Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 146 Bilag 1
Offentligt
1855803_0001.png
 
Sundheds‐ og Ældreministeriet
 
 
Enhed: SPOLD 
Sagsbeh.: DEPPADL 
Koordineret med:  
Sagsnr.: 1707223 
Dok. nr.: 525475 
Dato: 09‐02‐2018 
 
 
 
 
 
Høringsnotat
Høringsnotat om lovforslag om ændring af sundhedsloven
(Organiseringen i Sundheds‐ og Ældreministeriet, oprettelse af
Nationalt Genom Center m.v.)
 
 
1. Høringen 
 
Et udkast til lovforslag har i perioden 15. september 2017 til 16. oktober 2017 været sendt 
i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: 
 
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Alzheimerforeningen, Bedre psykiatri – Landsforeningen for 
Pårørende,  BPK  –  Brancheforeningen  for  Privathospitaler  og  Klinikker,  Dansk 
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk IT – 
Råd for IT‐ og persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, 
Dansk  Selskab  for  Patientsikkerhed,  Dansk  Psykolog  Forening,  Dansk  Selskab  for  Almen 
Medicin,  Dansk  Selskab  for  Retsmedicin,  Dansk  Sygeplejeråd,  Dansk  Tandlægeforening, 
Dansk  Tandplejerforening,  Danske  Bandagister,  Danske  Bioanalytikere,  Danske 
Fysioterapeuter,  Danske  Handicaporganisationer,  Danske  Patienter,  Danske  Regioner, 
Danske Universiteter, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, Det Centrale Handicapråd, Det 
Etiske Råd, Det Sociale Netværk, Ergoterapeutforeningen, Fagligt Selskab for Psykiatriske 
Sygeplejersker, Finanstilsynet, FOA, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen 
af  Kliniske  Diætister,  Foreningen  af  Radiografer  i  Danmark,  Foreningen  af  Speciallæger, 
Forsikring og Pension, Færøernes Hjemmestyre (Heilsu‐ og Innlendismálaráðið), Grønlands 
Selvstyre  (Departement  for  Sundhed),  Institut  for  Menneskerettigheder, 
Jordemoderforeningen,  KL,  Konkurrence‐  og  Forbrugerstyrelsen,  Kristelig 
Arbejdsgiverforening,  Kristelig  Fagbevægelse,  Kræftens  Bekæmpelse,  Københavns 
Universitet,  Landsforeningen  af  Kliniske  Tandteknikere,  Landsforeningen  af 
Statsautoriserede  Fodterapeuter,  LAP  –  Landsforeningen  af  nuværende  og  tidligere 
Psykiatribrugere,  Landsforeningen  SIND,  Lægeforeningen,  Organisationen  af 
Lægevidenskabelige  Selskaber,  Patientforeningen  i  Danmark,  Patientforeningernes 
Samvirke,  Patienterstatningen,  Praktiserende  Lægers  Organisation,  Praktiserende 
Tandlægers  Organisation,  Psykiatrifonden,  Psykolognævnet,  Radiograf  Rådet,  Region 
Hovedstaden,  Region  Midtjylland,  Region  Nordjylland,  Region  Sjælland,  Region 
Syddanmark,  Regionernes  Lønnings‐  og  Takstnævn,  Retspolitisk  Forening, 
Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rigspolitiet, Rådet for 
Socialt Udsatte, Statsforvaltningen, Yngre Læger, 3F, Ældresagen, Aarhus Universitet. 
 
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.  
 
2. Høringssvar og kommentarer 
 
L 146 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
 
 
Der  er  modtaget  høringssvar  med  bemærkninger  fra  følgende  høringsparter  samt 
organisationer/myndigheder, som er opført på høringslisten: 
 
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Psykologi Forening, Dansk Selskab for Almen Medicin, 
Danske  Bioanalytikere,  Danske  Patienter,  Danske  Regioner,  Datatilsynet,  Det  Etiske  Råd, 
Forbrugerrådet  Tænk,  Institut  for  Menneskerettigheder,  Jordmoderforeningen, 
Københavns Universitet, Lægeforeningen, Region Hovedstaden, Region Nordjylland, Region 
Sjælland,  Region  Syddanmark,  Tandlægeforeningen,  Rigspolitiet,  Aalborg  Universitet  og 
Aarhus Universitet. 
 
Følgende høringsparter samt organisationer/myndigheder, som er opført på høringslisten, 
har oplyst, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget:  
 
Dansk  Arbejdsgiverforening,  Dansk  Tandplejerforening,  Danske  Fysioterapeuter,  FOA, 
Forbrugerombudsmanden,  Færøernes  Hjemmestyre  (Heilsu‐  og  Innlendismálaráðið), 
Grønlands  Selvstyre  (Departement  for  Sundhed),  Konkurrence‐  og  Forbrugerstyrelsen, 
Patienterstatningen, Psykolognævnet, Statsforvaltningen, Ældresagen.  
 
Endelig er der modtaget høringssvar med bemærkninger fra følgende høringsparter samt 
organisationer/myndigheder, der ikke er opført på høringslisten: 
 
Det Koordinerende Organ for Registerforskning, Forebyggelses‐ og Patientrådet, IT‐Politisk 
Forening, Lægemiddelindustriforeningen, May Day, National Videnskabsetisk Komité, Open 
Business Innovation og Pharmadanmark.  
 
Høringssvar  med  indholdsmæssige  bemærkninger  gennemgås  nedenfor.  Sundheds‐  og 
Ældreministeriets kommentarer til disse høringssvar er anført i kursiv. 
 
2.1. Generelle bemærkninger 
 
Aalborg Universitet, Danske Patienter og Lægemiddelindustriforeningen (Lif) kan generelt 
tilslutte sig lovforslaget.  
 
Flere høringssvar udtrykker tilfredshed med, at der foreslås oprettet et Nationalt Genom 
Center, der skal bistå med den centrale forvaltning af forhold vedrørende udviklingen af 
Personlig Medicin.  
 
Danske  Regioner,  Region  Nordjylland,  Region  Sjælland 
og 
Region  Syddanmark 
har 
generelt efterlyst en mere klar beskrivelse og præcisering af, at der allerede i dag pågår en 
udvikling  af  Personlig  Medicin  i  Danmark.  Regionerne  har  endvidere  efterspurgt,  at  det 
præciseres, at den videre udvikling af Personlig Medicin med den foreslåede oprettelse af 
Nationalt  Genom  Center  skal  ske  i  tæt  samarbejde  med  sundhedsvæsenet  og  de  stærke 
faglige miljøer.  
 
Sundheds‐ og Ældreministeriet skal understrege, at det med lovforslaget er hensigten, at 
Nationalt Genom Center skal arbejde tæt sammen med det regionale sundhedsvæsen, hvor 
den daglige behandling af patienterne sker. Nationalt Genom Center vil med den forslåede 
ordning bl.a. få til opgave at understøtte de stærke faglige miljøer, herunder gennem den 
foreslåede  etablering  af  en  fælles,  landsdækkende  informationsinfrastruktur.  Den 
foreslåede oprettelse af Nationalt Genom Center skal således ses i sammenhæng med, og 
som et væsentligt landsdækkende supplement til, den faglige udvikling af Personlig Medicin, 
der allerede pågår decentralt i sundhedsvæsenet i dag.  
 
3. Specielle bemærkninger 
 
 
Side 2
L 146 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
 
 
I det følgende foretages en gennemgang af de i høringssvarene væsentligste bemærkninger 
til de enkelte elementer i lovforslaget. 
 
