Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 145:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Indkvartering og forsørgelse af flygtninge og asylansøgere, advisering af kommunerne om visse afgørelser i klagesager og ændring af beregningen af varigheden af et indrejseforbud).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 08.02.2018).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører i rækken er hr. Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet.

Tak. Vi skal i dag diskutere et lovforslag, der samler en række mindre justeringer af udlændingeloven.

For det første skal reglerne om asylansøgeres private indkvartering og adgang til arbejdsmarkedet skærpes, så mennesker udelukkes fra ordningen, hvis de er eller bliver dømt noget andet end fængsel, men som giver anledning til frihedsberøvelse, for et brud på loven, der ville have medført frihedsstraf. Det virker fornuftigt.

For det andet foreslås det, at mindreårige asylansøgere kan bo sammen med deres herboende forældre, mens deres sag behandles. Samtidig skal forsørgelsespligten overgå fra staten til forældrene. Jeg må indrømme, at jeg troede, at det allerede fremgik af loven, men nu bliver det i hvert fald præciseret.

For det tredje skal sager om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse automatisk indbringes for Flygtningenævnet. Vi har fra Socialdemokratiets side foreslået, at man i højere grad skal erstatte den automatiske indbringelse for nævnet med et aktivt valg mellem første og anden instans i selve ansøgningsprocessen, men for de her grupper, hvor opholdstilladelsen enten inddrages eller ikke forlænges, virker det fornuftigt med en automatisk indbringelse for nævnet.

For det fjerde foreslår regeringen, at kommunerne orienterer sig om udfaldet af klager over afgørelser om inddragelse, nægtelse, forlængelse og bortfald af opholdstilladelse. Også det kan vi støtte.

Endelig vil dansk lovgivning blive finjusteret – vil jeg kalde det – som følge af en dom fra EU-Domstolen.

Alt i alt betragter vi det her lovforslag som forholdsvis ukontroversielt og kan derfor godt støtte ændringerne. Vi ser frem til lovbehandlingen.

Tak til hr. Mattias Tesfaye. Det udfordrede ingen andre ordførere, så vi går over til fru Pernille Bendixen fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Vi behandler i dag en ændring i udlændingeloven, der bl.a. handler om at indkvartere mindreårige asylansøgere hos deres familier. Det vil ifølge ministeriet frigøre Udlændingestyrelsen fra sin forsørgelsespligt, og i stedet for bliver det forældrenes ansvar at forsørge deres børn. Det kan godt give god mening, men fra Dansk Folkepartis synspunkt er det ikke verdens bedste idé.

Vores bekymring går på, at det uden tvivl vil blive endnu mere attraktivt for mindreårige asylansøgere at komme til Danmark. Vi tror også, at flere vil forsøge at lyve sig yngre, end de er. For os at se skal der gøres alt, hvad der kan gøres, for at mindske antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark, og det mener vi ikke at man gør ved at indrette ordninger, der inviterer til, at endnu flere vil forsøge sig med at søge asyl i Danmark.

Vi undrer os også lidt over, om man med sikkerhed kan sige, at det er de rigtige forældre, der så får de her børn hjem. Er det virkelig de biologiske forældre, eller kunne der også være tale om snyd der?

Det fremgår ikke af lovforslaget, hvor mange der i dag benytter sig af ordningen om privat indkvartering, men det kunne vi godt tænke os få nogle tal på. Det fremgår heller ikke, hvor stor besparelsen reelt vil være, da de forsørgende til en mindreårig jo skal have en børne- og ungeydelse. Ifald et sådant par skulle vælge at gå fra hinanden, vil den enlige forsørger skulle have en forhøjet børne- og ungeydelse, og den anden part skal så betale et børnebidrag. Kan pågældende ikke selv betale børnebidrag, er det staten, der skal betale det for vedkommende. Det kunne være interessant at se lidt på det regnestykke.

