fordring på mellem 1.000 og

7.500 kr. alene vil kunne ske for

fysiske personer med en skatte-

pligtig indkomst på under 200.000

kr. for indkomståret 2017, alterna-

tivt 2016 eller 2015, at den skatte-

pligtige indkomst ofte vil kunne

være en fornuftig rettesnor for

skyldners betalingsevne, men at

øvrige formueforhold så vidt mu-

ligt bør medtages. En folkepensi-

onist med en skattepligtig ind-

komst på under 200.000 kr. kan

således godt have væsentlige vær-

dier. Hvis det er muligt at med-

tage formueoplysninger automa-

tisk, bør det derfor gøres.

Den ekstraordinære afskrivning ef-

ter den foreslåede model betyder,

at antallet af gældsposter til manuel

gennemgang bringes ned til et ni-

veau, der kan håndteres administra-

tivt og organisatorisk. Såfremt regi-

streret formue op til en given

grænse skulle anvendes som yderli-

gere kriterium for afskrivning, vil

det alt andet lige forøge antallet af

fordringer til manuel gennemgang

ud over det forudsatte niveau. Der-

til kommer, at formue ikke nød-

vendigvis er udtryk for øget beta-

lingsevne (”likviditet”) og slet ikke i

samme omfang som skattepligtig

indkomst. Endelig er der ved an-

vendelse af kriteriet skattepligtig

indkomst over 200.000 kr. i af-

skrivningsmodellen allerede indi-

rekte taget højde for formue, idet

der som hovedregel er en sammen-

hæng mellem formue i form af

f.eks. fast ejendom og skattepligtig

indkomst af en vis størrelse.

Endelig anbefaler DIB, at man

for ikke på ny i 2019 at skulle fo-

retage unødvendigt store afskriv-

ninger snarest får skabt de rigtige

lovgivningsmæssige rammer for

den offentlige opkrævning, som i

dag er omkostningstung for of-

fentlige virksomheder og derfor

er årsag til, at så mange sager må

sendes til restanceinddrivelses-

myndigheden. DIB’s erfaring er,

Som nævnt ovenfor i bemærknin-

gerne til høringssvaret fra Dansk

Erhverv er Skatteministeriet i dia-

log med advokat- og inkassobran-

cheforeningerne samt forsynings-

selskaberne som opfølgning på af-

talen af 8. juni 2017 om styrkelse af

den offentlige gældsinddrivelse for

at høre deres forslag til, på hvilke

områder parterne kan og ønsker at

bidrage til opgaveløsningen og un-

der hvilke betingelser. Regeringen

Side 5 af 16

L 148 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra Skatteministeriet

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at fordringerne mister en væsent-

lig del af deres værdi efter få må-

neder, hvorfor det er væsentligt

hurtigst muligt at etablere ram-

merne for en effektiv opkrævning.

og aftalepartierne vil følge op herpå

i overensstemmelse med aftalen.

DANVA

DANVA anfører, at det for vand-

sektoren er problematisk, at den

skal bære byrden for den hidtidige

mangelfulde inddrivelse gennem

SKAT og i forbindelse hermed

skal bidrage til socialpolitiske hen-

syn, mens den på den anden side

er underlagt en stram økonomisk

regulering og i den forbindelse

sammenlignes med kommercielle

virksomheder.

DANVA anfører, at man forven-

ter, at den kompensation, som de

af den påtænkte ekstraordinære

afskrivning berørte fordringsha-

vere kan forvente at modtage, bli-

ver genstand for forhandlinger

med fordringshaverne. Det un-

drer DANVA, at spørgsmålet om

kompensation ikke berøres i lov-

forslaget.

Det fremgår af den politiske aftale

om styrkelse af den offentlige

gældsinddrivelse, at aftalepartierne

er enige om at drøfte omfanget af

kompensation til de ikke-statslige

fordringshavere, herunder kommu-

ner og forsyningsselskaber, for for-

dringer, der afskrives ekstraordi-

nært. Regeringen og aftalepartierne

vil følge op herpå i overensstem-

melse med aftaleteksten.