3.1. Selvbestemmelse over oplysninger, herunder genetiske oplysninger og oplysninger 
om helbredsmæssige forhold, der tilgår Nationalt Genom Center 
 
3.1.1. Udvidelse af selvbestemmelsesretten i sundhedslovens § 29 
 
Danske  Patienter 
og 
Lægeforeningen 
har  fundet  det  positivt,  at  sundhedslovens  §  29 
udvides til at omfatte genetiske oplysninger, der opbevares af Nationalt Genom Center.  
 
Lægeforeningen 
har  påpeget,  at  det  bør  overvejes,  om  selvbestemmelsesretten  kan 
varetages gennem en model med såkaldt udbedt stillingtagen, hvor borgerne anmodes om 
at tage stilling til anvendelse af deres genetiske oplysninger i Nationalt Genom Center.  
 
Forbrugerrådet  Tænk 
og 
Jordmoderforeningen 
har  bemærket,  at  det  erfares,  at 
patienterne generelt ikke kender til Vævsanvendelsesregisteret. Og Forbrugerrådet Tænk 
har  endvidere  foreslået,  at  det  præciseres,  hvad  oplysningerne  kan  anvendes  til,  hvis 
borgeren ikke anvender frabedelsesmuligheden.  
 
National Videnskabsetisk Komité savner klarhed over, hvordan offentligheden og patienter 
informeres  om  selvbestemmelsesretten  i  forhold  til  den  fremtidige  brug  af  de  genetiske 
data. 
 
Institut for Menneskerettigheder har foreslået, at det præciseres, hvad der skal forstås ved 
formål,  der  har  en  umiddelbar  tilknytning  til  behandling  af  den  pågældende  patient. 
Instituttet har endvidere foreslået, at det præciseres, hvorfor undtagelsen ikke gælder alle 
oplysninger,  som  Nationalt  Genom  Center  behandler.  Endelig  anbefaler  instituttet,  at 
selvbestemmelsesretten udvides til at omfatte alle oplysninger, som centeret behandler.  
 
Københavns Universitet (Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet) har foreslået, at patienten 
ikke skal have mulighed for at beslutte, at vedkommendes genetiske oplysninger kun må 
anvendes til behandling af den pågældende og til formål, der har en umiddelbar tilknytning 
hertil. Fakultetet begrunder sit forslag med, at en sådan mulighed for selvbestemmelse vil 
kunne  medføre,  at  forskning  kun  vil  kunne  foregå  på  basis  af  en  selekteret  del  af 
populationen,  hvilket  mindsker  forskningens  mulighed  for  at  komme  frem  til  en  reel 
biologisk forklaring på sygdomsmekanismer.  
 
Aarhus  Universitet  (Institut  for  Klinisk  Medicin) 
har  påpeget,  at  Personlig  Medicin  er 
baseret  på  en  lang  række  specifikke  faktorer.  For  at  sikre,  at  en  patient  får  den  rette 
behandling, eller at der opnås valide forskningsresultater, sammenlignes en patientgruppe 
med  én  sammensætning  af  specifikke  faktorer  med  en  patientgruppe  med  samme 
sammensætning  af  specifikke  faktorer.  Instituttet  bemærker  yderligere,  at  det  bør 
vurderes,  hvorvidt  selvbestemmelsesretten  kan  fraviges,  hvor  behandling  kan  være 
nødvendig i samfundets interesse.  
 
I lyset af de indkomne høringssvar har Sundheds‐ og Ældreministeriet i bemærkningerne til 
det endelige lovforslag præciseret, at der ved anvendelse til formål, der har en umiddelbar 
tilknytning til behandlingen, skal forstås: Kvalitetssikring, metodeudvikling, undervisning af 
sundhedspersoner  på  behandlingsstedet  og  lignende  rutinemæssige  funktioner,  der  har 
direkte tilknytning til og sammenhæng med behandlingsindsatsen. 
 
Ministeriet er enig i, at det er væsentligt at øge kendskabet til Vævsanvendelsesregisteret. 
Ministeriet  har  på  denne  baggrund  ændret  lovforslaget,  således  at  det  foreslås,  at  den 
behandlende sundhedsperson forud for indhentning af en patients samtykke til behandling, 
der  omfatter  genetisk  analyse,  skal  informere  patienten  om  den  foreslåede 
 
Side 3
L 146 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
 
 
selvbestemmelsesret over genetiske oplysninger, som er udledt af biologisk materiale, og 
som opbevares i Nationalt Genom Center.   
 
Derudover foreslås det, at sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler 
om, hvordan patienten informeres om retten til selvbestemmelse. Det er i bemærkningerne 
til den foreslåede ordning blevet præciseret, at det er hensigten at udmønte bemyndigelsen 
ved at fastsætte regler, der sikrer, at information til patienter om deres selvbestemmelsesret 
over  genetiske  oplysninger  standardiseres,  således  at  informationen  sker  ensartet  i 
sundhedsvæsenet på tværs af landet. Det er endvidere hensigten, at reglerne skal sikre, at 
patienten  informeres  om  muligheden  for,  at  patienten  enten  kan  tilmelde  sig 
Vævsanvendelsesregisteret  via  en  blanket,  som  eventuelt  kan  udfyldes  i  forbindelse  med 
patientbehandlingen eller ved, at patienten selv kan tilmelde sig Vævsanvendelsesregisteret 
senere, f.eks. via en elektronisk NemID løsning. 
 
Det  skal  bemærkes,  at  ministeriet  har  til  hensigt  at  undersøge  mulighederne  for  en 
frabedelsesmodel,  der  tillader,  at  en  patient  vil  kunne  tage  stilling  til  og  frabede  sig 
forskellige typer af behandling af den pågældende patients genetiske oplysninger. 
 
Det skal endvidere bemærkes, at der med lovforslaget ikke foreslås en ændring af gældende 
ret for så vidt angår spørgsmålet om samtykke til behandling af genetiske oplysninger og 
helbredsoplysninger til brug for videnskabelige eller statistiske formål.  
 
Endelig  skal  det  bemærkes,  at  behandlingen  af  genetiske  oplysninger  i  Nationalt  Genom 
Center  vil  være  omfattet  af  den  foreslåede  formålsbegrænsningsbestemmelse  i  §  223  b, 
uanset om en patient tilmelder sig Vævsanvendelsesregisteret. 
 
3.1.2. Samtykke til genomsekventering 
 
Forebyggelses‐  og  Patientrådet 
og 
Dansk  Selskab  for  Almen  Medicin 
har  bemærket,  at 
staten med lovforslaget vil kortlægge alle danskeres personlige genom. 
 
Sundheds‐ og Ældeministeriet kan oplyse, at lovforslaget hverken omhandler eller fastsætter 
bestemmelser om iværksættelse af genomsekventering af borgerne.  
 
Ministeriet  skal  bemærke,  at  den  gældende  retstilstand  for  så  vidt  angår  samtykke  til 
genetisk analyse, der foretages i forbindelse med patientbehandling, er blevet præciseret i 
bemærkningerne til det endelige lovforslag. Det er bl.a. blevet præciseret, at det fremgår af 
sundhedslovens  §  15,  stk.  1,  at  ingen  behandling  må  indledes  eller  fortsættes  uden 
patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov m.v., samt at dette krav 
om  samtykke  i  forbindelse  med  patientbehandling  også  omfatter  genetisk  analyse,  der 
foretages i forbindelse med patientbehandling. 
 
Ministeriet  har  endvidere  i  bemærkningerne  til  det  endelige  lovforslag  tilføjet,  at  det  er 
hensigten  at  fastsætte  regler  om,  at  et  samtykke  til  behandling,  der  involverer  genetisk 
analyse, skal være skriftligt.  
 
