L 141 - 2017-18 - Bilag 1: Orientering om høring over forslag til lov om ændring af udlændlingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 141 Bilag 1
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Smidigere regler for bibeskæftigelse og frivilligt arbejde for udenlandske arbejdstagere m.v.)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, som ændret senest ved lov nr. 1691 af

26. december 2017, foretages følgende ændringer:

§ 9 a

indsættes efter stk. 20 som nyt stykke:

»Stk.

21.

En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 2, kan udføre ulønnet frivilligt arbejde.«

Stk. 21 og 22 bliver herefter stk. 22 og 23.

§ 11 b

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse på udlændinge, der på tidspunktet for overtrædelse af § 59, stk. 3, hav-

de opholdstilladelse her i landet.«

§ 14

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 3, 4 og nr. 12, litra b, er fritaget for ar-

bejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den beskæftigelse, som dan-

ner grundlag for udlændingens opholdstilladelse. En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr.

1, 2, 5-8, 10, 11, og nr. 12, litra a, c og d, er fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse i op til 12 timer

om ugen opgjort som et gennemsnit pr. kvartal, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den beskæfti-

gelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 44 a, stk. 10,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan med henblik på at kontrollere, at betingelserne

for opholds- eller arbejdstilladelsen overholdes, eller at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i

landet uden fornøden tilladelse, samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra Det Centrale

Virksomhedsregister.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Denne lovs § 1, nr. 1 og 3, finder også anvendelse på udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse

med henblik på beskæftigelse efter tidligere gældende bestemmelser i udlændingeloven.

§3

L 141 - 2017-18 - Bilag 1: Orientering om høring over forslag til lov om ændring af udlændlingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft

for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.

L 141 - 2017-18 - Bilag 1: Orientering om høring over forslag til lov om ændring af udlændlingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Danmark skal være et åbent land for udlændinge, der vil udvikle, styrke og bidrage til det danske samfund.

Det forudsætter, at reglerne for udenlandsk arbejdskraft er let håndterbare og ubureaukratiske.

Der har imidlertid været eksempler på sager, hvor udenlandske arbejdstagere har overtrådt reglerne ved at

arbejde ved siden af den beskæftigelse, som danner grundlag for deres opholdstilladelse (hovedbeskæftigel-

se). Det gælder også, selvom der har været en klar sammenhæng mellem den udenlandske arbejdstagers ho-

ved- og bibeskæftigelse, og selvom der har været tale om et begrænset antal timer. Sagerne afspejler, at de

nuværende regler for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse er for ufleksible.

For at sikre den rette balance foreslås det med lovforslaget at smidiggøre reglerne for arbejdstilladelse til

bibeskæftigelse, således at udlændinge med opholds- og arbejdstilladelse som forsker eller gæsteforsker

–

uden at skulle indgive særskilt ansøgning herom

–

fremadrettet får ret til at udføre bibeskæftigelse, hvis der

er sammenhæng mellem hoved- og bibeskæftigelse. Det foreslås endvidere, at øvrige udlændinge med op-

holdstilladelse med henblik på beskæftigelse

–

uden at skulle indgive særskilt ansøgning herom

–

fremadret-

tet får ret til at udføre bibeskæftigelse i op til 12 timer om ugen opgjort som et gennemsnit pr. kvartal, hvis

bibeskæftigelsen har sammenhæng med hovedbeskæftigelsen.

Det foreslås ligeledes, at udlændinge med opholds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse får ret

til at udføre ulønnet frivilligt arbejde uden at indgive særskilt ansøgning herom.

Endelig foreslås det, at udlændinge, der har opholdstilladelse, og som straffes for ulovligt arbejde, ikke læn-

gere omfattes af den gældende karensperiode på 15 år i forbindelse med muligheden for at opnå tidsube-

grænset opholdstilladelse. Udlændinge, der ikke har opholdstilladelse, og som straffes for at arbejde ulovligt,

vil fortsat blive mødt med en karensperiode på 15 år.

2. Baggrund

Udlændingelovens grundlæggende udgangspunkt om, at en udlænding skal have arbejdstilladelse for at tage

lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden

vederlag at udføre tjenesteydelser her i landet, fremgår af udlændingelovens § 13, stk. 1. Den nugældende

formulering af udlændingelovens § 13 blev indsat i udlændingeloven ved lov nr. 226 af 8. juni 1983, og reg-

len går således årtier tilbage.

Nu har der dog været eksempler på sager, der viser, at de nuværende regler ikke har den fornødne fleksibili-

tet. Udlændinge med opholds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse skal således i dag i alle

tilfælde indgive ansøgning om arbejdstilladelse til at udføre bibeskæftigelse. Dette gælder også, selvom bibe-

skæftigelsen har en klar sammenhæng med den udenlandske arbejdstagers hovedbeskæftigelse, og selvom

der er tale om et begrænset antal timer.

Det ønsker Udlændinge- og Integrationsministeriet at lave om på.

L 141 - 2017-18 - Bilag 1: Orientering om høring over forslag til lov om ændring af udlændlingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

Lovforslagets formål er at smidiggøre reglerne om arbejdstilladelse til bibeskæftigelse for udenlandske ar-

bejdstagere. Endvidere ønsker regeringen at give udenlandske arbejdstagere ret til at udføre ulønnet frivilligt

arbejde.

Lovforslagets formål er endvidere at ændre reglerne om en karensperiode i forbindelse med tidsubegrænset

opholdstilladelse.

Som reglerne er i dag, er en udlænding, der bliver straffet for at arbejde ulovligt, afskåret fra at opnå tidsube-

grænset opholdstilladelse i 15 år. Det gælder uanset straffens karakter og størrelse og uanset, om udlændin-

gen har udført ulovligt arbejde under et ophold med opholdstilladelse eller ej.

Det har vist sig, at bestemmelsen rammer unødigt hårdt. Der er således udlændinge, der har opholds- og ar-

bejdstilladelse med henblik på beskæftigelse her i landet, og som er afskåret fra at få tidsubegrænset opholds-

tilladelse i 15 år, fordi de har arbejdet for en anden arbejdsgiver end den arbejdsgiver, som opholds- og ar-

bejdstilladelsen er stedfæstet til.

Også udlændinge, der er straffet for at have arbejdet ulovligt under et ophold som studerende eller au pair,

vil i forbindelse med en eventuel senere ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse være afskåret herfra

i 15 år.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at der bør være bedre balance i reglerne. Alle udlændinge skal

kunne straffes, hvis de arbejder ulovligt, men der bør i forhold til muligheden for at opnå tidsubegrænset

opholdstilladelse skelnes mellem udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse her i landet, og udlændinge,

som ikke har et egentligt opholdsgrundlag, når de arbejder ulovligt her i landet.

3. Lovforslagets hovedindhold

3.1. Smidigere regler for udenlandske arbejdstageres ret til bibeskæftigelse

3.1.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 13, stk. 1, at udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage lønnet eller

ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at

udføre tjenesteydelser her i landet.

Det følger af udlændingelovens § 14, stk. 1, at bl.a. udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse, flygt-

ninge og familiesammenførte udlændinge er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Disse grupper kan dermed

arbejde uden begrænsning.

I udlændingelovens § 9 a, stk. 2, er oplistet, hvilke udlændinge, der kan meddeles opholdstilladelse med hen-

blik på beskæftigelse: Det gælder udlændinge, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for

et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft (den såkaldte positivliste), jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1.

Det gælder udlændinge, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse med en årlig aflønning på et

mindstebeløb, der i 2018-niveau udgør 417.793,60 kr. (den såkaldte beløbsordning), jf. § 9 a, stk. 2, nr. 2.

Det gælder udlændinge, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse som forsker på et universitet

eller i en virksomhed i Danmark, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 3. Det gælder udlændinge, der har afsluttet en uddannel-

se på kandidat- eller masterniveau og er inviteret til at forske hos en privat eller offentlig forskningsinstituti-

on uden at være ansat eller indskrevet på forskningsinstitutionen (gæsteforsker), jf. § 9 a, stk. 2, nr. 4. Det

gælder udlændinge, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse til et uddannelsesforløb i en virk-

L 141 - 2017-18 - Bilag 1: Orientering om høring over forslag til lov om ændring af udlændlingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

somhed i Dannmark med henblik på efter uddannelsesforløbets afslutning at udnytte de kompetencer, som

uddannelsesforløbet har givet, i udlandet (trainee), jf. § 9 a, stk. 2, nr. 5.