Som det fremgår ovenfor af be-

mærkningerne til høringssvaret fra

Dansk InkassoBrancheforening,

har den ekstraordinære afskrivning

baggrund i, at der tvivl om gyldig-

heden af en stor mængde gældspo-

ster, der repræsenterer alle for-

dringstyper, da de f.eks. ikke er re-

gistreret med korrekte data, så det

ikke er muligt at se, om gældspo-

sterne er forældede (dvs. ikke læn-

gere retskraftige).

DANVA anfører endvidere, at de

fordringer, der påtænkes afskre-

vet, er fordringer, for hvilke en

maskinel retskraftvurdering ikke

er mulig, og fordringshaverne risi-

kerer derfor en afskrivning af

retskraftige fordringer, alene fordi

en maskinel retskraftvurdering

ikke er mulig. Derfor bør for-

dringshaverne som minimum hø-

res i forbindelse hermed.

Side 6 af 16

L 148 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra Skatteministeriet

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det vil som udgangspunkt kræve

en vurdering af hver enkelt for-

dring, hvis det skal afklares, hvad

den nærmere årsag til den tvivl-

somme retskraft er, og så vil der al-

lerede være anvendt tid på en for-

dring, hvor udbyttet måske ikke

står mål med indsatsen, jf. ovenfor.

Og det er slet ikke givet, at for-

dringshaver vil kunne afklare rets-

kraften. Såfremt disse fordringer

skulle gennemgås manuelt, ville det

pga. antallet af fordringer indebære

et omfattende og ressourcekræ-

vende arbejde hos især restanceind-

drivelsesmyndigheden og i et vist

omfang hos fordringshaverne, hvil-

ket ikke vil stå mål med det inddri-

velsesprovenu, som ville kunne

indhentes fra de fordringer, der va-

lideres som retskraftige. Det skyl-

des bl.a., at kursværdien af fordrin-

gerne omfattet af den ekstraordi-

nære afskrivning allerede i udgangs-

punktet er lav.

Retskraftvurderingen (afdækningen

af, om fordringen er forældet) for-

udsætter endvidere i vidt omfang

adgang til og opslag i restanceind-

drivelsesmyndighedens gamle ind-

drivelsessystemer og vil derfor ikke

kunne forestås alene af fordrings-

haverne eller private aktører.

Det burde også være muligt for

fordringshaverne at tilbagekalde

retskraftige fordringer fra SKAT

med henblik på selv at forestå

inddrivelsen af disse. I den forbin-

delse bør der ifølge DANVA ses

på en ligestilling med anden inkas-

sation, herunder i forhold til an-

vendelsen af private inkassatorer

Det vil i den nuværende situation

være forbundet med store vanske-

ligheder at tilbagekalde fordringer

under inddrivelse med henblik på

iværksættelse af en alternativ inkas-

soproces udført af fordringshavere

eller private aktører.

Side 7 af 16

L 148 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra Skatteministeriet

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og omkostningsdækning ved en

sådan anvendelse.

Der er fortsat er tvivl om gyldighe-

den af en stor mængde fordringer,

da de f.eks. ikke er registreret med

korrekte data. Som følge heraf kan

fordringerne være forældede (dvs.

at de ikke længere er retskraftige).

Yderligere er der i en del af den

samlede fordringsmasse identifice-

ret en række datafejl, som forhin-

drer, at der kan gennemføres aktiv

inddrivelse, før fejlene er udbedret.

Det betyder konkret, at disse for-

dringer ikke lovligt kan inddrives,

hverken af restanceinddrivelses-

myndigheden, fordringshaverne

selv eller private aktører, før der

igen er skabt sikkerhed for, at de

eksisterende fordringer er gyldige

og inddrivelsesparate. Når de eks-

traordinære afskrivninger er gen-

nemført, datakvaliteten er genop-

rettet, og det er fastslået, at de til-

bageværende fordringer er retskraf-

tige, inddrivelsesparate og konver-

teret til det nye inddrivelsessystem,

er denne risiko minimeret.

Som det fremgår af bemærknin-

gerne til høringssvaret fra Dansk

Inkassobrancheforening, er valget

af modellen for afskrivningen fore-

taget for at maksimere den restan-

cemasse, som efter gennemførelsen

af oprydningsopgaven vil skulle

forsøges inddrevet.