Derudover foreslås det med lovforslaget, at den behandlende sundhedsperson – forud for 
indhentning  af  en  patients  samtykke  til  behandling, der omfatter genetisk  analyse  – skal 
informere patienten om den foreslåede selvbestemmelsesret over genetiske oplysninger, der 
er udledt af biologisk materiale, og som opbevares i Nationalt Genom Center. Det henvises 
til punkt 3.1.1 ovenfor.  
 
Ministeriet  skal  bemærke,  at  det  i  bemærkningerne  til  det  endelige  lovforslag  er  blevet 
præciseret,  at  det  følger  af  komitéloven,  at  der  ved  forsøg  på  arvebestanddele  fra 
mennesker som udgangspunkt skal indhentes et informeret samtykke fra forsøgspersonen 
 
Side 4
L 146 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
 
 
forud for deltagelse i forsøget, jf. komitélovens § 3. Videnskabsetisk komité kan dog i visse 
tilfælde meddele dispensation fra kravet om samtykke jf. komitéloven § 10.  
 
Ministeriet skal endvidere bemærke, at det i bemærkningerne til det endelige lovforslag er 
præciseret, at sundhedsministeren kun kan fastsætte regler om pligt til at give genetiske 
oplysninger  fra  sundhedsvidenskabelige  forskningsprojekter  til  Nationalt  Genom  Center, 
hvis  forsøgspersonen  har  afgivet  samtykke  til  deltagelse  i  det  pågældende 
forskningsprojekt, hvori den genetiske analyse indgår. Det betyder, at der ikke kan kræves 
genetiske oplysninger indberettet fra sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, hvor en 
videnskabsetisk komité har dispenseret fra kravet om samtykke.  
 
Endelig  skal  ministeriet  understrege,  at  det  med  det  endelige  lovforslag  foreslås,  at 
sundhedsministeren kun kan fastsætte regler om visse institutioners pligt til at indberette 
genetiske oplysninger, som er udledt af biologisk materiale efter oprettelsen af Nationalt 
Genom Center. 
 
3.1.3. Samtykke til Nationalt Genom Centers opbevaring af oplysninger, herunder genetiske 
oplysninger og oplysninger om helbredsmæssige forhold 
 
May Day, Jordmorderforeningen, Forebyggelses‐ og Patientrådet, Forbrugerrådet Tænk 
og Open Business Innovation har fundet det problematisk, at Nationalt Genom Center med 
lovforslaget  vil  kunne  indsamle  og  opbevare  genetiske  oplysninger  uden  borgernes 
samtykke.  
 
Institut  for  Menneskerettigheder 
har  påpeget,  at  patienten  bør  kunne  frabede  sig,  at 
genetiske oplysninger og oplysninger om helbredsmæssige forhold tilgår Nationalt Genom 
Center. 
 
Sundheds‐ og Ældreministeriet skal bemærke, at genetiske oplysninger og oplysninger om 
helbredsmæssige  forhold  allerede  i  dag  indhentes,  opbevares  og  videregives  lokalt  i 
sundhedsvæsenet  uden  samtykke  som  led  i  patientbehandling.  Denne  behandling  af 
genetiske  oplysninger  sker  i  henhold  til  gældende  lov,  herunder  bl.a.  sundhedsloven, 
persondataloven og med virkning fra den 25. maj 2018 databeskyttelsesforordningen, samt 
forslag L 68 til databeskyttelsesloven.  
 
Det er ministeriets vurdering, at et krav om samtykke til, at Nationalt Genom Center kan 
opbevare oplysninger, herunder genetiske oplysninger og oplysninger om helbredsmæssige 
forhold, vil være uhensigtsmæssigt. Et af hensynene bag den foreslåede ordning, hvorefter 
Nationalt Genom Center vil skulle opbevare genetiske oplysninger uden samtykke, er, at det 
fremadrettet skal være muligt for relevante sundhedspersoner på sikker og ensartet vis at 
kunne  tilgå  allerede  tilvejebragte  og  nødvendige  genetiske  oplysninger  til  brug  for 
diagnostik og behandling, uanset hvor i landet patienten befinder sig. Et andet hensyn er, at 
det  skal  være  muligt  at  kunne  fremskaffe  relevante  genetiske  oplysninger  til  brug  for 
eventuel  dokumentation  af  en  foretagen  behandling,  kvalitetssikring,  second  opinion, 
klagesager m.v. Et tredje hensyn er, at opbevaring af genetiske oplysninger i en national 
genomdatabase vil kunne sikre, at genetiske oplysninger ‐ som sundhedsvæsenet forventes 
at  gøre  brug  af  i  stigende  grad  ‐  opbevares  på  en  ensartet,  sikker  og  forsvarlig  måde, 
herunder via en fælles sikkerhedsmodel, adgangsstyring, logning m.v. Der henvises i øvrigt 
til ministeriets besvarelse under pkt. 3.5.2.  
 
Ministeriet skal dog understrege, at det følger af gældende regler, at en behandling, der 
omfatter en genetisk analyse, ikke må indledes eller fortsættes uden patientens informerede 
samtykke.  Derudover  skal  der  ved  forsøg  på  arvebestanddele  fra  mennesker  som 
udgangspunkt indhentes et informeret samtykke fra forsøgspersonen forud for deltagelse i 
forsøget,  jf.  komitélovens  §  3.  Der  henvises  i  øvrigt  til  ministeriets  besvarelse  under  pkt. 
3.1.2. 
 
Side 5
L 146 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
 
 
 
Ministeriet  skal  endvidere  understrege,  at  det  med  lovforslaget  foreslås  at  udvide 
selvbestemmelsesretten i sundhedslovens § 29, stk. 1, til at omfatte genetiske oplysninger, 
som  er  udledt  af  biologisk  materiale  i  forbindelse  med  behandling,  og  som  opbevares  af 
Nationalt Genom Center.  
 
Der henvises i øvrigt til ministeriets besvarelse under punkt 3.1.1. 
 
3.2. Begrænsning af de formål, hvortil Nationalt Genom Center må behandle oplysninger, 
herunder  genetiske  oplysninger  og  oplysninger  om  helbredsmæssige  forhold  (den 
foreslåede § 223 b i det endelige lovforslag) 
 
Lægeforeningen har foreslået, at den foreslåede formålsbegrænsning indsnævres, således 
at  oplysninger,  herunder  genetiske  oplysninger  og  oplysninger  om  helbredsmæssige 
forhold, der tilgår Nationalt Genom Center, ikke kan behandles med henblik på forvaltning 
af læge‐ og sundhedstjenester. Foreningen påpeger, at det er uklart, hvad der skal forstås 
ved forvaltning af læge‐ og sundhedstjenester og forslår derfor denne uklarhed fjernet ved 
at indsnævre formålsbegrænsningsbestemmelsen. 
 
Sundheds‐  og  Ældreministeriet  kan  oplyse,  at  det  følger  af  den  foreslåede  §  223  b,  i  det 
endelige  lovforslag,  at  oplysninger,  herunder  genetiske  oplysninger  og  oplysninger  om 
helbredsmæssige  forhold,  der  tilgår  Nationalt  Genom  Center,  kun  må  behandles  i  to 
situationer:  For  det  første  hvis  det  er  nødvendigt  med  henblik  på  forebyggende 
sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje, patientbehandling eller forvaltning af 
læge‐ og sundhedstjenester, og behandlingen af oplysningerne foretages af en person inden 
for sundhedssektoren, der efter lovgivningen er undergivet tavshedspligt. For det andet hvis 
behandlingen  alene  sker  med  henblik  på  at  udføre  statistiske  eller  videnskabelige 
undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, og hvis behandlingen er nødvendig 
af hensyn til udførelsen af undersøgelserne. 
 