Herudover gælder det udlændinge, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på baggrund af særli-

ge individuelle kvalifikationer, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 6. Det gælder udlændinge, der er ansat på en boreplatform,

et boreskib eller en anden sammenlignelig flytbar arbejdsplads, som kortvarigt kommer ind på dansk områ-

de, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 7. Det gælder udlændinge, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden

for landbrugsområdet som fodermester eller driftsleder, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 8. Det gælder udlændinge, der har

afsluttet en dansk kandidat- eller ph.d.-uddannelse senest 6 måneder før ansøgningens indgivelse (etable-

ringskort), jf. § 9 a, stk. 2, nr. 9. Det gælder udlændinge, hvis innovative forretningsplan med henblik på at

drive selvstændig erhvervsvirksomhed er positivt vurderet af et uafhængigt ekspertpanel nedsat af Erhvervs-

styrelsen, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 10. Det gælder udlændinge, hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e, 9 m, 9 n

eller 9 p nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, eller inddrages efter § 19, stk. 1, når udlændingen

er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig

erhvervsvirksomhed og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor (arbejdsmarkeds-

tilknytning), jf. § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Endelig gælder det udlændinge, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er

certificeret, og hvor a) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 2, b)

ansættelsen indebærer, at udlændingen skal arbejde som forsker, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 3, c) ansættelsen indebæ-

rer et uddannelsesophold på højt kvalificeret niveau eller d) udlændingens ophold i Danmark, der højst kan

udgøre et ophold pr. år, ikke overstiger 3 måneder regnet fra udlændingens indrejse her i landet, jf. § 9 a, stk.

2, nr. 12.

En udlænding, der får opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2,

får en arbejdstilladelse, jf. § 25, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1197 af 26. september 2016 om udlændinges

adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen). Dette gælder dog ikke udlændinge med et etablerings-

kort, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9, da denne gruppe er fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf.

herved udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 8. En udlænding med et etableringskort kan således

arbejde uden begrænsning. Arbejdstilladelse til de øvrige arbejdstagere efter § 9 a, stk. 2, gives med henblik

på beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt.

En arbejdstilladelse, der gives med henblik på beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold, indebærer, at ud-

lændingen kun har ret til at arbejde for den arbejdsgiver, som opholds- og arbejdstilladelsen er givet på bag-

grund af. En udenlandsk arbejdstager, der ønsker at udføre arbejde, herunder frivilligt arbejde, for en anden

arbejdsgiver, skal derfor søge om arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 25,

stk. 1.

Det er en forudsætning for at få arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, at bibeskæftigelsen har sammenhæng

med det arbejde, der udgør hovedgrundlaget for udlændingens opholds- og arbejdstilladelse efter udlændin-

gelovens § 9 a, stk. 2. Herudover skal bibeskæftigelsen

–

som det gælder for hovedbeskæftigelsen

–

ske på

sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Arbejdstilladelse til bibeskæftigelse med henblik på at udføre frivilligt arbejde kan gives, hvis det er sædvan-

ligt, at det pågældende arbejde udføres frivilligt, og hvis der er sammenhæng mellem det frivillige arbejde og

arbejdstagerens hovedbeskæftigelse. Styrelsen for International Rekruttering og Integration sondrer mellem

aktiviteter, hvor udlændingen deltager som privatperson, hvilket ikke forudsætter arbejdstilladelse, og aktivi-

L 141 - 2017-18 - Bilag 1: Orientering om høring over forslag til lov om ændring af udlændlingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

teter, hvor udlændingen indgår i en virksomheds eller organisations arbejdsrelaterede aktiviteter, hvilket

forudsætter arbejdstilladelse.

Bibeskæftigelsen må ikke påbegyndes, før Styrelsen for International Rekruttering og Integration har med-

delt arbejdstilladelse. En arbejdstilladelse til bibeskæftigelse meddeles

–

ligesom det gælder for hovedbe-

skæftigelsen

–

til et bestemt arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt.

De beskrevne regler finder tilsvarende anvendelse for udlændinge med ophold uden for Danmark, men som

har arbejdstilladelse her i landet, jf. udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 4 (såkaldte grænsependlere).

3.1.2. Ministeriets overvejelser og de foreslåede ændringer

3.1.2.1. Fritagelse for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse for udenlandske forskere og gæsteforskere

Det foreslås, at udlændinge med opholdstilladelse som forsker efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3,

eller nr. 12, litra b, eller som gæsteforsker efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4, bliver fritaget for ar-

bejdstilladelse til bibeskæftigelse uden timebegrænsning, da forskergruppen dels er kendetegnet ved, at det er

en sædvanlig og efterspurgt del af det at være forsker, at de skal holde foredrag, undervise og dele viden også

uden for deres formelle hovedansættelse, og dels er kendetegnet ved at have kompetencer på et niveau, som

Danmark i højere grad kan få fuldt udbytte af, hvis de kan bruge dem frit.

Forslaget indebærer, at forskere, herunder forskere omfattet af fast track-ordningen, og gæsteforskere kan

udføre bibeskæftigelse uden timebegrænsning og uden at indgive en ansøgning om arbejdstilladelse til Sty-

relsen for International Rekruttering og Integration. Det vil være et krav, at bibeskæftigelsen har sammen-

hæng med den beskæftigelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse (hovedbeskæftigel-

sen). Der vil ikke gælde særskilte krav til løn- og ansættelsesvilkår. Løn- og ansættelsesvilkår vil

–

som det i

øvrigt gælder på det danske arbejdsmarked

–

være reguleret via den danske model, som baserer sig på aftaler

mellem arbejdsmarkedets parter.

Bibeskæftigelsen skal således have sammenhæng med forskerjobbet f.eks. i form af undervisning, foredrag

eller andet inden for den pågældendes forskerfelt. En forsker vil dermed ikke kunne udføre bibeskæftigelse

som f.eks. kok.

Bibeskæftigelsen kan både være i form af lønarbejde og selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder free-

lancearbejde.

Retten til at udføre bibeskæftigelse vil omfatte både udlændinge, som allerede opholder sig i Danmark med

en opholds- og arbejdstilladelse som forsker eller gæsteforsker, og udlændinge, der indgiver en ny ansøgning

om opholds- og arbejdstilladelse som forsker eller gæsteforsker. Herudover vil retten omfatte grænsependle-

re, der har eller får arbejdstilladelse efter udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 4, som forsker eller gæste-

forsker. Udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

3.1.2.2. Fritagelse for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse for øvrige udenlandske arbejdstagere

Det foreslås, at udlændinge med opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9

a, stk. 2, nr. 1, 2, 5-8, 10, 11, 12, litra a, c og d, bliver fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse i op til

12 timer om ugen opgjort som et gennemsnit pr. kvartal. Forslaget omfatter således udlændinge med op-

holdstilladelse efter positivlisten og beløbsordningen, som trainee, på baggrund af individuelle kvalifikatio-

ner, på baggrund af ansættelse på en boreplatform m.v., som fodermester eller driftsleder inden for landbru-

L 141 - 2017-18 - Bilag 1: Orientering om høring over forslag til lov om ændring af udlændlingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

get, som selvstændig erhvervsdrivende, på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning og efter fast track-

ordningens spor om henholdsvis en årlig aflønning på et mindstebeløb svarende til beløbsordningen, om et

uddannelsesophold på højt kvalificeret niveau og om korttidsophold. Udlændinge med et etableringskort vil

ikke blive omfattet af forslaget, da denne gruppe, jf. udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 8, er frita-

get for arbejdstilladelse og derfor allerede i dag kan arbejde uden begrænsning.

Forslaget indebærer, at de nævnte grupper inden for den nævnte timebegrænsning kan udføre bibeskæftigelse

uden at indgive en ansøgning om arbejdstilladelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Det vil være et krav, at bibeskæftigelsen har sammenhæng med den beskæftigelse, som danner grundlag for

udlændingens opholdstilladelse (hovedbeskæftigelsen). Der vil ikke gælde særskilte krav til løn- og ansættel-

sesvilkår. Løn- og ansættelsesvilkår vil

–

som det i øvrigt gælder på det danske arbejdsmarked

–

være regule-

ret via den danske model, som baserer sig på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

Kravet om sammenhæng mellem hoved- og bibeskæftigelse betyder bl.a., at en fodermester kan udføre bibe-

skæftigelse på en anden gård i op til 12 timer om ugen opgjort som et gennemsnit pr. kvartal, men ikke tage

bibeskæftigelse som tømrer, og at en orkestermusiker kan spille i et andet orkester eller undervise på en mu-

sikskole i op til 12 timer om ugen opgjort som et gennemsnit pr. kvartal, men ikke udføre bibeskæftigelse

som kok. Topchefen i en stor dansk virksomhed vil også kunne holde foredrag om f.eks. ledelse, og en IT-

konsulent, der er ansat i en dansk virksomhed, vil kunne starte selvstændig virksomhed ved siden af sin ho-

vedbeskæftigelse, hvor han udbyder IT-konsulentydelser eller underviser i f.eks. grundlæggende IT-

færdigheder. Det vil være en konkret og individuel vurdering, om der er sammenhæng mellem hoved- og

bibeskæftigelse.

