Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 141:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Smidigere regler for bibeskæftigelse og frivilligt arbejde for udenlandske arbejdstagere m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 07.02.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

Der bor over 100.000 danskere i udlandet, og der bor endnu flere udlændinge her i landet. Ethvert sundt samfund har både ind- og udvandring, ligesom man skal lufte lidt ud i sit hus for at undgå, at der bliver for indelukket. Socialdemokratiet er derfor ikke generelt modstander af indvandring, men vi er modstandere af indvandring, når det bliver for dårligt reguleret, når man ikke kan styre, hvem der kommer, hvornår de kommer og hvordan de kommer. Der er behov for kontrol med indvandringen. Det er et helt rimeligt krav for ethvert samfund.

De mennesker, vi skal snakke om i dag, er netop den del af indvandringen, der er ganske udmærket reguleret. Der befinder sig i dag omkring 12.000 mennesker på de såkaldte erhvervsordninger, som vil blive omfattet af det her lovforslag. Det kan f.eks. handle om folk med særlige kvalifikationer, særlige uddannelser, højere lønninger og forskere, men det handler også om folk, der arbejder til lavere lønninger i landbruget.

Lovforslaget kommer efter en række historier i medierne om udlændinge, der er kommet i klemme, fordi de har brudt lovgivningen vedrørende bijobberi. Deres opholdstilladelse er knyttet til en bestemt arbejdsgiver, men de har taget arbejde andre steder og er derfor blevet mødt med en bøde og en meget lang udskydelse af deres mulighed for at få permanent ophold i Danmark. Der har også været avisartikler om, at de her udlændinge ikke kan være frivillige hos spejderne eller i fodboldklubben uden at bryde reglerne. Lovforslaget imødekommer de her uretfærdigheder.

For det første bliver nu muligt for disse udlændinge at tage op til 12 timers ugentligt arbejde hos en anden arbejdsgiver end den virksomhed, hvor de har hovedbeskæftigelsen, så længe de udfører nogenlunde den samme slags arbejde. For det andet bliver deres mulighed for permanent opholdstilladelse ikke udskudt i 15 år, når de bryder reglerne. For det tredje bliver der nu åbnet op for, at disse udlændinge kan være frivillige i foreningslivet, så længe de ikke fortrænger ordinært ansatte. Endelig styrkes myndighedernes muligheder for at kontrollere, at reglerne overholdes.

Vi synes grundlæggende, at lovforslaget er godt, men vi har også taget initiativ til at stille en række ændringsforslag.

For første ønsker vi, at de omkring 2.000, der arbejder i landbruget som fodermestre og driftsledere, ikke skal være omfattet af de her lempelser. Der er rigelig med udfordringer med at håndhæve almindelige vilkår i landbruget, og vi ser derfor ikke nogen grund til at lempe reglerne på det her område. I samme omgang ser vi heller ikke noget grundlag for at lempe reglerne for de udlændinge, der er kommet hertil for at arbejde på boreplatforme. For de grupper vil muligheden for at tage arbejde hos en anden arbejdsgiver og muligheden for selv at stifte virksomhed ved siden af derfor ikke være omfattet af regeringens forslag til lempelser, hvis altså vores ændringsforslag kommer igennem. Vi har dermed lyttet til de bekymringer, der er blevet givet udtryk for, bl.a. i høringsrunden fra fagbevægelsen, som frygter et pres på danske lønmodtageres løn- og arbejdsforhold.

For det andet ønsker vi, at det efter et par år bliver evalueret, hvordan de nye regler har påvirket arbejdsmarkedet – sådan en bestemmelse vil også fremgå af et ændringsforslag.

Endelig, for det tredje, ser vi ikke nogen årsag til helt at fjerne muligheden for at udskyde udlændinges mulighed for at få permanent ophold. I førstegangstilfælde giver det god mening, at man skal slippe med en bøde, men hvis reglerne fortsat overtrædes, tror vi, det er fornuftigt, at det fortsat skal kunne få konsekvenser for den permanente opholdstilladelse. Vi foreslår dog, at muligheden bevares med en nedsat karenstid fra 15 til 7 år.

Til sidst vil jeg blot nævne, at så vidt jeg er orienteret, er en masse mennesker kommet i klemme, fordi myndighederne er blevet bedre til at sammenkøre nogle registre. Det gælder f.eks. de forskere og musikere, der har optrådt i medierne. Det er jo hele årsagen til, at vi står her i dag. For Socialdemokratiet vil det være ønskeligt, hvis de her konkrete personer kan blive omfattet af de nye regler, sådan at de ikke skal vente 15 år på at få permanent ophold, men kan nøjes med at betale bøden. Jeg synes, det ville klæde os, hvis det rent juridisk kunne lade sig gøre, og det vil vi forsøge at få afklaret i udvalgsbehandlingen.

