Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 141 Bilag 13
Offentligt
1888744_0001.png
NOTAT
Arbejdstilsynet
Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for
ordnede forhold (social dumpïng) 2012-2017
POLITI
Marts
2018
Baggrund
Der har siden 2012 været afsat midler til at styrke den fælles indsats over for social
dumping. Mcd finanslovaftalcn
for
2018 blev den tælles myndighedsindsats for-
længet til og med 2019 med 72 mio. kr. i 2019.
Tabel 1 Opsumrnering
af
de
afsatte
midler til den styrkede myndighedsindsats fra 2016-2019
i
mio. kr.
2016
2017
2018
2019
I alt
72,0
81,3
72,0
72,0
Midler til politiets del at indsatsen er ikke inkluderet, da de finansieres inden for rammerne at aftalen
om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019. Tallene i tabel 1 erpl-rcgulercl til 20l.
J.nr.
20175100525
SB1lDOH
Sammenfatning
Siden den fælles myndighedsindsats mod social dumping startede, er kontrol og
tilsyn med udenlandske virksomheders regelefterlevelse øget betydeligt. Myndig
hederne gennemfører fælles kontrolaktioner og har daglige aktiviteter på området.
Der er fortsat fokus på at effektivisere kontrollerne, således at ressourcerne bruges
der, hvor effekten af myndighedernes indsats er størst. Endvidere arbejder myndig
hederne også løbende med at indhente ny viden og udvikle værktdjer, så indsatsen
forbliver aktuel, Endelig har myndighederne fokus på nye tendenser blandt uden
landske virksomheder, der udfører arbejde i Danmark.
for at understøtte dette arbejde er myndighederne i løbende dialog om branche- og
virksomhedsudvælgelse til kontrolindsatsen med henblik på at sikre, at de mest
risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest.
Samarbejdet betyder, at Arbejdstilsynet, politiet og SKAT stadig bliver bedre til at
understøtte hinandens myndighedsudøvelse og sikre en effektiv kontrol. Myndig
hederne er bla. blevet bedre til at orientere hinanden, når en myndighed får mis
tanke om en overtrædelse på en anden myndigheds område. Ligeledes er myndig
hederne blevet bedre til at besøge virksomheder sammen og til at sikre, at myndig
hederne kommer hjem med de oplysninger, der er nødvendige for den videre sags
behandling.
Denne
1.
2.
3.
4.
5.
afrapportering indeholder følgende elementer:
Styrket myndighedsarbejde mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politi
Presseinitiativer
Arbejdstilsynets indsats
SKATs indsats
Politiets indsats
L 141 - 2017-18 - Bilag 13: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012-2017
1888744_0002.png
6. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats
7. Opsamling
Bilag I Brancheopdelte tabeller vedr. Arbejdstitsynets resultater
Bilag 2 Kvartatsvise opgørelser
1.
Styrket myndïghedssamarbejde
for at styrke det fælles myndighedssamarbejde blev der indgået en samarbejdsafta
le mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet i starten af 2012. Aftalen fastlægger
rammerne for samarbejdet på centralt og lokalt niveau og skal sikre, at myndighe
derne har den nødvendige kontakt, således at de kan reagere koordineret, hurtigt og
konsekvent over for udenlandske virksomheder, der overtræder reglerne. Aftalen er
blevet fornyet og revideret flere gange siden, senest i januar 2018.
Myndighedsindsatsen er fortsat primært målrettet mod virksomhederne i bygge- og
ani ægsbranchen, landbrug, skovbrug og gartneri, hotel- og restaurationsbranchen
samt rengøring, hvor der erfaringsmæssigt bl.a. anvendes illegal arbejdskraft.
I 2017 har Arbejdstilsynet, SKAT og politiet gennemført otte landsdækkende akti
oner og 36 regionale aktioner. Der er således ved udgangen af 2017 gennemført
henholdsvis 46 landsdækkende aktioner og 167 regionale aktioner i alt siden 1.
marts 2012.
Arbejdstilsynet og SKAT gennemfører imellem aktionerne hver især aktiviteter
over for udenlandske virksomheder og arbejdstagere, hvor der er mistanke om, at
forholdene ikke er i orden, Fx gennemfører Arbejdstilsynet dagligt kontrol med
udenlandske virksomheder, som Arbejdstilsynet
får
kendskab til fx gennem anmel
delser til Arhejdstilsynets hotline om udenlandske virksomheder eller via Arbejds
tilsynets hjemmeside samt ved opsøgende kørsel. SKAT har ligeledes løbende
gennemført kontroller af udenlandske virksomheder og arbejdstagere på baggrund
af anmeldelser eller udsøgninger mv.
Der et etableret faste kontaktveje mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet, som
skal sikre et smidigt og effektivt samarbejde i det daglige. Det gælder også, såfremt
der på et kontrolbesøg konstateres mistanke om lovovertrædelser inden for de an
dre myndigheders lovområde, hvor dette indberettes til den pågældende myndig
hed. Fx indberetter Arbejdstilsynet til SKAT, hver gang en virksomhed ikke er
anmeldt i RUl’.
For at sikre en effektiv planlægning af aktioner og det daglige samarbejde er der
etableret tre planlægningsgrupper, hvor repræsentanter for Arbejdstilsynet, SKAT
og politiet afholder faste mØder. Formålet er at sikre en effektiv udsøgning af virk
somheder til kontrol i relevante brancher, en styrkelse af planlægning af aktioner
nes gennemførelse og løbende opsamling og vurderinger af, hvordan udsØgning og
aktioner optimeres lokalt.
Endvidere holder myndighederne temamøder, hvor der er mulighed for at drøfte
mere overordnede temaer i myndighedssarnarbejdet og udveksle erfaringer. Ende
lig holder Arbejdstilsynet, SKAT og Rigspolitiet dialogmøder med arbejdsmarke
dets parter om indsatsen for ordnede forhold for udenlandske virksomheder, der udfØ
2
L 141 - 2017-18 - Bilag 13: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012-2017
1888744_0003.png
rei- arbejde i Danmark (den styrkede indsats over for social dumping). Det næste
dialogmøde forventes afholdt i efteråret 2018.
2. Presseinitiativer
En del af den samlede myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold består i at
skabe synhighed om temaet, indsatserne og de opnåede resultater.
Arbejdstilsynet og/eller SKAT udsender pressemeddelelser efter landsdækkende
aktioner, hvis disse har medført erfaringer, der kan forventes at være interessante
for pressen. Herudover udtaler de tre myndigheder sig til pressen i forbindelse med
konkrete henvendelser. Arbejdstilsynet offentliggør sine resultater på www.at.dk.
3. Arbejdstilsynets indsats mod social dumping
Arbejdstilsynet har til opgave at føre tilsyn med, at udenlandske virksomheder
overholder den danske arbejdsmiljøtovgivning. Det er endvidere Arbejdstilsynets
opgave at kontrollere, at udenlandske virksomheder har foretaget anmeldelse i
RUl, og at anmeldelsen er fyldestgørende og korrekt i forhold til reglerne.