Bibeskæftigelsen vil kunne være i form af både lønarbejde og selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder

freelancearbejde.

Retten til at udføre bibeskæftigelse vil både omfatte udlændinge, som allerede opholder sig i Danmark med

en opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, og udlændinge, der indgiver en ny ansøgning

om opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Herudover vil retten omfatte grænsependlere,

der har arbejdstilladelse efter udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 4, med henblik på de nævnte typer af

beskæftigelse. Udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Hvis den udenlandske arbejdstager har behov for at udføre bibeskæftigelse herudover, kan arbejdstageren

som i dag indgive ansøgning om arbejdstilladelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration

herom.

3.1.2.3. Ret til at udføre ulønnet frivilligt arbejde uden at indgive ansøgning

Det foreslås, at udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, med henblik på be-

skæftigelse får ret til at udføre ulønnet frivilligt arbejde ved siden af deres hovedbeskæftigelse og eventuelle

bibeskæftigelse, jf. herved afsnit 3.1.2.1 og 3.1.2.2. Forslaget omfatter således udlændinge, der er i Danmark

på baggrund af beskæftigelse.

Ulønnet frivilligt arbejde er arbejde, der udføres frivilligt og vederlagsfrit, og som udføres for en formelt

organiseret organisation, forening eller lignende. Det betyder, at udenlandske arbejdstagere kan være frivilli-

ge i frivillige organisationer og foreninger samt offentlige institutioner. Det betyder omvendt ikke, at uden-

landske arbejdstagere ikke må være frivillige i løsere organiserede netværk såsom Venligboerne. En uden-

landsk arbejdstager må således gerne være frivillig til forældredag i eget barns børnehave eller skole, be-

L 141 - 2017-18 - Bilag 1: Orientering om høring over forslag til lov om ændring af udlændlingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

søgsven på et plejehjem, frivillig i en frivilligdrevet boghandel eller biograf, frivillig i en IT-café på et biblio-

tek, frivillig i en kommunal netværkscafé for flygtninge eller frivillig i kortere tidsrum, f.eks. ved kulturelle

begivenheder (f.eks.

som frivillig i ”Copenhagen Volunteers” eller som frivillig til

eksempelvis Roskilde

Festival). Der er ikke tale om en udtømmende opremsning.

At det frivillige arbejde skal være ulønnet betyder, at den udenlandske arbejdstager ikke må modtage veder-

lag for arbejdet, hverken i form af løn eller andre goder, f.eks. betalt telefon, internetopkobling m.v. Den

udenlandske arbejdstager må dog gerne modtage mindre ydelser, som andre ulønnede frivillige tilsvarende

får, f.eks. betaling af transportudgifter til arbejdspladsen, et festival-armbånd, gratis frokost, herunder even-

tuel frugtordning, julegave m.v.

At det ulønnede frivillige arbejde skal udføres for en organisation eller forening, der er formelt organiseret,

betyder, at den udenlandske arbejdstager skal have en aftale med en formaliseret organisatorisk enhed om at

udføre ulønnet frivilligt arbejde.

Det ulønnede frivillige arbejde må ikke erstatte lønnet arbejdskraft, og det er således en forudsætning, at det

er sædvanligt, at det pågældende arbejde udføres ulønnet og frivilligt.

Den udenlandske arbejdstager kan udføre ulønnet frivilligt arbejde inden for f.eks. sundhedsområdet, det

sociale område eller idræts- og fritidsområdet. Der kan f.eks. være tale om ulønnet frivilligt arbejde i en hu-

manitær hjælpeorganisation, et spejderkorps, en idrætsforening, en misbrugsforening, en patientforening, en

besøgstjeneste, en flygtningeorganisation eller en sogneforening. Der er ikke tale om en udtømmende op-

remsning.

Det ulønnede frivillige arbejde skal være en del af organisationens eller foreningens kerneopgave i bred for-

stand. Den udenlandske arbejdstager kan således f.eks. arbejde ulønnet frivilligt i et køkken hos et værested

for hjemløse, mens vedkommende ikke vil kunne arbejde ulønnet frivilligt i køkkenet i organisationens eller

foreningens hovedkontor, medmindre det er sædvanligt, at det pågældende arbejde udføres ulønnet og frivil-

ligt. Den

udenlandske arbejdstager kan således engagere sig som frivillig, hvis der er kutyme for, at de

samme aktiviteter normalt bliver varetaget af frivillige i den pågældende organisation, forening eller

lignende. Det kan f.eks. dreje sig om malerarbejde i en spejderforenings lokaler, madlavning til en fæl-

lesspisning i en idrætsforening, bartenderopgaver til en frivilligfest i en forening, musikunderholdning

til en caféaften på et værested eller cykling med ældre på et plejehjem

”cykling uden alder” .

Der er

ikke tale om en udtømmende opremsning.

Retten til at udføre ulønnet frivilligt arbejde forudsætter ikke indgivelse af en ansøgning, men vil være inde-

holdt i den opholds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2,

som Styrelsen for International Rekruttering og Integration udsteder. Herudover vil retten til at udføre uløn-

net frivilligt arbejde være indeholdt i den arbejdstilladelse, som grænsependlere med arbejdstilladelse efter

udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 4, har. Udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstem-

melse hermed.

3.1.2.4. Adgang til registersamkøring med oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udfinder i dag udlændinge, der har arbejdet ulovligt,

ved bl.a. at foretage registersamkøring af styrelsens sagsbehandlingssystem med eIndkomst.

Det følger således bl.a. af udlændingelovens § 44 a, stk. 10, at Styrelsen for International Rekruttering og

Integration med henblik på at kontrollere, at betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen overholdes,

eller at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, kan samkøre op-

L 141 - 2017-18 - Bilag 1: Orientering om høring over forslag til lov om ændring af udlændlingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

lysninger fra egne registre med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR), Bygnings- og Boligregi-

stret (BBR) og indkomstregistret (eIndkomst). Dette gælder dog alene for berørte personer, der har modtaget

forudgående information om, at en sådan kontrol kan finde sted.

Med henblik på at understøtte Styrelsen for International Rekruttering og Integrations kontrolarbejde foreslås

det at udvide styrelsens nuværende adgang til at samkøre oplysninger fra egne registre med CPR, BBR og

eIndkomst med henblik på at kontrollere, at betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen overholdes,

eller at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, til også at omfatte

oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).

Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration fremadrettet kan samkøre op-

lysninger fra CVR med henblik på at kontrollere, om udlændingelovens betingelser for opholds- eller ar-

bejdstilladelse er opfyldt, herunder om en udlændings beskæftigelsesforhold er i overensstemmelse med

reglerne i udlændingeloven.

Forslaget indebærer endvidere, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration fremadrettet kan

samkøre oplysninger fra CVR til brug for styrelsens kontrol af, at udlændinge ikke arbejder eller opholder

sig her i landet uden fornøden tilladelse.

Erhvervsstyrelsen ejer CVR, som indeholder aktuelle og historiske oplysninger om alle danske juridiske

enheder og dertil knyttede produktionsenheder, jf. CVR-lovens § 3 og 4. For juridiske enheder indeholder

CVR blandt andet oplysninger om CVR-nummer, virksomhedsnavn, startdato, virksomhedsform, virksom-

hedsadresse, branche og eventuelle bibrancher, antal ansatte, virksomhedens status (f.eks. under konkurs) og

eventuelt ophørstidspunkt. Endvidere indeholder CVR oplysninger om navn, adresse og CPR/CVR-nummer

for virksomhedsdeltagere, herunder fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ledelsesmedlemmer og ejere. Hertil

indeholder registeret grunddata om de juridiske enheders tilknyttede produktionsenheder

–

forstået som den

eller de adresser, hvorfra en juridisk enhed udøver en aktivitet

–

herunder oplysninger om P-nummer, navn,

starttidspunkt, adresse, branche og eventuelle bibrancher, antal ansatte og eventuelt ophørstidspunkt. For

begge typer af enheder (juridiske enheder og disses underliggende produktionsenheder) findes desuden kon-

taktoplysninger (mail, telefon- og faxnummer) og markering om reklamefritagelse, hvis dette er registreret.

Data fra CVR er offentligt tilgængelig. Det følger af CVR-lovens § 2, nr. 3, at Det Centrale Virksomhedsre-

gister har til formål at stille grunddata til rådighed for offentlige myndigheder og institutioner samt private,

jf. §§ 18 og 19.

