Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
6. april 2018
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 144 stillet af udvalget den 19. marts
2018 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål:
Hvilke forskelle gør sig gældende i forhold til regler om databeskyttelse,
politisk kontrol, tilsyn, åbenhed og udveksling af oplysninger m.v., at
Center for Cybersikkerhed placeres under Forsvarets Efterretningstjeneste
i forhold til, hvis centret blev etableret som en civil myndighed?
Svar:
Da Center for Cybersikkerhed hører under Forsvarsministeriet har jeg
forelagt spørgsmålet for dem. Forsvarsministeriet har oplyst at:
”1.
Center for Cybersikkerhed er en del af Forsvarets Efterretningstjene-
ste (FE), som er en styrelse under Forsvarsministeriet. Forsvarsministeren
varetager på regeringens vegne den overordnede kontrol med FE. Folke-
tingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne (Kontroludvalget)
fører derudover parlamentarisk kontrol med FE, ligesom FE er underlagt
bevillingsmæssig kontrol, som Rigsrevisionen står for.
Center for Cybersikkerhed og den øvrige del af FE er
–
selvom de udgør
én myndighed
–
ved lov tillagt forskellige opgaver og virkemidler. Center
for Cybersikkerhed er særskilt reguleret i lov nr. 713 af 25. juni 2014 om
Center for Cybersikkerhed, hvor der i bemærkningerne er forudsat en vis
organisatorisk adskillelse mellem centeret og den efterretningsmæssige
del af FE. Det er også forudsat, at centeret har en åben og udadvendt pro-
fil, og at centerets virksomhed skal være præget af åbenhed, vejledning og
information.
2.
Det følger af § 8 i lov om Center for Cybersikkerhed, at Center for Cy-
bersikkerheds virksomhed er undtaget fra offentlighedsloven (bortset fra
lovens § 13 om notatpligt) og forvaltningslovens kapitel 4-6.
Det fremgår dog af bemærkningerne til forslaget til lov om Center for
Cybersikkerhed (L 192, fremsat 2. maj 2014), at Center for Cybersikker-
hed forudsættes i videst muligt omfang at efterleve principperne i offent-
lighedsloven og forvaltningslovens kapitel 4-6. Det forudsættes således,
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk