Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 147:

Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Selvstændig bestemmelse om hvidvask).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 21.02.2018).

Forhandlingen er åbnet. Fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet, værsgo.

Lovforslaget her udmønter aftalen om styrket indsats m.v. i den finansielle sektor – en aftale, der i forsommeren blev indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF. Formålet med lovforslaget er at styrke den strafferetlige indsats mod hvidvask. Det er et forslag, som kommer på baggrund af mange sager, vi har set om hvidvask, ikke mindst den store sag om Danske Bank, som var en meget, meget vidtgående sag om hvidvask.

Konkret betyder forslaget, at hvidvask udskilles fra den nuværende hæleribestemmelse til at udgøre en selvstændig bestemmelse om hvidvask. Samtidig medfører lovforslaget, at strafferammen for hvidvask af særlig grov beskaffenhed hæves fra 6 år til 8 år. I Socialdemokratiet mener vi, at det er helt afgørende, at banditter i habitter straffes hårdt og kontant, for det underminerer vores samfund, når griske pengemænd kan omgå vores fælles spilleregler. Som i alle andre tilfælde vil vi fra Socialdemokratiets side dog argumentere for, at straf ikke kan stå alene, for det kan det ikke, når det handler om strafferetlige for forseelser, det kan det ikke, når det handler om eksempelvis mord og vold, og det kan det heller ikke, når det handler om hvidvask. Det afgørende er altså også risikoen for at blive opdaget, og derfor er det vigtigt, at aftalen fra juni mellem partierne også følges op af indsatsen i SKAT og i politiet, og der udestår stadig et arbejde for at styrke indsatsen der.

Med de ord skal jeg meddele, at vi i Socialdemokratiet støtter forslaget her.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Lovforslaget her udmønter en aftale, der blev indgået i sommeren 2017 mellem regeringen, Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Dansk Folkeparti. Den har til hensigt at styrke indsatsen i den finansielle sektor. Det vil man så gøre på den måde, at man udskiller en selvstændig bestemmelse for hvidvask fra hæleribestemmelsen, som i dag er meget bred. Det er det ene element. Det andet element er, at man skærper straffene i de allergroveste tilfælde og sætter strafferammen op til 8 år. Det gør man så ud fra et hensyn til, at domstolene på den måde vil få mulighed for at slå langt hårdere til de alvorligste sager, hvor der begås meget, meget grov økonomisk kriminalitet; hvor pengene er store og ofrene mange. Man kunne forestille sig flere forskellige scenarier.

I Dansk Folkeparti vedstår vi os selvfølgelig de aftaler, som vi er med til at indgå. Vi synes, det her er en god aftale, fordi det kan være med til at sætte massivt hårdere ind over for de folk, der svindler med måske rigtig, rigtig mange penge. Og de skal selvfølgelig ikke kunne slippe ustraffet fra det. Så jeg kan meddele, at Dansk Folkeparti selvfølgelig støtter lovforslaget. Tak.

Tak. Så er det fru Britt Bager, Venstre.

Som de tidligere ordførere også har nævnt, er det sådan, at hvidvask i dag straffes under hæleribestemmelsen, § 290 i straffeloven. Justitsministeriet har fundet det hensigtsmæssigt, at man udskiller hvidvask fra hæleribestemmelsen og laver en ny bestemmelse i straffeloven, nemlig § 290 a. Det bør gøre, at vi alt andet lige har større fokus på ulovligheden af hvidvask og medvirken til hvidvask.

Strafferammen for almindelig hvidvask er derfor fortsat den samme. For særlig grove overtrædelser hæver vi strafferammen fra 6 års til 8 års fængsel, som er tilfældet for særlig groft bedrageri, underslæb og mandatsvig. Det støtter Venstre op om.

Tak til Venstres ordfører. Fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo. (Rune Lund (EL): Det er Rune Lund i dag). Nå, jamen så retter vi det her. Værsgo.

Det var vist os selv, der havde skrevet forkert. Men ja, det er Rune Lund i dag.