Tidsforbruget til en retskraftvurde-

ring er i princippet uafhængigt af

den enkelte fordrings størrelse.

Lønsomhedsbetragtninger gør der-

for, at en retskraftvurdering af en

lille fordring som udgangspunkt

ikke vil stå mål med udbyttet.

DANVA bemærker, at vandsek-

toren som følge af de opstillede

kriterier for den påtænkte ekstra-

ordinære afskrivning ser ud til at

blive ramt urimeligt hårdt. Et af

DANVA’s medlemmer har oplyst

at have fordringer for ca. 8 mio.

kr. under inddrivelse hos SKAT,

hvoraf mere end halvdelen udgø-

res af fordringer på under 2.000

kr.

Side 8 af 16

L 148 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra Skatteministeriet

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Afskrivningen er målrettet skyld-

nere med lavest indkomst og der-

for med de dårligste forudsætnin-

ger for nogensinde at kunne betale

deres gæld.

DANVA bemærker om den del af

lovforslaget, hvorefter en afskriv-

ning af en fordring på mellem

1.000 og 7.500 kr. alene vil kunne

ske for fysiske personer med en

skattepligtig indkomst på under

200.000 kr. for indkomståret

2017, alternativt 2016 eller 2015,

at det er fejlagtigt alene at se på

den skattepligtige indkomst for et

enkelt år frem for tillige at se på,

om skyldner ejer aktiver eller har

en fremtidig betalingsevne, f.eks.

fordi skyldner er en studerende.

Som det fremgår af bemærknin-

gerne ovenfor til høringssvaret fra

Dansk InkassoBrancheforening,

betyder den ekstraordinære afskriv-

ning efter den foreslåede model, at

antallet af gældsposter til manuel

gennemgang bringes ned til et ni-

veau, der kan håndteres administra-

tivt og organisatorisk. Såfremt regi-

streret formue op til en given

grænse skulle anvendes som yderli-

gere kriterium for afskrivning, vil

det alt andet lige forøge antallet af

fordringer til manuel gennemgang

ud over det forudsatte niveau. Der-

til kommer, at formue ikke nød-

vendigvis er udtryk for øget beta-

lingsevne (”likviditet”) og slet ikke i

samme omfang som skattepligtig

indkomst. Endelig er der ved an-

vendelse af kriteriet skattepligtig

indkomst over 200.000 kr. i af-

skrivningsmodellen allerede indi-

rekte taget højde for formue, idet

der som hovedregel er en sammen-

hæng mellem formue i form af

f.eks. fast ejendom og skattepligtig

indkomst af en vis størrelse.

Afskrivningen er baseret på nogle

nødvendige valg for at skabe det

bedst mulige fundament for fremti-

dens gældsinddrivelse.

Afskrivningen skal sikre, at udgif-

terne til de såkaldte retskraftvurde-

ringer af fordringer med tvivlsom

retskraft står i et rimeligt forhold til

DANVA påpeger, at vandselska-

berne skal levere til alle, dvs. også

lavindkomstgrupper, hvorfor der

for sektoren må forventes afskriv-

ninger i stor udstrækning trods

indkomstkravet og afskrivnings-

loftet. For multiforsyningsselska-

berne vil der være fordringer, der

har fortrinsstilling og derfor

Side 9 af 16

L 148 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra Skatteministeriet

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

burde kunne inddrives, hvis der

var inddrevet fra SKATs side.

Spildevandsforsyningsselskaberne

har aftagepligt og må derfor op-

kræve ekstra hos de øvrige kunder

for at dække tabet hos de kunder,

der ikke betaler, og i øvrigt fort-

sætte leveringen til dem, der ikke

betaler. Det kan derfor undre, at

det ikke vurderes at være stri-

dende mod retsfølelsen at afskrive

denne type fordringer.

de enkelte fordringers størrelse, og

at opgaven i praksis kan gennemfø-

res administrativt og organisatorisk.

