San Francisco, 26. marts 2018.
TIL SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGET
I Patientdataforeningen har vi med interesse forsøgt at danne os overblik over de spørgsmål ministeren
skal besvare i forbindelse med lovbehandlingen af L146, Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven
(Organiseringen i Sundheds- og Ældreministeriet, oprettelse af Nationalt Genom Center m.v.).
Spørgsmål på Folketingets hjemmeside synes at dække mange facetter vedrørende L146, men i foreningen
håber vi at ministeren også vil besvare følgende spørgsmål, som måske ellers ikke vil blive belyst.
Der er via sundhedsministeriets hjemmeside (1) vist eksempel på en blanket, som benyttes i dag i
forbindelse med helgenomgenanalyse (2). På blanket-eksempel indgår en afkrydsning, der kunne ligne et
samtykke til forskning under punkt 4.
1. Er ideen her at lade et ”ja-kryds” til deltagelse i forskning hos Nationalt Genom Center relatere sig
til ”opt-out” mulighed i lovens § 29, stk. 1: »En patient kan endvidere beslutte, at genetiske
oplysninger, som er udledt af biologisk materiale i forbindelse med behandling, og som opbevares
af Nationalt Genom Center, kun må anvendes til behandling af den pågældende og til formål, der
har en umiddelbar tilknytning hertil.«
2. Hvilke af disse følgende formål regnes for at kunne relatere sig ”til behandling eller formål, der har
en umiddelbar tilknytning hertil”: 1) forebyggende sygdomsbekæmpelse, 2) medicinsk diagnose, 3)
sygepleje, 4) patientbehandling, 5) forvaltning af læge- og sundhedstjenester, 6) klagesager, 7)
erstatningssager og 8) tilsynssager?
3. Kan en borger fravælge at eksempelvis sygeplejersker, hjemmeplejen eller kommunen får adgang
til egne genetiske oplysninger i forbindelse med behandling eller formål der har umiddelbar
tilknytning hertil?
I Patientdataforeningen er vi bekymrede over hvad formålet ”forebyggende sygdomsbekæmpelse” dækker
over. En forebyggende indsats kan for eksempel opstå når genetiske oplysninger samkøres med
registerdata med henblik på at forudsige en borgers risiko for at havne i sundhedssystemet og derved blive
en borger, der trækker på dyre sundhedsydelser. Eksempelvis kan man i projektet ”tværspor” (3) allerede i
dag forudsige høj risiko for blodpropper hos patienter med risikosygdomme og risikoadfærd. Det nye vil så
være at alarmere ved uhensigtsmæssig risikoadfærd og herefter henvende sig til borgeren for at “hjælpe”
med at korrigere sundhedsadfærd ved at give borgeren et puf i den “rigtige” retning for derved måske, at
kunne spare samfundet for dyre sundhedsydelser og indlæggelser.
4. Kan ministeren fortælle om hvilken type ”forebyggende sygdomsbekæmpelse”, man har i tankerne
med Nationalt Genom Center? Og vil man som borger kunne fravælge dette formål?
Når man i dag som forsøgsperson samtykker til deltagelse i et forskningsprojekt, hvor der udledes genetiske
oplysninger fra biologisk materiale, sker der ingen overførsel af genetiske oplysninger til en national
genomdatabase hos Nationalt Genom Center.
5. Kan man fremadrettet sige ja til at deltage i et konkret forskningsprojekt, men frabede sig at
genetiske oplysninger overføres til en national genomdatabase?
Når man i dag som patient siger ja til behandling eller diagnose, hvor der udledes genetiske oplysninger fra
biologisk materiale, sker der ingen overførsel af genetiske oplysninger til en national genomdatabase.