Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 146 endeligt svar på spørgsmål 30
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Dato: 13-04-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPPADL
Sagsnr.: 1707223
Dok. nr.: 567173
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 30 (L 146
–
forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Organiserin-
gen i Sundheds- og Ældreministeriet, oprettelse af Nationalt Genom Center m.v.)) til
sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kir-
sten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 30:
”Ministeren
bedes bekræfte, at data fra Nationalt Genom Center udelukkende
kan anvendes til de i lovforslaget fastsatte formål, og at ingen andre myndigheder
–
herunder f.eks. politiet
–
kan gives adgang til dataene.”
Svar:
Oplysninger i Nationalt Genom Center vil kun kunne behandles til de formål, der følger
af den foreslåede lovbestemte formålsbegrænsning, og politiet vil ikke i almindelighed
kunne få adgang til oplysningerne i Nationalt Genom Center.
Med det lovforslag som er fremsat, vil det dog ikke kunne afvises, at en dommer i en
ekstraordinær situation, fx til brug for forebyggelse af et forestående terrorangreb, vil
kunne give politiet en retskendelse, der pålægger Nationalt Genom Center at oplyse
identiteten på en person med en bestemt dna-profil.
For at sikre fuld gennemsigtighed med formålet med Nationalt Genom Centers be-
handling af oplysninger, herunder genetiske oplysninger og helbredsoplysninger, fore-
slås det med lovforslaget, at Nationalt Genom Centers behandling underlægges en lov-
bestemt formålsbegrænsning.
Det fremgår således af lovforslagets § 1, nr. 22, vedrørende den foreslåede § 223 b, at
oplysninger, der tilgår Nationalt Genom Center, herunder genetiske oplysninger og op-
lysninger om helbredsmæssige forhold, kun må behandles, hvis det er nødvendigt med
henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje, pati-
entbehandling eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester, og behandlingen af op-
lysningerne foretages af en person inden for sundhedssektoren, der efter lovgivningen
er undergivet tavshedspligt, eller hvis behandlingen alene sker med henblik på at ud-
føre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig be-
tydning, og hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af undersøgel-
serne.
Formålene forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje, pati-
entbehandling eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester svarer til de formål, der
er nævnt i § 7, stk. 3, i forslag til databeskyttelsesloven. Fælles for de nævnte formål
er, at de omhandler behandling af oplysninger på sundhedsområdet.