Det er derfor besluttet at afskrive

en række mindre fordringer efter

en model, der dels tager hensyn til

skyldnernes betalingsevne, dels va-

retager hensynet til retsfølelsen, så-

ledes at f.eks. bøder og andre krav,

der hviler på strafbare handlinger,

ikke afskrives. Herudover kan næv-

nes fordringer, som allerede efter

gældende regler ikke må afskrives,

f.eks. private krav og udenlandske

fordringer.

Som det fremgår af den politiske

aftale om styrkelse af den offentlige

gældsinddrivelse, bilag 4, er der ud

over usikkerheden om retskraften

ved en del af gældsposterne identi-

ficeret en række andre fejl blandt

gældsposterne. En del af disse fejl

skyldes ikke problemer hos restan-

ceinddrivelsesmyndigheden. Der er

bl.a. tale om fejl, som skyldes syste-

matiske fejlindberetninger fra for-

dringshavernes side, hvor data som

f.eks. stiftelses- eller forældelses-

dato er fejlbehæftet, eller hvor

gældsposter og deres renter er

blandet sammen.

Fejlene betyder, at gældsposterne

ikke kan inddrives. Samtidig bety-

der fejlene, at gældsposterne ikke

kan konverteres til det nye gælds-

inddrivelsessystem. Det kan betyde,

at gældsposterne skal sendes retur

til fordringshaverne til berigtigelse

med risiko for – hvis det af tekni-

ske eller praktiske hensyn ikke er

Endelig protesterer DANVA

mod den foreslåede bemyndigelse

til skatteministeren til i en periode

på 5 år at kunne fastsætte regler

om, at der skal kunne ske afskriv-

ning af hele grupper af fordringer,

hvis de oplysninger, der er nød-

vendige for fordringernes inddri-

velse, enten mangler eller har

tvivlsom rigtighed, eller hvis der

foreligger andre særlige omstæn-

digheder. DANVA henviser til, at

denne afskrivning skal kunne ske,

uden at fordringshaverne skal ind-

drages, og at det af bemærknin-

gerne fremgår, at forslaget bl.a.

begrundes med muligheden for at

konvertere fordringerne til det ny

inddrivelsessystem. Forslaget in-

debærer ifølge DANVA, at for-

dringshaverne frit kan pålægges

byrden ved dataproblemer i det

nuværende system, selv om disse

bl.a. må tilskrives idriftsættelsen af

EFI uden tilstrækkelig kvalitets-

sikring og testning og uden efter-

Side 10 af 16

L 148 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra Skatteministeriet

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

følgende opfølgning i form af vej-

ledning og dialog om indberetnin-

gerne og eventuelle udfordringer i

forhold til det ny inddrivelsessy-

stem.

muligt at berigtige fejlene – at for-

dringshaver må træffe beslutning

om afskrivning af gældsposterne.

Herudover vil der kunne ske af-

skrivning af grupper af gældspo-

ster, hvis der foreligger andre gan-

ske særlige grunde.

Det er således kun helt særlige til-

fælde, der kan begrunde sådanne

fremtidige afskrivninger.

Bestemmelsen vil komme til at

omfatte fordringer – nogle endda

med fortrinsstilling – som vil

kunne inddrives. Selskaber bør

derfor kunne tilbagekalde sådanne

fordringer for selv at forestå deres

inddrivelse, ligesom anvendelsen

af private inkassatorer og dækning

af omkostningerne herved bør

muliggøres.

Endelig gør DANVA opmærk-

som på, at der er behov for en af-

klaring af, hvorledes selskabernes

tab ved de ekstraordinære afskriv-

ninger håndteres i forhold til den

økonomiske regulering af selska-

berne.

Der henvises til kommentaren

ovenfor om tilbagekaldelse af for-

dringer samt til kommentarerne til

Dansk Erhverv og Dansk Inkasso-

brancheforening.

Der henvises til kommentaren

ovenfor om den politiske aftale om

styrkelse af den offentlige gælds-

inddrivelse og drøftelse af omfan-

get at kompensation til de ikke-

statslige fordringshavere, herunder

kommuner og forsyningsselskaber.

FDM

FDM har ingen bemærkninger.

Finanstilsynet

Finanstilsynet har ingen bemærk-

ninger.