Som led i indsatsen mod social dumping har Arbejdstilsynet gennemført følgende
aktiviteter:
• Der er oprettet task forces i hvert af Arbejdstilsynets tre tilsynscentre. Titsyns
center Øst er landskoordinerende center.
Arbejdstilsynet koordinerer myndighedssarnarbejdet, herunder afholdelsen af de
fælles landsdækkende og regionale aktioner, samt dialogmøder med parterne.
I forbindelse med sin daglige drift fører Arbejdstilsynet tilsyn med udenlandske
virksomheder, der er anmeldt i RUT. Derudover føret Arbejdstilsynet også til
syn med udenlandske virksomheder, der ikke er anmeldt i RUl, fx via opsø
gende kørsel på bl.a. villaveje, hvor der bygges privat.
På baggrund af de opbyggede erfaringer med tilsyn med udenlandske virksom
heder har Arbejdstilsynet fastholdt sit udvidede branchefokus til også at fokuse
re på bla. restaurations- og autobranchen.
Der blev i forbindelse med finanslovsaftalen for 2014 afsat midler til at kontrol
lere virksomheder med fx udenlandsk ejer, der er oprettet i CVR som danske
virksomheder og dermed ikke skat i RUT, og hvor der er en formodning om, at
arbejdsmiljøet er dårligt. Arbejdstilsynet har siden arbejdet løbende med at ud
søge relevante virksomheder i CVR og føre kontrol med dem. Midlerne er se
nest med finanslovsaftalen for 2018 blevet forlænget til og med 2019.
Borgere, hvervgivere eller virksomheder, som har mistanke om, at en uden
landsk virksomhed udfører arbejde i Danmark uden at være anmeldt i RUT, kan
kontakte Arbejdstilsynet gennem en hotline om udenlandske virksomheder.
Resultater
De landsdækkende fællesaktioner tager udgangspunkt i kontrol med et bredt udsnit
af arbejdssteder fordelt over hele landet i udvalgte brancher.
3
L 141 - 2017-18 - Bilag 13: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012-2017
1888744_0004.png
Nedenfor (tabel 3.1) ses resultaterne af Arbejdstilsynets indsats i forbindelse med
de landsdækkende fællesaktioner i 2012-2017. Der er gennemført seks landsdæk
kende aktioner i 2012, og otte i hvert af årene 2013-2017. 12016 og 2017 er der i
forhold til 2015 sket en justering af strategien for de enkelte aktioner. Der har væ
ret ændret i udvælgelsen af aktionssteder, og der et undertiden gennemført aktioner
med anvendelse af færre aktionshold. Der har i planlægningen af udvalgte aktioner
bl.a. været fokus på at besøge stØrre arbejdssteder og virksomheder, hvor det er
erfaringen, at der er flere tilfælde af manglende regeleftertevelse end på helt små
byggepladser. Dette har medvirket til et lavere antal besØg, da besøg på store ar
bejdssteder og virksomheder krævet flere ressourcer.
Tabel 3.1 Resultater af de landsdækkende
fællesaktioner
1.
marts
2012- 31. december 2017
irnirnii
3esøq på landsplan
rntal besøgte arbejdssteder
ntal besøgte virksomheder
590
845
416
107
44
8
14
539
306
73
192
87
687
1005
539
11
94
18
25
574
431
59
362
209
766
942
458
197
47
16
48
647
295
54
485
168
611
776
267
182
61
48
52
512
264
26
398
90
452
556
143
145
79
20
65
390
166
26
230
62
454
504
246
75
29
44
61
285
166
47
221
40
3esøg
fordelt på branche
3yggelanlæg
Service, restauration og
engøring
Jet grønne område
ndustri
vrige
firksomhedernes nationalitet
Danske
Jdenlandske
flulige strattesager ift. RUT
lulige straffesager ift. RUT
ntaI arbejdsmiljøreaktioner
Danske virksomheder1
Jdenlandske virksomheder
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan p grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Mindst 1/3 af reaktionerne er givet til danske virksomheder, der har indlejet udenlandsk arbejdskraft
(de sâkaldte
“arme-ben-virksomheder”),
Som det fremgår af tabel 3.1, har Arbejdstilsynet på de 46 gennemførte fælles lands
dækkende aktioner, der er gennemført siden I. marts 2012, besøgt i alt 4.628 virksom
heder, som i alt har fået 2.544 arbejdsmiljøreaktioner. forholdsmæssigt svarer det til,
at godt hver anden virksomhed har fået en reaktion fra Arbejdstilsynet på fællesaktio
nerne.
På de landsdækkende fællesaktioner har de udenlandske virksomheder i gennemsnit
fået færre reaktioner end de danske. Det kan bl.a. skyldes, at en række danske virk
somheder i de besøgte brancher i vid udstrækning baserer sig på indlejet arbejdskraft.
fx i form af udenlandske enkeltmandsvirksomheder, hvor bl.a. instruktionen
til
den
enkelte medarbejder i nogle tilfælde er utilstrækkelig. Eventuelle arbejdsmitjøreaktio
ner går derfor til den danske virksomhed, mens besøget og en eventuel
RUT
tittaleindstilling registreres på den udenlandske virksomhed.
Arbejdstilsynets samlede reaktioner og besøgte udenlandske virksomheder
I perioden 2012-2017 har Arbejdstilsynet besøgt i alt 36.074 arbejdssteder for at kon
trollere udenlandske virksomheder. I alt har Arbejdstilsynet ført tilsyn med 13.705
4
L 141 - 2017-18 - Bilag 13: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012-2017
1888744_0005.png
udenlandske virksomheder i perioden. Besøgene er gennemført som led i Arbejdstil
synets daglige drift, herunder opsøgende kØrsel, samt de afholdte fællesaktioner,
jf.
ovenfor.
Arbejdstilsynets samlede antal reaktioner til udenlandske virksomheder
Nedenstående skema viser fordelingen af arbejdsmiljØreaktioner til udenlandske virk
somheder.
3.2 Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder 1. januar 2012 31. december 2017
Antal reaktioner
Forbud Strakspåbud Påbud Vejledninger
I alt
+
andet
Ulykkesrisici
335
3.064
11
62
3.472
Krav til egenindsats fx lovpligtig
1
547
1.493
50
2.091
uddannelse (stilladsuddannelse).
‘Pv
Kemiske og biologiske belastnin-
20
726
14
29
789
er
Ergonomisk arbejdsmiljø
9
269
10
51
339
Støj
0
169
4
3
176
Bygherre, udbyder mv.
0
16
1
I
18
Hudbelastninger
0
2
0
2
4
Psykisk arbejdsmiljø
7
5
2
14
Områder uden for arbejdsmiljølo-
0
122
32
0
154
ien, fx rygelov
ndet
0
254
6
17
277
I
alt
365
5.176
1.576
217
7.334
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan pà grund at løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
I alt er der over perioden 2012-2017 givet 7.334 reaktioner til udenlandske virksom
heder. Det svarer forhoidsmæssigt til, at godt hver anden virksomhed har fået en reak
tion fra Arbejdstilsynet. Tallene er ikke sammenlignelige med antal reaktioner givet til
danske virksomheder. Fx er mange tilsyn med udenlandske virksomheder på ganske
små byggepladser, hvor der kun udføres ganske få arbejdsopgaver, mens mange risi
kobaserede tilsyn er på større virksomheder, hvor der foregår mange forskellige ar
bejdsopgaver. Og dermed er der stor forskel på, hvad Arbejdstilsynet kan reagere på.
label 3.3 viser, at 3/4 af reaktionerne drejer sig om alvorlige overtrædelser af ar
bej dsmitjølovgivningen (forbud og strakspåbud).