Spørgsmålet er, om det ikke var bedre at afskaffe muligheden for privat indkvartering, da det efter vores opfattelse er helt afgørende, at man har fuldstændig styr på, hvem der er her, og hvor de er henne, og for os at se gøres det bedst i asylcentrene. Hvis man virkelig gerne vil mindske Udlændingestyrelsens udgifter til forsørgelse, skal man gøre det ved at mindske antallet af personer, der skal forsørges.

Vi ser gerne, at den del af lovforslaget om privat indkvartering behandles i et lovforslag for sig selv, da det efter vores opfattelse er noget rod, at der er så mange ændringer i et og samme lovforslag.

En automatisk indbringelse af klager for Flygtningenævnet vil uden tvivl løse problemet med flygtninge, der klager i sidste øjeblik og dermed får mulighed for at være endnu længere her i Danmark. Vi anerkender ministerens forsøg på at løse problemet konkret. Vi så hellere, at man nedbragte antallet af klagemuligheder, men vi anerkender, at det her er en mulig løsning, og den del af det kan vi godt støtte.

Spørgsmålet er også, hvor lang den periode, fra man har truffet en afgørelse og klagen bliver vurderet, til der så bliver truffet en ny afgørelse, vil blive. Vil det betyde, at der skal bruges endnu mere tid, når man nu får endnu flere klager, sådan at der pålægges en ekstra byrde i forbindelse med sager, der skal behandles? Det er også noget af det, vi vil spørge ind til i den videre udvalgsbehandling.

Tak til fru Pernille Bendixen, og velkommen til hr. Marcus Knuth fra Venstre, Danmarks liberale parti.

Tak, formand. Regeringens ambition er en udlændingepolitik i balance, især i den aktuelle situation, hvor vi fortsat ser store strømme af flygtninge og migranter til Europa. Heldigvis er presset på Danmark historisk lavt, men det kan hurtigt ændre sig. Bl.a. derfor vil regeringen med lovforslaget løse en række uhensigtsmæssigheder, vi oplever, når flygtninge og asylansøgere skal indkvarteres og forsørges. Derudover sikrer lovforslaget også, at dansk praksis for beregning af indrejseforbud er i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis.

Helt konkret foreslår regeringen her er en stramning af reglerne om straffrihed, der gælder som en betingelse for asylansøgeres private indkvartering, indkvartering i egenfinansieret bolig og adgang til arbejdsmarkedet. Hvis den pågældende asylansøger bliver dømt til straf, der indebærer frihedsberøvelse, skal vedkommende fritages mulighed for en sådan indkvartering.

Endvidere vil vi gøre det muligt for mindreårige asylansøgere at indkvartere sig hos herboende forældre. På den måde sikrer vi, at mindreårige asylansøgere har samme mulighed for indkvartering, som ægtefæller indimellem har.

Den helt konkrete ændring i beregningen af indrejseforbud omhandler, fra hvornår man skal regne forbuddet som værende startet. EU-Domstolen har slået fast, at indrejseforbuddet skal regnes fra den faktiske udrejsestart – det skal vi følge.

I lovforslaget foreslås også, at kommunerne skal have information om klager, der opstår i forlængelse af, at asylansøgere har fået nægtet opholdstilladelse. Således løser lovforslaget en række uhensigtsmæssigheder i den nuværende lovgivning.

Som jeg ser det, er lovforslaget her et vigtigt element i at trimme og optimere vores udlændingepolitik, således at den er i balance. Vi har et ansvar for løbende at evaluere vores politik og optimere den, hvor vi kan, og selvfølgelig også at sikre, at det er inden for EU's rammer. Derfor bakker Venstre op om lovforslaget.

Tak til hr. Marcus Knuth. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten. Velkommen.

Det her lovforslag handler jo om vidt forskellige ting – ting, som ikke har noget med hinanden at gøre. Noget er en ren formalisering af en allerede eksisterende praksis eller teknisk prægede ændringer, og det vil jeg ikke bruge tid på.

