Det næste punkt på dagsordenen er:

32) Fortsættelse af 2. behandling af lovforslag nr. L 141:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Smidigere regler for bibeskæftigelse og frivilligt arbejde for udenlandske arbejdstagere m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 07.02.2018. 1. behandling 01.03.2018. Betænkning 10.04.2018. 1. del af 2. behandling 17.05.2018. Tilføjelse til betænkning 22.05.2018. Ændringsforslag nr. 8 af 28.05.2018 uden for tilføjelsen til betænkningen af Sofie Carsten Nielsen (RV)).

Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har meddelt mig, at de ønsker at tage ændringsforslag nr. 4 i betænkningen tilbage.

Ønsker nogen at optage dette ændringsforslag?

Da det ikke er tilfældet, er ændringsforslaget bortfaldet.

Endvidere har Enhedslistens medlemmer af udvalget meddelt mig, at de ønsker at tage ændringsforslag nr. 5 i betænkningen tilbage.

Ønsker nogen at optage dette ændringsforslag?

Da det ikke er tilfældet, er ændringsforslaget bortfaldet.

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil kort redegøre for det nye ændringsforslag, som en række partier har stillet. Med det ændringsforslag fastholdes det, at forskere får adgang til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den beskæftigelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse. Ændringsforslaget fjerner den foreslåede mulighed for, at andre grupper kan have bibeskæftigelse i op til 12 timer om ugen i gennemsnit uden fornyet opholdstilladelse.

Hvorfor så det? Jo, det er, fordi vi er nogle stykker, der igennem hele forløbet har været kritiske over for, at man generelt åbner op for, at flere udlændinge kan have bibeskæftigelse uden først at søge om tilladelse, og derfor har vi i udvalgsbehandlingen forsøgt at stramme op og ændre på det oprindelige forslag fra ministerens side, og det er langt hen ad vejen lykkedes, hvilket det seneste ændringsforslag er udtryk for.

Jeg skal sige, at det er stillet af Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti. Det var det.

Tak til ordføreren. Den næste, der ønsker ordet, er hr. Marcus Knuth som ordfører for Venstre. Værsgo.

Tak, formand. Jeg vil gerne konstatere, hvor fuldstændig virkelighedsfjern den her proces har været. Vi har i Danmark været vidne til eksempler på, at nogle, f.eks. en CBS-professor, musikere og andre, der arbejder lovligt i Danmark, er blevet ramt af nogle meget, meget rigide regler. Der var et eksempel med en, der var ude at holde foredrag om sit arbejde, og det var selvfølgelig kriminelt. Derfor var, jeg vil ikke sige alle, men næsten alle partier her i Folketinget enige om, at det ikke giver mening, og at det er noget, vi skal ændre på.

Socialdemokratiet kaldte sågar den eksisterende lov for en skør udlændingelov. Derfor var der også til førstebehandlingen bred politisk opbakning til forslaget her, da det blev fremsat, for det giver jo god mening, at man f.eks. kan arbejde som udlænding i 12 timer ved siden af i sammenhæng med sin hovedbeskæftigelse, eller at man som ulønnet kan gå ud og hjælpe som træner i en lokal fodboldklub. Det giver god mening.

Socialdemokratiet sagde sågar under førstebehandlingen: »Lovforslaget imødekommer de her uretfærdigheder.« – og – »Vi synes grundlæggende, at lovforslaget er godt, ...«. Socialdemokratiet ønskede dengang at undtage landbruget, og det er jo altså, på trods af at dansk landbrug i høj, høj grad nyder godt af udenlandsk arbejdskraft, og så ønskede de at undtage boreskibe af alle ting, og det er jo, på trods af at der mig bekendt de sidste par år er blevet givet nul – som i nul – opholds- og arbejdstilladelser til ansatte på boreskibe. Da det sidstnævnte så viser sig ikke at være juridisk muligt, laver Socialdemokratiet det nummer, som vi ser her: De fjerner tæppet under næsten hele lovforslaget med et ændringsforslag, der gør, at det fremover kun er forskere, som vil blive omfattet af det her, og ikke resten af de ca. 12.000 udlændinge, som arbejder under de her ordninger i Danmark.

