Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 146
Offentligt
1902297_0001.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 146 endeligt svar på spørgsmål 35
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Dato: 13-04-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPPADL
Sagsnr.: 1707223
Dok. nr.: 554131
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 39 (L 146
–
forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Organiserin-
gen i Sundheds- og Ældreministeriet, oprettelse af Nationalt Genom Center m.v.)) til
sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ik-
kemedlem af udvalget (MFU) Josephine Fock (ALT).
Spørgsmål nr. 39:
”Vil politiet ed hje
el i retsplejeloven
kunne få adgang til genetiske oplysninger
fra Natio alt Ge o Ce ter, so lovforslaget foreligger?”
Svar:
Nedenfor gennemgås retstilstanden med lovforslaget, som det foreligger, fsva. den
generelle formålsbegrænsning samt forholdet til retsplejeloven.
Den foreslåede lovbestemte begrænsning af anvendelsen af oplysninger i Nationalt
Genom Center
For at sikre gennemsigtighed om formålet med Nationalt Genom Center, er der i lov-
forslagets § 1, nr. 22, vedrørende den foreslåede § 223, indsat en formålsbestem-
melse, der klart angiver rammerne for Nationalt Genom Centers opgaver. Formålet
med Nationalt Genom Center er at understøtte udviklingen af Personlig Medicin i
samarbejde med det danske sundhedsvæsen, forskningsinstitutioner, patientforenin-
ger m.v.
For at sikre yderligere klarhed om de formål, som oplysninger, der tilgår Nationalt Ge-
nom Center, må behandles til, foreslås det med lovforslaget, at disse formål fastsæt-
tes og dermed begrænses ved lov.
Det fremgår således af lovforslagets § 1, nr. 22, vedrørende den foreslåede § 223 b,
at oplysninger, der tilgår Nationalt Genom Center, herunder genetiske oplysninger og
oplysninger om helbredsmæssige forhold, kun må behandles, hvis det er nødvendigt
med henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje,
patientbehandling eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester, og behandlingen
af oplysningerne foretages af en person inden for sundhedssektoren, der efter lovgiv-
ningen er undergivet tavshedspligt, eller hvis behandlingen alene sker med henblik på
at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig
betydning, og hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af undersøgel-
serne.
Det betyder, at oplysninger, der tilgår Nationalt Genom Center, ikke kan anvendes til
forskellige andre formål, der kan være lovlige i medfør af anden lovgivning, f.eks. per-
sondataloven og den kommende databeskyttelsesforordning og forslag til databe-
skyttelsesloven.
 L 146 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om kommentar til henvendelserne af 25/5-18 fra Anne-Marie Krogsbøll, Herlev, til sundhedsministeren
De formål, som oplysninger i Nationalt Genom Center må behandles til, er dermed
væsentligt begrænset i forhold til de formål, som helbredsoplysninger og genetiske
oplysninger generelt kan behandles til i medfør af anden lovgivning.
Den lovbestemte formålsbegrænsning indebærer således, at Nationalt Genom Center
alene kan behandle oplysninger, som er tilgået centeret, til de førnævnte formål, dvs.
formål, der vedrører sundhedsvæsenet eller til videnskabelige eller statistiske formål.
Det er netop ét af formålene med at oprette Nationalt Genom Center og det forhold,
at der fremsættes et lovforslag herom, at det sikres, at oplysningerne i Nationalt Ge-
nom Center er omfattet af en lovbestemt formålsbegrænsning, der klart angiver de
formål, som oplysningerne i centeret må behandles til.
Som anført i lovforslagets afsnit 2.2.3, betyder det
eksempelvis, at Nationalt Genom
Center ikke vil kunne behandle oplysninger med hjemmel i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 9, stk. 2, litra f, hvoraf det fremgår, at behandling af følsomme oplys-
ninger kan ske, hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gø-
res gældende eller forsvares.