Generelt lever udenlandske virksomheder, som er anmeldt i RUT, i højere grad op til
arbej dsmilj ølovgivningen end udenlandske virksomheder, der ikke overholder RUl
anmeldepligten. I gennemsnit får 57,4 procent af de udenlandske virksomheder (ar
bejdssteder), der ikke er i RUl, en alvorlig arbejdsmiljøreaktion (fx strakspåbud eller
forbud mod at fortsætte arbejde, fordi der er alvorlig fare for fx nedstyrtning), Til
sammenligning er det kun 1,5 procent af de udenlandske virksomheder (arbejdsste
der), der er i RUl, det får en alvorlig arbejdsmiljøreaktion. En ikke uvæsentlig del af
de registrerede virksomheder fungerer dog som indlejet arbejdskraft og vil derfor
sjældent få påbud, da det vil gå til den virksomhed, der fungerer som deres arbejdsgi
ver (se tabel 3.3).
I øvrigt henvises til bilag 1, hvor der findes tilsvarende tabeller opdelt efter brancher.
3.3 Fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder 1. januar 2012— 31. december 2017.
IForbud
I
581
641
611
701
671
365
5
L 141 - 2017-18 - Bilag 13: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012-2017
1888744_0006.png
jStrakspåbud
Påbud
I alt
669
26
987
94
440
1.451
1.058
316
1.435
85
24
1.147
872
21
1.152
77
104
945
5.176
1.576
7.117
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan pâ grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder findes i bilag 2, tabel
3.3.1. Det fremgår, at Arbejdstilsynet har afgivet færre påbud og strakspåbud i 2017
end i 2016, mens antallet af forbud er på niveau med året før.
De besøgte virksomheders oprindelseslande iprocentfordeling
Tabel 3.4 giver en oversigt over de af Arbejdstilsynet besøgte arbejdssteder opdelt
efter virksomhedernes nationalitet. Besøgene er foretaget fra 2012 til 2017. Her ses
det, at langt størstedelen af de besøgte arbejdssteder fortsat hører til polske og tyske
virksomheder.
3.4 Besøgte arbejdssteder opdelt efter virksomhedernes nationalitet 1. januar 2012
2017
1’1• 1’i[
{‘H
Polen
41,9%
38,7%
39,5%
42,6%
yskIand
19,7 ¾
22,3%
22,0%
18,6%
Litauen
7,4 %
7,7 %
5,0 ¾
5,8 ¾
taljen
1,8%
2,7 %
2,7
0/
2,8
0/
0/
Sverige
2,7%
3,9 %
2,5
2,0
0/
Storbritannien
2,0 ¾
2,0 %
2,8
0/
1,5
0/
0%
Slovakiet
5,7
3,2 ¾
2,0
0/
2,8
0/
]ekkiet
1,9%
1,1 ¾
1,90/
1,40/
2,30/
0,80/
1,20/
—31. december
ij
37,1 %
17,1 %
5,8 %
4,4%
3.1
¾
38,0%
20,2%
5,3 /
2,9
¾
3,1
0/
3,0 ¾
2,6 %
2,2%
2,7
0/
4,7 %
2,00/
Holland
Letland
Rumænien
øvrige (fx sydeuropæiske lande)
I
alt
1,6%
2,30/
0,9%
12,1 %
1,4%
13°!
1,3%
14,4%
2,1
1,1
0/
0/
2,0%
1,70%
1,9%
1,30/
0,40/
18,0 ¾
18,0 ¾
1,1 %
19,9%
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan p
grund
af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
100,0%
1,2%
16,7%
100,0 %
100,0%
100,0 %
100,0 %
100,0 %
RUT— Registret for Udenlandske Tjenesteydere
Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at der ikke er sket korrekt anmeldelse i RUT, udar
bejdes der en indstilling til politiet om at rejse tiltale mod virksomheden, eller Ar
bejdstilsynet udsteder et administrativt bødeforelæg. Desuden orienteres SKAT om
forholdet.
I perioden 2012-20 17 har Arbejdstilsynet sendt 1.404 tiltaleindstillinger for manglen
de eller mangelfuld anmeldelse i RUl til politiet med anmodning om retslig tiltale,
jf.
tabel 3.5. Langt størsteparten afindstillingerne drejer sig om manglende anmeldelse i
RUl, mens de Øvrige vedrører urigtige eller mangelfulde anmeldelser. Desuden er der
udstedt 1.224 administrative bødeforelæg om manglende eller mangelfuld RUT
anmeldelse siden 1.juni 2013, hvor Arbejdstilsynet fik mulighed for at udstede admi
nistrative bødeforelæg på udstationeringsområdet.
Tabel 3.5 Tiltaleindstillinger og administrative bødeforelæg for manglende eller mangelfuld anmeldel
r
I 1T
“‘‘sr 201? —31.
.J___._L.__
——
.
143
265
135
255
ndstiIlinger
ntal admini-
trative bøde-
172
277
1.404
1.224
-
114
313
6
L 141 - 2017-18 - Bilag 13: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012-2017
1888744_0007.png
fotIg
II
alt
439
397
544
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan p grund at løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
408
391
449
2.628
Kvartalsvis fordeling af tiltaÏeindstillinger og administrative bødeforelæg for mang
lende eller mangelfuld anmeldelse i RUT findes i bilag 2, tabel 3.5.2.
I nedenstående tabel (tabel 3.6) redegøres for, hvordan administrative bØdeforelæg for
RUT-overtrædelser fordeler sig, alt efter hvad der er sket i sagen, efter Arbejdstilsynet
udstedte bødeforelægget.
Tabel 3.6 Fordeling af administrative bødeforlæg
januar 2012—31. december 2017
Antal RUT administrative bødeforelæg i alt
Antal vedtagne og betalte administrative bøde-
forelæg
Antal vedtagne, men ikke betalte, administrati-
ve bødeforelæg
Frist for vedtagelse/betaling ikke overskredet
Henlagt afAT pga. nye oplysninger
Antal sager overgivet til politiet pga. manglende
vedtagelse eller indsigelse til administrative
bødeforelæg
for
manglende og mangelfuld anmeldelse i RUT 1.
i’ii.
i’.{Ii
114*
34
15
0
3
62
313
109
25
1
9
169
==
268
103
35
1
10
119
255
99
18
4
8
126
iI
277
142
11
18
10
96
1227
487
104
24
40
572
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan p grund at løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
*Atbejdstilsynet fik mulighed for at afgøre RUT-sag
er med et administrativt bødeforelæg den 1. juli 2013.