Sundheds‐  og  Ældreministeriet  skal  understrege,  at  der  med  den  foreslåede 
formålsbegrænsningsbestemmelse  sker  en  betydelig  indsnævring  af  de  formål,  som 
oplysninger, der tilgår Nationalt Genom Center, må behandles med henblik på i forhold til, 
hvad der generelt gælder for oplysninger, herunder genetiske oplysninger og oplysninger om 
helbredsmæssige forhold.  
 
Ministeriet har vurderet, at såfremt der sker en yderligere indsnævring af den foreslåede 
formålsbegrænsningsbestemmelse,  risikeres  det,  at  oplysninger  i  centeret  ikke  kan 
behandles  til  brug  for  legitime  formål  i  patientens,  sundhedspersonens  eller 
sundhedsvæsenets  interesse,  f.eks.  generel  kvalitetssikring,  forbedringer  af 
sundhedsvæsenets ydelser, klagesager og tilsyn m.v. 
 
3.3.  Sundhedspersoners,  forskeres,  virksomheders  og  myndigheders  adgang  til 
oplysninger i Nationalt Genom center 
 
3.3.1. Sundhedspersoners adgang til oplysninger i Nationalt Genom Center 
 
Region Hovedstaden har fundet, at der kan være anledning til fortolkningstvivl i forhold til 
sundhedspersoners adgang til oplysninger i Nationalt Genom Center. 
 
Region  Nordjylland 
har  fundet  det  positivt,  at  den  generelle  formålsbegrænsning 
vedrørende  anvendelsen  af  oplysninger  i  Nationalt  Genom  Center  ikke  indeholder  en 
afgrænsning,  således  at  det  kun  er  autoriseret  sundhedspersonale,  der  kan  behandle 
oplysningerne.  
 
 
Side 6
L 146 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
 
 
Danske  Bioanalytikere 
har  anbefalet,  at  bioanalytikere  tildeles  samme  ret  til  opslag  i 
elektroniske  systemer,  jf.  sundhedslovens  §  42  a,  stk.  1,  som  de  sundhedspersoner,  der 
fremgår  af  bestemmelsen.  Foreningen  påpeger,  at  det  i  lyset  af  udviklingen  af  Personlig 
Medicin er afgørende, at bioanalytikere får adgang til oplysninger i Nationalt Genom Center, 
da  bioanalytikere  på  mange  områder  overtager  opgaver  fra  patologer  og  genetikere  i 
tilfælde af lægemangel.  
 
Tandlægeforeningen 
har  forslået,  at  det  i  lovforslaget  præciseres,  at  lovforslaget  også 
gælder for tandlæger.  
 
Sundheds‐ og Ældreministeriet har i lyset af de indkomne høringssvar i bemærkningerne til 
det  endelige  lovforslag  overordnet  beskrevet  reglerne  i  sundhedslovens  kapitel  9 
(sundhedslovens  §§  40‐49)  om  sundhedspersoners  tavshedspligt,  videregivelse  og 
indhentning af helbredsoplysninger mv.  
 
Ministeriet  har  endvidere  i  bemærkningerne  til  det  endelige  lovforslag  præciseret,  at 
sundhedspersoner i den kliniske del af den fælles landsdækkende informationsinfrastruktur, 
som oprettes i Nationalt Genom Center, vil kunne få adgang til at indhente og videregive 
oplysninger inden for rammerne af sundhedslovens kapitel 9. 
 
Ministeriet har i forbindelse med beskrivelsen af reglerne i sundhedslovens kapitel 9 bl.a. 
beskrevet,  at  det  følger  af  sundhedslovens  §  42  a,  stk.  1,  1.  pkt.,  at  læger,  tandlæger, 
jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social‐ og sundhedsassistenter, radiografer 
og  ambulancebehandlere  med  særlig  kompetence,  i  fornødent  omfang  kan  få  adgang  til 
oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige 
oplysninger  (aktuelle  og  historiske),  som  er  registreret  i  et  elektronisk  system,  når  det  er 
nødvendigt  i  forbindelse  med  aktuel  behandling  af  patienten,  samt  at  det  følger  af 
sundhedslovens § 42 a, stk. 2, 2. pkt., at sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at 
andre sundhedspersoner, der som led i deres virksomhed deltager i behandling af patienter, 
kan indhente oplysninger efter 1. pkt. 
 
Det  fremgår  endvidere  af  det  endelige  lovforslag,  at  det  er  hensigten,  at  udmønte  den 
gældende bemyndigelsesbestemmelse i sundhedslovens § 42 a, stk. 2, 2. pkt., således at det 
sikres, at de relevante og kompetente fagpersoner vil kunne få adgang til den kliniske del i 
den fælles landsdækkende informationsinfrastruktur.  
 
Det  bemærkes  endeligt,  at  ministeriet  ikke  finder  anledning  til  nærmere  at  præcisere 
tandlægers rettigheder og forpligtelser i lovforslaget, da tandlæger er sundhedspersoner i 
sundhedslovens forstand, og da ministeriet i bemærkningerne til det endelige lovforslag har 
beskrevet  reglerne  for  sundhedspersoners  indhentning  og  videregivelse  af 
helbredsoplysninger  m.v.  til  henholdsvis  behandlingsformål  og  andre  formål  end 
behandling.  
 
3.3.2. Forskeres adgang til oplysninger i Nationalt Genom Center 
 
Københavns Universitet (Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet) har bemærket, at det bør 
tilføjes,  at  Nationalt  Genom  Center  stiller  oplysninger  til  rådighed  for  ansatte  på  danske 
forskningsinstitutioner.  
 
Aarhus  Universitet  (Institut  for  Klinisk  Medicin) 
har  bemærket,  at  det  findes 
uhensigtsmæssigt, hvis særlige sygdomsområder tilgodeses frem for andre.  
 
Sundheds‐ og Ældreministeriet skal bemærke, at det fremgår af den foreslåede § 223, stk. 
2, 2. pkt., i det endelige lovforslag, at Nationalt Genom Center stiller oplysninger til rådighed 
for personer inden for sundhedsvæsenet og patienter, herunder oplysninger fra den fælles, 
nationale genomdatabase til brug for patientbehandling m.v. 
 
Side 7
L 146 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
 
 
 
Ministeriet  kan  oplyse,  at  det  i  bemærkningerne  til  det  endelige  lovforslag  er  blevet 
præciseret, at Nationalt Genom Center – som en naturlig udløber af sine opgaver – vil yde 
forskerservice  m.v.  til  brug  for  statistiske  og  videnskabelige  undersøgelser  inden  for 
rammerne af gældende lovgivning. 
 
Endelig skal ministeriet understrege, at lovforslaget ikke indeholder tiltag om udvikling af 
Personlig Medicin inden for visse sygdomsområder frem for andre. 
 
3.3.3. Virksomheders adgang til oplysninger i Nationalt Genom Center 
 
Pharmadanmark 
har  påpeget,  at  private  virksomheder,  f.eks.  lægemiddelvirksomheder, 
bør  kunne  få  adgang  til  oplysninger  i  Nationalt  Genom  Center  med  henblik  på  at  kunne 
forske i dem.  
 
Dansk Selskab for Almen Medicin har udtrykt bekymring for, at forsikringsselskaber kan få 
adgang til oplysninger, herunder genetiske oplysninger og oplysninger om helbredsmæssige 
forhold, der opbevares af Nationalt Genom Center.  
 