Det vil så sige, at vi står tilbage med et lovsystem, der er reduceret for rigtig, rigtig mange udenlandske arbejdstagere til fortsat at være, hvad hr. Mattias Tesfaye kaldte en skør udlændingelov. Og jeg minder om, at det her jo altså er på et tidspunkt, hvor Danmark hungrer efter kvalificeret arbejdskraft, som også gerne skulle komme fra udlandet.

Så jeg håber for at afslutte her, at Socialdemokratiet er klar over, hvad det egentlig er, de gør ved det danske arbejdsmarked og ved de rigtig, rigtig mange udlændinge, som bidrager positivt til vores samfund. Jeg håber også, at Socialdemokratiet vil komme herop, så vi kan tage en konstruktiv snak om, hvorfor Socialdemokratiet ønsker at ramme vores udenlandske arbejdstagere så hårdt.

Så for god ordens skyld vil jeg gerne sige i forhold til det gode ændringsforslag, der er stillet af De Radikale, om at inkludere musikere i lovforslaget, at det er kommet så sent, at vi ganske enkelt ikke kan vurdere, om det er i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser, og at vi derfor er nødt til stemme imod det, som det ligger nu, men at det selvfølgelig er noget, vi gerne vil se på i fremtiden.

Der er korte bemærkninger. Den første spørger er fru Astrid Krag, Socialdemokratiet.

Det har været en virkelighedsfjern proces, siger Venstres ordfører. Det har i hvert fald været en lang proces, og det har det jo, fordi regeringen har fremsat et lovforslag, som omfattede 12.000 udlændinge på det danske arbejdsmarked, når det, der var behov for, var at adressere nogle af de – det er jeg enig i – fjollede enkeltsager, der har været fremme, om forskere og musikere.

Så jeg må bare melde hus forbi i forhold til Venstres ordførers anklage om, at vi skulle trække tæppet væk under et vigtigt lovforslag. Nej, vi sørger jo med det ændringsforslag, vi har stillet, netop for, at det her lovforslag løser det problem, som vi diskuterede under førstebehandlingen, og som har været formålet med det, samtidig med at vi tager de bekymringer og advarsler om social dumping alvorligt. Det står vi meget gerne på mål for. Så jeg synes, at Venstres ordfører kan pakke de der sådan lidt fornærmede anklager sammen.

Ordføreren.

Jamen tro mig, jeg er virkelig fornærmet over det her på vegne af det danske arbejdsmarked. Hvis man kigger på, hvad det var, Socialdemokratiet sagde under førstebehandlingen, så gjorde Socialdemokratiet det – fint nok – meget, meget klart, at de ønskede at undtage de ca. 2.000, der arbejder i dansk landbrug. Men det gør jo altså, at der stadig væk er omkring 10.000 udlændinge, som ville have nydt godt af det her, og pludselig fra den ene dag til den anden går man ud og siger, at det kun er forskerne. Det vil sige, at man går fra en gruppe, der skulle nyde godt af det her, på omkring 10.000 – eller hvis det var op til os 12.000 – til, at det nu bliver en minimal brøkdel. Det er da i mine øjne virkelighedsfjernt at komme med sådan en udmelding under førstebehandlingen og så gøre det her under andenbehandlingen.

Spørgeren.

Jamen der er ikke noget pludseligt over det her. Ordføreren har jo selv redegjort for, hvad det er for nogle trin, vi har været igennem – jeg tror også, Dansk Folkepartis ordfører var igennem det – hvor vi har forsøgt at undtage landbruget og offshore. Det kunne vi så ikke, sagde regeringen, på grund af konventionerne og menneskerettighederne. Så synes jeg sådan set, at vi landede det helt logiske sted, hvor vi forholder os til de problemer, der var oppe, og som førte til førstebehandlingen af det her lovforslag, i forhold til forskere og i forhold til musikere – jeg tror, det var en oboist helt konkret, der havde en sag fremme i pressen. Det opnår vi med det her ændringsforslag, og derfor er der ikke nogen trækken tæppet væk under noget som helst. Der er en lytten til de bekymringer, helt legitime bekymringer, om at åbne op for social dumping i et omfang, som vi ikke vil være med til, og som jeg synes at regeringen bør anerkende rejser nogle større problemstillinger end det, vi egentlig lagde ud med at ville adressere. Så jeg må melde hus forbi i forhold til Venstres kritik her.

