Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 145 Bilag 9, L 145 A Bilag 9, L 145 B Bilag 9
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 145
Folketinget 2017-18
Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 10. april 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Indkvartering og forsørgelse af flygtninge og asylansøgere, advisering af kommunerne om visse afgørelser i klagesager og
ændring af beregningen af varigheden af et indrejseforbud)
[af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Udlæn-
dinge- og integrationsministeren har stillet ændringsforslag
nr. 1-4 og 6, herunder om deling af lovforslaget. Enhedsli-
stens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
5. Alternativets medlemmer af udvalget har stillet ændrings-
forslag nr. 7.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. februar 2018 og var til
1. behandling den 21. februar 2018. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Inte-
grationsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren
sendte den 6. oktober 2017 dette udkast til udvalget, jf. UUI
alm. del – bilag 4. Den 8. februar 2018 sendte udlændinge-
og integrationsministeren de indkomne høringssvar og et
notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 16 spørgsmål til udlændinge- og inte-
grationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be-
svaret.
3. Udtalelse fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og integrationsministeren har over for ud-
valget oplyst følgende: »Punkt 2.5.2 i de almindelige be-
mærkninger i forslaget (Udlændinge- og Integrationsmini-
steriets overvejelser) indeholder desværre en faktuel fejl.
Det fremgår således af punkt 2.5.2 i de almindelige bemærk-
ninger:
»Udlændingemyndighederne har endvidere vejledt gene-
relt om Ouhrami-dommens konsekvenser og myndigheder-
nes opfølgning herpå på udlændingemyndighedernes hjem-
meside www.nyidanmark.dk. Endvidere er ambassaderne
orienteret herom med henblik på, at den ændrede beregning
af indrejseforbuds varighed kan indgå i ambassadernes be-
handling af visumsager m.v., og således at ambassaderne
kan vejlede herom i relevant omfang, herunder navnlig vej-
lede evt. berørte udlændinge, der henvender sig til ambassa-
derne.«
Udlændingemyndighederne har rettelig først vejledt om
Ouhrami-dommens konsekvenser den 26. februar 2018 på
baggrund af et brev fra Udlændinge- og Integrationsministe-
riet herom af 23. februar 2018.
Bemærkningerne bør således rettelig være (ændring ind-
sat med kursiv):
»Udlændingemyndighederne har
den 26. februar 2018
vejledt generelt om Ouhrami-dommens konsekvenser og
myndighedernes opfølgning herpå på udlændingemyndighe-
dernes hjemmeside www.nyidanmark.dk. Endvidere er am-
bassaderne blevet orienteret herom med henblik på, at den
ændrede beregning af indrejseforbuds varighed kan indgå i
ambassadernes behandling af visumsager mv., og således at
ambassaderne kan vejlede herom i relevant omfang, herun-
der navnlig vejlede evt. berørte udlændinge, der henvender
sig til ambassaderne.«
Det kan i øvrigt oplyses, at Rigspolitiet og Rigsadvokaten
ligeledes ved breve af 23. februar 2018 har modtaget Justits-
ministeriets vurdering af Ouhrami-dommens betydning for
politiets og anklagemyndighedens arbejde med henblik på
den praktiske gennemførelse af relevante tiltag.«
AX021327