Sundheds‐ og Ældreministeriet kan oplyse, at det som nævnt ovenfor under punkt 3.3.1., 
følger af den foreslåede § 223 b, i det endelige lovforslag, at oplysninger, herunder genetiske 
oplysninger  og  oplysninger  om  helbredsmæssige  forhold,  bl.a.  må  behandles,  hvis 
behandlingen  alene  sker  med  henblik  på  at  udføre  statistiske  eller  videnskabelige 
undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, og hvis behandlingen er nødvendig 
af hensyn til udførelsen af undersøgelserne.  
 
Den foreslåede bestemmelse regulerer således ikke spørgsmålet om, hvilke aktører der skal 
have mulighed for at behandle oplysninger, der opbevares af Nationalt Genom Center, til 
brug for statistiske eller videnskabelige undersøgelser. 
 
Ministeriet  kan  endvidere  oplyse,  at  de  formål,  der  er  nævnt  i  §  223  b,  som  vedrører 
behandling med henblik på statistiske eller videnskabelige undersøgelser, svarer til formål, 
der følger af dels § 10 i forslag til databeskyttelsesloven, dels de bestemmelser i komitéloven 
og  lægemiddelloven,  der  vedrører  forskningsmæssige  formål.  I  bemærkningerne  til  det 
endelige lovforslag er rammerne for videregivelse af oplysninger til forskningsformål fra den 
kliniske  del  af  informationsinfrastrukturen  i  Nationalt  Genom  Center  desuden  blevet 
præciseret, herunder bl.a. bestemmelserne i sundhedslovens §§ 46‐48.  
 
Vedrørende  spørgsmålet  om  forsikringsselskabers  adgang  til  oplysninger  skal  ministeriet 
bemærke, at det i bemærkningerne til det endelige lovforslag er blevet præciseret, at det 
allerede i dag følger af forsikringsaftaleloven, at forsikringsselskaber ikke må anmode om, 
indhente eller modtage og bruge oplysninger, der kan belyse en persons arveanlæg og risiko 
for at udvikle eller pådrage sig sygdomme.  
 
Ministeriet kan endvidere oplyse, at den foreslåede lovbestemte formålsbegrænsning i § 223 
b  fastsætter  en  yderligere  begrænsning  i  forhold  til  forsikringsaftaleloven,  idet  den 
foreslåede  bestemmelse  helt  generelt  forhindrer  behandling  af  genetiske  oplysninger  og 
oplysninger om helbredsmæssige forhold, der er tilgået Nationalt Genom Center, til andre 
formål  end  de  formål,  der  følger  af  bestemmelsen.  Den  forslåede 
formålsbegrænsningsbestemmelse vil således indebære, at Nationalt Genom Center ikke vil 
kunne behandle, herunder videregive, oplysninger til brug for fastlæggelse af retskrav i en 
forsikrings‐ eller pensionssag.   
 
3.3.4. Myndigheders adgang til oplysninger i Nationalt Genom Center 
 
 
Side 8
L 146 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
 
 
Rigspolitiet har påpeget, at lovforslaget betyder, at politiet vil være afskåret fra at få adgang 
til  at  behandle  genetiske  oplysninger  og  oplysninger  om  helbredsmæssige  forhold  i 
Nationalt Genom Center.  Rigspolitiet finder det hensigtsmæssigt, hvis politiet kan få adgang 
til  oplysninger,  der  opbevares  af  Nationalt  Genom  Center,  i  samme  omfang  som 
sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, i henhold til hvilken der bl.a. kan ske videregivelse til 
myndigheder,  hvis  videregivelsen  er  nødvendig  for  berettiget  varetagelse  af  en  åbenbar 
almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.  
 
IT‐Politisk  Forening 
har  bemærket,  at  selvom  oplysningerne  kun  kan  behandles  med 
henblik på de formål, der er oplistede i den foreslåede § 223 b, i det endelige lovforslag, vil 
personoplysningerne formentlig kunne blive videregivet til andre formål, hvis dette sker ved 
retskendelse. Det er foreningens opfattelse, at det er vigtigt at sikre, at Nationalt Genom 
Center  ikke  ad  bagvejen  indfører  et  DNA‐profilregister,  som  omfatter  en  stor  del  af 
befolkningen. 
 
Sundheds‐ og Ældreministeriet har vurderet det hensigtsmæssigt, at oplysninger, herunder 
genetiske  oplysninger  og  oplysninger  om  helbredsmæssige  forhold,  der  opbevares  i 
Nationalt  Genom  Center,  ikke  skal  kunne  videregives  til  brug  for  andre  formål  end  de 
oplistede formål i den foreslåede § 223 b. Hermed sikres det, at der hos borgerne ikke opstår 
tvivl  om  de  formål,  hvortil  deres  genetiske  oplysninger  og  øvrige  helbredsmæssige 
oplysninger kan behandles, herunder opbevares og videregives. Dette vurderes centralt for 
Nationalt Genom Centers virke og borgernes tillid til myndigheden. 
 
Ministeriet  skal  understrege,  at  den  foreslåede  formålsbegrænsningsbestemmelse 
indebærer, at politiet ikke kan få adgang til oplysninger, der opbevares i Nationalt Genom 
Center. Dog vil den foreslåede formålsbegrænsningsbestemmelse ikke være til hinder for, at 
Nationalt Genom Center foretager en anmeldelse til politiet, hvis Nationalt Genom Center 
har mistanke om, at sundhedspersoner eller andre personer uberettiget har indhentet eller 
videregivet oplysninger, der er opbevaret i Nationalt Genom Center.  
 
3.4. Pligten til at indberette genetiske oplysninger og oplysninger om helbredsmæssige 
forhold til Nationalt Genom Center 
 
Region  Hovedstaden 
har  bemærket,  at  det  er  uklart,  hvorvidt  retrospektive  data,  samt 
genetiske  data,  der  ikke  er  fundet  ved  genomsekventering  er  omfattet  af 
indberetningspligten. 
 
Sundheds‐ og Ældreministeriet har i det endelige lovforslag præciseret, at sundhedsmini‐
steren med den foreslåede § 223 a, stk. 1, kan fastsætte regler om pligt til at give Nationalt 
Genom Center genetiske oplysninger, som er udledt af biologisk materiale efter oprettelsen 
af Nationalt Genom Center. Det fremgår endvidere, at der er tale om genetiske oplysnin‐
ger. Dette forudsætter således ikke, at oplysningerne skal være fundet ved sekventering.  
 
3.5. Persondataretlige overvejelser 
 
3.5.1.  Hjemmel  til  behandling  af  oplysninger,  herunder  genetiske  oplysninger  og 
oplysninger om helbredsmæssige forhold 
 
Datatilsynet 
har  anbefalet,  at  der  i  lovforslaget  redegøres  for,  med  hvilken  hjemmel  i 
persondataloven  institutioner  under  Sundheds‐  og  Ældreministeriet,  regionsråd, 
kommunalbestyrelser,  autoriserede  sundhedspersoner  og  de  private  personer  eller 
institutioner, der driver sygehuse m.v., videregiver personoplysninger til Nationalt Genom 
Center. Endvidere påpeger tilsynet, at det ikke står klart, med hvilken hjemmel Nationalt 
Genom Center indsamler oplysninger.  
 