Ordføreren.

Det, jeg virkelig ikke kan forstå ved det her, er, at under førstebehandlingen eller i udvalgsarbejdet så vi jo, at man faktisk godt kunne undtage landbruget inden for det juridiske. Det var vi lodret imod, fordi vi mener, at dansk landbrug virkelig, virkelig har god gavn af at få den udenlandske arbejdskraft, de har brug for. Det var så i forhold til boreskibe, man ikke kunne undtage det. På baggrund af den lillebittebitte forhindring vælger Socialdemokratiet, som jo har stået og talt varmt om, at det her er et godt lovforslag, der imødegår uretfærdigheder, så at fjerne de her lempelser for alle udlændinge bortset fra forskere. De er altså en ret lille del ud af de 12.000. Så man går fra stort set at omfavne lovforslaget, som det er, til stort set at fjerne tæppet under det.

Næste spørger er hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, det vil være rimeligt nok at give hr. Marcus Knuth ret i, at det har været et rodet forløb. Men det er jo også, fordi regeringen vælger at ændre i udlændingereglerne sammen med Alternativet og Radikale. Så kan det jo godt gå hen og blive lidt rodet. Så det håber jeg da regeringen og Venstre vil tænke lidt over fremadrettet. Så kunne vi måske have haft et mere kønt forløb.

Så vil jeg høre, om ikke hr. Marcus Knuth kan bekræfte, at sådan som reglerne er i dag, kan en forsker eller en anden udlænding, som bliver omfattet af det oprindelige lovforslag fra regeringens side, jo godt arbejde med noget – altså godt tage bibeskæftigelse. Sådan er reglerne i dag. En udlænding, der er her på de her regler, vil godt i dag kunne tage bibeskæftigelse. Så man har reelt brugt meget, meget lang tid på at forsøge at løse et problem, som reelt slet ikke er et problem. For i dag kan man jo reelt godt tage bibeskæftigelse. Kan ordføreren ikke bekræfte det?

Ordføreren.

Jeg tror, hr. Martin Henriksen selv kender de sager, der har været i medierne, med en CBS-professor, der holder et oplæg, og en musiker, der ikke må spille musik, fordi det ikke er en del af systemet, som det er i dag. Det er rigtigt, at i dag kan man godt gå ind og søge om det. Man skal udfylde, som jeg husker det, en 19 sider lang ansøgning. Det er jo helt hul i hovedet, at en professor fra f.eks. USA, der kommer hertil og underviser, ikke uden at skulle igennem det her meget, meget bureaukratiske system kan gå ud og holde et foredrag om sit arbejde eller deltage i sin søns fodboldtræning som træner.

Det her er sund fornuft. Det er jo også derfor, jeg i første omgang roste Socialdemokratiet for at sige: Lovforslaget imødegår de her uretfærdigheder. Det er så åbenbart ikke det, Socialdemokratiet mener for størstedelen af dem, det berører.

Spørgeren.

Men jeg er glad for, at ordføreren kan bekræfte, at sådan som reglerne er i dag, er der mulighed for, at man kan tage bibeskæftigelse. Derfor er der jo ikke nogen, der har fået en bøde, alene fordi de har taget bibeskæftigelse. Det er der ikke. Debatten, der har været i medierne, og også den debat, der har været politisk, har jo været forkert; den har været manipulerende. Man skal huske at orientere og spørge om lov.

Så kan man selvfølgelig sagtens kigge på, om det er for bureaukratisk at skulle orientere og spørge om lov. Det er jo fair nok. Det kan man have en holdning til. Men at man begynder at slække på kontrollen i forhold til en stor gruppe udlændinge, når vi har en indvandring på omkring 80.000 om året, forstår jeg simpelt hen ikke kan være Venstres politik. For hvis man kommer hertil og søger om arbejdstilladelse – om man så får det til et universitet eller en virksomhed – er det jo et fuldtidsjob, og hvis man så ved siden af det vil begynde at udøve selvstændig virksomhed, er det vel fair nok, at myndighederne ved det, så de har lidt styr på, hvad det er, der foregår.