Dog vil den foreslåede lovbestemte formålsbegrænsning ikke være til hinder for, at
Nationalt Genom Center videregiver oplysninger til brug for behandling af klage- og
erstatningssager i medfør af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-
væsenet eller til brug for Styrelsen for Patientsikkerheds varetagelse af tilsynsopgaver
efter autorisationsloven eller sundhedsloven. Den foreslåede lovbestemte formålsbe-
grænsning vil heller ikke være til hinder for, at Nationalt Genom Center foretager an-
meldelse til politiet, hvis Nationalt Genom Center har mistanke om, at sundhedsper-
soner eller andre personer uberettiget har indhentet eller videregivet oplysninger,
der er opbevaret i Nationalt Genom Center.
Den foreslåede formålsbegrænsning vil derimod eksempelvis indebære, at oplysnin-
ger, der opbevares i Nationalt Genom Center i den fælles landsdækkende informati-
onsinfrastruktur, ikke kan behandles, herunder videregives, til brug for fastlæggelse
af et retskrav i en forsikrings- eller pensionssag. Som et andet eksempel kan nævnes,
at den foreslåede formålsbegrænsning vil indebære, at oplysninger, der opbevares i
Nationalt Genom Center i den fælles landsdækkende informationsinfrastruktur ikke
vil kunne videregives til arbejdsgivere med det formål at få belyst en lønmodtagers
arbejdsdygtighed, herunder f.eks. om en lønmodtager lider eller har lidt af en sygdom
eller er i risiko for at udvikle en sygdom, der kan få betydning for lønmodtagerens ar-
bejdsdygtighed
En patient vil heller ikke kunne meddele samtykke til, at Nationalt Genom Center be-
handler genetiske oplysninger eller oplysninger om helbredsmæssige forhold til for-
mål, der ligger uden for de formål, der er nævnt i bestemmelsen.
Politiets adgang til oplysninger i Nationalt Genom Center med hjemmel i retsplejelo-
ven
I tillæg til ovenstående foreslåede generelle begrænsning af de formål, hvortil oplys-
ninger i Nationalt Genom Center kan anvendes, kan følgende anføres specifikt vedrø-
rende retsplejelovens bestemmelser.
Det følger af retsplejelovens § 804, stk. 1, at der som led i efterforskning af en lov-
overtrædelse, der er undergivet offentlig påtale, kan meddeles en person, der ikke er
Side 2
 L 146 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om kommentar til henvendelserne af 25/5-18 fra Anne-Marie Krogsbøll, Herlev, til sundhedsministeren
mistænkt, pålæg om at forevise eller udlevere genstande (edition), hvis der er grund
til at antage, at en genstand, som den pågældende har rådighed over, kan tjene som
bevis, bør konfiskeres eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræve
den tilbage.
Det følger af retsplejelovens § 804, stk. 4, at der ikke kan meddeles pålæg om edition,
såfremt der derved vil fremkomme oplysning om forhold, som den pågældende ville
være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. retsplejelo-
vens §§ 169-172.
Det følger endvidere af retsplejelovens § 805, stk. 1, at pålæg om edition ikke må
meddeles, såfremt indgrebet står i misforhold til sagens betydning og det tab eller
den ulempe, som indgrebet kan antages at medføre.
Endelig følger det af retsplejelovens § 806, stk. 1 og 2, at afgørelse om pålæg om edi-
tion træffes efter politiets begæring, og at afgørelsen som udgangspunkt træffes af
retten ved kendelse.
Det fremgår af retspraksis, at retsplejelovens regler om edition skal anvendes i lyset
af lov om Det Centrale Dna-profilregister, som regulerer politiets brug af dna til iden-
tifikation af personer.
Det er på denne baggrund Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at det må anta-
ges, at politiet i almindelighed ikke med hjemmel i retsplejelovens regler om edition
vil kunne få en retskendelse, der pålægger Nationalt Genom Center at oplyse identi-
teten på en person med en bestemt dna-profil.
Det vil dog ikke kunne afvises, at der vil kunne opstå en så ekstraordinær situation, at
det efter retsplejelovens regler om edition vil være et proportionalt indgreb at på-
lægge Nationalt Genom Center, ud fra et dna-spor, at søge i centerets genetiske op-
lysninger for at søge at identificere en person. Som eksempel kan nævnes, at politiet
er i besiddelse af en dna-spor på en formodet terrorist, hvor en identifikation forven-
tes at kunne bidrage til at forebygge et forestående terrorangreb.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Anne-Sofie Duelund Lassesen
Side 3