Lovforslaget indebærer, at asylansøgere skal afskæres fra adgang til privat indkvartering eller til arbejdsmarkedet, hvis de er dømt til behandling. I forvejen er de afskåret fra det, hvis de er dømt til fængsel. I Enhedslisten er vi ikke totalt afvisende over for den ændring, men vi er dog tilbøjelige til at være enige med Retspolitisk Forening, som i deres høringssvar taler for, at mennesker, som på grund af psykisk sygdom eller et mentalt handicap dømmes til behandling, ikke generelt afskæres fra de muligheder, som andre asylansøgere har, men at der i stedet skal foretages en konkret og individuel vurdering.

Et andet element i lovforslaget er den lempede adgang til, at mindreårige asylansøgere kan indkvarteres hos forældrene, inden de har opholdt sig 6 måneder i Danmark, og inden de overgår til fase 2 i asylbehandlingen. Det er en ændring, som vi har ønsket meget længe, og vi kan se, at det også gælder flere af de organisationer, som har skrevet høringssvar. I langt de fleste tilfælde er det bedst for barnet at bo sammen med forældrene, og der er ingen grund til at opretholde nogle stive, bureaukratiske regler om, at det først kan ske efter et bestemt stykke tid.

Vi mener ikke nødvendigvis, at den lempede adgang til privat indkvartering bør indskrænkes til forældrene. Vi er enige med Dansk Flygtningehjælp og Institut for Menneskerettigheder og Røde Kors i, at man burde udvide den lempede adgang til også at omfatte indkvartering hos anden familie og venner – selvfølgelig altid ud fra en konkret vurdering af barnets tarv. Men så langt går lovforslaget desværre ikke.

Vi er enige med de organisationer, der i deres høringssvar har skrevet, at der er en risiko ved at pålægge forældrene det fulde ansvar for børnenes adgang til sundhedsydelser. Det er afgørende vigtigt for os, at børn, der som asylansøgere indkvarteres hos forældrene, har mindst samme adgang til sundhedsydelser, som hvis de havde været indkvarteret på et asylcenter. Så det vil vi spørge ind til under udvalgsbehandlingen.

Så er der et andet element, nemlig at en afgørelse om at inddrage en flygtnings opholdstilladelse automatisk påklages til Flygtningenævnet. Det vil uden tvivl være en administrativ lettelse, som det er beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget. Så den del af lovforslaget støtter vi også.

Samlet set er vi som udgangspunkt positivt indstillet over for forslaget, men har et par spørgsmål, som vi vil stille under udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Vi går videre til hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for ordet. En gang imellem er der jo en eller anden fiffig kommunikationsrådgiver, som siger, at vi burde holde nogle flere brandtaler her i Folketingssalen. Men det kan godt være svært at holde en flammende brandtale over en stribe tekniske justeringer, der bliver samlet i et enkelt lovforslag. Så her kommer ikke en brandtale.

Forslaget er som sagt et lovforslag, som laver en hel stribe af tekniske ændringer. Der er nogle betingelser for privat indkvartering, som bliver ændret, så det ikke kun er asylansøgere, som bliver idømt fængsel, der bliver udelukket, men også forskellige andre tilstande, som ligner domme, altså behandling, anbringelse, forvaring. Mindreårige asylansøgere vil kunne indkvarteres hos deres forældre, og dermed overgår forsørgelsespligten fra staten til forældrene. Så indfører man et system med automatisk indbringelse af klager, og det er så at sige for at undgå nøl med klagerne, så det er også et meget fornuftigt forslag. Der er jo ikke nogen mulighed for, at det får negative konsekvenser for asylansøgeren, og derfor ser vi ikke noget problematisk i det, og derfor kan vi selvfølgelig støtte det her helt igennem fornuftige forslag. Tak for ordet.

Vi undværer brandtalen og går videre til fru Josephine Fock fra Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Vi skal i dag førstebehandle et forslag til lov om ændring af udlændingeloven, og forslaget indeholder, som de øvrige talere også har været inde på, en række forskellige ændringer. Jeg kan indlede med at sige, at vi i Alternativet som udgangspunkt er positivt indstillet over for lovforslaget, men jeg har et par spørgsmål og nogle bemærkninger.