Men pointen er bare – og det er jeg glad for at Marcus Knuth kan bekræfte – at man faktisk godt kan have bibeskæftigelse i dag med de nuværende regler, og det kører vi så videre med.

Ordføreren.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at i forhold til den her del af udlændingepolitikken ser Venstre og Dansk Folkeparti ganske enkelt ikke ens på tingene. Vi ønsker et Danmark, der er åbent for folk, der kommer hertil for at bidrage, som kommer hertil fra udlandet for at arbejde, ikke mindst i en tid, hvor vi hungrer efter kvalificeret arbejdskraft. Den præmis er DF ikke altid enig i. Det er også derfor, jeg slår så hårdt på lige præcis Socialdemokratiet, for de sagde jo netop, at de grundlæggende syntes, at lovforslaget var godt. De støttede vores intention under førstebehandlingen. Pludselig er det så dem, der går ind og laver en kovending og gør, at noget, der ville være rigtig, rigtig godt for en stor del af de udenlandske personer, der arbejder i Danmark, nu bliver fortyndet til meget, meget lidt.

Den næste spørger er fru Jette Gottlieb, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil gerne spørge, og jeg vil gerne spørge på vegne af det danske arbejdsmarked, om det ikke er en rigtig god idé, at vi har overenskomster med en arbejdstid, der sætter betingelserne for vores arbejdsforhold, og at det også gælder de udlændinge, der får arbejdstilladelse på området. Når jeg spørger om det, er det jo, fordi 12 timers ekstra arbejde altså er ret meget. Jeg kan se en idé i, at man som forsker også kan have en sideopgave med at formidle sin forskning, som det var tilfældet i de avishistorier, der var. Det er jo helt urimeligt at forhindre den slags. Men er det ikke rigtigt, at et forslag, der gav fuldstændig åben mulighed for bierhverv for alle, ville være et spørgsmål om at åbne en ladeport for alt muligt arbejde, som er betinget af en tilladelse, man får til at arbejde med et bestemt fuldtidsarbejde, men som kan udvikle sig til alt muligt andet?

Ordføreren.

Jeg tror bare, jeg må sige, at Venstre og Enhedslisten på ingen måde ser ens på den her sag. Vi synes, det giver rigtig god mening, at man som udlænding kan deltage i et ulønnet arbejde i f.eks. sin søns fodboldklub som træner, eller at man kan gå ud og arbejde op til 12 timer om ugen i noget, der ligger i forbindelse med ens hovederhverv. Det var jo der, ordføreren var lidt skæv på den. Ordføreren fik det til at lyde, som om man bare kunne gøre, lige hvad man ville, køre taxa, eller hvad ved jeg. Det står altså meget klart i lovforslaget, at bijobbet skal være i sammenhæng med ens hovedbeskæftigelse. Det syntes vi var en rigtig, rigtig god idé. Det syntes Socialdemokratiet også var en rigtig god idé indtil andenbehandlingen, hvor de nu har fortyndet det til kun at gælde en meget, meget lille gruppe.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Venstres ordfører. Den næste, der ønsker ordet, er hr. Martin Lidegaard som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak, formand. Da vores udlændingeordfører ikke kan være til stede i dag, har jeg lovet at sige, at i det her spørgsmål ligger vi meget på linje med Venstre, når det handler om en dyb undren over, hvordan et flertal i Folketinget kan være imod at gøre det lettere for de mennesker, der kommer til landet for at gøre en tjeneste for det danske samfund og for at bidrage, og som gerne vil gøre en yderligere tjeneste og gerne vil bidrage yderligere, og lægger snubletråde ud for dem og gør det endnu sværere. Det fatter vi simpelt hen ikke kan være i nogens interesse – i hvert fald ikke i det danske samfunds interesse.