KL anfører, at det er rimeligt, at

staten påtager sig hovedansvaret

for EFI'’s fejl og manglende ind-

drivelse, og at kommunerne skal

Det fremgår af den politiske aftale

om styrkelse af den offentlige

gældsinddrivelse, at aftalepartierne

er enige om at drøfte omfanget af

Side 11 af 16

L 148 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra Skatteministeriet

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sikres økonomisk kompensation

for de ekstraordinære afskrivnin-

ger, som der lægges op til nu og i

de kommende år, og at kursfast-

sættelsen af restancerne skal af-

spejle restanceinddrivelsesmyn-

dighedens ansvar.

kompensation til de ikke-statslige

fordringshavere, herunder kommu-

ner og forsyningsselskaber, for for-

dringer, der afskrives ekstraordi-

nært efter afskrivningsmodellen.

Regeringen og aftalepartierne vil

følge op herpå i overensstemmelse

med aftaleteksten.

Det er korrekt, at afskrivningsmo-

dellen omfatter mindre gældsposter

på højst 7.500 kr. Valget er foreta-

get for at maksimere den restance-

masse, som efter gennemførelsen

af oprydningsopgaven vil skulle

forsøges inddrevet.

Afskrivningen er målrettet skyld-

nere med lavest indkomst og der-

for med de dårligste forudsætnin-

ger for nogensinde at kunne betale

deres gæld.

Den endelige afgrænsning af de

gældsposter, som skal afskrives, er

endnu ikke foretaget, og dette kan

først kan ske, når Folketinget har

vedtaget nærværende lovforslag,

der skal give hjemmel til at gen-

nemføre den ekstraordinære af-

skrivning. Efter lovforslaget fast-

lægges den endelige afskrivnings-

population i september 2018, og

efterfølgende gennemføres selve

afskrivningen forventeligt inden

udgangen af 2018.

KL vurderer, at de ekstraordinære

afskrivninger af fordringer inde-

bærer risiko for betydelig skævhed

i fordelingen af tab på de forskel-

lige fordringshavere, og at kom-

munerne kan blive særligt ramt,

da kommunerne i udgangspunktet

tegner sig for en forholdsvis stor

andel af de mindre fordringer. KL

opfordrer til, at der hurtigst mu-

ligt udarbejdes en opgørelse til

kommunerne over, hvilke krav og

fordrings-typer der berøres af af-

skrivningen.

KL udtrykker bekymring for, at

der i de kommende år vil komme

yderligere afskrivninger med

endnu større økonomiske konse-

kvenser for kommunerne, ikke

mindst fordi skatteministeren kan

foretage sådanne afskrivninger

Som det fremgår af den politiske

aftale om styrkelse af den offentlige

gældsinddrivelse, bilag 4, er der ud

over usikkerheden om retskraften

ved en del af gældsposterne identi-

ficeret en række andre fejl blandt

gældsposterne. En del af disse fejl

Side 12 af 16

L 148 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra Skatteministeriet

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indtil den 1. april 2023 uden vur-

dering af den enkelte fordring.

KL opfordrer derfor til, at kom-

munerne også fremadrettet sikres

kompensation ved afskrivninger.

Hvis kommunernes budgetusik-

kerhed ikke minimeres gennem

udsigt til en sådan kompensation,

kan det forudses, at kommunerne

vil blive mere tilbageholdende

med at fremsende krav til inddri-

velse, hvilket samfundsøkono-

misk ikke vil være optimalt.

skyldes ikke problemer hos restan-

ceinddrivelsesmyndigheden. Der er

bl.a. tale om fejl, som skyldes syste-

matiske fejlindberetninger fra for-

dringshavernes side, hvor data som

f.eks. stiftelses- eller forældelses-

dato er fejlbehæftet, eller hvor

gældsposter og deres renter er

blandet sammen.

Fejlene betyder, at gældsposterne

ikke kan inddrives. Samtidig bety-

der fejlene, at gældsposterne ikke

kan konverteres til det nye gælds-

inddrivelsessystem. Det kan betyde,

at gældsposterne skal sendes retur

til fordringshaverne til berigtigelse

med risiko for – hvis det af tekni-

ske eller praktiske hensyn ikke er

muligt at berigtige fejlene – at for-

dringshaver må træffe beslutning

om afskrivning af gældsposterne.