Indledningsvis kan jeg sige, at de dele af lovforslaget, som jeg er meget positiv over for, og som jeg heller ikke umiddelbart har nogen spørgsmål til, handler om de dele af forslaget, som omhandler automatisk indbringelse af klager vedrørende inddragelse og nægtelse af opholdstilladelse, advisering af kommuner om udfald af klager, kodificering af praksis for forlængelse af opholdstilladelse til mennesker på flugt, som ikke kan hjemsendes, fordi de fortsat har et beskyttelsesbehov, og til sidst ændring af reglerne for beregning af varigheden af indrejseforbud.

Så er der den del af lovforslaget, som omhandler børn på flugts adgang til at bo sammen med forældre, som bor i Danmark. Med lovforslaget vil det blive skrevet ind i loven, at børn har den samme lempelige adgang til at blive indkvarteret hos herboende forældre, som ægtefæller har. Det er vi jo helt enige i; det er en positiv ændring, og vi er rigtig glade for, at der er et centralt fokus på hensynet til barnets tarv.

Så er der spørgsmålet om, hvorfor den ændring ikke også gælder for nærtstående familier, der bor i Danmark, i de tilfælde, hvor barnet ikke har forældre bosat i Danmark, men altså hvor der f.eks. er en onkel eller en tante eller en søster eller en bror. Hvorfor er det, man ikke har taget den del med, så barnet har mulighed for at kunne bo hos dem, netop fordi hensynet til barnets tarv er altafgørende og altid skal komme i første række?

Jeg har forstået det sådan, at det har man valgt, fordi der er tale om at skrive udlændingemyndighedernes nuværende praksis ind i loven, og i dag kan børn godt blive indkvarteret hos nærtstående familie, men ikke med den lempelige adgang. I stedet skal der være en række betingelser opfyldt; bl.a. skal barnet have opholdt sig minimum 6 måneder i Danmark, hvilket er lang tid for et barn. Og derfor synes jeg, der kunne være mening i, at man skriver en sådan udvidelse af lovforslaget ind. Det vil jeg spørge ind til i udvalget og vil også – alt afhængigt af svaret – foreslå, at man laver et konkret ændringsforslag.

Så er der den del, der handler om forsørgelsespligt, og med forslaget vil forsørgelsespligten overgå fra Udlændingestyrelsen til forældrene, hvis barnet får lov til at bo hos dem. Det er vi helt enige i. Vi er enige i, at forældrene har hovedansvaret for at forsørge deres børn, og at der er mulighed for undtagelse herfra, hvis barnet er særlig plejekrævende, f.eks. på grund af sygdom eller handicap. Det er også positivt, at det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at forældre kan modtage børneydelser og sociale ydelser på forsørgertakst, også selv om barnet ikke har fået opholdstilladelse.

Men vi har også et system i dag, hvor mennesker på flugt, som ikke er på arbejdsmarkedet, modtager en væsentligt reduceret ydelse, nemlig integrationsydelsen, og derfor er vi bekymret for, hvordan de her børn vil blive stillet, særlig når det gælder adgang til almindelige sundhedsydelser. Og det vil vi også gerne stille et spørgsmål om i udvalget. Jeg så selvfølgelig gerne, at det i loven sikres, at de her børn har samme adgang til at modtage sundhedsydelser som andre børn, uafhængigt af deres forældres betalingsevne. Og som jeg læser forslaget, er det ikke indført, men ministeren må selvfølgelig rette mig, hvis jeg har overset noget her.