Derfor har vi så ud over nu at give udtryk for den her undren og stemme imod de ændringsforslag, der ligger fra det flertals side, stillet et lille, ydmygt ændringsforslag, nr. 8, som bare går ud på at komme den lillebitte gruppe til hjælp, som også har været meget fremme i medierne, og som jeg ved har en meget stor konkret betydning for landets klassiske symfoniorkestre. Det er simpelt hen et forslag, der handler om at tage musikere med i den gruppe, som får lov til at have en bibeskæftigelse. Det er, fordi vi har haft eksempler på, at f.eks. en oboist eller violinist i et symfoniorkester, der træder til for at hjælpe et sygdomsramt andet symfoniorkester, kan blive straffet, fordi de går ind som vikarer for musikere i det orkester. Da sådan nogle orkestre er ret sårbare over for sygdom, tænkte vi, at det måske er et område, hvor vi på trods af den uenighed, der er generelt, kunne blive enige om, at vi her har en interesse i at række hånden ud til den minoritet, men trods alt en del af danskerne, for hvem klassisk musik betyder meget. Det, at symfoniorkestre i hele landet får mulighed for at leve godt, er jo helt afhængigt af, at der kommer folk fra udlandet og har lyst til at spille i dem.

Så det skal bare være en lille, mindelig bøn til Folketinget om, på trods af de uoverensstemmelser, der er, at række hånden ud til dem. Det er meget, meget svært at se, hvem det kunne genere – selv i den vildeste fantasi.

Tak til den radikale ordfører. Så giver jeg ordet til udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det. Hr. Mattias Tesfaye er citeret for at sige, at vi skal have en stram udlændingepolitik, ikke en skør udlændingepolitik. Det er jeg fuldstændig enig med hr. Mattias Tesfaye i. Vi har jo alle sammen læst om de sager, der var fremme i efteråret 2017, og de viste klart, at reglerne om udenlandske arbejdstageres bibeskæftigelse ganske enkelt er utidssvarende. Vi så både en skatteforsker og flere musikere, der stod frem og pegede på, at de nuværende regler ganske enkelt er for ufleksible.

Nu har regeringen så fremsat et lovforslag, som smidiggør reglerne, så det ikke længere er nødvendigt at søge arbejdstilladelse, hver eneste gang en arbejdstager ønsker at udføre bibeskæftigelse. Samtidig ændrer vi ikke på de gældende regler og krav, som vi stiller for at komme her til landet som udenlandsk arbejdstager.

Da lovforslaget blev fremsat i sin tid, var der bred politisk enighed om det, og der var bred politisk enighed om, at reglerne netop skulle ændres, fordi det var blevet for ufleksibelt. Socialdemokratiet ønskede så at undtage medarbejdere i landbruget og også ansatte på boreskibe fra de nye, noget smidigere regler. Jeg må simpelt hen sige, at det ikke giver nogen som helst form for mening i mit sind, hvorfor lige præcis landbruget og boreskibe og de udlændinge, som der måtte arbejde der, skal straffes. Det giver ganske enkelt ingen mening.

Men da det så viser sig, at det juridisk ikke kan lade sig gøre at undtage ansatte på boreskibe, ja, så vælger Socialdemokratiet at stemme for, at en stor del af lovforslaget skal falde væk, så det nu kun er forskere, der kan få mere fleksible regler, og det, selv om – og her kan man sige, at det bliver fuldstændig absurd – der i de seneste 2 år, netop som hr. Marcus Knuth var inde på, er givet nul opholdstilladelser og arbejdstilladelser i forhold til ansatte på boreskibe. For mig er det, Socialdemokratiet er ude i her, ganske enkelt skørt.

Jeg synes, det er ærgerligt, og jeg må altså også bare sige helt ærligt, at jeg synes, det er dybt, dybt utroværdigt, at vi har et Socialdemokrati, der i første omgang bakker op om og står frem i medierne og kræver, at vi nu skal have nogle mere fleksible regler, fordi det her er blevet alt for ufleksibelt og utidssvarende, men når vi så kommer til målstregen her i Folketinget, ja, så springer man fra med begrundelser, der simpelt hen ikke hører nogen steder hjemme.