 
Side 9
L 146 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
 
 
Sundheds‐ og Ældreministeriet har i bemærkningerne til det endelige lovforslag præciseret, 
at  Nationalt  Genom  Center  kan  indsamle  genetiske  oplysninger  og  oplysninger  om 
helbredsmæssige  forhold  med  hjemmel  i  bekendtgørelser,  som  udstedes  i  medfør  af  de 
foreslåede  bemyndigelsesbestemmelser  i  §  223  a,  stk.  1  og  2.  Ministeriet  har  i 
bemærkningerne  til  det  endelige  lovforslag  yderligere  præciseret,  at  Nationalt  Genom 
Center  alene  vil  skulle  indsamle  genetiske  oplysninger  med  hjemmel  i  de  foreslåede 
bemyndigelsesbestemmelser. Det kan derimod komme på tale, at Nationalt Genom Center 
vil  skulle  indsamle  helbredsoplysninger  og  andre  personoplysninger,  men  ikke  genetiske 
oplysninger med hjemmel i andre bestemmelser, herunder § 7, stk. 3, eller § 10 i lovforslag 
L  68  om  supplerende  bestemmelser  til  forordning  om  beskyttelse  af  fysiske  personer  i 
forbindelse  med  behandling  af  personoplysninger  og  om  fri  udveksling  af  sådanne 
oplysninger (herefter forslag til databeskyttelsesloven).  
 
Ministeriet har i bemærkningerne til det endelige lovforslag præciseret hjemmelsgrundlaget 
i Europa‐Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse 
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling 
af  sådanne  oplysninger  og  om  ophævelse  af  direktiv  95/46/EF  (generel  forordning  om 
databeskyttelse) (herefter databeskyttelsesforordningen) og forslag til 
databeskyttelsesloven. 
 
3.5.2. Databeskyttelse og behandlingssikkerhed 
 
Open Business Innovation har påpeget, at der med oprettelsen af Nationalt Genom Center 
og udviklingen af Personlig Medicin opstår alvorlige sikkerhedsproblemer. Af denne grund 
er det afgørende, at der ikke blot henvises til sikkerhedskrav i anden lovgivning, men at der 
inkorporeres sikkerhedskrav i selve loven.  
 
Dansk Psykolog Forening har anført, at der med Nationalt Genom Center bør anvendes en 
opdateret sikkerhedsteknologi og pseudonymisering.  
 
Region Syddanmark har bemærket, at der kan være forhold vedrørende datasikkerhed, der 
bør vurderes og afvejes i forbindelse med lovforslaget.  
 
IT‐Politisk  Forening 
har  i  sit  høringssvar  foreslået  en  række  konkrete  it‐løsninger  med 
henblik  på  at  kunne  sikre  den  højeste  datasikkerhed,  herunder  en  model  for  privacy  by 
design. Foreningen påpeger f.eks., at den traditionelle datamodel i den offentlige sektor, 
hvor oplysninger registreres med personens CPR‐nummer er helt uanvendelig i forhold til 
at sikre Nationalt Genom Center og foreslår bl.a. en datamodel, hvor biologisk materiale og 
data afledt heraf registreres under en formålsspecifik nøgle, som ikke kan føres tilbage til 
en specifik person 
 
Dansk  Selskab  for  Almen  Medicin 
har  efterspurgt  en  redegørelse  for  overvejelser  om 
proportionalitet  og  hensynet  til  dataminimering  og  eksklusionskriterier  samt  overvejelse 
om datasikkerheden i relation til Nationalt Genom Center.  
 
Ministeriet har i bemærkningerne til det endelige lovforslag præciseret, at Nationalt Genom 
Center vil skulle sikre, at der registreres oplysninger om, hvem der har foretaget opslag i 
registre m.v. i Nationalt Genom Center (logning). Ministeriet har yderligere præciseret, at 
der  for  så  vidt  angår  visning  af  logoplysninger  til  borgeren  henvises  til,  at  det  følger  af 
aftalen  mellem  regeringen  og  Danske  Regioner  om  den  regionale  økonomi  for  2018,  at 
regeringen  og  Danske  Regioner  er  enige  om  at  sikre  øget  transparens  om  adgang  til 
borgernes data, og at det skal analyseres nærmere, hvordan en fællesoffentlig løsning kan 
stilles til rådighed på sundhed.dk. 
 
Sundheds‐  og  Ældreministeriet  skal  bemærke,  at  lovforslaget  ikke  regulerer  kravene  til 
databeskyttelse og behandlingssikkerhed. Ministeriet har i bemærkningerne til det endelige 
 
Side 10
L 146 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
 
 
lovforslag  præciseret,  at  udgangspunktet  efter  databeskyttelsesforordningen  er,  at 
behandling af personoplysninger er forbundet med risici for fysiske personers rettigheder og 
frihedsrettigheder.  Princippet  er  herefter,  at  der  skal  etableres  et  sikkerhedsniveau,  som 
passer til disse risici ved hjælp af passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som 
skal  gennemføres  af  den  dataansvarlige  og  databehandlere.  Men 
databeskyttelsesforordningen  foreskriver  ikke,  hvilke  præcise  foranstaltninger  der  skal 
træffes. Valget ligger ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 32 i første række hos den 
dataansvarlige og eventuelle databehandlere. 
 
Ministeriet har endvidere i bemærkningerne til det endelige lovforslag præciseret, at henset 
til  oplysningernes  følsomme  karakter,  omfanget  af  behandlingen  og  de  risici  for  fysiske 
personers  rettigheder og frihedsrettigheder,  som behandlingen  af  oplysninger  i Nationalt 
Genom  Center  vil  indebære,  er  det  ministeriets  vurdering  at  Nationalt  Genom  Centers 
databehandling  vil  fordre  et  højt  sikkerhedsniveau.  Sikkerhedsniveauet  vil  i  medfør  af 
databeskyttelsesforordningen  løbende  skulle  tilpasses de  aktuelle  risici.  Ministeriet  finder 
det på den baggrund uhensigtsmæssigt at stille konkrete teknologispecifikke krav i loven, 
idet det er nødvendigt løbende at kunne tilpasse sikkerhedsforanstaltningerne og anvende 
den relevante sikkerhedsteknologi. 
 
Derudover  er  det  blevet  præciseret,  at  det  er  hensigten,  at  Nationalt  Genom  Center  vil 
anvende  relevante  informationssikkerhedsteknologier,  herunder  f.eks.  pseudonymisering, 
anonymisering og kryptering af oplysninger. Yderligere er det blevet præciseret, at det er 
hensigten, at der i umiddelbar forlængelse af oprettelsen af Nationalt Genom Center skal 
ske en implementering af ISO27001. 
 
Endelig  skal  ministeriet  bemærke,  at  det  i  bemærkningerne  til  det  endelige  lovforslag  er 
blevet  præciseret,  at  databeskyttelsesforordningens  artikel  5  fastlægger  en  række 
grundlæggende  behandlingsprincipper,  der  skal  være  opfyldt  ved  al  behandling  af 
personoplysninger,  herunder  bl.a.  princippet  om,  at  personoplysninger  skal  behandles 
lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede. Nationalt Genom 
Center  vil  skulle  behandle  personoplysninger  inden  for  rammerne  af  gældende  regler, 
herunder  bl.a.  databeskyttelsesforordningens  behandlingsprincipper.  Nationalt  Genom 
Center  vil  således  skulle  sørge  for,  at  de  behandlede  personoplysninger  er  tilstrækkelige, 
relevante  og  begrænset  til,  hvad  der  er  nødvendigt  i  forhold  til  de  formål,  hvortil  de 
behandles. Denne vurdering vil Nationalt Genom Center skulle foretage løbende i takt med 
udviklingen af området for Personlig Medicin.  
 
Ministeriet skal understrege, at bemyndigelsesbestemmelsen (§ 223 a, stk. 1) i det endelige 
lovforslag er blevet indsnævret, således at sundhedsministeren kun kan fastsætte regler om 
pligt til at videregive genetiske oplysninger og oplysninger om helbredsmæssige forhold i det 
omfang oplysninger er nødvendige for gennemførelsen af centerets opgaver. Der henvises i 
øvrigt til ministeriets besvarelse under pkt. 3.5.1. 
 