Allerede i dag anvender Styrelsen for International Rekruttering og Integration registersamkøring som et

redskab til systematisk kontrol af alle relevante opholdstilladelser. Den udvidede hjemmel til at registersam-

køre med oplysninger fra CVR vil på samme måde blive benyttet til kontrol inden for de sagsområder, hvor

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vurderer det relevant.

Den udvidede adgang til at registersamkøre med oplysninger fra CVR indebærer, at Styrelsen for Internatio-

nal Rekruttering og Integration fremadrettet kan få beriget listerne fra registersamkøring med brancheoplys-

ninger om de virksomheder, som har indberettet indkomst til en udenlandsk arbejdstager. Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration kan anvende oplysningerne til at udtage sager målrettet til stikprøvekon-

trol af, om bibeskæftigelsen har sammenhæng til hovedbeskæftigelsen. Ved stikprøvekontrollen vil Styrelsen

for International Rekruttering og Integration herefter undersøge de konkrete tilfælde nærmere, f.eks. ved at

indhente dokumentation fra udlændingen/arbejdsgiveren. Styrelsen for International Rekruttering og Integra-

tion vil målrette kontrolindsatsen mod brancher, hvor der vurderes at være størst risiko for overtrædelser. En

L 141 - 2017-18 - Bilag 1: Orientering om høring over forslag til lov om ændring af udlændlingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

berigelse af listerne fra registersamkøring med brancheoplysninger kan også være relevant, f.eks. ved kørsler

om ulovligt ophold og arbejde. Registersamkøring med CVR kan derudover anvendes til f.eks. at udfinde

tilfælde, hvor en virksomhed med ansatte på erhvervsordningerne er gået konkurs, og der er anledning til, at

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vurderer, om grundlaget for de ansattes opholds- og

arbejdstilladelse fortsat er til stede.

Derudover vil Styrelsen for International Rekruttering og Integrations registersamkøring med indkomstregi-

stret blive videreudviklet, så styrelsen kan finde tilfælde, hvor bibeskæftigelse i form af lønarbejde har haft et

større timeomfang end tilladt.

Som hidtil vil resultaterne af en registersamkøring ikke i sig selv få opholdsretlige konsekvenser for de ud-

lændinge, der berøres af kontrollen. Resultaterne af en registersamkøring vil heller ikke i sig selv få konse-

kvenser for arbejdsgivere. Registersamkøring efter den foreslåede ændring vil således

–

på samme måde som

efter gældende ret

–

alene give udlændingemyndighederne mulighed for at få kendskab til sager, hvor der

potentielt kan være problemer med overholdelsen af betingelserne for opholds- og/eller arbejdstilladelsen,

eller hvor der kan være tale om, at udlændinge opholder sig og arbejder her i landet uden fornøden tilladelse.

Kendskabet til disse sager kan således danne grundlag for efterfølgende sagsbehandling.

Registersamkøring vil som i dag blive gennemført i overensstemmelse med persondatalovens regler. I for-

bindelse med indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse bliver den uden-

landske arbejdstager allerede i dag informeret om, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration

registrerer udlændingens oplysninger i styrelsens registre, og at der kan ske samkøring af oplysninger i sty-

relsens registre med bl.a. oplysninger fra eIndkomst med henblik på kontrol. Ansøgningsskemaerne vil blive

tilrettet, så det også fremadrettet fremgår, at der kan ske samkøring af oplysninger i Styrelsen for Internatio-

nal Rekruttering og Integrations registre med oplysninger fra CVR. I forhold til udenlandske arbejdstagere,

der allerede har opholdstilladelse, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration udsende oriente-

ringsbreve om de nye muligheder for registersamkøring med CVR.

I forhold til arbejdsgivere gør der sig det særlige forhold gældende, at oplysninger om enkeltmandsejede

virksomheder og interessentskaber, hvor en eller flere af interessenterne er en fysisk person, må anses for

omfattet af persondatalovens anvendelsesområde, idet oplysninger om virksomheden er personhenførbare til

virksomhedens ejer(e). Denne gruppe af virksomheder skal derfor

–

i modsætning til selskaber med begræn-

set hæftelse, f.eks. et anparts- eller aktieselskab

–

modtage forudgående information om, at der kan ske kon-

trol, herunder ved registersamkøring, af, om virksomheden beskæftiger udlændinge uden fornøden arbejdstil-

ladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vejleder allerede i dag ved nyoprettelse af virksomhe-

der i CVR om sin og Udlændingestyrelsens adgang til at registersamkøre med bl.a. eIndkomst. Denne vej-

ledning vil blive udvidet med, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration fremover også kan

registersamkøre med CVR. Derudover vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration i forhold til

eksisterende enkeltmandsejede virksomheder og interessentskaber udsende orienteringsbreve om de nye

muligheder for registersamkøring med CVR.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil i forbindelse med, at den udenlandske arbejdstager

indgiver ansøgning om forlængelse af retten til at udføre hovedbeskæftigelse kontrollere, om betingelserne

for en eventuelt udført bibeskæftigelse har været overholdt. Som led i kontrolindsatsen kan den udenlandske

L 141 - 2017-18 - Bilag 1: Orientering om høring over forslag til lov om ændring af udlændlingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

arbejdstager blive anmodet om at levere oplysninger, der rækker tilbage til tidspunktet, hvor den første op-

holds- og arbejdstilladelse blev meddelt, eller til tidspunktet for den seneste forlængelse af opholds- og ar-

bejdstilladelsen, jf. herved udlændingelovens § 40, stk. 1.

Det bemærkes, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration også vil kunne blive bekendt med

overtrædelser f.eks. gennem styrelsens deltagelse i udgående kontrolaktioner med politiet.

I dag politianmelder Styrelsen for International Rekruttering og Integration som udgangspunkt alle overtræ-

delser til politiet.

Det foreslås, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration generelt indfører en ny tilgang, således

at styrelsen fremadrettet i størst muligt omfang vejleder i stedet for at politianmelde ved mindre førstegangs-

forseelser.

I relation til bibeskæftigelse kan Styrelsen for International Rekruttering og Integration f.eks. vejlede, hvis

styrelsen ikke er enig i, at der er sammenhæng mellem en given hoved- og bibeskæftigelse, men hvor det

ikke er ganske klart, at den udenlandske arbejdstager ikke har måttet udføre den konkrete type bibeskæftigel-

se. Det kan også være, hvis timebegrænsningen er overtrådt med ganske få timer. Hvis der er tale om genta-

gelsestilfælde, eller hvis overtrædelsen umiddelbart fremstår grov, f.eks. fordi der helt åbenbart ikke er sam-

menhæng mellem hoved- og bibeskæftigelse, eller hvis timebegrænsningen er overtrådt med et større antal

timer, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration som i dag politianmelde.

Det bemærkes, at der ikke med lovforslaget ændres på strafbarheden af ulovligt arbejde. En udlænding, der

arbejder ulovligt, f.eks. ved at have udført bibeskæftigelse uden sammenhæng med hovedbeskæftigelsen

eller ved at have udført bibeskæftigelse for mange timer, vil således fortsat kunne idømmes en straf herfor,

jf. herved udlændingelovens § 59, stk. 3. Tilsvarende gælder for en arbejdsgiver, der beskæftiger en udlæn-

ding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, jf. her-

ved udlændingelovens § 59, stk. 5.

3.1.2.4.1 Særligt om persondataloven

Lov om behandling af personoplysninger (persondataloven) gælder ifølge lovens § 1, stk. 1, bl.a. for behand-

ling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og for

ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Ved ”personoplysninger” forstås ifølge persondatalovens § 3, nr. 1, enhver form for information om en iden-

tificeret eller identificerbar fysisk person. Definitionen indebærer, at oplysninger om juridiske personer, her-

under aktieselskaber, anpartsselskaber, kommanditselskaber, fonde og foreninger mv., falder uden for lovens

almindelige regulering. Derimod anses oplysninger om enkeltmandsejede virksomheder og interessentskaber

med fysiske personer som interessenter for omfattet af begrebet personoplysninger.

Persondataloven indeholder i § 5 en række grundlæggende principper for behandling af personoplysninger.

Det fremgår af stk. 1, at oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Af

stk. 2 og 3 fremgår det bl.a., at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkelig angivne og saglige formål,

og at senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål. Oplysninger, som behandles, skal være

relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelsen af de formål, hvortil

oplysningerne indsamles, og til de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.

L 141 - 2017-18 - Bilag 1: Orientering om høring over forslag til lov om ændring af udlændlingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

Persondatalovens § 6 indeholder generelle betingelser for, hvornår behandling af almindelige, ikke-

følsomme personoplysninger må finde sted. Ifølge § 6, stk. 1, nr. 6, må behandling af personoplysninger bl.a.

finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offent-

lig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives,

har fået pålagt.