Jeg kan bare sige, at jeg simpelt hen håber, at Socialdemokratiet har en rigtig god forklaring til de musikere, der arbejder for andre orkestre, og til de højtlønnede udlændinge, der er her på beløbsordningen, og som har bestyrelsesposter, og til den fodermester, der ønsker at give en hånd med på nabogården, hvis det kniber. Jeg kan ikke forklare det over for dem, men jeg glæder mig rigtig meget til, at der kommer en socialdemokratisk ordfører herop og forklarer resten af Folketinget det her.

Så kan man sige: Hvorfor skælder jeg ikke ud på Dansk Folkeparti? For Dansk Folkeparti er jo med i det her imod regeringen på det her felt. Men der må man bare sige, at Dansk Folkeparti jo hele vejen igennem har været fuldstændig åbne og ærlige: Her er der et punkt, der skiller os. Det har man været åbne om hele vejen igennem, og derfor mener jeg sådan set ikke, at der er det mindste at klandre Dansk Folkeparti for på det her felt. Jeg er politisk uenig med Dansk Folkeparti, men sådan må det være. Man har i det mindste været ærlig modsat Socialdemokratiet.

Så har jeg noteret mig, at Radikale Venstre jo har fremsat et forslag om, at arbejdstagere, der har opholdstilladelse efter bestemmelsen om individuelle kvalifikationer, på lige fod med forskergruppen skal omfattes af smidigere regler for bibeskæftigelse. Det er et sympatisk forslag, vil jeg sige, som jo bl.a. kommer musikerne til undsætning, som det også lige blev sagt her.

Det er desværre ikke muligt at få foretaget en juridisk vurdering af forslaget, og om det er i overensstemmelse med de internationale forpligtelser, inden for den korte tidsfrist, vi jo har i forhold til ændringsforslaget. Alene derfor kan regeringen ikke på nuværende tidspunkt støtte det her forslag fra Radikale Venstre, men jeg kan sige, at vi vil få foretaget en juridisk vurdering af forslaget, og hvis det så er muligt at gennemføre, ser jeg det bestemt som en mulighed at fremsætte et nyt lovforslag på den anden side af sommerferien, når Folketinget samles igen.

Der er en kort bemærkning fra fru Astrid Krag, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg tog jo også ordet før, men jeg gør det gerne igen, når ministeren kalder – og hold da op, hvor er der skruet op for attituden i den her diskussion med snak om at skælde ud og manglende ærlighed. Altså, til førstebehandlingen meldte Socialdemokratiet ud, at vi kunne støtte lovforslaget med et ændringsforslag, og når vi var optaget af ikke bare at støtte lovforslaget, som det lå, var det, fordi vi kunne forstå på 3F, at der var en bekymring for, at lovforslaget åbnede for øget risiko for social dumping. Så når ministeren siger, at det ikke giver nogen som helst mening, og at hun ikke har noget begrebsapparat, der gør, at hun kan forstå, hvad det her dog handler om fra Socialdemokratiets side, andet end at vi opfører os vældig dårligt, så vil jeg gerne gentage, hvad jeg sagde til Venstres ordfører, nemlig at det her for os handler om en ganske velbegrundet frygt for, at lovforslaget åbner for øget risiko for social dumping. Det handler ikke om at straffe den enkelte, eller hvad det var, ministeren var ved at rode sig ud i. Det handler sådan set om en fuldstændig legitim politisk problemstilling, som vi jo i alle mulige sammenhænge angriber og adresserer herinde og således også på det her område.

Vi har haft et langt forløb. Det har både Venstres ordfører og Dansk Folkepartis ordfører og nu også ministeren redegjort for. Så det her billede, man prøver at tegne af useriøs flikflakken eller af, at det blæser i vinden, er jo simpelt hen ikke korrekt. Vi har ad forskellige veje prøvet at opnå det, der var formålet, sammen med Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten, nemlig at få indhegnet det her i forhold til risikoen for social dumping. Det kunne ikke lade sig gøre at tage offshoreindustrien med på grund af menneskerettighederne. Så måtte vi jo vende skråen og se, hvad man så kunne gøre, og derfor vil jeg bare gentage det, jeg også forklarede Venstres ordfører, nemlig at vi står helt på mål for den måde, det her kommer til at se ud på, med det ændringsforslag, vi har stillet. Det løser de problemer, som vi også kredsede om under førstebehandlingen, og det, som var afsæt for den mediedebat, der førte til, at lovforslaget blev fremsat.