Med de ændringsforslag og kommentarer kan vi støtte lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth.

Tak. Jeg er jo overordnet glad for, at ordføreren støtter lovforslaget i det store og hele, men jeg forstår ikke den her aversion imod dansk landbrug. Hvorfor vil man gå ind og hive de danske landbrugshverv ud af det her rigtig, rigtig fine forslag? De folk, der arbejder i landbruget, er ofte højtspecialiserede eller har ofte mange års erfaring, som de måske godt kunne dele ved at have en bibeskæftigelse. Hvorfor ønsker man at straffe dansk landbrug i det her?

Ordføreren.

Da de her sager begyndte at komme i medierne, så vi jo bl.a. en forsker på skatteområdet og nogle musikere, og forskeren ville gerne ud og holde et foredrag et andet sted, bl.a. herinde i Folketinget, og musikerne ville gerne have mulighed for at spille tuba for et symfoniorkester et andet sted i landet. Det tror jeg de fleste af os godt kan se giver god mening. Men der er også omkring 2.000 østeuropæere, herunder rigtig mange ukrainere, på nogle af de her landbrugsordninger, og vi synes ikke, der er noget grundlag for at skulle åbne yderligere op for, at de skal kunne arbejde i dansk landbrug, når vi i forvejen ser, at der er problemer både med at få overenskomstdækket landbruget og at få sikret, at der er almindelige løn- og arbejdsforhold i landbruget. Derfor ser vi ikke nogen grund til at lave de lempelser her.

Hvis det er sådan, at der skulle være en, som er her som driftsleder eller fodermester, som har lyst til at arbejde på nabogården, kan de jo bare søge, ligesom de kan i dag, om tilladelse til at bijobbe på en anden gård. Men vi ser ikke noget grundlag for, når vi i forvejen har problemer med at håndhæve reglerne på området, at skulle åbne op for, at man skulle kunne bijobbe, uden at der skal være sådan en ansøgning.

Hr. Marcus Knuth.

Den argumentation har jeg svært ved at følge. Netop dansk landbrug er i høj, høj grad afhængig af udenlandsk arbejdskraft, der kommer og bidrager, så hvorfor – og jeg føler ikke rigtigt, at ordføreren kom med et egentlig svar – begrænse det? Hvorfor må f.eks. en udenlandsk fodermester ikke holde et foredrag om aftenen om, hvad det er, han arbejder med, og på den måde berige unge danskere, der måske ønsker at arbejde i landbruget, med erfaringerne? Hvorfor vil man begrænse lige præcis landbruget?

Ordføreren.

Vi synes ikke, at en ung fodermester skal rende rundt og holde foredrag. Så vidt jeg forstår regeringens lovforslag, handler det også om, at en ung fodermester skal kunne tage ind på nabogården og være fodermester og foretage den samme type arbejde, og det ser vi ikke noget behov for. Vi kan godt se et behov for, at en musiker kan gå rundt og spille tuba i et andet orkester, og at en forsker på Københavns Universitet kan tage ud og holde et foredrag for Folketingets Skatteudvalg f.eks., men vi kan ikke se noget grundlag eller behov for, at der, hvis man er her på en arbejdstilladelse til at arbejde på en bestemt landbrugsbedrift, så også skal være mulighed for at kunne bijobbe, uden at der skal ansøges om det, på et område, hvor der i forvejen er problemer med at håndhæve danske løn- og arbejdsvilkår.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre i rækken til hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg skal ikke lægge skjul på, at i Dansk Folkeparti synes vi, at store dele af lovforslaget, men også det forløb, der har været, har været meget besynderligt. Det er jo sådan her i Danmark og her i Folketinget, at hvis f.eks. en sød asiatisk kvinde bliver gift med hr. Jensen eller hr. Hansen, og hun så glemmer at gå op til en danskprøve eller gud forbyde det glemmer at indlevere nogle ting til tiden til myndighederne, så er der jo et bredt flertal her i Folketinget, der har den opfattelse, at så har det nogle klare konsekvenser. Sådan skal det også være, og den opfattelse har vi også i Dansk Folkeparti.