Formålet med det her lovforslag er jo at styrke den strafferetlige indsats mod hvidvask. Og det foreslås, at udskille en del af hæleribestemmelsen til en selvstændig bestemmelse om hvidvask. Det foreslås endvidere at forhøje den øvre strafferamme for hvidvask af særlig grov beskaffenhed, og den foreslås hævet fra 6 til 8 år.

Lovforslaget indgår i opfølgningen på den aftale, som blev indgået i juni sidste år om en styrket indsats i den finansielle sektor, og den blev så indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Og jeg vil gerne sige, at vi fra Enhedslistens side er meget kede af, at vi ikke kunne blive en del af disse forhandlinger. Da der under den tidligere regering, den S-ledede Thorningregering, blev forhandlet en skattelyaftale og en hvidvaskaftale – det er to ting, som hænger meget tæt sammen – deltog Enhedslisten naturligvis begge steder. Men under de forhandlinger, der var op til sommeren sidste år, hvor der var en skattelyaftale, der blev forhandlet i skatteministeriet, og hvor en hvidvaskaftale blev forhandlet i Erhvervsministeriet, deltog vi fra Enhedslistens side kun i den del, som vedrørte Skatteministeriet. Det var vi meget utilfredse med, fordi tingene hænger meget sammen, og vi rejste det adskillige gange i forhandlingerne. Jeg kan også sige, at vi støtter alle de konkrete elementer, som ligger i aftalen om hvidvask, som blev indgået den 21. juni.

Jeg synes, at forløbet rejser en mere principiel diskussion om forlig og rækkevidden af forlig, og det ser ud til, når vi snakker erhvervsområdet, at de partier, som var med omkring bankpakkerne, hvor danske skatteborgeres penge i flere tusind milliarder blev stillet til rådighed for bankerne og reddede dem, automatisk bliver deltagere i forskellige forhandlinger vedrørende den finansielle sektor som sådan – også selv om forhandlingerne emnemæssigt og efter Enhedslistens opfattelse omhandler helt andre temaer. I de tilfælde er det stadig kun bankpakkepartierne, der bliver inviteret til forhandlinger, og det er noget, vi er stærkt utilfredse med. I forhold til det konkrete, men også i forhold til det mere principielle, oplever vi, at forligsinstitutionen, den måde, et forlig fungerer på, i stadig højere grad i dag bliver sådan en eller anden form for parallelt Folketing, i forhold til at sagerne så bliver løftet ud af det her Ting, men i virkeligheden også løftet ud af de udvalg, de faste udvalg i Folketinget, som arbejder her.

Det er jo klart, at forligspartier skal inviteres til en udmøntning af teksten i en forligsaftale. Men når det drejer sig om emner, som ligger uden for det, der er omhandlet af forliget, så bør alle partier inviteres, indtil det er afprøvet, om der er noget at forhandle om. Og det var der jo så i særdeleshed i det her tilfælde, fordi Enhedslisten netop er med i den skattelyaftale, som blev forhandlet og indgået den 17. maj sidste år. Det var en aftale, som alle Folketingets partier deltog i, og som Enhedslisten synes er meget vigtig, bl.a. fordi kampen mod multinationale selskaber, som betaler meget lidt eller ligefrem ingenting i SKAT, har været en mærkesag for Enhedslisten igennem mange, mange år.

Så under alle omstændigheder, også selv om vi ikke kan se det rimelige i, at aftalekredsen ikke bliver udvidet – hvilket vi også har spurgte om og er blevet afvist omkring – vil vi selvfølgelig stemme for det her lovforslag, ligesom vi også som udgangspunkt forventer at komme til at stemme for de øvrige lovforslag, som vil ligge i forlængelse af den hvidvaskaftale, som blev indgået sidste år i juni.

Tak for det. Så er det fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Tak for det. Det lovforslag, vi behandler her, er en del af en aftale om en styrket indsats mod hvidvask i den finansielle sektor, som regeringen indgik med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF i juni 2017. I forhold til hr. Rune Lunds bemærkninger må jeg bare sige, at når man nu som Enhedslisten ikke kunne komme med i aftalen, er det jo godt, at man kan komme her og tilkendegive sin positive holdning til lovforslaget.

