Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Dato: 14-03-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPTAL
Sagsnr.: 1707223
Dok. nr.: 565944
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 21 (L 146 – forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Organiserin-
gen i Sundheds- og Ældreministeriet, oprettelse af Nationalt Genom Center m.v.)) til
sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 21:
”Ministeren bedes oplyse, om ministeren mener, at lovforslaget lever op til personda-
taforordningens ret til at blive glemt.”
Svar:
Lovforslaget vurderes at kunne vedtages inden for rammerne af databeskyttelsesfor-
ordningen.
Fsva. angår ”retten til at blive glemt”, fremgår det af databeskyttelsesforordningens
artikel 17, stk. 1, at den registrerede har ret til at få personoplysninger om sig selv
slettet af den dataansvarlige uden unødig forsinkelse, og den dataansvarlige har pligt
til at slette personoplysninger uden unødig forsinkelse, i de tilfælde, der er nævnt i
bestemmelsen, herunder bl.a. hvis personoplysningerne ikke længere er nødvendige
til at opfylde de formål, hvortil de blev indsamlet eller på anden vis behandlet (”ret-
ten til at blive glemt”).
Nationalt Genom Center vil skulle behandle anmodninger om at få slettet personop-
lysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens regler.
Der gælder imidlertid en række undtagelser fra den registreredes ret til sletning, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 3. Retten til at få slettet oplysninger gæl-
der bl.a. ikke, hvis behandlingen af personoplysningerne er nødvendig for at overholde
en retlig forpligtelse, der følger af medlemsstaternes nationale ret, eller som henhører
under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Retten til at få slettet oplysninger gælder heller ikke i det omfang behandlingen er nød-
vendig af hensyn til samfundsinteresser på folkesundhedsområdet i overensstem-
melse med artikel 9, stk. 2, litra h og i, samt artikel 9, stk. 3, eller hvis behandlingen er
nødvendig til arkivformål i samfundets interesse, til videnskabelige eller historiske
forskningsformål eller til statistiske formål i overensstemmelse med artikel 89, stk. 1, i
det omfang den rettighed, der er omhandlet i stk. 1, sandsynligvis vil gøre det umuligt
eller i alvorlig grad hindre opfyldelse af denne behandling.
Det følger af bestemmelsen i § 223 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 22, at oplysninger i Nati-
onalt Genom Center kun må behandles, hvis det er nødvendigt med henblik på fore-