I sager, der ikke er egnet til at blive afgjort med et administrativt bØdeforelæg fx
hvis der er uklarhed om, hvem bden skal sendes til fremsender Arbejdstilsynet en
tiltaleindstilling til politiet med henblik p, at der rejses sigtelse mod den pågældende
udenlandske virksomhed for overtrædelse af udstationeringsloven,
jf.
tabel 3.5.
Hotline om udenlandske virksomheder
Arbejdstilsynet har som nævnt ovenfor etableret en hotline om udenlandske virksom
heder i Arbejdstilsynets Call Center. Endvidere kan Arbejdstilsynet modtage elektro
niske anmeldelser via Arbejdstilsynets hjemmeside.
Arbejdstilsynet har modtaget 5.272 henvendelser til hotlinen om udenlandske virk
somheder samt til anmeldeordningen på at.dk siden i. januar 2012,
jf.
tabel 3.7.
Op
kaldene og de elektroniske anmeldelser fordeler sig således:
• Fra faglige organisationer:
2.753
• Fra private hvervgivere:
49
• Fra professionelle hvervgivere: 54
• Fra andre (fx fra borgere): 2.416
Tabel 3.7 Antal
af
anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder 1. januar2012—
31. december2017
2012
ntal opkald og anmeldelser
2013
2014
2015
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan pà grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
2016
768
2017
Ialt
Kvartalsvis fordeling af antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske
virksomheder findes
i
bilag 2, tabel 3.7.1.
7
L 141 - 2017-18 - Bilag 13: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012-2017
1888744_0008.png
Siden etableringen har hotlinen udviklet sig til at være et vigtigt redskab for Arbejds
tilsynet, fordi de mange anmeldelser er med til at gøre det nemmere for Arbejdstilsy
net at lokalisere og dermed føre tilsyn med arbejdssteder med udenlandske virksom
heder.
Arbejdstllsynets erfaringer
• Det er Arbejdstilsynets erfaring, at virksomhederne, der anmelder sig i RUT, får
markant færre alvorlige arbejdsmiljøafgørelser (forbud og strakspåbud) end de
virksomheder, der ikke anmelder sig i RUT. Tilsvarende er det Arbejdstilsyns er
faring, at mange virksomheder, der har stor andel af udenlandsk arbejdskraft, og
som anmelder sig i CVR. ligner de virksomheder, RUl er tiltænkt, og har et ar
bej dsrniljø under almindelig standard.
• Der er mange eksempler på, at udenlandske virksomheder anvender forældede
arbejdsmetoder, har mere fysisk arbejde og bruger et lavere niveau af teknologisk
udstyr, end det er sædvanligt for det danske arbejdsmarked.
• Arbejdstilsynet oplever en fortsat tendens til meget lidt eller dårligt fungerende
kommunikation på byggepladser, hvor udenlandske virksomheder opererer.
• Desuden ser Arbejdstilsynet eksempler på, at udenlandsk arbejdskraft tilbydes
kummerlige eller slet ingen velfærdsforanstaltninger (fx ingen spiseplads, toilet og
badefaciliteter mm.) og bor på arbejdsstedet under meget tarvelige kår. Arbejds
tilsynet har kun adgang til indkvarteringsfaciliteter, hvis de fx er i direkte tilknyt
ning til en byggeplads. I tilfælde af at der foregår overnatning under uacceptable
forhold på arbejdsstedet, kontaktes kommunen.
• Arbejdstilsynets Tilsynscenter øst har fra maj til udgangen af 2017 kontaktet poli
tiet 30 gange pga. mistanke om illegalt arbejde og i denne forbindelse lavet 12
indberetninger om illegalt arbejde. Arbejdstilsynet har viden om, at 47 personer er
blevet anholdt på baggrund af Arbejdstitsynets kontakt til politiet i de konkrete
sager. Tallet vil blive opdateret halvårligt.
• Arbejdstilsynets erfaringer fra rengØringsbranchen, autobranchen samt hotel- og
restaurationsbrancherne viser, at udenlandsk arbejdskraft her typisk er direkte an
sat i danske virksomheder.
• fra medio marts til udgangen af 2017 har Arbejdstilsynet i Tilsynscenter øst op
levet 40 besøgte arbejdssteder, hvor folk er forsvundet fra arbejdsstedet. I den for
bindelse har Arbejdstilsynet konstateret, at i alt 103 personer er stukket af. Ar
bejdstilsynet noterer de arbejdssteder, hvor det gør sig gældende, og lader det ind
gå i planlægningen af fremtidige aktioner. Tallet vil blive opdateret halvårligt.
• Det er fortsat Arbejdstilsynets erfaring, at udenlandske virksomheder opererer i
hele landet. Dog er de særligt koncentreret i Københavnsområdet og Nordsjæl
land.
• Arbejdstilsynet har i foråret 2017 i Tilsynscenter øst gennemført et forsøg for at
få mere viden om efterkommelsesgraden af de reaktioner, der afgives i forbindelse
med indsatsen mod social dumping. Efterkommelsesgraden er bedømt efter kon
trolbesøg på arbejdssteder, hvor der er afgivet reaktioner og opgjort ud fra kriteri
erne efterkonimet eller
ikke efterkommet.
Fokus har været på materielle afgørelser
inden for reaktionstyperne strakspåbud og forbud for at sikre, at efterkommelses
graden kan kontrolleres, mens arbejdet stadig pågår. 135 reaktioner er blevet kon
trolleret og vurderet, heraf var der 14 reaktioner, der ikke var efterkommet. Samlet
set er efterkomrnelsesgraden derfor på knap 90 procent. 1/3 af de virksomheder,
der fik hurtigt kontrolbesøg, var udenlandske, mens 2/3 var danske virksomheder
med udenlandske ansatte.
8
L 141 - 2017-18 - Bilag 13: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012-2017
1888744_0009.png
4. SKATs indsats mod social dum ping
SKATs indsats i myndighedssamarbejdet mod social dumping består i at sikre regelef
terlevelse på skatte- og afgiftsområdet. Dette sker gennem kontrolindsatser rettet mod
brancher, hvor risikoen for overtrædelse af reglerne anses for at være størst. Der er i
myndighedssamarbej det løbende dialog om branche- og virksomhedsudvælgelse med
henblik på at sikre, at de mest risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest.
Som led i indsatsen har SKAT gennemført følgende aktiviteter:
SK4Ts særlige indsatsprojekt mod social dumnping
SKAT har et særligt indsatsprojekt, der varetager den samlede opgave vedrørende
social dumping gennem fælles aktioner, løbende kontroller og sagsbehandling mv.
på landsplan. I dette projekt har SKAT gennemført det konkrete indsatssamarbejde
med Arbejdstilsynet og politiet. Aktionerne skaber opmærksomhed, har stor syn-
lighed og medvirker til holdningsbearbejdning. Herved øges den oplevede opdagel
sesrisiko.