I Liberal Alliance er vi også positive over for, at man med det her lovforslag indsætter en selvstændig hvidvaskbestemmelse i straffeloven, og ligeledes positive over for, at lovforslaget lægger op til at forhøje den øvre strafferamme fra 6 år til 8 år for folk, som begår meget omfattende hvidvask. Det er et væsentligt aspekt i hele indsatsen mod hvidvaskning, at domstolene kan give nogle effektive sanktioner, som er rimelige i forhold til overtrædelsernes grovhed. Det er vigtigt for at understrege sagernes alvor og tydeligt pointere, at hvidvask er undergravende og helt og aldeles uacceptabelt. Det er derfor positivt, at domstolene nu gives et større råderum til at udmåle en passende hård straf i de groveste sager om hvidvask.

På den baggrund støtter vi i Liberal Alliance lovforslaget.

Tak for det. Så er det fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Alternativet bakker også op om det her forslag om at lave en selvstændig bestemmelse i straffeloven om hvidvask. Formålet med lovforslaget er jo at styrke den strafferetlige indsats mod hvidvask. Det foreslås derfor at udskille en del af hæleribestemmelsen til en selvstændig bestemmelse om hvidvask, sådan at straffeloven fremover vil indeholde den her særlige bestemmelse om hvidvask.

Den foreslåede hvidvaskbestemmelse tager sigte på hvidvask af penge, både når det direkte udbytte af forbrydelsen, f.eks. af et tyveri, er penge, og når udbyttet i andet end penge er blevet omsat til penge, som derefter hvidvaskes. Det foreslås også at forhøje den øvre strafferamme for hvidvask af særlig grov beskaffenhed fra 6 år til 8 år for at sikre, at domstolene har mulighed for og råderum til at udmåle den nødvendige hårde straf, også i de allergroveste tilfælde af hvidvask.

Jeg synes også, det er vigtigt at sige her fra talerstolen, at det mellemstatslige organ, Financial Action Task Force, FATF's, evaluering af Danmark fra juni 2017 anbefaler, at Danmark kriminaliserer hvidvask. Det, at man nu har en højere strafferamme, som gør, at domstolene kan tage højde for at udmåle straffen på det niveau, de finder passende, i forhold til hvor grov forbrydelse er, bakker vi også op om. Så vi siger ja her fra Alternativet.

Tak for det. Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak. Vi kan også støtte de elementer, der indgår i lovforslaget, som bygger på en aftale, vi selv har været en del af, nemlig udskillelse af hvidvask til en særlig paragraf og så forhøjelse af den øvre strafferamme. Men vi bemærker jo også, at der er flere høringssvar, der gør opmærksom på en kendsgerning, der går på tværs af rigtig mange forskellige områder, nemlig at øgede strafferammer jo ikke nødvendigvis behøver at have en kriminalpræventiv effekt i sig selv. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at efterforskning og retsforfølgelse prioriteres højt, hvis man for alvor vil det her problem omkring hvidvask til livs. Og med de ord støtter vi lovforslaget.

Tak. Fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Som mine kolleger har været inde på, er det her lovforslag en udmøntning af den aftale, som vi var en lang række partier, der indgik sidste sommer, hvor et af elementerne var, at hvidvask skulle have sin egen selvstændige paragraf i straffeloven, og hvor vi skærpede straffen fra 6 til 8 år.

Det er jo desværre meget aktuelt at diskutere hvidvask. Vi har en aktuel sag med landets største bank – en sag, der bliver diskuteret og har været diskuteret igennem længere tid – hvor et historisk stort beløb, 18 mia. kr., tilsyneladende er blevet hvidvasket gennem en estisk afdeling og blevet brugt på fuldstændig uacceptable måder, bl.a. til at få højnet tilliden til en af den her verdens diktaturstater, Aserbajdsjan, er blevet brugt til at bestikke europæiske politikere og rigtig, rigtig meget andet. Den sag er blevet oprullet, fordi Berlingske sammen med en række andre internationale medier i et internationalt journalistkonsortium har oprullet den her sag.

