Tak for det, formand.
Jeg vil godt starte med at takke for modtagelsen af lovforslaget.
Jeg er glad for, at et samlet Folketing står bag lovforslaget.
Som en række ordførere har været inde på, har vi jo lavet en aftale om, hvordan vi rydder op i følgerne efter suspenderingen af EFI-inddrivelsessystemet, og hvordan vi fremadrettet sikrer, at inddrivelse af gæld kommer til at fungere, for det må naturligvis være sådan, at det, hvis en borger ikke betaler det, borgeren skal, til fællesskabet, så har nogle konsekvenser, og at vi har nogle effektive arbejdsredskaber til at kunne sikre, at det rent faktisk også sker.
Hvorfor er det ret og rimeligt?
Det er det, fordi det jo ellers er alle dem, der betaler det, de skal – og det er heldigvis flertallet – der kommer til at betale noget mere, fordi der er nogle, der ikke respekterer de regler og love, der gælder for betaling af skat og andre ting, der kunne ende i en gældspost eller en fordring til det offentlige.
Derfor har vi som folkevalgte en forpligtelse til at have styr på den slags ting.
Det er ikke noget, der bør gå politik i, det er noget, der bare bør fungere.
Det har det så desværre ikke gjort.
Derfor har det været vigtigt for regeringen og aftalepartierne at få rettet op på de fejl og problemer, der er opstået i forbindelse med de gældsposter, der har været med gældsinddrivelsen i perioden med EFI.
SKATs ressourcer skal jo anvendes effektivt, og derfor foreslår vi også i lovforslaget en række tiltag, der netop har til formål at sikre en så god og effektiv og hensigtsmæssig ressourceanvendelse i forbindelse med opgaveoprydningen.
Lovforslaget er udtryk for, at borgere og virksomheder ikke, i hvert fald ikke unødigt, bør ulejliges, hvis en rettelse af fejl alene vil have en begrænset betydning for dem, eller sagt på mere almindeligt dansk:
Med de regler, der gælder i dag, skulle SKAT som led i den her oprydningsopgave sende en masse breve til nogle borgere og sige, at nu har vi måttet regne på en masse ting.
Der siger vi, at i de tilfælde, hvor det ikke har nogen betydning for borgeren, hvad der er resultatet, altså om man skal betale eller ej, er der ikke nogen grund til at lave de her genberegninger og sende en masse breve frem og tilbage.
Det ville bare forvirre borgeren.
Så det er kun i de tilfælde, hvor det har betydning, at man selvfølgelig skal informere borgeren.
Det får vi altså ryddet op i med lovforslaget.
Derfor foreslår vi en række regler, der har til formål at begrænse og fokusere SKATs opgave med at genoptage sager, der har været berørt af ulovlig inddrivelse i EFI's driftsperiode.
Igen, sagt på almindeligt dansk:
Hvis en borger er blevet opkrævet noget gæld ulovligt, så skal borgeren findes, og pengene skal tilbagebetales med renter.
Hvis det ikke i realiteten har haft nogen betydning for borgeren, er det måske ikke der, man skal lægge ressourcerne.
Det må ligesom være den faktuelle betydning for borgeren, der afgør, hvilken indsats man gør i forhold til genoptagelse.
Det har der også været bred enighed om.
Det vil jeg gerne kvittere for.
Ud over genoptagelsesopgaven består oprydningsopgaven af en afklaring af, om de gældsposter, der er modtaget til inddrivelse i EFI's driftsperiode, stadig væk er retskraftige, dvs.
gyldige og derfor lovligt vil kunne inddrives.
Og for populært sagt ikke at smide flere gode penge efter dårlige foreslås, at en række mindre gældsposter afskrives efter en model, der tager hensyn til skyldnerens betalingsevne og samtidig varetager hensynet til retsfølelsen, således at f.eks.
bøder på bl.a.
politiets område ikke afskrives.
Den målrettede afskrivning skal sikre udgifter til de såkaldte retskraftvurderinger af, om gældsposter med tvivlsom retskraft står i et rimeligt forhold til den enkelte gældsposts størrelse, og om opgaven i praksis kan gennemføres administrativt såvel som organisatorisk.
Samtidig sikrer lovforslaget, at skyldnere med uforholdsmæssig stor gæld, altså mange små gældsposter, ikke får afskrevet hele deres gæld - det ville heller ikke være rimeligt - og derfor indeholder lovforslaget det, der hedder et afskrivningsloft.
Lovforslaget indeholder også en bemyndigelse til i en 5-årig periode at fastsætte regler om yderligere afskrivning af gældsposter, der er ramt af datafejl og andre problemer.
Det drejer sig om helt særlige situationer, bl.a.
om gældsposter i nogle af SKATs egne opkrævningssystemer, og som det fremgår af lovforslaget, vil en bekendtgørelse om sådan nogle afskrivninger blive sendt i ekstern høring, ligesom bemyndigelsen først vil blive anvendt efter en orientering af Finansudvalget.
Så oprydningslovforslaget er i sagens natur, som også flere ordførere har været inde på, et lovforslag, man både som minister og som ordfører helst ville have undgået at skulle fremsætte, men det er altså nødvendigt.
Vi bliver nødt til nogle gange at træffe nogle upopulære og desværre også dyre beslutninger for hurtigt at komme frem til en situation, hvor vi får ret og rimelighed.
Det giver ikke mening at bruge årtier på at rydde op i nogle af de gældsposter, som EFI både har forurenet og ødelagt og ikke effektivt kunnet inddrive.
Der bliver vi nødt til at trække en streg i sandet og afskrive nogle gældsposter.
Det gør vi så her på, efter min opfattelse som minister, en rimelig måde, hvor vi sikrer, at dem, der får afskrevet gæld, som udgangspunkt er folk, der ikke har nogen betalingsevne, eller folk, som har meget små gældsposter, hvor det ikke kan betale sig at få pengene ind.
Så kan vi så på den lange bane få rimelighed og sikre, at alle, uanset hvem man er, og hvilken gældspost man har, kommer til at betale det, de skal, og forhåbentlig også til tiden.
Derfor vil jeg godt kvittere for den lange, men også gode og konstruktive proces, vi har haft, hvor alle Folketingets partier står bag aftalen.
Det er glædeligt, at alle vil være med til at tage ansvar i den her svære sag, det vil jeg godt sige tak for.