Fremactrettede reguleringer og vejledning
I tilknytning til kontrolindsatsen har der været foretaget ændring i mange virksom
heders registrerings- og afregningsforhold med henblik på at øge regelefterlevelse
fremadrettet. SKAT har gennem vejledning hjulpet virksomhederne i en række for
hold, så indberetningen af skat og moms bliver korrekt. Der er endvidere blevet
vejledt i registrering for moms specielt når der er blevet arbejdet for en ikke-
erhvervsdrivende (fx privat husejer). Endvidere er der givet vejledning om registre
ring af ansatte for kildeskat (A-skat mv.), om reglerne for arbejdsudleje, om an
vendelse af udenlandsk registrerede biler, skiltningsregler på byggepladser samt
om skil tningsregl er på erhvervsmæssigt anvendte varevogne.
SK4Ts indsatsprojekt “Styrket kontrol”
SKATs tidligere indsatsprojekt “Styrket kontrol” blev etableret med baggrund i af
tale af 8. november 2012 mellem den daværende regering og Enhedslisten om styr
ket kontrol over for udenlandske virksomheders levering af tjenesteydelser og ud
stationering af arbejdstagere. Projektet har haft til formål at sikre, at udenlandske
virksomheder, der opererer i Danmark, reelt er registreret i deres hjemland.
Den styrkede kontrol blev gennemført ved, at der blev foretaget verificering af de
udenlandske momsnumre, der blev registreret i RUT-registreret. Verificeringen
blev foretaget ved opslag i det fætleseuropæiske system VIES (system for udveks
ling af momsoplysninger). Den del af SKATs indsats er ophørt ved udgangen af
2016, hvor ansvaret for opgaven overgik til Erhvervsstyrelsen. Der sker nu en ma
skinel verificering via RUT-registret.
Ressourcer mv.
I 2017 har SKAT anvendt omkring 58 årsværk inkl, ledelse til social dumping
projektet. Det indebærer ofte et tids- og ressourcekrævende opldarings- og undersø
gelsesarbejde, når SKAT undersøger, om der skal ske en ændring af pligtige skatter
og/eller afgifter. Det kan fx være tilfælde, hvor det er undersøgt, om en udenlandsk
virksomhed eller person reelt er skattepligtig til Danmark. Dette vil kunne indebære
sagsbehandlingsaktiviteter såsom kontakt til skattemyndighederne i virksomhedens
hjemland, indhentning af kontoudtog i pengeinstitut, korrespondance med virksombe
9
L 141 - 2017-18 - Bilag 13: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012-2017
1888744_0010.png
den i hjemlandet eller dennes repræsentant mv. Resultatet heraf viser sig derfor ofte
først på længere sigt.
Kontiviter og beregnet nettoproventt
SKAT defineret en kontrol som en kontrol af én skatte- eller afgiftsart hos én per
son/virksomhed/juridisk person (CVR’cpr.nr) i ét indkomstår. Det er grundet system-
understøttelsen ikke muligt at lave udtræk af fx reguleringer pt. kontrol fra tidligere år
end 2015.
Beregnet nettoprovenu betyder, at de gennemførte reguleringer, fx af den skattepligti
ge indkomst, er omregnet til provenu med udgangspunkt i en gennemsnitlig skattepro
cent. Det faktiske provenu vil derfor kunne afvige fra det opgjorte provenu af regule
ringerne. Reguleringer, der medfører forhøjelser af fx den skattepligtige indkomst, er
fratrukket nedsættelser af fx den skattepligtige indkomst. Opgørelsen tager ikke hen
syn til, om en forhøjelse, der medfører en skyldig skattebetaling, faktisk bliver betalt,
og om en eventuel restance er inddrivelig. Opgørelsen medtaget endvidere ikke den
strukturelle effekt i form af tilbageløb samt kontrolindsatsens påvirkning af den frem
adrettede adfærd og regelefterlevelse.
Det samlede antal gennemførte kontroller for perioden 2015-20 17, opgjort efter denne
metode samt det beregnede nettoprovenu fremgår af nedenstående tabel 4.1.
4.1 Antal kontroller og beregnet nettoprovenu1
2012142
2015
2016
3.428
2017
2.831
Ialt
I
ntal kontroller
ntal kontrollerede med regulering
Beregnet nettoprovenu (mio. kr.)
3.7C
1.1
1.210
Kilde: SKAT
Antal kontroller er opgjort efter de principper, som SKAT har besluttet, skat anvendes foret sikre
et ensartet grundlag for
at sammenligne antal kontroller pà
tværs
at de enkelte kontrolaktiviteter. For at bevare kontinuiteten
afrapporteringer indeholder denne afrapportering ligeledes den hidtil anvendte opgørelsesmetode i forhold til tidligere
2
Det samlede antal kontroller og neboprovenu er ikke opgjort for perioden 2012-2014 pà grund i tabel 4.2.
af ændringen i opgørel
sesmetode.
1.240
134
9.967j
3.534
547
SKAT bemærker, at antal kontrotler i perioden frem til udgangen af 2017 er flirholds
mæssigt lavere end fx 2016. Det opgj otte antal kontroller er påvirket af antal skatte-
og afgiftsarter samt af antal personer/virksomheder i de enkelte sagskomplekser. Fx
har de tidligere års resultater indeholdt få store sagskomplekser med statuering af skat
tepligt, hvilket medførte et stort antal afsluttede kontrolter, bl.a. i relation til lønmod
tagere, der var tilknyttet virksomhederne.
Det bemærkes ligeledes, at antal kontrollerede med reguleringer er steget procentvis
i
forhold til tidligere år. Stigningen i antal kontrollerede med reguleringer indikerer, at
SKAT hele tiden bliver bedre til at udsøge de sager, hvor der skal ske reguleringer.
Men stigningen betyder også, at sagsbehandlingen dermed bliver mere ressourcekræ
vende —herunder en længere sagsbehandlingstid. Det er dog endnu for tidligt at sige
noget om det endelige resultat for 2017.
Antal kontrolterede personer/virksomheder og reguleringer —fiirdelt på brancher
(manuel opgørelse).
I projektet optælles hvor mange virksomheder eller personer, der er foretaget kontrol
af, samt stØrrelsen af ændringer af indkomst, moms og skat. Der er foretaget fordeling
på brancher af ændringerne på i alt 992 mio. kr. i perioden fra primo 2012 til udgan
gen af2017,ff tabel 4.2.
10
L 141 - 2017-18 - Bilag 13: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012-2017
1888744_0011.png
4.2 Antal kontrollerede og reguleringer fordelt på hovedbrancher
,.
Antal
Bygge og anlæg 2.94
Service
551
Det grønne
52
område
øvrige
54
I alt
4.56(
Kilde: SKAT
Mio. kr.
92
41
28
Antal
Mio. kt.
89
28
12
r_
Antal
Mio. kr.
Antal
810
576
169
225
33
12
64
334
777
412
85
258
1.53
ifr
Mio. kr.
108
61
8
51
228
——
Antal
Mio.
kr.
5.686
514
1.946
163
1.007
60
255
997
1.150
407
229
32
54
193 2.335
108
282
237 1.837
1.631
10.270
Det skal bemærkes, at de opgjorte reguleringer ikke svarer til det skattemæssige mer
provenu forbundet med indsatsen,jf boks 1.