3.6. Videnskabsetiske og etiske overvejelser 
 
3.6.1. Godkendelse af det videnskabsetiske komitésystem 
 
Region Nordjylland har stillet spørgsmålet, om forskning i genetiske oplysninger fremover 
skal behandles af de videnskabsetiske komitéer. Regionen påpeger, at dette naturligt burde 
følge af sammenstillingen af biologisk materiale og genetiske oplysninger.  
 
Region Hovedstaden har påpeget, at der kan opstå en væsentlig skævvridning af reglerne 
om  anmeldelse  til  og  godkendelse  af  sundhedsvidenskabelige  forskningsprojekter  af  en 
regional videnskabsetisk komité, såfremt disse regler omfatter biologisk materiale og ikke 
genetiske oplysninger.  
 
 
Side 11
L 146 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
 
 
National  Videnskabsetisk  Komité 
har  bemærket,  at  når  der  forskes  i  data  udledt  af 
genomsekventering, er der tale om særligt følsomme data af omfattende karakter, hvorfor 
forskning heri ikke kan behandles på samme måde som almindelig registerforskning. Derfor 
finder  National  Videnskabsetisk  Komité  ikke,  at  formålsbegrænsningsbestemmelsen  kan 
anses  som  en  tilstrækkelig  beskyttelsesforanstaltning  for  forsøgspersonen.  Komiteen 
anbefaler, at den nærmere regulering af brug af data fra Nationalt Genom Center afventer 
rapporten om etik og jura, herunder om tilfældighedsfund, fra den arbejdsgruppe, der er 
nedsat i regi af Sundheds‐ og Ældreministeriet.   
 
Det Etiske Råd har påpeget, at der med lovforslaget sker en forskelsbehandling af forskning 
i genetiske data i forhold til forskning i biologisk materiale, idet der ikke indføres et krav om 
informeret  samtykke  eller  videnskabsetisk  vurdering.  Det  Etiske  Råd  skønner,  at  der  bør 
stilles  krav  om  videnskabsetisk  vurdering  og  informeret  samtykke  ud  fra  hensynet  til 
selvbestemmelse, privathed og opretholdelse af tillid til forskning.  
 
Region Syddanmark påpeger, at genetiske oplysninger, der er udledt af biologisk materiale, 
indeholder samme mængde information som biologisk materiale. Regionen finder, at det 
bør  overvejes,  om  det  er  etisk  forsvarligt  at  give  mulighed  for  forskning  i  genetiske 
oplysninger  uden  inddragelse  af  en  instans,  der  foretager  en  vurdering  af,  om 
forskningsprojektet kan anses for værende etisk forsvarligt og som varetager hensynet til 
patienterne, herunder bl.a. hensynet til håndtering af tilfældighedsfund.  
 
Det  er  Sundheds‐  og  Ældreministeriets  vurdering,  at  det  er  mest  hensigtsmæssigt,  at 
spørgsmålet  om  eventuelle  ændringer  i  behovet  for  videnskabsetisk  godkendelse  i 
forbindelse med forskning i genetiske oplysninger ikke reguleres særskilt i lovforslaget for så 
vidt  angår  Nationalt  Genom  Center,  men  gøres  til  genstand  for  en  generel  og  samlet 
regulering. 
 
I lyset af høringssvarene har ministeriet i bemærkningerne til det endelige lovforslag præci‐
seret, at der i regi af Sundheds‐ og Ældreministeriet er nedsat en arbejdsgruppe til at belyse 
de  etiske  og  juridiske  aspekter  forbundet  med  anvendelse  af  biologisk  materiale  og  data 
afledt heraf til forskning og i behandlingsøjemed. Det er endvidere blevet præciseret, at ar‐
bejdsgruppen generelt har fokus på området for anvendelse af biologisk materiale og data 
afledt heraf og ikke kun på Personlig Medicin eller rammenerne for Nationalt Genom Center. 
Arbejdsgruppens konklusioner vil være relevante for den lovgivning, der generelt regulerer 
anvendelsen af biologisk materiale og data afledt heraf. På baggrund af arbejdsgruppens 
arbejde forventes det, at der vil blive fremsat lovforslag, herunder forslag til regulering af 
den videnskabsetiske godkendelse af forskningsprojekter, hvor der vil ske anvendelse af data 
vedrørende  omfattende  genetiske  oplysninger.  Arbejdsgruppen  begyndte  sit  arbejde  i  ja‐
nuar 2016, og arbejdet er i sin afsluttende fase. 
 
Det er yderligere blevet præciseret i bemærkningerne til det endelige lovforslag, at der er 
nedsat  et  stående  etisk  udvalg  samt  et  stående  borger‐  og  patientudvalg  under  den 
nationale  bestyrelse  for  Personlig  Medicin,  der  løbende  kan  belyse  og  rådgive  om  de 
spørgsmål  af  etisk  karakter,  der  viser  sig  i  takt  med  udviklingen  af  Personlig  Medicin  i 
Danmark og i udlandet. 
 
Ministeriet vil i øvrigt fremhæve, at det med lovforslaget foreslås at udvide selvbestemmel‐
sesretten i sundhedslovens § 29 til at omfatte genetiske oplysninger, som er udledt af biolo‐
gisk materiale i forbindelse med behandling, og som opbevares af Nationalt Genom Center. 
Der henvises i øvrigt til ministeriets besvarelse under pkt. 3.1.3. Det betyder, at det er muligt 
at lade sig registrere i Vævsanvendelsesregisteret, hvormed ens genetiske oplysninger, som 
er udledt af biologisk materiale i forbindelse med behandling, og som opbevares af Nationalt 
Genom Center, kun må anvendes til ens egen behandling og til formål, der har en umiddelbar 
tilknytning hertil. Uanset den førnævnte arbejdsgruppes afrapportering – og de deraf even‐
 
Side 12
L 146 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
 
 
tuelle lovgivningsmæssige tiltag – indføres der med lovforslaget en mere omfattende selv‐
bestemmelsesret for genetiske oplysninger, der opbevares af Nationalt Genom Center, end 
hvad der i øvrigt følger af gældende ret.  
 
Endelig skal det fremhæves, at det i bemærkningerne til det endelige lovforslag er blevet 
præciseret,  at  såfremt  et  forskningsprojekt  ikke  er  omfattet  af  komitéloven,  så  vil 
oplysninger  om  enkeltpersoners  helbredsforhold,  øvrige  rent  private  forhold  og  andre 
fortrolige oplysninger fra patientjournaler m.v. kunne videregives til en forsker til brug for et 
konkret  forskningsprojekt  af  væsentlig  samfundsmæssig  interesse  efter  godkendelse  af 
Styrelsen for Patientsikkerhed, som fastsætter vilkår for videregivelsen. Baggrunden herfor 
er,  at  den  kliniske  infrastruktur  –  som  udgør  en  del  af  den  fælles,  landsdækkende 
informationsinfrastruktur, som Nationalt Genom Center vil skulle drive og udvikle – vurderes 
at  udgøre  et  klinisk  behandlingssystem,  som  dermed  er  omfattet  af  begrebet 
patientjournaler m.v. i henhold til sundhedsloven. Den nationale genomdatabase vurderes 
således at  være omfattet  af de  regler, der gælder  for  elektroniske  journalsystemer  m.v.  i 
henhold  til  sundhedsloven.  F.eks.  kræver  videregivelse  af  oplysninger  fra  elektroniske 
journalsystemer m.v., herunder forskellige typer af it‐systemer til klinisk brug, til brug for  
konkrete forskningsprojekter som udgangspunkt godkendelse fra Styrelsen for Patientsik‐
kerhed. Det gælder dog ikke, hvis der allerede foreligger skriftligt samtykke fra patienten, 
eller hvis Videnskabsetisk Komité har givet tilladelse til projektet. 
 