Herudover vil der kunne ske af-

skrivning af grupper af gældspo-

ster, hvis der foreligger andre gan-

ske særlige grunde.

Det er således kun helt særlige til-

fælde, der kan begrunde sådanne

fremtidige afskrivninger. Det er

ikke muligt på et så usikkert grund-

lag at vurdere, hvorvidt en kom-

pensation kan komme på tale.

KL anfører, at der i forbindelse

med oprydningsarbejdet efter

EFI/DMI pålægges kommunerne

ekstra administrative opgaver og

byrder i forbindelse med tilbages-

endelse af fordringer med henblik

på fejlretning. KL har på det nu-

værende grundlag ikke mulighed

for at vurdere den administrative

Det er korrekt, at det på nuvæ-

rende tidspunkt ikke er muligt at

opgøre det samlede omfang af op-

rydningsopgaven med de reste-

rende kommunale fordringer efter

den ekstraordinære afskrivning og

onboardingen af kommunerne til

det nye inddrivelsessystem. Spørgs-

Side 13 af 16

L 148 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra Skatteministeriet

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

byrde nærmere, men opfordrer til,

at der sikres gennemsigtighed,

særligt ved at man kan følge om-

fanget af sager, som tilbagesendes

til fordringshaverne.

målet om de administrative konse-

kvenser for kommunerne i den for-

bindelse må opgøres og rejses af

KL, når et sådant overblik er etab-

leret i forventeligt 2019, og som led

i de vanlige procedurer for for-

handling af kommunernes øko-

nomi.

Rådet for Socialt Udsatte

Rådet for Socialt Udsatte (RFSU)

opfordrer indledningsvist til, at

SKATs oprydningsopgave efter

det fejlbehæftede it-system for

inddrivelse, dvs. EFI, ikke må

ramme socialt skævt, så socialt

udsatte grupper kommer til at be-

tale en del af prisen for denne op-

rydning.

RFSU anfører dernæst, at forsla-

get om, at sager om eventuelle

ulovlige inddrivelser på under

3.000 kr. ikke genoptages, mens

borgere og virksomheder selv skal

ansøge om at få genoptaget sager

om eventuelle ulovlige inddrivel-

ser på over 3.000 kr., med stor

sandsynlighed ikke vil resultere i

sådanne genoptagelsesansøgnin-

ger fra socialt udsatte grupper,

fordi disse typisk ikke råder over

de personlige ressourcer, der kræ-

ves til at indhente den nødvendige

information om den enkeltes ret-

tigheder og efterfølgende ind-

sende en ansøgning. I forlængelse

heraf finder RFSU, at der er brug

for aktive tiltag, som fremmer so-

cialt udsattes muligheder for at

gøre brug af deres ret til at få gen-

optaget deres sag, f.eks. i form af

ekstrabevilling til udvalgte sociale

RFSU’s gengivelse af forslaget om

genoptagelse af sager om eventu-

elle ulovlige inddrivelser svarer ikke

til indholdet. Det forholder sig

tværtimod omvendt: Hvis det på

fordringen inddrevne beløb er min-

dre end 3.000 kr., forudsætter en

genoptagelse en ansøgning fra bor-

geren eller virksomheden. Udgør

det inddrevne beløb mindst 3.000

kr., genoptager restanceinddrivel-

sesmyndigheden sagen af egen

drift.

Som RFSU selv anfører, tilhører

socialt udsatte som oftest også lav-

indkomstgruppen, og det har der-

for formodningen imod sig, at soci-

alt udsatte i nævneværdigt omfang

har været underlagt aktiv inddri-

velse i EFI/DMI’s driftsperiode og

derfor har grundlag for at anmode

om genoptagelse.

Side 14 af 16

L 148 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra Skatteministeriet

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hjælpeorganisationer og/eller bru-

gerorganisationer, som kan oplyse

socialt udsatte om deres rettighed

og bistå dem med en eventuel an-

søgning om genoptagelse.