Ministeren.

Jeg kan godt forstå, at fru Astrid Krag skulle bruge langt over taletiden for at prøve at bortforklare det her. Undskyld mig, men det er jo simpelt hen en gang 100-meterløb i at prøve at bortforklare noget, der ikke kan bortforklares. Socialdemokratiet var ekstremt optaget af det her i efteråret. Nu må regeringen komme med noget, sagde man, og det kunne simpelt hen ikke gå hurtigt nok. Vi kommer så med et godt forslag, og jeg vil bare sige, at i efteråret var der ikke et ord om social dumping, 3F, boreskibe eller fodermestre eller noget som helst. Næh, det kom lige pludselig, og så skal jeg ellers love for, at så løb Socialdemokratiet fra det, alt hvad Socialdemokratiet overhovedet kunne. Helt ærligt, jeg har simpelt hen meget, meget lidt respekt for det.

Spørgeren.

Der var retorikken da i hvert fald fuldstændig skruet op igen, men så kender vi vist ministeren meget godt. Altså, prøv at høre: Socialdemokratiets optagethed af at kæmpe mod social dumping er ikke kommet lige pludselig. Det er da klart, at vi i efteråret, hvor vi har diskuteret nogle konkrete sager i pressen, der handlede om en helt konkret forsker, der kom i klemme, ikke havde nogen mulighed for at vide, at regeringen ville fremsætte et lovforslag, som åbnede en så bred port for bijobberi for udlændinge i Danmark. Det kunne vi da ikke vide. Vi blev da nødt til at se, hvad det var, regeringen fremlagde, før vi kunne forholde os til det. Det der billede, regeringen prøver at tegne af, at der ikke var nogen af de her elementer oppe under førstebehandlingen, er jo simpelt hen forkert, og det kan ses på den simple måde, at vi ikke støttede lovforslaget ubetinget under førstebehandlingen.

Ministeren.

Så må fru Astrid Krag rette mig, hvis det ikke var korrekt, at Socialdemokratiet også blandede sig i sagen om oboisten og musikerne i sin tid. Men det ved jeg så ikke hvad forklaringen er på nu. Det bakker man så heller ikke op om. Men derudover fatter jeg simpelt hen ikke, at Socialdemokratiet har et eller andet fuldstændig indædt had mod fodermestre og landbruget. Det har jeg ikke, det kan jeg bare sige. Jeg synes faktisk, dansk landbrug bidrager meget til dansk økonomi og skaber rigtig mange arbejdspladser, som Socialdemokratiets vælgere måske også kunne have stor gavn af. Men jeg skal love for, at det kommer i fuldt flor her, og hvor er det bare ærgerligt – hvor er det ærgerligt! – at man i første omgang kalder på handling, og når regeringen så kommer med et fantastisk godt forslag, løber man fra det, alt hvad remmer og tøj kan holde.

Tak til ministeren. Så har hr. Martin Lidegaard bedt om ordet igen. Værsgo.

Jeg vil bare gerne takke for den tilkendegivelse, som ministeren kom med. Det undrede os lidt, at der skulle være eventuelle problemer med internationale konventioner, men omvendt skal det selvfølgelig undersøges. Hvis jeg hørte ministeren rigtigt, ville hun tage hjem og undersøge det hen over sommerferien, og hvis det er muligt, ville hun komme tilbage med et lovforslag, og på den baggrund trækker vi ændringsforslaget, for det vil vi selvfølgelig gerne støtte.

Tak for det.

Jeg skal lige høre, om der er nogen, der ønsker at optage ændringsforslag nr. 8?

Da det ikke er tilfældet, er det bortfaldet.

Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget, eller om ændringsforslag nr. 2, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA, SF og KF)?

De er vedtaget.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 3, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF), om ændringsforslag nr. 7, tiltrådt af et flertal (S, DF, EL og SF), eller om ændringsforslag nr. 6, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF)?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.