Efter Datatilsynets praksis vedrørende samkøring, som bygger på en tilkendegivelse fra Folketingets Retsud-

valgs flertal i betænkning over lovforslag nr. L 50 af 16. januar 1991 om ændring af lov om offentlige myn-

digheders registre (registerloven), er det bl.a. en forudsætning for samkøring i kontroløjemed, at myndighe-

derne har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på. Det er endvidere en forudsætning, at myndighe-

derne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold, medmindre særlige forhold gør sig gæl-

dende. Det er endelig en forudsætning, at borgerne, som berøres af kontrolordningen, i almindelighed gøres

opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværk-

sættes, og at samkøring så vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der er omfattet af kontrolordningen,

har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden.

Justitsministeriet har den 25. oktober 2017 fremsat lovforslag nr. L 68 om supplerende bestemmelser til for-

ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven). Databeskyttelsesloven, som sammen med data-

beskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016) aflø-

ser reglerne i persondataloven, træder i kraft den 25. maj 2018.

Databeskyttelsesforordningen og forslaget til databeskyttelsesloven indeholder i vidt omfang bestemmelser

svarende til reglerne i persondatalovens §§ 5-6.

Med forslaget til databeskyttelsesloven lægges der dog op til, at det ikke længere skal være en forudsætning,

at samkøring i kontroløjemed skal have hjemmel særskilt i en lov, jf. herved pkt. 2.3.2.3.4 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

3.2. Ændring af karensreglerne i forbindelse med tidsubegrænset opholdstilladelse

3.2.1. Gældende ret

Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2, at det er en betingelse for at opnå tidsubegrænset op-

holdstilladelse, at udlændingen ikke er idømt ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel.

I sådanne tilfælde er udlændingen således helt udelukket fra at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.

Udlændingelovens § 11 a indeholder de almindelige regler om fastsættelse af en karensperiode i forhold til

muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis en udlænding er idømt en lavere straf end

ubetinget fængsel i mindst 6 måneder. F.eks. er betinget frihedsstraf, der ikke indeholder vilkår om sam-

fundstjeneste, til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 6 år, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 2, og

ubetinget frihedsstraf i under 60 dage er efter § 11 a, stk. 2, nr. 1, til hinder for meddelelse af tidsubegrænset

opholdstilladelse i 12 år, mens ubetinget frihedsstraf i 60 dage eller mere

–

men under 6 måneder, jf. § 11,

stk. 3, nr. 2

–

efter § 11 a, stk. 2, nr. 3, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 15 år.

Efter udlændingelovens § 59, stk. 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den udlænding, der arbejder

her i landet uden fornøden tilladelse.

L 141 - 2017-18 - Bilag 1: Orientering om høring over forslag til lov om ændring af udlændlingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændingelovens § 11 b er en karensregel, der specifikt er rettet mod overtrædelse af udlændingelovens §

59, stk. 3, om ulovligt arbejde. Det fremgår af bestemmelsen, at straf for at overtræde udlændingelovens §

59, stk. 3, uanset straffes længde

–

dvs. også ved bødestraf

–

i alle tilfælde er til hinder for meddelelse af

tidsubegrænset opholdstilladelse i 15 år, i gentagelsestilfælde 22 år og 6 måneder. Karensperioden efter § 11

b er således på niveau med den strenge karensperiode, der er indeholdt i § 11 a, stk. 2, nr. 3.

3.2.2.

Ministeriets overvejelser og de foreslåede ændringer

Udlændingelovens § 11 b om ulovligt arbejde og en karensperiode i forhold til muligheden for at opnå tids-

ubegrænset opholdstilladelse blev indført ved lov nr. 324 af 18. maj 2005 om ændring af udlændingeloven,

lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og repatrieringsloven (Skærpet straf for ulovlig beskæftigelse,

afskaffelse af madkasseordningen, styrkelse af oplysningsgrundlaget i sager om helbredsbetinget humanitær

opholdstilladelse, præcisering af Flygtningenævnets uafhængighed, fremhævelse af hensynet til familiens

enhed, udvidelse af personkredsen, der kan modtage hjælp efter repatrieringsloven, m.v.).

Formålet med bestemmelsen var navnlig at imødegå asylansøgeres ulovlige arbejde.

Af lovforslag nr. L 78, fremsat den 23. februar 2005, afsnit 2, vedtaget som lov nr. 324 af 18. maj 2005,

fremgår således bl.a. følgende:

”Det

er regeringens opfattelse, at væsentlige samfundsmæssige hensyn taler for at føre en konsekvent kurs

over for bl.a.

udlændinge, som arbejder uden tilladelse. […] I relation til udlændinge er det efter regeringens

opfattelse særligt stødende, at personer, der søger asyl her i landet, allerede i asylansøgningsfasen ved ulov-

ligt arbejde modarbejder disse samfundsmæssige hensyn.

Det er derfor regeringens opfattelse, at straf for ulovligt arbejde i alle tilfælde bør medføre en reel karenstid

med hensyn til muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Det gælder, uanset om det ulovlige

arbejde er straffet med bøde

eller frihedsstraf.”

Karenstiden blev ved lov nr. 324 af 18. maj 2005 fastsat til 10 år, i gentagelsestilfælde 15 år.

Ved lov nr. 102 af 3. februar 2016 om ændring af udlændingeloven (Udskydelse af retten til familiesammen-

føring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstil-

ladelse, skærpelse af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse m.v.) blev udlændingelovens §

11 b ændret, således at karenstiden blev forhøjet til 15 år, i gentagelsestilfælde 22 år og 6 måneder.

Udlændingelovens § 11 b omfatter alle udlændinge, der er straffet efter udlændingelovens § 59, stk. 3, for at

have arbejdet ulovligt. Det gælder uanset straffens størrelse og uanset, om udlændingen har et egentligt op-

holdsgrundlag i Danmark eller ej.

Det har vist sig i praksis, at reglen i nogle tilfælde rammer unødigt hårdt. Der kan derfor være grund til at

ændre bestemmelsen, således at der i forhold til spørgsmålet om en karensperiode i forbindelse med tidsube-

grænset opholdstilladelse skelnes mellem udlændinge, der har opholdstilladelse her i landet, og udlændinge,

som ikke har et opholdsgrundlag i Danmark på tidspunktet for det ulovlige arbejde.

Det foreslås derfor at ændre udlændingelovens § 11 b, således at udlændinge, der udfører ulovligt arbejde,

mens de har opholdstilladelse her i landet, ikke længere omfattes af bestemmelsen.

L 141 - 2017-18 - Bilag 1: Orientering om høring over forslag til lov om ændring af udlændlingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge, der har opholdstilladelse her i landet, vil herefter fortsat kunne idømmes straf efter udlændinge-

lovens § 59, stk. 3, for at have arbejdet ulovligt, men vil ikke efter § 11 b ifalde en karensperiode på 15 år, i

gentagelsestilfælde 22 år og 6 måneder.

Udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2, og § 11 a vil gælde uændret. Det betyder, at udlændinge, der dømmes

for at have overtrådt § 59, stk. 3, og får en straf af en karakter, der er omfattet af § 11, stk. 3, nr. 2, eller § 11

a, fortsat vil være enten udelukket fra at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3, nr. 2, eller få

en karensperiode, jf. § 11 a, herunder § 11 a, stk. 1, nr. 2, om en karenstid på 6 år i forbindelse med betinget

straf. Det gælder også udlændinge, der har opholdstilladelse i Danmark, når de udfører ulovligt arbejde.

Derimod vil straf i form af bøde for at overtræde § 59, stk. 3, ikke længere udløse en karensperiode, hvis den

pågældende har opholdstilladelse i Danmark.

For en meget stor del af de udlændinge, der har opholdstilladelse i Danmark, vil den foreslåede ændring af

karensreglerne ikke have nogen betydning. Det skyldes, at de er fritaget for arbejdstilladelse, jf. udlændinge-

lovens § 14, stk. 1, og således allerede i dag har en ubegrænset ret til at arbejde. Dette gælder blandt andre

udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring, udlændinge med opholdstilladelse

som flygtninge og udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne.

Den foreslåede ændring af karensreglen i udlændingelovens § 11 b vil derimod have betydning for udlæn-

dinge, der har opholds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse hos en bestemt arbejdsgiver, og

som arbejder ulovligt hos en anden arbejdsgiver, f.eks. ud over det antal timer, som den pågældende har ret

til, jf. i den forbindelse også forslaget om fritagelse for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse for øvrige uden-

landske arbejdstagere, som er omtalt i afsnit 3.1.2.2. Ændringen vil herudover have betydning for udlændin-

ge, der har opholdstilladelse som religiøse forkyndere mv., jf. udlændingelovens § 9 f. Udlændinge, der får

opholdstilladelse efter denne bestemmelse, meddeles også arbejdstilladelse til beskæftigelse i et bestemt

arbejdsforhold.

