Ref
Dato
Side
L141
9. maj 2018
1 af 3
Udlændinge- og integrationsudvalget
Diskrimination af medarbejdere i danske landbrug
Landbrug & Fødevarer kan støtte L141 om forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Smidigere regler for bibeskæftigelse og frivilligt arbejde for udenlandske arbejdstagere m.v.) som
det var fremsat.
Dansk landbrug mangler
–
ligesom mange andre erhverv
–
arbejdskraft. Udenlandsk arbejdskraft er
en væsentlig kilde til at modvirke flaskehalse på det danske arbejdsmarked. Finansministeriet har
sammen med mange andre økonomiske institutioner peget på, at udenlandsk arbejdskraft er en
væsentlig kilde til finansiering af vores velfærdssamfund. Det at give udenlandske medarbejdere
mulighed for at påtage sig lønnet bibeskæftigelse inden for deres profession, vil kun yderligere
styrke samfundets gevinst ved deres tilstedeværelse i Danmark. Det fremsatte lovforslag er derfor
meget fornuftigt.
Det var derfor også til Landbrug & Fødevarers store overraskelse at læse, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet har fremsendt ændringsforslag til L141, der foreslår at:
det under
nr. 3
foreslåede
§ 14, stk. 2,2. pkt.,
ændres ”§ 9 a, stk. 2, nr. 1, 2, 5-8,
10, 11, og
nr. 12, litra a, c og d” til: ”§ 9 a, stk. 2, nr. 1, 2, 5-8, 10, 11, og nr. 12, litra a, c og d”.
[Udlændinge inden for landbrugsområdet undtages fra de foreslåede regler]
De bemærkninger, der hører til ændringsforslaget, er tomme for fortolkningsbidrag vedrørende
baggrunden for denne særregulering. Det er opsigtsvækkende, navnlig henset til at der er tale om
diskrimination ikke kun efter EMRK art. 14
–
men også art. 11 om foreningsfrihed. Hertil kommer, at
fremgangsmåden næppe er forenelig med Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet.
Man forventer, at der bag særlovgivning for en enkelt branche og medarbejdere inden for et enkelt
erhverv, som minimum foreligger tungtvejende og saglige bevæggrunde. Udlændinge- og
Integrationsministeriets juridiske vurdering om undtagelse af ansatte inden for landbruget m.fl., som
udlændinge- og integrationsministeren henviser til i sit brev til UUI af 29. april 2018, er ikke desto
mindre hverken overbevisende eller juridisk gennemarbejdet i relation til nødvendigheden af at
diskriminere.
For det første konkluderes i den juridiske vurdering, at der er tale om en forskelsbehandling
omfattet af EMRK art. 12, hvis man lader landbruget undtage fra reglerne
–
med andre ord
diskrimination. Herefter angives imidlertid, at det alligevel er muligt at diskriminere, hvis forslaget
forfølger et legitimt formål og står i rimelige forhold hertil.