Så er der endelig den del af lovforslaget, som omhandler skærpelse af reglerne for straffrihed som betingelse for asylansøgeres private indkvartering i egenfinansieret bolig og adgang til arbejdsmarkedet. Og det betyder, at personer, som er idømt anden strafferetslig retsfølge end fængsel, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, f.eks. dom til behandling, altså ikke har mulighed herfor. Og jeg kunne egentlig godt tænke mig en nærmere forklaring på, hvorfor det er, man finder den her skærpelse nødvendig. Og det vil jeg også gerne spørge ind til i udvalget. Jeg vil også gerne have en forklaring på, hvorfor man generelt vil afskære den her gruppe mennesker fra privat indkvartering og adgang til arbejdsmarkedet, og at man ikke foretager en konkret vurdering i den enkelte sag, som bl.a. Retspolitisk Forening foreslår.

Men alt i alt er vi positive over for forslaget. Vi vil stille en række spørgsmål og også formodentlig stille nogle ændringsforslag, så jeg ser også frem til den videre behandling i udvalget.

Tak til fru Josephine Fock, og hjertelig velkommen til hr. Andreas Steenberg fra Radikale Venstre.

Ligesom ved det forrige lovforslag skal jeg hilse fra Sofie Carsten Nielsen, som desværre ikke kunne være her i dag.

Lovforslaget er en blandet landhandel. Der indgår en form for stramning i forhold til indkvarteringsrettigheder og adgang til arbejdsmarkedet for asylansøgere, der er straffet for forbrydelser, der normalt vil medføre fængselsdomme, men som i disse tilfælde medfører behandlings- eller forvaringsdomme. Sådan har vi i hvert fald forstået det i Radikale Venstre. Såfremt det er korrekt, kan vi godt støtte den del af lovforslaget.

Så indeholder lovforslaget også en række meningsfulde tiltag, set med vores øjne. Automatisk indbringelse af klager til Flygtningenævnet virker fornuftigt, men her vil vi godt have svar på nogle spørgsmål om borgernes retssikkerhed, før vi tager endeligt stilling. Det vil vi stille spørgsmål om. At kommunerne bliver informeret om udfaldet af klager og afgørelser, synes vi er helt logisk – det giver rigtig god mening. Det er godt, at det kommer til at ske. Og så bliver det til sidst foreslået, at mindreårige asylansøgere på samme måde, som det gælder med ægtefæller født og opvokset i Danmark, kan indkvartere sig hos herboende forældre, og at mindreårige asylansøgere, der er indkvarteret privat hos herboende forældre, ikke er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt. Det virker også umiddelbart rimeligt.

Overordnet set er vi i Radikale Venstre forsigtigt positive, men inden vi tager endeligt stilling, kommer vi til at stille nogle spørgsmål, som vi skal have afklaring på i udvalgsbehandlingen.

Tak til hr. Andreas Steenberg, og velkommen til hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Der er jo her tale om en vifte af forslag, og nogle af dem er så af mere teknisk karakter. Men det vigtige, synes vi, er den styrkelse af muligheden for at tage hensyn til barnets tarv, der er en del af det her lovforslag. Det, at mindreårige kan blive indkvarteret hos familiemedlemmer, er alt andet lige langt, langt bedre, end hvis de skulle have været på et asylcenter.

Ligesom andre og også nogle af høringssvarene har givet udtryk for, kunne vi godt ønske os det udvidet lidt, så det også kunne komme til at omfatte onkler, tanter eller anden nær familie. Men overordnet set er vi positive over for det her lovforslag. Der er nogle enkeltheder i det, som vi skal se på i udvalgsbehandlingen, og det vil vi også gøre. Men som sagt er vi generelt positivt indstillet.

Tak til hr. Holger K. Nielsen. Jeg ser ikke flere ordførere, som ønsker ordet, og derfor skal jeg igen, ligesom det i hvert fald for 30 år siden var almindelig norm, sige hjertelig velkommen til den højtærede udlændinge- og integrationsminister, selv om vi dengang ikke havde en sådan. Velkommen.

Tak, og også tak til ordførerne, jeg ved ikke, om man kan sige for debatten, men i hvert fald for modtagelsen af lovforslaget, som jeg jo har noteret mig at der er en meget bred opbakning til.

Lovforslaget, som vi behandler, indebærer jo ikke store reformer, men samler op på en række af de seneste års tiltag på asylområdet, hvilket flere ordførere også har bemærket. Vi har med andre ord set på, om der er opstået nogle uhensigtsmæssigheder, som så kan blive løst på en enkel måde, alt sammen for at sikre den rette balance mellem reglerne på indkvarterings- og forsørgelsesområdet. Samtidig justeres de danske regler om beregning af indrejseforbuds varighed, så de er i overensstemmelse med EU-retten.

Med lovforslaget foreslås der for det første indført en automatisk indbringelse af klager til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelser om inddragelse og nægtelse af forlængelse af flygtningenes opholdstilladelser. Det sikrer, at det ikke er muligt bevidst at forlænge opholdet i Danmark ved at klage på et meget sent tidspunkt, og samtidig afhjælper det nogle praktiske forhold i relation til Udlændingestyrelsen og kommunernes forsørgelsespligt. Det har så samtidig også den positive effekt, at sagerne samlet set vil komme hurtigere igennem klagesystemet, og at den enkelte udlænding således hurtigere får en endelig afklaring på sin situation. (Kommentar til, at der på tilhørerpladserne sidder nogle små børn, der pludrer). Vi har ganske unge tilhørere i Folketinget i dag, det er en ny form for ungdomsparlament, vi har fået. Det er godt at få demokratiet ind med modermælken, om man så må sige!. På den måde vil politiet også få bedre forudsætninger for arbejdet med udsendelse af udlændinge, hvis opholdstilladelse i dag inddrages endeligt.

Det foreslås for det andet, at asylansøgere ikke skal kunne arbejde og bo uden for asylcentre, hvis de er idømt en forvaringsdom og lignende. Forslaget indebærer altså, at personer, som dømmes for kriminalitet, men som på grund af deres mentale tilstand ikke kan idømmes en almindelig fængselsstraf, ligestilles med andre kriminelle i den her sammenhæng. Sådanne domme har allerede i dag konsekvenser for den pågældende på en række andre områder inden for udlændingelovgivningen, bl.a. muligheden for permanent opholdstilladelse.

Herudover foreslås der også en række punkter, hvor man ser på den måde, der reelt set administreres på i praksis, og at det skrives ind i loven. Her er der tale om, at mindreårige asylansøgere kan indkvartere sig hos eventuelle herboende forældre hurtigt efter ankomsten til Danmark. Det svarer til, hvad der efter loven gælder for ægtefæller. Samtidig giver Udlændingestyrelsen i den situation tilladelse til, at en mindreårig asylansøger kan flytte ud til forældrene. Medfører dette, at forældrene skal leve op til deres forsørgelsespligt over for barnet efter lovforslaget, skal Udlændingestyrelsen i disse situationer ikke længere afholde udgiften til forsørgelsen.

Endelig skal Udlændingestyrelsen ligesom hidtil af egen drift vurdere, at der kan gives forlængelse til flygtninge, der har fået midlertidig beskyttelsesstatus her i landet, i takt med at disses opholdstilladelser udløber. Ydermere foreslås det med lovforslaget, at kommunerne systematisk bliver underrettet om udfaldet, når Udlændingenævnet og Flygtningenævnet har behandlet klager over afgørelser om inddragelse, nægtelse af forlængelse og bortfald af opholdstilladelser. Sidst, men ikke mindst, skal jeg nævne, ligesom jeg gjorde for et øjeblik siden, en justering af, hvordan indrejseforbud varigt beregnes.

Jeg vil så dermed afslutningsvis endnu en gang takke ordførerne for modtagelsen af det her lovforslag. Jeg kan forstå, at der kommer nogle opklarende spørgsmål skriftligt efterfølgende, og dem vil jeg selvfølgelig besvare hurtigst muligt.

Tak for det. Og vi holder her, selv om ministeren formelt set har 10 minutter og 16 sekunder tilbage.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.