Boks 1. Reguleringer
Reguleringerne i tabel 4.2 er opgjort på baggrund af registreringer i projektets styringsd
ata
base.
Reguleringer kan være ændringer af en virksomheds angivelser af indkomst, moms,
arbejds
udlejeskat eller indeholdte skattebeløb for ansatte. Det kan også være ændringer
af en løn
modtagers indkomst eller fradrag. Reguleringer kan både være i opad- eller nedadgåe
nde
retning, og der er således tale om bruttobevægelser. Der er dog langt overvejende
tale om
forhøjelser. lndkomstforhøjelser indgår med den fulde indkomstændring, mens regulerin
g af
moms, arbejdsudlejeskat, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag indgår med den reelle
ændring af
skattebeløbet.
Det skal understreges, at de opgjorte reguleringer ikke svarer til merprovenu, dels
fordi en
del af reguleringerne som nævnt måles på indkomst (skattebasen), dels fordi der
som nævnt
er tale om bruttobevægelser, og dels fordi en del af sagerne vil give sig udslag restancer
i
,
som ikke nødvendigvis kan blive inddrevet (på grund af konkurser mv.).
Reguleringer kan være bagudrettede, hvor det medfører opkrævning hos den, der
reguleres,
eller der kan være truffet en afgørelse med fremadrettet virkning, I opgørelsen af
de foretag
ne reguleringer indgår den fremadrettede virkning ikke.
Kilde: SKAT
Efter opgørelsesmetoden. som er beskrevet i boks i, er der i 2016 foretaget regulerin
ger på i alt godt 334 mio. kr.,
if
tabel 4.2. Stigningen i reguleringer skyldes bl.a. to
stØrre sager med store reguleringer.
I et stort antal tilfælde gennemføres både regulering af indkomst, moms mv. og æn
dring i registreringeme vedrørende skatte- og afgiftsmæssige forhold,ff tabel 4.3.
De typiske sager handler her om:
11
L 141 - 2017-18 - Bilag 13: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012-2017
1888744_0012.png
Konstatering afvirksomhedsejers eller ansattes manglende selvangivelse, lavt pri
vatforbrug, forkerte fradrag eller indkomst og mistanke om sort arbejde, der med
fører indkoms tforhøj elser.
Nye registreringer af skatte- og momspligt samt pligt til at afregne arbejdsudlejeskat,
der følger af kontrolindsatsen, medfører, at der er en fremadrettet virkning for de be
rørte personer/virksomheders afregningsforhold. Det er vanskeligt at skønne over stør
relsen af den fremadrettede virkning at disse reguleringer.
Som resultat af indsatsen i perioden 2012 til udgange af 2017 er i alt 759 udenlandske
virksomheder registreret til fremadrettet enten at skulle afregne dansk arbejdsudleje
skat eller ændret fra at være udenlandsk enkeltmandsvirksomhed uden ansatte til at
være tønansat i dansk firma med indeholdelse af A-skat mv. De typiske sager handler
her om:
Danske virksomheders entreprisekontrakter indgået med udenlandsk registrerede
enkeltmandsvirksomi-ieder uden ansatte. Det er et skattemæssigt problem, hvis der i
virkeligheden er tale om et ansættelsesforhold og ikke en entreprise. Det vurderes,
om samarbejdsforholdet skal ændres fra entreprise til ansættelsesforhold, hvorefter
den danske hvervgiver skal indeholde A-skat mv.
Entreprisekontrakter med virksomheder registreret i udlandet, hvor der er ansatte i
den udenlandske virksomhed, der er beskæftiget i Danmark. Det er et skattemæs
sigt problem, hvis det i virkeligheden er tale om arbejdsudleje og ikke en entrepri
se. I disse tilfælde kontrolleres blandt andet, om samarbejdsforholdet skal ændres
fra entreprise til arbejdsudleje, hvorefter den danske hvervgiver skal indeholde ar
bejdsudlejeskat mv.
Herudover er der statueret skattepligt for udenlandske virksomheder og arbejdstagere.
I disse sager er der foretaget bagudrettede reguleringer på i alt Ca. 424 mio. kr. (belø
bet indgår i det samlede reguleringsbeløb,
jf
tabel 4.2). 43 pct. af det samlede regule
ringsbeløb på Ca. 992 mio. kr. i perioden fra 2012 til udgangen af 2017 kan henføres
til denne type sager, der også kan indeholde reguleringer for fx moms. De typiske
sager handler her om:
Vurdering af udenlandske virksomheder og ansattes aktjvitet i Danmark med hen
blik på korrekt fastlæggelse af moms- og skattepligtsregistrering.
Endvidere udvekster SKAT oplysninger med udenlandske skattemyndigheder.
4.3 Yderligere konsekvenser
af
SKAT’s indsats mod social dumping
2012-14
2015
2016
2017
Ialt
Dplysninger sendt til udlandet, antal
Entreprise ændret til
iønIarbedsudIeje, antal sager
Skattepligtsager, antal sager
Regulering, ændret skattepligt (mio.
r.)
Kilde:
SKAT.
308
378
135
6
198
11
457
11
155
163
15:
181
89
10
131
57
750
759
876
42
foruden de gennemførte reguleringer er i alt 452 kontrolsager udtaget til behandling
for evt. strafferetligt ansvar.
12
L 141 - 2017-18 - Bilag 13: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012-2017
1888744_0013.png
De besøgte virksomheders oprindelseslande
På fællesaktionerne har SKAT ofte konstateret, at de udenlandske virksomheder er
underentreprenører til danske virksomheder, eller at der er tale om udenlandske arbej
dere, der er ansat hos danske virksomheder. Aktionerne omfatter derfor ofte også en
kontrol af de danske virksomheders anvendelse af udenlandske ansatte eller underen
treprenører. Derfor figurerer Danmark Øverst på listen over de kontrollerede virksom
heders oprindelsesland,ff
tabel
4.4 (opgørelserne efter nationalitet er opgjort på af
sluttede sager i året). I 2016 er der afsluttet sager på 54 forskellige nationaliteter i
2017 er der afsluttet sager på 44 forskellige nationaliteter.
4.4 Besøgte virksomheder efter nationalitet (antal og pct’)
4’Lfr
I.
[.
Antal
Pct.
Antal
Pct.
Antal
Pct.
Antal
Pct.
Danmark
2.663
51
1.12
4
1.041
5
809
53
olen
1.047
2
35
1
251
1
271
1
Rumænien
7
12
52
t
91
Litauen
241
71
10
1-
53
3
yskiand
207
9
9C
41
Spanien
I
1
29
nand
(
i:
1
I
25
Storbritannien
4
10
41
23
ndien
1
I
21
1
Nededandene
I
&
1
19
i
Sverige
2
2
1
11
1
16
Slovakiet
1
21
1’
1
talien
7
13:
32
12
Bulgarien
20
1
1
1
12
Letland
5
1:
3
10
1
øvrige
15
15;
121
I
85
I alt
4.566
101
2.33
10
1.83
IDI
1.53;
100
Kilde: SKAT
Procentfordelingen er baseret pé optælling at nationalitet pé afsluttede sager, hvor én virksomhed/arbejdatager tæller
for
én sag uanset antal at kontroller i den enkelte sag.