3.6.2. Såkaldte sekundære fund (”tilfældighedsfund”) 
 
Pharmadanmark 
har  påpeget,  at  den  øgede  brug  af  sundhedsdata  kan  føre  til 
tilfældighedsfund, og at der derfor bør oprettes en gruppe til evaluering af utilsigtede fund 
under Nationalt Genom Center.  
 
National Videnskabsetisk Komité har påpeget, at lovforslaget ikke tager højde for, om der 
i forbindelse med forskning i data fra Nationalt Genom Center skal ske tilbagemelding af 
eventuelle alvorlige helbredsmæssige fund ved behandling af de pågældende, og i givet fald 
efter hvilke kriterier og procedurer dette kan ske.  
 
Sundheds‐ og Ældreministeriet har i bemærkningerne til det endelige lovforslag præciseret, 
at  sundhedsministeren  i  henhold  til  sundhedslovens  §  15,  stk.  5,  kan  fastsætte  nærmere 
regler om form og indhold for det samtykke, som en patient skal afgive i forbindelse med 
patientbehandling.  Ministeriet  har  i  øvrigt  præciseret  i  bemærkningerne  til  det  endelige 
lovforslag, at det er hensigten at fastsætte regler med hjemmel i sundhedslovens § 15, stk. 
5, om, at et samtykke til behandling, der indebærer genetisk analyse, skal være skriftligt, og 
at  det  skal  indeholde  stillingtagen  til  håndtering  af  såkaldte  sekundære  fund 
(”tilfældighedsfund”).  
Ministeriet har endvidere foreslået indsat en ny bestemmelse i sundhedslovens § 48, stk. 4, 
i det endelige lovforslag, hvorefter sundhedsministeren efter forhandling med justitsmini‐
steren kan fastsætte regler om, at oplysninger omfattet af sundhedslovens § 48, stk. 1, som 
er behandlet med henblik på at udføre sundhedsfaglige statistiske og videnskabelige under‐
søgelser, senere kan behandles i andet end statistisk eller videnskabeligt øjemed, hvis be‐
handlingen  er  nødvendig  af  hensyn  til  varetagelse  af  den  registreredes  vitale  interesser. 
Dette forventes især relevant i forhold til håndteringen af sekundære fund i forbindelse med 
forskningsprojekter i journaloplysninger m.v. 
 
Der henvises i øvrigt til ministeriets besvarelse i pkt. 3.6.1 om den nedsatte arbejdsgruppe i 
regi af Sundheds‐ og Ældreministeriet og det etiske udvalg under den nationale bestyrelse 
for Personlig Medicin, hvori spørgsmålet om sekundære fund også behandles.  
 
 
3.7. Den fælles, nationale informationsinfrastruktur 
 
 
Side 13
L 146 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
 
 
Danske Regioner finder det positivt, at der med lovforslaget etableres hjemmel til at an‐
vende genetisk information i sammenhæng med oplysninger fra andre kilder, hvilket er cen‐
tralt for at udfolde Personlig Medicins potentiale. Dog finder Danske Regioner det bekym‐
rende, hvis Nationalt Genom Center alene skal være centrum for udviklingen af Personlig 
Medicin. Danske Regioner anerkender behovet for udvikling af en fælles informationsinfra‐
struktur, men foretagelse af genomsekventeringer bør ske i tæt samarbejde med det klini‐
ske miljø og udviklingen bør fastholdes i tæt kontakt med klinikerne.  
 
Region Sjælland har udtrykt tilsvarende overvejelser som Danske Regioner både for så vidt 
angår det positive i at udfolde potentialet for Personlig Medicin og det betænkelige ved en 
unødig centralisering samt behovet for tæt samarbejde med sundhedsvæsenet m.v. 
 
Region Syddanmark påpeger, at det er afgørende, at der i forbindelse med etableringen af 
en  fælles  informationsinfrastruktur  også  etableres  en  bred  distribueret  struktur  af 
datastøttecentre, samt at det nødvendige samarbejde med de mange velfungerende faglige 
miljøer understøttes.  
 
Dansk Industri bakker op om etablering af Nationalt Genom Center, herunder potentialet 
for at understøtte arbejdet med transparent og sikker anvendelse af danske sundhedsdata 
til bl.a. forskning. 
Sundheds‐ og Ældreministeriet er enig i, at aktiviteterne i Nationalt Genom Center skal spille 
tæt sammen med det regionale sundhedsvæsen, der har ansvar for patientbehandlingen. 
Det fremgår derfor af den foreslåede § 223, stk. 1, at Nationalt Genom Center skal under‐
støtte udviklingen af Personlig Medicin i samarbejde med det danske sundhedsvæsen, forsk‐
ningsinstitutioner,  patientforeninger  m.v.  Den  fælles,  landsdækkende  informationsinfra‐
struktur vil således skulle udvikles i tæt samarbejde med regionerne, de regionale kompe‐
tencer og stærke faglige miljøer. 
 
Der er også sket en uddybning af gældende ret for så vidt angår sundhedspersoners adgang 
til oplysninger. Det er imidlertid ikke formålet med lovforslaget, at regulere den regionale 
aktivitet på området, men alene at fastsætte rammerne for Nationalt Genom Center og dets 
opgaver. Med lovforslaget fastsættes der ikke regler for, hvor gennemførelsen af en genom‐
sekventering, herunder helgenomsekventering, skal ske i Danmark.  
I lyset af høringssvarene er det i bemærkningerne til det endelige lovforslag blevet præcise‐
ret, at for så vidt angår infrastruktur vil der i første omgang være særligt fokus på helgenom‐
sekventering. På længere sigt kan der være behov for at supplere med yderligere teknologier 
vedrørende patienters og sygdommes biologi og fysiologi. 
 
3.8. Ikrafttræden 
 
Sundheds‐ og Ældreministeriet kan oplyse, at lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 
2018. Endvidere foreslås det, at sundhedsministeren fastsætter tidspunkt for ikrafttrædelse 
af det endelige lovforslags § 1, nr. 1‐9 og 22. 
 
Det  er  blevet  præciseret  i  bemærkningerne  til  det  endelige  lovforslag,  at  ministeriet  har 
vurderet  det  hensigtsmæssigt  at  lade  sundhedsministeren  fastsætte  tidspunkt  for 
ikrafttrædelse  af  det  endelige  lovforslags  §  1,  nr.  1‐9  og  22  vedrørende  oprettelsen  af 
Nationalt Genom Center, da ikrafttrædelsestidspunktet vil afhænge af, hvornår Nationalt 
Genom Center vil kunne oprettes.  
 
3.9. Færøernes Hjemmestyre (Heilsu‐ og Innlendismálaráðið) 
 
Færøernes Hjemmestyre (Heilsu‐ og Innlendismálaráðið) har ikke på nuværende tidspunkt 
ønsket at tage stilling til, hvorvidt bestemmelserne skal sættes i kraft for Færøerne. Hvis 
Side 14
 
L 146 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
 
 
lovforslaget  bliver  vedtaget  i  Folketinget,  ønskes  arbejde  sat  i  gang,  således  at  det  kan 
vurderes, i hvilket omfang bestemmelserne kan sættes i kraft for Færøerne ved kongelig 
anordning.  
 
4. Lovforslaget – endelig udgave til fremsættelse for Folketinget 
 
Som  det  er  fremgået  ovenfor,  indeholder  det  endelige  lovforslag  flere  ændringer  og 
præciseringer i forhold til det lovudkast, som har været i høring. Der er endvidere foretaget 
ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.  
 
 
 
Side 15