Ændringen vil endvidere have betydning for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på uddannel-

se eller au pair-ophold. Disse grupper vil således ikke i forbindelse med en eventuel senere ansøgning om

tidsubegrænset opholdstilladelse være afskåret herfra i 15 år, men vil fortsat være omfattet af reglerne i ud-

lændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2, og § 11 a.

Udlændinge, der ikke har opholdstilladelse, vil som hidtil være omfattet af den skærpede karensperiode i §

11 b. Det gælder blandt andre asylansøgere, der arbejder uden tilladelse, udlændinge, der opholder sig ulov-

ligt i Danmark, udlændinge, der har ret til ophold enten visumfrit eller i medfør af et visum, og andre udlæn-

dinge, der ikke har opholdstilladelse, herunder udlændinge, der ikke har opholdstilladelse, men som har ret

til at opholde sig her i landet under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse.

Efter forslaget er det afgørende, om udlændingen på tidspunktet for overtrædelse af § 59, stk. 3, havde op-

holdstilladelse her i landet.

En udlænding, der først er meddelt opholdstilladelse efter tidspunktet for overtrædelsen af § 59, stk. 3, vil

således som hidtil være omfattet af karensreglen på 15 år i § 11 b.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører et behov for en række mindre tilretninger af it-systemerne på udlændingeområdet

samt en forudgående vejledning af udenlandske arbejdstagere, enkeltmandsvirksomheder og interessentska-

L 141 - 2017-18 - Bilag 1: Orientering om høring over forslag til lov om ændring af udlændlingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

ber. Udgifterne forbundet hermed afholdes inden for de eksisterende rammer under Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet.

Lovforslaget medfører endvidere en øget sagsbehandling og kontrol på erhvervsområdet. Sagerne på området

er omfattet af omkostningsdækkende gebyrer, og den øgede sagsbehandling og kontrol vil ligeledes blive

gebyrfinansieret.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner og regioner.

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

7. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Som anført ovenfor under pkt. 3.1.2.4.1 finder databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven an-

vendelse fra den 25. maj 2018. Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder bl.a. for be-

handling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på

ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

I databeskyttelsesforordningen findes de relevante bestemmelser om, hvornår personoplysninger må behand-

les, herunder indsamles og videregives, i forordningens artikel 6, stk. 1, hvorefter behandling af personop-

lysninger kun er lovlig, hvis den registrerede har givet samtykke til behandlingen af sine personoplysninger

til et eller flere specifikke formål, jf. litra a, hvis behandling er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kon-

trakt, som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den

registreredes anmodning forud for indgåelse af en kontrakt, jf. litra b, hvis behandling er nødvendig for at

overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. litra c, hvis behandling er nødvendig for

at beskytte den registreredes eller en anden fysisk persons vitale interesser, jf. litra d, hvis behandling er

nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig

myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. litra e, eller hvis behandling er nødvendig

for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes

interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysnin-

ger, går forud herfor, navnlig hvis den registrerede er et barn, jf. litra f.

Herudover skal de grundlæggende principper i forordningens artikel 5 altid iagttages. Det følger bl.a. heraf,

at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrere-

de (lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed). Endvidere må personoplysninger indsamles til legitime for-

mål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål (formålsbegrænsning). Her-

udover skal personoplysninger være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i for-

hold til de formål, hvortil de behandles (dataminimering).

L 141 - 2017-18 - Bilag 1: Orientering om høring over forslag til lov om ændring af udlændlingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ifølge forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere specifikke bestem-

melser for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdel-

se af stk. 1, litra c og e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for at

sikre lovlig og rimelig behandling, herunder for andre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i

forordningens kapitel IX (artikel 85-91).

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, der synes at fastsætte nærmere betingelser for at

anvende artikel 6, stk. 2, at grundlaget for behandling i henhold til stk. 1, litra c og e, skal fremgå af EU-

retten eller af medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt.

Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal ses i forlængelse af artikel 6, stk. 2. Artikel 6, stk. 3, er

således en uddybning af, hvordan de bestemmelser, som indføres efter artikel 6, stk. 2, hvorefter medlems-

staterne kan opretholde eller indføre specifikke regler, nærmere vil skulle udformes.

Efter databeskyttelsesforordningen er det således muligt at opretholde og indføre mere specifikke bestem-

melser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra c og e, vedrørende behandling på

baggrund af en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.

For så vidt angår forslaget om at udvide Styrelsen for International Rekruttering og Integrations hjemmel til

at foretage registersamkøring med oplysninger fra CVR, er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vur-

dering, at dette kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen.

Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring, da regeringen ønsker, at de nye smidi-

gere regler for bibeskæftigelse og frivilligt arbejde skal træde i kraft hurtigst muligt.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring med frist til den 21. februar 2018 hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Universitet, Aarhus Erhverv/International Community, Aarhus Universitet, Advokatrådet (Advokat-

samfundet), Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Børns Vilkår, Center for Frivil-

ligt Socialt Arbejde, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, CEPOS, Cevea, Copenhagen Business

School

–

Handelshøjskolen, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Idrætsforbund,

Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks

Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Artistforbund, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,

Danske Advokater, Danske Havne, Danske Regioner, Danske Universiteter, Dansk Flygtningehjælp, Dansk

Musiker Forbund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd,

Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den

Katolske Kirke i Danmark, Den Kongelige Ballet, Den Kooperative Arbejdsgiver og interesseorganisation i

Danmark, De Regionale Arbejdsmarkedsråd, Det Faglige Hus, DGI, DI, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod

Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, FinansDanmark, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes

Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frise (Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark),

Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes

Landsstyre, Gartneri-, land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK,

L 141 - 2017-18 - Bilag 1: Orientering om høring over forslag til lov om ændring af udlændlingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

Håndværksrådet, HORESTA, IDA, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrer-

rådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, IT-Universitetet

i København, KFUM’s sociale arbejde, Kir-

kernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kommunale Tjenestemænd og

Overenskomstansatte, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Københavns Universi-

tet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for

fred, økologi og bæredygtighed (tidl. Fredsfonden), Politiforbundet i Danmark, Producentforeningen

–

The

Danish Producers Association, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,

PROSA

–

Forbundet af IT-professionelle, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvo-

katen, Roskilde Universitet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, samtlige byretter, SOS mod Racisme,

Syddansk Universitet, Sundhedskartellet, Sø- og Handelsretten, Udlændingenævnet, Work-live-stay southern

denmark, Ægteskab uden grænser, Ældresagen, 3F.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang, hvis nej anfør »ingen«)

(hvis ja, angiv omfang, hvis

nej anfør »ingen«)

Økonomiske konse- Ingen

Lovforslaget medfører et behov for en række mindre tilret-

kvenser for stat,

ninger af it-systemerne på udlændingeområdet samt en

kommuner og regi-

forudgående vejledning af udenlandske arbejdstagere mv.

oner

Udgifterne forbundet hermed afholdes inden for de eksiste-

rende rammer under Udlændinge- og Integrationsministe-

riet.

Lovforslaget medfører endvidere en øget sagsbehandling

og kontrol på erhvervsområdet. Sagerne på området er

omfattet af omkostningsdækkende gebyrer, og den øgede

sagsbehandling og kontrol vil ligeledes blive gebyrfinan-

sieret.

Administrative kon-

sekvenser for stat,

kommuner og regi-

oner

Økonomiske konse-

kvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon-

sekvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon-

sekvenser for bor-

gerne

Ingen

Lovforslaget medfører øget sagsbehandling og kontrol i

Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Ingen

L 141 - 2017-18 - Bilag 1: Orientering om høring over forslag til lov om ændring af udlændlingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

Miljømæssige kon- Ingen

sekvenser

Forholdet til EU-

retten

Ingen

Lovforslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af27. april

2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysnin-

ger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen), der gæl-

der umiddelbart i Danmark fra den 25. maj 2018.

Går videre end mi-

NEJ

nimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af udlændingelovens § 13, stk. 1, 1. pkt., at udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage løn-

net eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden veder-

lag at udføre tjenesteydelser her i landet.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 9 a, stk. 21,

kan en udlænding, der har opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 9 a, stk. 2, med henblik på beskæftigelse, udføre ulønnet frivilligt arbejde.

Forslaget indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse kan udføre ulønnet

frivilligt arbejde uden at indgive særskilt ansøgning herom til Styrelsen for International Rekruttering og

Integration. Retten til at udføre ulønnet frivilligt arbejde vil være indeholdt i den opholdstilladelse med hen-

blik på beskæftigelse, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration udsteder eller har udstedt.