SKA Ts erfaringer
Der er fortsat væsentlige udfordringer med regelefterlevelsen på skatte- og afgiftsom
rådet vedr, såvel danske som udenlandske virksomheder, der udøver virksomhed i
Danmark, og beskæftiger udenlandsk arbejdskraft. De typiske fejlkilder er fortsat
manglende registrering for relevante pligter (skat, moms, A-skat mv.) samt korrekt
angivelse og betaling af selve skatte- og afgiftskravet.
Endvidere er det konstateret, at brancher ud over byggeri, service og det grønne områ
de fremstår som risikobetonede. Her kan bl.a. nævnes autobranchen, industri, offshore,
skibsværfter, skrot og detailhandel mm.
Derudover optræder mange forskellige nationaliteter blandt kredsen af virksomheder
og arbejdstagere. Det giver særlige udfordringer i kontrolsituationen i forhold til sprog
mv.
Generelt er beskatningsforhold vedr, udenlandske virksomheder/arbejdstagere et om
råde, hvor regelkompleksiteten er høj, hvorfor den samlede kontrol og efterfølgende
sagsbehandling er kompleks og ressourcekrævende.
13
L 141 - 2017-18 - Bilag 13: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012-2017
1888744_0014.png
SKAT er samtidig særligt opmærksomme på virksomheder og arbejdstagere, der
kommer fra lande, med hvilke Danmark ikke har indgået dobbeltbeskatningsoverens
komster, da der i visse situationer straks indtræder skattepligt ved aktiviteter i Dan
mark.
Der er i 2017, som supplement til kontrolindsatsen, gennemført særlige vejledningsini
tiativer målrettet samme kreds af virksomheder og arbejdstagere. Der er blandt andet
etableret en særtig web-portal på www.skaLdk, hvor både virksomheder og personer,
der vil have aktiviteter i Danmark, kan søge informationer om, hvad man skal foretage
sig. Der er derudover udarbejdet og distribueret vejledningsmateriale på relevante
fremrnedsprog og afholdt informationsmøder flere steder i landet for både virksomhe
der og arbejdstagere. Yderligere vejledningstiltag er under udvikling.
Det bemærkes, at erfaringer fra de ovenfor omtalte kontrolindsatser i vidt omfang har
indgået i udviklingen afvejledningstiltagene.
Endelig er SKAT i gang med at etablere samarbejdsrelationer på internationalt plan
omkring bekæmpelse af manglende regelefterlevelse på skatte- og afgiftsområdet
vedr, udenlandske virksomheder/udenlandske arbejdstagere.
5. Politiets indsats mod social dum ping
Politiets opgaver består i at yde bistand til SKATs og Arbejdstilsynets administrative
kontrolarbejde, foretage kontrol af udlændinges opholds- og arbejdsgrundtag samt
efterforske formodede straftare forhold. Politiets indsats udmøntes ved deltagelse i de
fælles kontrolaktioner samt ved sagsbehandling i sager om overtrædelse af anmelde-
pligten til RUT.
Politiet har som ved de tidligere indsatsperioder udarbejdet en national operationspian
til brug for udmøntningen af den styrkede indsats mod social dumping i indsatsperio
den 2015-18. Operationspianen omfatter bl.a. en række strategiske mål, en redegørelse
for ansvarsfordelingen i politiet i relation til indsatsens udførelse samt retningslinjer
for en optlgning på indsatsen.
I forbindelse med indsatsen mod social dumping har politiet i perioden 2012—31.
december 2017 registreret fØlgende:
I
9enesteyder
[Hvervgiver
Kilde: Politiet
Tabel 5.1: sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere
=...--
364
-fl.-...
266
--.---
217
I
anmeldelser
--
--‘--
145
-‘-•‘-
96
160
112
89
122
80
-‘---
130
103
1.244
642
Tabel
5.2:
sager vedr. Registret for Udenlandske Tenesteydere
[Tjenesteyder
[Hvervgiver
Kilde: Politiet
si telser
212
72
288
133
213
114
126
79j64
95
63
1.027
525
Kvartalsvis fordeling af antal sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere
hhv, anmeldelser og sigtelser findes i bilag 2, tabel 5.1.1 og 5.2.1.
14
L 141 - 2017-18 - Bilag 13: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012-2017
1888744_0015.png
Tallene for 2012-2017 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pt. 3 I. decem
ber i de pågældende år.
Rigspolitiet har siden den l.januar 2012 anvendt Politiets Sagsstyringssystem (POL
SAS) som grundlag for udarbejdelse af statistikker m.v. Tallene kan være behæftet
med usikkerhed, da POLSAS er etjournaliserings- og sagsstyringssystern og ikke et
egentligt statistiksystem, og datamaterialet bygger på manuelle opdateringer.
Tabel 53: øvrige sager forbindelse med de nitionaIe og regionale aktioner perioden 2012— 2017
1’lfr.51r•
.(‘
‘.{‘H.
1’H
Z’lI’
Frihedsberøvelse
40
35
54
30
58
Ulovligt arbejde/arbejdstager
27
33
55
29
67
Ulovligt arbejde/arbejdsgiver
13
16
24
19
26
Ulovligt ophold
9
17
12
9
10
ndet*
40
20
34
10
18
Kilde: Politiet Udlændingelov i øvrigt, tærdselslov mv.
Det bemærkes, at der generelt har været en stigning af sager i 2017 i forhold til 2016,
men at antallet er nogenlunde på niveau med 2015.
6. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har i perioden 20 12-
2017 deltaget i 74 aktioner i forbindelse med udvalgte landsdækkende og regionale
fællesaktioner. I 2017 har SIRI deltaget i 21 aktioner. SIRI bistår politiet med kontrol
af tredjelandsstatsborgeres ret til ophold og arbejde i Danmark samt vejleder arbejds
givere om reglerne herom.
På flere af de aktioner, som SIRI har deltaget i, et der antruffet udenlandske arbejdsta
gere uden fornøden opholds- og arbejdstilladetse. Det har ført til, at politiet har foreta
get anholdelser og forelæggelse for Udlændingestyrelsen med henblik på udvisning
og/eller bødepålæg fra politiet til såvel arbejdsgivere som arbejdstagere. Sifil’s delta
gelse er generelt målrettet brancher, hvor der erfaringsmæssigt et beskæftiget tiest
tredjelandsstatsborgere.
7. Opsamling
Siden indsatsen mod social dumping startede, er kontrol og tilsyn med udenlandske
virksomheders regelefterlevelse Øget betydeligt. Myndighederne gennemfører fælles
kontrolaktioner både landsdækkende og regionale og har daglige aktiviteter på
området.
Mere effektivt myndighedsarbejde
Der arbejdes fortsat på at styrke samarbejdet. Myndighederne har særligt fokus på at
effektivisere kontrollerne, således at ressourcerne bruges der, hvor effekten af myn
dighedernes indsats er størst.