RFSU finder det positivt, at den

foreslåede ekstraordinære afskriv-

ning af fordringer med tvivl om

retskraften – ”grå” fordringer –

bl.a. vil komme skyldnere med lav

indkomst og lav betalingsevne til

gode, og fremfører i forlængelse

heraf, at afskrivningsmuligheden

for personer med lav betalings-

evne bør gælde alle slags ”grå”

fordringer, herunder også bøder

og andre krav, der hviler på straf-

bare handlinger, og som i lov-

forslaget er foreslået undtaget

med henvisning til retsfølelsen.

RFSU har forståelse for dette

hensyn til retsfølelsen, men påpe-

ger, at også personer, som har be-

gået strafbare handlinger, kan eller

vil være socialt udsatte med lav el-

ler slet ingen betalingsevne.

Udgangspunktet for udvælgelsen af

de gældsposter (fordringstyper),

f.eks. bøder, der friholdes fra eks-

traordinær afskrivning, er, at de

bl.a. i særlig grad har betydning for

retsfølelsen. Der er således i denne

del af den samlede afskrivningsmo-

del i den politiske aftale ikke taget

hensyn til skyldnernes indkomst-

forhold eller øvrige forhold eller

gældsposternes værdi, men alene

karakteren af gældsposterne. Dette

hensyn vejer i denne særlige sam-

menhæng tungere end skyldnerens

forhold og indkomst, mens afskriv-

ningsmodellens øvrige elementer

netop tager væsentlige sociale og

økonomiske hensyn til skyldnerne.

SFR Skattefaglig For-

enings Skatteudvalg

SFR Skattefaglig Forenings Skat-

teudvalg har ingen bemærkninger.

Udbetaling Danmark

Udbetaling Danmark (UDK) be-

mærker om den foreslåede be-

stemmelse om genoptagelsen af

sager, hvor inddrivelsen kan have

været uretmæssig, at i det omfang

forslaget øger borgerne og virk-

somhedernes opmærksomhed om

muligheden for genoptagelse, må

det forventes at påføre fordrings-

haverne ekstra omkostninger til

Det er efter lovforslaget restance-

inddrivelsesmyndigheden, der skal

behandle alle genoptagelsessager,

dvs. både sager, der skal genopta-

ges af egen drift, og sager, hvor

borgere eller virksomheder anmo-

der om genoptagelse inden for den

fastsatte frist. Det er vurderingen,

at sagsbehandlingen, herunder rets-

kraftvurderingen af fordringerne,

Side 15 af 16

L 148 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra Skatteministeriet

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sagsbehandling, fordi restanceind-

drivelsesmyndigheden ved rets-

kraftvurderingen vurderer for-

dringshavernes sagsbehandling in-

den overdragelsen til restanceind-

drivelsesmyndigheden, herunder

den eventuelle forældelsesafbry-

delse, der er sket hos fordringsha-

ver.

UDK bemærker endelig, at forsla-

get om en bemyndigelse til skatte-

ministeren til at fastsætte regler

for yderligere ekstraordinær af-

skrivning af UDK forstås således,

at bemyndigelsen ikke omfatter de

krav, der beskrives i den foreslå-

ede bestemmelse i § 18 h, stk. 4, i

lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige.

kun undtagelsesvist vil nødvendig-

gøre involvering af fordringsha-

verne.

Den foreslåede bestemmelse i § 18

h, stk. 4, friholder fra den ekstraor-

dinære afskrivning af ”grå” fordrin-

ger en række fordringstyper, bl.a.

bøder og andre fordringer med en

straffemæssig baggrund, hvor det

for retsfølelsen kan virke stødende

med en afskrivning, og private un-

derholdsbidrag og udenlandske for-

dringer, som det allerede efter gæl-

dende regler ikke vil være muligt at

eftergive eller afskrive. Som be-

myndigelsesbestemmelsen i § 18 h,

stk. 10, er affattet, finder bestem-

melsen i stk. 4 ikke anvendelse ved

den afskrivning, der efter stk. 10

skal kunne fastsættes regler om.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 18

h, stk. 10, vil blive justeret i over-

ensstemmelse med UDK´s be-

mærkninger, så de pågældende for-

dringstyper også friholdes for af-

skrivning efter bestemmelsen.

Side 16 af 16