Ulønnet frivilligt arbejde er arbejde, der udføres frivilligt og vederlagsfrit, og som udføres for en formelt

organiseret organisation, forening eller lignende. Det betyder, at udenlandske arbejdstagere kan være frivilli-

ge i frivillige organisationer og foreninger samt offentlige institutioner. Det betyder omvendt ikke, at uden-

landske arbejdstagere ikke må være frivillige i løsere organiserede netværk såsom Venligboerne. En uden-

landsk arbejdstager må således gerne være frivillig til forældredag i eget barns børnehave eller skole, be-

søgsven på et plejehjem, frivillig i en frivilligdrevet boghandel eller biograf, frivillig i en IT-café på et biblio-

tek, frivillig i en kommunal netværkscafé for flygtninge eller frivillig i kortere tidsrum, f.eks. ved kulturelle

begivenheder (f.eks.

som frivillig i ”Copenhagen Volunteers” eller som frivillig til

eksempelvis Roskilde

Festival). Der er ikke tale om en udtømmende opremsning.

At det frivillige arbejde skal være ulønnet betyder, at den udenlandske arbejdstager ikke må modtage veder-

lag for arbejdet, hverken i form af løn eller andre goder, f.eks. betalt telefon, internetopkobling m.v. Den

udenlandske arbejdstager må dog gerne modtage mindre ydelser, som andre ulønnede frivillige tilsvarende

får, f.eks. betaling af transportudgifter til arbejdspladsen, et festival-armbånd, gratis frokost, herunder even-

tuel frugtordning, julegave m.v. Det bemærkes, at ulønnet arbejde ikke i sig selv er frivilligt arbejde. En

udenlandsk arbejdstager vil således ikke kunne arbejde som f.eks. ulønnet praktikant i en virksomhed eller

organisation inden for rammerne af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 21.

L 141 - 2017-18 - Bilag 1: Orientering om høring over forslag til lov om ændring af udlændlingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

At det ulønnede frivillige arbejde skal udføres for en organisation eller forening, der er formelt organiseret,

betyder, at den udenlandske arbejdstager skal have en aftale med en formaliseret organisatorisk enhed om at

udføre ulønnet frivilligt arbejde.

Det ulønnede frivillige arbejde må ikke erstatte lønnet arbejdskraft, og det er således en forudsætning, at det

er sædvanligt, at det pågældende arbejde udføres ulønnet og frivilligt.

Den udenlandske arbejdstager kan udføre ulønnet frivilligt arbejde inden for f.eks. sundhedsområdet, det

sociale område eller idræts- og fritidsområdet. Der kan f.eks. være tale om ulønnet frivilligt arbejde i en hu-

manitær hjælpeorganisation, et spejderkorps, en idrætsforening, en misbrugsforening, en patientforening, en

besøgstjeneste, en flygtningeorganisation eller en sogneforening. Der er ikke tale om en udtømmende op-

remsning.

Det ulønnede frivillige arbejde skal være en del af organisationens eller foreningens kerneopgave i bred for-

stand. Den udenlandske arbejdstager kan således f.eks. arbejde ulønnet frivilligt i et køkken hos et værested

for hjemløse, mens vedkommende ikke vil kunne arbejde ulønnet frivilligt i køkkenet i organisationens eller

foreningens hovedkontor, medmindre det er sædvanligt, at det pågældende arbejde udføres ulønnet og frivil-

ligt. Den udenlandske arbejdstager kan således engagere sig som frivillig, hvis der er kutyme for, at de sam-

me aktiviteter normalt bliver varetaget af frivillige i den pågældende organisation, forening eller lignende.

Det kan f.eks. dreje sig om malerarbejde i en spejderforenings lokaler, madlavning til en fællesspisning i en

idrætsforening, bartenderopgaver til en frivilligfest i en forening, musikunderholdning til en caféaften på et

værested eller cykling med ældre på et plejehjem (”cykling uden alder”). Der er ikke tale om en udtømmende

opremsning.

Til nr. 2

Efter udlændingelovens § 11 b er straf for overtrædelse af § 59, stk. 3, uanset bestemmelsen i § 11 a til hin-

der for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 15 år, i gentagelsestilfælde 22 år og 6 måneder, reg-

net fra løsladelsestidspunktet, tidspunktet for afsigelse af endelig dom, tidspunktet fra prøvetidens udløb eller

tidspunktet for vedtagelse af bøde, således at det af de nævnte tidspunkter, der indebærer det seneste udløb af

karenstiden, lægges til grund ved beregningen.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 11 b, stk. 2,

finder stk. 1 ikke anvendelse på udlændinge, der på tids-

punktet for overtrædelse af § 59, stk. 3, havde opholdstilladelse her i landet.

Den foreslåede ændring betyder, at udlændinge, der havde opholdstilladelse her i landet på det tidspunkt,

hvor den pågældende overtrådte udlændingelovens § 59, stk. 3, om ulovligt arbejde, ikke vil være omfattet af

den nævnte karensperiode i udlændingelovens § 11 b

–

fremover § 11 b, stk. 1

–

og derfor ikke i medfør af

denne bestemmelse være afskåret fra at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i 15 år.

Hvis den pågældende havde opholdstilladelse på tidspunktet for overtrædelse af § 59, stk. 3, vil en overtræ-

delse af bestemmelsen heller ikke indgå ved vurderingen af, om der er tale om et gentagelsestilfælde.

Hvis en udlænding i en periode har arbejdet ulovligt og kun i en del af denne periode haft opholdstilladelse,

vil udlændingen være omfattet af § 11 b, stk. 1, idet den pågældende har overtrådt § 59, stk. 3, på et tids-

punkt, hvor den pågældende ikke havde opholdstilladelse.

Det afgørende er således, om udlændingen har arbejdet ulovligt, jf. § 59, stk. 3, på et tidspunkt, hvor den

pågældende ikke har haft opholdstilladelse her i landet. Det er i den forbindelse underordnet, hvilken type

opholdstilladelse der er tale om.

L 141 - 2017-18 - Bilag 1: Orientering om høring over forslag til lov om ændring af udlændlingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det bemærkes, at udlændinge, der har ret til at opholde sig i Danmark under behandlingen af en ansøgning

om forlængelse af en allerede meddelt opholdstilladelse, ikke har opholdstilladelse, før tilladelsen måtte bli-

ve forlænget. Hvis en udlænding arbejder ulovligt, f.eks. fordi den pågældende arbejder hos en anden ar-

bejdsgiver end den arbejdsgiver, som opholdstilladelsen er stedfæstet til, mens ansøgningen om forlængelse

er under behandling, og udlændingen straffes efter § 59, stk. 3, vil den pågældende derfor være omfattet af §

11 b (fremover § 11 b, stk. 1).

Hvis en udlændings opholdstilladelse er blevet inddraget eller nægtet forlænget, jf. udlændingelovens § 19

og § 11, stk. 2, og afgørelsen påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, der tillægger

klagen opsættende virkning, har den pågældende ret til at opholde sig i Danmark under klagesagens behand-

ling. I forhold til retten til at arbejde er udlændingen stillet som om, at opholdstilladelsen ikke var blevet

inddraget eller nægtet forlænget. Da Udlændingestyrelsen har inddraget eller nægtet at forlænge udlændin-

gens opholdstilladelse, vil den pågældende være omfattet af § 11 b (fremover § 11 b, stk. 1), hvis den pågæl-

dende arbejder ulovligt og straffes efter § 59, stk. 3, f.eks. fordi den pågældende arbejder hos en anden ar-

bejdsgiver end den arbejdsgiver, som opholdstilladelsen blev stedfæstet til. Finder Udlændingenævnet imid-

lertid, at opholdstilladelsen ikke skulle have været inddraget eller nægtet forlænget, skal udlændingen anses

for at have haft opholdstilladelse i forhold til den foreslåede bestemmelse i § 11 b, stk. 2, og udlændingen vil

således ikke være omfattet af karensreglen i § 11 b (fremover § 11 b, stk. 1).

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af udlændingelovens § 13, stk. 1, 1. pkt., at udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage løn-

net eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden veder-

lag at udføre tjenesteydelser her i landet.

I udlændingelovens § 9 a, stk. 2, er oplistet, hvilke udlændinge, der kan meddeles opholdstilladelse med hen-

blik på beskæftigelse. En udenlandsk arbejdstager, der ønsker at udføre arbejde, herunder frivilligt arbejde,

for en anden arbejdsgiver, skal søge om arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, jf. udlændingebekendtgørelsens

§ 25, stk. 1. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 14, stk. 2, 1. pkt.,

er en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk.

2, nr. 3, 4 og nr. 12, litra b, fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sam-

menhæng med den beskæftigelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse.

Forslaget indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse som forsker (§ 9 a, stk. 2, nr. 3, eller nr. 12, litra b)

eller som gæsteforsker (§ 9 a, stk. 2, nr. 4) bliver fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse uden time-

begrænsning, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den beskæftigelse, som danner grundlag for ud-

lændingens opholdstilladelse.