Desuden er myndighederne i løbende dialog om prioriteringer vedrørende branche- og
virksomhedsudvælgelse til brug for kontrolindsatsen. Dette med henblik på hele tiden
at sikre, at de mest risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest. Dette sket
bl.a. ved, at myndighederne udveksler oplysninger om, hvilke udfordringer myndig
hederne oplever i brancherne. Dermed får myndighederne et fælles billede af, hvilke
tendenser der kan identificeres på området. De etablerede planlægningsgrupper under-
støttet dette arbejde.
15
L 141 - 2017-18 - Bilag 13: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012-2017
1888744_0016.png
Nye tendenser
Ligesom i de foregående år har myndighederne i 2017 haft fokus på nye tendenser
blandt udenlandske virksomheder, der udfører arbejde i Danmark.
På baggrund af de opbyggede erfaringer med tilsyn med udenlandske virksomheder
har myndighederne valgt at fastholde et bredere branchefokus, der også indeholder
bl.a. restaurationsbranchen, autobranchen og avisdistribution. Erfaringerne fra disse
brancher viser, at nogle af virksomhederne er registreret som enkeitmandvirksomhe
der, der er ejet af danskere med anden etnisk herkornst end dansk. Ved tilsynet konsta
terer myndighederne så, at der er ansatte. Hvis der er udenlandske ansatte, anvendes
der typisk forældede og nedslidende arbejdsmetoder.
Endvidere oplever myndighederne, at både udenlandske ansatte og arbejdsgivere kun i
begrænset omfang Ønsker at udtale sig til myndighederne. Udenlandske personer op
leves som fåmælte og vil ofte fortælle så lidt som muligt. Det skyldes flere væsentlige
faktorer, eksempelvis sprog, kultur, manglende kendskab til danske regler og myndig
heders rolle samt frygt for konsekvenser fra arbejdsgiver. Myndighederne arbejder
løbende med at skabe de bedste rammer for dialog under kontrollerne.
I bygge- og anlægsbranchen møder myndighederne i stigende grad tredjelandsborgere,
hvilket også ses af politiets tal.
16
L 141 - 2017-18 - Bilag 13: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012-2017
1888744_0017.png
Bilag i
Brancheopdelte tabeller vedr. Arbejdstilsynets resultater
Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder i udvalgte brancher, 2012—2017
3.2.1. f
Ulykkesrisici
Krav til egenindsats fx lovpligtig ud
lannelse (stilladsuddannelse), APV
Kemiske og biologiske belastninger
Ergonomisk arbejdsmiljø
Støj
Bygherre, udbydermv.
Hudbelastninger
Psykisk arbejdsmiljø
)mråder uden for arbejdsmiljøloven, fx
ygelov
\ndet
I alt
410
1.230
9
5
1
i
0
4
32
4
1.297
21
39
3
1
2
2
0
14
169
1.672
583
286
130
17
3
12
145
242
6.143
11
8
0
0
0
0
0
0
310
542
234
126
15
1
6
113
224
4.367
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan p grund at løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Ulykkesrisici
Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-
lannelse (stilladsuddannelse), APV
Kemiske og biologiske belastninger
Ergonomisk arbejdsmiljø
Støj
Hudbelastninger
Psykisk arbejdsmiljø
Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx
rygelov
ndet
Ialt
2
0
0
1
0
0
0
0
0
3
26
7
3
6
8
0
0
i
9
60
0
50
0
1
0
0
0
0
0
51
0
0
4
0
0
0
0
0
2
6
28
57
7
8
8
0
0
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan pà grund at løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
11
120
Ulykkesrisici
Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-
annelse (stilladsuddannelse), APV
Kemiske og biologiske belastninger
Ergonomisk arbejdsmiljø
Støj
Hudbelastninger
Psykisk arbejdsmiljø
Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx
rygelov
ndet
alt
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
0
0
0
0
0
0
0
2
0
2
0
i
0
0
0
0
0
3
0
4
0
I
0
0
0
0
0
5
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan pà grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
17
L 141 - 2017-18 - Bilag 13: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012-2017
1888744_0018.png
3.2.4, Rengøring
Antal reaktioner
Ulvkkesrisici
Krav til egenindsats fx lovpligtig
uddannelse (stilladsuddannelse),
‘Py
Kemiske og biologiske belastnin-
jer
Ergonomisk arbejdsmiljø
Støj
Hudbelastninger
Psykisk arbejdsmiljø
Omràder uden for arbejdsmiljølo-
ten, fx rygelov
\ndet
Ialt
Forbud
0
0
Strakspåbud
7
0
Påbud
0
10
Vejledninger
+
andet
0
2
I alt
7
12
0
0
0
0
0
0
0
0
6
0
1
0
0
0
0
14
0
0
0
0
0
0
0
10
0
i
0
0
0
0
1
4
6
I
1
0
0
0
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan pà grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
I
28
Tiltaleindstitlinger og administrative bødeforlæg for manglende eller mangelfuld an
meldelse i RUl, 2013 —2017’
3.5.1
Byggeri
Det grønne
Hotel og
område
restauration
7
19
1
3
Antal tiltale-
indstillinger
[øntal admini-
strative bøde
forlæg
II
alt
891
1.088
Godstrans-
port inkl,
avisuddeling
0
2
Andet!
ukendt
78
119
I alt
977
1.231
1.979
26
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan pà grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
4
2
197
2.208
2012 er ikke medtaget i denne tabel, da Arbejdstilsynets registrering af branche blev justeret
ultimo 2012 til de hovedgrupper, der fremgår af tabellen.
18
L 141 - 2017-18 - Bilag 13: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012-2017
1888744_0019.png
Bilag 2
Kvartaisvise opgørelser
Strakspåbud
Påbud
I alt
91
17
120
14
42
208
59
199
142
460
214
132
355
1945
125
331
82
351
-
256[
364
261
349
28
81
38
253
75
338
101
414
87r3
Straks påbud
Påbud
I alt
220
233
48
237
4
292
Ti
46
269
i8
22$
5
298
45
268
31
271
651
ii
25
234
2if
21
8
1.55:
6.877
85
61
317
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan pà grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Tabel 3.5.2 Arbejdsifisynets tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglende eller man-
\ntal tiltale
indstillinqer
\ntal admini-
strative bøde
orlæg
I
11
100
I
112
I
102
I
125
81
87
70
45
52
.
45
62
72
\nh
indstillinger
\ntal admini-
strative bøde
ärlæg
Ialt
53
66
63
83
60
63
50
62
57
53
70
97
1.224
89
88
102
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan pâ grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
127
86
111
106
87
102
105
101
144
2.628
ntal opkald
og anmeldel
jer
167
213
211
172
170
223
198
177
168
192
181
123
5.272
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan pà grund at løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
19
L 141 - 2017-18 - Bilag 13: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012-2017
1888744_0020.png
Kilde: Politiet
T
1S21F
rjenesteyder
21
47
66
78
iJ2!J261
jenesteyder
Hvervgiver
Kilde: Politiet
j
3
91
5
45
129
I
[
65
50
51
18
I
52
24
45
22
I
I
0
28
I
I
30
I
14
I
318
20
I
17
I
I
19
21
I
17
I
I
24
I
3
7
17T14
I
24
2
6
I
2
I
20