Nogle gange skal man måske rejse tilbage til sit hjemland og søge en gang til derfra, fordi man ikke har sørget for, at tingene er blevet bragt i orden. Der stiller vi altså klare krav i sådan et tilfælde. Det er jo ikke sådan, at vi går ind og siger, at hvis folk ikke kan finde ud af at overholde reglerne, så laver vi bare reglerne om. Det gør vi jo ikke; der står vi fast på, at vi har lavet nogle regler, vi står på mål for dem og forventer, at folk sætter sig ind i reglerne. Gør de ikke det, har det selvfølgelig nogle konsekvenser.

Men her taler vi om meget dygtige udlændinge, udenlandske forskere, mennesker, der er så dygtige, må man forstå, at vi slet ikke kan undvære dem, og at samfundet næsten ikke kan køre rundt, hvis ikke de kommer til Danmark. Altså mennesker, som er så kloge og har taget lange uddannelser og har alle mulige forudsætninger for at sætte sig ind i de regler og krav, vi stiller. Når de overtræder reglerne, så laver vi bare reglerne om. Det synes vi i Dansk Folkeparti er en anelse besynderligt.

For det burde jo om nogen være de her mennesker, som kan finde ud af sætte sig ind i reglerne med de lange uddannelser, de har. Så det er vores indgangsvinkel til det her. Plus at det er sådan, at mange af de ting, som har været fremme i medierne – hvor folk har fået bøder og på anden vis er blevet sanktioneret, fordi de har gjort forskellige ting som at holde foredrag forskellige steder – kan man jo gøre i dag. Man skal bare sørge for at spørge om lov, og så vidt jeg ved, er man blevet orienteret om reglerne, så man ved, at man skal spørge om lov og skal sørge for at rette henvendelse til de relevante myndigheder. Og sådan som jeg har forstået det, får man jo stort set altid lov til det. Så man har brugt rigtig lang tid på at løse et problem, som sådan set ikke rigtig er et problem.

Vi har også svært ved at forstå, at når der nu har været sager fremme i medierne om udenlandske forskere, hvorfor skal man så lige pludselig begynde at lempe reglerne for alle mulige andre personer, der arbejder på boreplatforme, personer, der arbejder i landbruget? Hvorfor er de lige pludselig kommet ind i det her lovforslag, når det, det hele tiden har handlet om, er udenlandske forskere?

Så jeg synes, at regeringen lige benytter lejligheden til at få noget af sin politik igennem i forhold til udenlandsk arbejdskraft, fordi der har været nogle situationer med nogle udenlandske forskere. Jeg medgiver, at når man kigger på den måde, medierne har fremstillet det på, så ser det ikke altid så hensigtsmæssigt ud, så der vil Dansk Folkeparti også komme med nogle ændringsforslag.

Vi synes heller ikke, at der bare lige sådan uden videre skal være mulighed for at starte en selvstændig virksomhed i Danmark. Hvis du er kommet hertil og har fået tilladelse til at arbejde for en bestemt virksomhed, mener vi, at så er det der, du arbejder, og hvis du så ved siden af det vil lave en selvstændig virksomhed i Danmark, synes vi, at hvis du har mulighed for det, så er det fair nok, at man søger om, hvorvidt det er i orden.

Så er det jo sådan i dag, at hvis man arbejder ulovligt Danmark, har det en konsekvens, og det har bl.a. den konsekvens, at så bliver det sværere for dig at få permanent opholdstilladelse. Der vil regeringen så gå ind og svække reglerne, så det ikke for de her mennesker bliver sværere at få permanent opholdstilladelse. Man vil fjerne den karensperiode, der er, og det synes vi er en dårlig idé Fra Dansk Folkepartis side.

Når folk arbejder ulovligt i Danmark, skal det have en konsekvens, og det skal også være sådan, at det bliver vanskeligere at få permanent opholdstilladelse i Danmark. I øvrigt er det jo sådan, at for udlændinge, der arbejder meget, er det allerede i dag faktisk lidt nemmere at få permanent opholdstilladelse, så der er ingen grund til også på det her område at komme dem i møde på det. Og der vil vi selvfølgelig også stille et ændringsforslag.

Hvis man så skal finde på noget positivt at sige, kan man jo sige, at det da lyder meget fornuftigt, at en udenlandsk forsker kan få lov til at være fodboldtræner i en fodboldklub uden at spørge om lov først. Det går nok. Men altså, det er nok også det eneste, som lige umiddelbart virkelig giver mening i det her forslag.

Så vi er ret skeptiske fra Dansk Folkepartis side, og vi må jo se, hvad der kommer ud af det i udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Marcus Knuth, Venstre.