Det rejser også nogle mere principielle spørgsmål. Det er jo rigtig dejligt, at vi har medier, som tager deres ansvar alvorligt og deres gravearbejde alvorligt, men ville denne her sag have rullet på samme måde, hvis ikke det havde været for det arbejde? Det er en diskussion, vi har løbende, og både justitsministeren og hans kollega erhvervsministeren er også blevet indkaldt i et samråd om netop det her. For det er jo rigtig fint, at vi får en selvstændig paragraf i straffeloven, det er fint med en strafskærpelse, men hvad sker der med sagerne? Kommer de for en dag? Kommer de overhovedet for retten? Hvad er konsekvenserne af det her?

Det er også noget af det, som jeg vil diskutere med ministeren, ikke så meget i dag, for det er jo udmøntningen af en allerede indgået aftale, men løbende, nemlig hvordan vi sikrer, at det ikke bare bliver retorik om hårdere straffe, men at vi rent faktisk får nogle af de her skandalesager udrullet. Er der en mangel på ressourcer hos vores offentlige myndigheder – i Finanstilsynet, hos bagmandspolitiet osv.? Eller hvad mangler der for at få rullet det her ud?

Vi støtter selvfølgelig lovforslaget. Det er en del af en aftale, vi har indgået, på et område, hvor det kun bliver mere og mere presserende. Specielt når vi ser selv Danmark indirekte involveret i en af de største hvidvaskskandaler nogen sinde, er det selvfølgelig kun på sin plads.

Tak. Der er et spørgsmål fra hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er bare et helt åbent spørgsmål til ordføreren. Jeg synes, det var en rigtig fornuftig ordførertale, og jeg kan jo også forstå, at vi er enige med Socialistisk Folkeparti. Men der blev talt meget om, at nu skulle man også sørge for at håndhæve reglerne, og det er jeg jo helt enig i. Så blev der nævnt nogle forskellige instrumenter. Jeg blev bare nysgerrig. Hvis Socialistisk Folkeparti kunne bestemme sådan helt selv og havde 90 mandater, hvad ville man så satse på i myndighedsindsatsen for at sørge for, at der blev ført flere sager for en dommer og der blev brugt de her nye bestemmelser til at sætte en forhåbning rigtig høj standard og give nogle strenge straffe, hvis folk begår meget grov økonomisk kriminalitet?

Værsgo.

Det er et rigtig, rigtig godt spørgsmål. For når vi taler med ministrene, og når vi har samråd omkring netop det her – og i de sager har hr. Peter Kofod Poulsen og jeg jo også været kolleger – og vi spørger ind til, om der er ressourcer nok i bagmandspolitiet, i SØIK, om der er ressourcer nok i Finanstilsynet, om der er ressourcer nok til at efterforske det her, når der også er så mange andre opgaver, får vi at vide, at der er passende med ressourcer, selv om vi har kunnet se et fald. Vi får at vide, at der er oprettet et hvidvasksekretariat, det er jo fint, men med færre ressourcer end før. Det er en urimelig opgave, vi som politikere sætter embedsmænd i – fra Finanstilsynet, fra bagmandspolitiet osv. – når vi ansigt til ansigt spørger dem, om de har ressourcer nok. Det er meget svært at skulle sidde foran en minister på sit ressortområde og sige, at nej, det har vi ikke.

Derfor er mit ærlige svar, at jeg ikke ved det, og jeg tror faktisk heller ikke, at hr. Peter Kofod Poulsen ved det. Det er jo et grundlæggende problem, at vi ikke har en viden om, om der er ressourcer nok til det her område, som jo kun bliver større. Vi kan se, at kriminalitet bredt set, generelt set, falder, men at økonomisk kriminalitet stiger. Derfor skal der selvfølgelig være de ressourcer til området, som der er behov for.

Tak. Hr. Peter Kofod Poulsen, værsgo.