Det betyder, at forskere, herunder forskere omfattet af fast track-ordningen, og gæsteforskere kan udføre

bibeskæftigelse uden timebegrænsning og uden at indgive en ansøgning om arbejdstilladelse til Styrelsen for

International Rekruttering og Integration. Det vil dog som i dag være et krav, at bibeskæftigelsen har en

sammenhæng med den beskæftigelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse som forsker

eller gæsteforsker. Bibeskæftigelsen skal således have en sammenhæng med forskerjob-

bet/gæsteforskerjobbet f.eks. i form af undervisning, foredrag eller andet inden for den pågældendes forsker-

felt. En forsker eller gæsteforsker vil dermed ikke kunne udføre bibeskæftigelse som f.eks. kok.

L 141 - 2017-18 - Bilag 1: Orientering om høring over forslag til lov om ændring af udlændlingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

Bibeskæftigelsen kan både være i form af lønarbejde og selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder free-

lance-arbejde.

Retten til at udføre bibeskæftigelse vil omfatte både udlændinge, som allerede opholder sig i Danmark med

en opholds- og arbejdstilladelse som forsker eller gæsteforsker, og udlændinge, der indgiver en ny ansøgning

om opholds- og arbejdstilladelse som forsker eller gæsteforsker.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, stk. 2.

Det bemærkes, at retten ligeledes vil omfatte grænsependlere, der har arbejdstilladelse efter udlændingebe-

kendtgørelsens § 25, stk. 4, som forsker eller gæsteforsker.

Det følger af udlændingelovens § 13, stk. 1, 1. pkt., at udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage løn-

net eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden veder-

lag at udføre tjenesteydelser her i landet.

I udlændingelovens § 9 a, stk. 2, er oplistet, hvilke udlændinge, der kan meddeles opholdstilladelse med hen-

blik på beskæftigelse. En udenlandsk arbejdstager, der ønsker at udføre arbejde, herunder frivilligt arbejde,

for en anden arbejdsgiver, skal søge om arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, jf. udlændingebekendtgørelsens

§ 25, stk. 1. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 14, stk. 2, 2. pkt.,

er en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk.

2, nr. 1, 2, 5-8, 10, 11, og nr. 12, litra a, c og d, fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse i op til 12

timer om ugen opgjort som et gennemsnit pr. kvartal, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den be-

skæftigelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse.

Forslaget indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse efter positivlisten (§ 9 a, stk. 2, nr. 1) eller beløbs-

ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 2), som trainee (§ 9 a, stk. 2, nr. 5), på baggrund af individuelle kvalifikationer (§

9 a, stk. 2, nr. 6), på baggrund af ansættelse på en boreplatform m.v. (§ 9 a, stk. 2, nr. 7), som fodermester

eller driftsleder inden for landbruget (§ 9 a, stk. 2, nr. 8), som selvstændig erhvervsdrivende (§ 9 a, stk. 2, nr.

10), på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning (§ 9 a, stk. 2, nr. 11) og efter fast track-ordningens spor om

henholdsvis en årlig aflønning på et mindstebeløb svarende til beløbsordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 12, litra a),

om et uddannelsesophold på højt kvalificeret niveau (§ 9 a, stk. 2, nr. 12, litra c) og om korttidsophold (§ 9 a,

stk. 2, nr. 12, litra d) bliver fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse i op til 12 timer om ugen opgjort

som et gennemsnit pr. kvartal, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den beskæftigelse, som danner

grundlag for udlændingens opholdstilladelse.

Det betyder, at de nævnte grupper vil kunne udføre bibeskæftigelse i op til 12 timer om ugen opgjort som et

gennemsnit pr. kvartal (svarende til 156 timer pr. kvartal) uden at skulle indgive ansøgning om arbejdstilla-

delse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Hvis udlændingen er kortere tid i Danmark

end et kvartal eller indrejser midt i et kvartal vil antallet af timer, som udlændingen kan udføre bibeskæfti-

gelse, blive nedsat forholdsmæssigt.

Det vil som i dag være et krav, at bibeskæftigelsen har en sammenhæng med den beskæftigelse, som danner

grundlag for udlændingens opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Eksempelvis vil en fodermester

kunne udføre bibeskæftigelse på en anden gård i op til 12 timer om ugen opgjort som et gennemsnit pr. kvar-

tal, men ikke tage bibeskæftigelse som tømrer, og en orkestermusiker kan spille i et andet orkester eller un-

dervise på en musikskole i op til 12 timer om ugen opgjort som et gennemsnit pr. kvartal, men ikke udføre

bibeskæftigelse som kok. Topchefen i en stor dansk virksomhed vil også kunne holde foredrag om f.eks.

L 141 - 2017-18 - Bilag 1: Orientering om høring over forslag til lov om ændring af udlændlingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

ledelse, og en IT-konsulent, der er ansat i en dansk virksomhed, vil kunne starte selvstændig virksomhed ved

siden af sin hovedbeskæftigelse, hvor han udbyder IT-konsulentydelser eller underviser i f.eks. grundlæg-

gende IT-færdigheder. Det vil være en konkret og individuel vurdering, om der er sammenhæng mellem

hoved- og bibeskæftigelse.

Hvis den udenlandske arbejdstager har behov for at udføre bibeskæftigelse herudover, kan arbejdstageren

som i dag indgive ansøgning om arbejdstilladelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration

herom.

Bibeskæftigelsen kan både være i form af lønarbejde og selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder free-

lancearbejde.

Retten til at udføre bibeskæftigelse vil omfatte både udlændinge, som allerede opholder sig i Danmark med

en opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, og udlændinge, der indgiver en ny ansøgning

om opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, 2,

5-8, 10, 11, 12, litra a, c og d.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, stk. 2.

Det bemærkes, at retten ligeledes vil omfatte grænsependlere, der har arbejdstilladelse efter udlændingebe-

kendtgørelsens § 25, stk. 4, med henblik på de nævnte typer af beskæftigelse.

Til nr. 4

Det følger bl.a. af udlændingelovens § 44 a, stk. 10, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration

med henblik på at kontrollere, at betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen overholdes, eller at en

udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, kan samkøre oplysninger fra

egne registre med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR), Bygnings- og Boligregistret (BBR) og

indkomstregistret (eIndkomst). Dette gælder dog alene for berørte personer, der har modtaget forudgående

information om, at en sådan kontrol kan finde sted.

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det at indsætte et nyt punktum i § 44 a, stk. 10, hvorefter Styrelsen for

International Rekruttering og Integration med henblik på at kontrollere, at betingelserne for opholds- eller

arbejdstilladelsen overholdes, eller at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornø-

den tilladelse, kan samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregi-

ster (CVR).

Med forslaget udvides Styrelsen for International Rekruttering og Integrations nuværende adgang til at sam-

køre oplysninger fra egne registre med CPR, BBR og eIndkomst med henblik på at kontrollere, om udlæn-

dingelovens betingelser for opholds- eller arbejdstilladelse er opfyldt, og om en udlænding ikke arbejder eller

opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, til også at omfatte oplysninger fra CVR.

Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration fremadrettet kan samkøre op-

lysninger fra CVR med henblik på at kontrollere, om udlændingelovens betingelser for opholds- eller ar-

bejdstilladelse er opfyldt, herunder om en udlændings beskæftigelsesforhold er i overensstemmelse med

reglerne i udlændingeloven.

L 141 - 2017-18 - Bilag 1: Orientering om høring over forslag til lov om ændring af udlændlingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

Forslaget indebærer endvidere, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration fremadrettet kan

samkøre oplysninger fra CVR til brug for styrelsens kontrol af, at udlændinge ikke arbejder eller opholder

sig her i landet uden fornøden tilladelse.

Erhvervsstyrelsen ejer CVR, som indeholder aktuelle og historiske oplysninger om alle danske juridiske

enheder og dertil knyttede produktionsenheder, jf. CVR-lovens § 3 og 4. For juridiske enheder indeholder

CVR blandt andet oplysninger om CVR-nummer, virksomhedsnavn, startdato, virksomhedsform, virksom-

hedsadresse, branche og eventuelle bibrancher, antal ansatte, virksomhedens status (f.eks. under konkurs) og

eventuelt ophørstidspunkt. Endvidere indeholder CVR oplysninger om navn, adresse og CPR/CVR-nummer

for virksomhedsdeltagere, herunder fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ledelsesmedlemmer og ejere. Hertil

indeholder registeret grunddata om de juridiske enheders tilknyttede produktionsenheder

–

forstået som

den/de adresser hvorfra en juridisk enhed udøver en aktivitet