Nu fik jeg lige mod på anden runde, for det, jeg måske fiskede en lille smule efter, var, om man også kunne få en meget klar tilkendegivelse fra SF, nu når vi diskuterer netop myndighedsindsats på et utrolig vigtigt område. For der er jo dels noget politi, altså noget retsområde, men der er også noget i forhold til SKAT. Der har vi jo altså over nogle år set – nu går det heldigvis den rigtige vej – at der bliver ansat folk i SKAT og optaget folk på politiuddannelsen, for at tage de eksempler. De øges også. Så måske var det en meget god mulighed for SF's ordfører til at sige, at man ikke vil vende tilbage til den kurs, der tidligere har været ført, i forhold til skattevæsen, i forhold til politi, altså at få uddannet det personale, som jeg hører ordføreren sige skal være til rådighed.

Tak for det. Værsgo.

Men det er meget vigtigt for SF, som jeg også tror det er for DF, at der er de ressourcer, der skal være – i SKAT, i Finanstilsynet, i bagmandspolitiet, alle, der arbejder med det her område. Der er ikke noget, der er mere ødelæggende for moralen, end at der bliver begået omfattende skattesnyd eller skatteunddragelse eller hvidvask, som jo både ad forskellige kanaler bruges for at unddrage nogle penge, men endda også bliver brugt til dybt kriminelle formål – nogle gange til terror, til bestikkelse, til alle mulige andre ting.

Når det er sagt, synes jeg også, at vi på et tidspunkt, hvor vi har bedre tid, bliver nødt til at diskutere Finanstilsynets rolle og nuværende konstruktion og habilitetsproblemer.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Naser Khader, Konservative Folkeparti.

I juni 2017 trådte Danmarks hvidvaskningslov i kraft, og formålet var at sørge for, at danske virksomheder ikke skulle misbruges i forbindelse med hvidvaskning af penge. Og det var et vigtigt skridt i forhold til at bekæmpe kriminaliteten i forbindelse med hvidvaskning. En måned efter indgik regeringen en aftale om, at der skal sættes hårdt ind mod hvidvaskning.

Dagens lovforslag udmønter to af de i alt ni punkter, som aftalen indeholder, og vigtigst blandt disse er, at strafferammen for hvidvaskning nu bliver hævet fra 6 til 8 års fængsel. Hermed giver vi domstolene bedre mulighed for at kunne give dem, der begår hvidvaskning, en passende hård straf. I lyset af dette giver det naturligvis ikke mening, at hvidvaskning behandles i samme bestemmelse som hæleri, hvor der ikke vil være brug for en forhøjet strafferamme.

Vi sender med strafforhøjelsen et klart og tydeligt signal om, at hvidvaskning ikke tolereres og ikke kan betale sig. Brugen af en separat bestemmelse gør det også nemmere at se effekten af den omtalte aftale og se, hvordan domstolene benytter bestemmelsen. Alt i alt er det et fornuftigt lovforslag, som vi i Det Konservative Folkeparti støtter.

Tak for det. Så er det justitsministeren. Værsgo.

Tak for det. Tak til ordførerne for indlæggene i dag og for opbakningen til forslaget. Formålet er jo at styrke den strafferetlige indsats mod hvidvask, hvor nogle søger at skjule oprindelsen til ulovligt tjente penge. Der er tre elementer i forslaget.

For det første foreslås det at udskille en del af hæleribestemmelsen til en selvstændig straffebestemmelse om hvidvask. For det andet foreslås det, at den nye hvidvaskbestemmelse også skal omfatte såkaldt selvhvidvask, det vil sige, hvor den samme person først opnår et udbytte ved kriminalitet og derefter hvidvasker udbyttet. For det tredje foreslås det at forhøje den øvre strafferamme for hvidvask af særlig grov beskaffenhed fra 6 til 8 år. Formålet med det er jo at sikre, at domstolene har råderum til at udmåle den nødvendige hårde straf også i de allergroveste tilfælde af hvidvask. Vi har allerede haft en sag, hvor et særlig groft tilfælde af hæleri, der fremover vil være omfattet af den foreslåede hvidvaskbestemmelse, blev straffet med 6 års fængsel.

Med de bemærkninger vil jeg takke ordførerne for indlæggene og se frem til den videre behandling. Jeg står naturligvis til rådighed for at besvare spørgsmål, der måtte opstå, under udvalgsarbejdet.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.