Tak, formand. I Venstre mener vi, at udlændinge, der kommer til Danmark, skal bidrage til samfundet. Det er ganske enkelt et krav, og derfor må vi også stoppe op og sikre, at vi er rimelige, når vi stiller det krav, og ikke begrænser på urimelig vis. Således er det vigtigt, at vi med det her forslag tilretter reglerne for bibeskæftigelse og frivilligt arbejde, så de udlændinge, der måtte have intentioner om det, har nemmere ved at bidrage til det danske samfund. Altså uden at vi ser de her ærgerlige sager, hvor f.eks. forskere rent faktisk bliver straffet for at have et relevant bijob.

Lovforslaget her har nemlig baggrund i en række konkrete sager, hvor reglerne for at opnå arbejdstilladelse til bibeskæftigelse har været ufleksible. Vi skal altid kigge på, om vores lovgivning fungerer ude i den virkelige verden.

Udlændinge med opholds- og arbejdstilladelse som forskere får således nu lov til at tage bibeskæftigelse uden først at indsende en ansøgning. De nye regler om, at man ikke længere behøver at indsende en særskilt ansøgning for at opnå en arbejdstilladelse, gælder også for øvrige udlændinge, der har opholdstilladelse med udgangspunkt i bibeskæftigelse. De udlændinge, der måtte ønske at bidrage ved at udføre ulønnet frivilligt arbejde som f.eks. fodboldtræner – det, som hr. Martin Henriksen var så glad for – er således også omfattet af ansøgningsfritagelsen. Og det er en rigtig god idé, for så kan udlændinge bidrage mest muligt, mens de er her.

Når det er sagt, er det vigtigt for mig at understrege, at vi fortsat skal have kontrol med, hvilke udlændinge der får arbejdstilladelse og føre kontrol med arbejdstilladelsernes indhold. Derfor noterer jeg mig med tilfredshed, at der af lovforslaget også fremgår en begrænsning i bibeskæftigelsens omfang. Når fokusset er på bibeskæftigelse, skal der også være en sammenhæng mellem hoved- og bibeskæftigelse.

På den måde kan vi sikre os, at de mere fleksible regler medfører reelle tilladelser til bibeskæftigelse og ikke misbruges. Derudover påpeger lovforslagets indhold også, at karensperioden på 15 år stadig væk opretholdes for de udlændinge uden opholdstilladelse, der har udført ulovligt arbejde.

Jeg er overbevist om, at lovforslaget vil få succes med mere fleksible regler for udlændinge til at udføre bibeskæftigelse og frivilligt arbejde. Derfor støtter Venstre lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Hvorfor afskaffe karensperioden? Det er bare, fordi der er tale om udenlandsk arbejdskraft. Så hvis man er kommet her for at arbejde som udlænding, kan man tillade sig lidt mere end alle andre. Er det sådan set bare det, der er tankegangen bag, at man afskaffer karensperioden for de personer, som vi taler om her? Altså, hvorfor det? For hvis Venstre normalt har det synspunkt – og det synes jeg ligesom at jeg har opfanget normalt er Venstres synspunkt – at hvis man overtræder reglerne, har det en konsekvens, og hvis man så i øvrigt vil være her permanent på et eller andet tidspunkt, bliver det vanskeligere at få en permanent opholdstilladelse, jo flere gange man har overtrådt reglerne, hvorfor skal det så ikke gælde for folk, som ulovligt tager arbejde i Danmark?

Ordføreren.

Jamen karensperioden fortsætter jo, som jeg sagde, for folk, der er her ulovligt. Men hvad angår folk, der er her lovligt, har vi jo altså haft nogle tilfælde, hvor folk er blevet straffet helt urimelig hårdt, på trods af at de rent faktisk havde lovligt ophold i Danmark. Og derfor mener vi, at hvis man allerede er her og er her på lovligt ophold og har en beskæftigelse, som man har tilladelse til, så ønsker vi at lempe reglerne på det område.

Hr. Martin Henriksen.

Jamen jeg synes bare ikke, at det er et svar på spørgsmålet. I øvrigt kan man jo ikke få permanent opholdstilladelse, hvis man opholder sig ulovligt i Danmark. Men jeg synes ikke, at det er et svar på spørgsmålet. Altså, hvorfor skal der ikke være en konsekvens for dem i forhold til mulighederne for at få permanent opholdstilladelse? De har overtrådt reglerne. Hvorfor skal man fritage folk, som er rigtig kloge og rigtig dygtige? Det får vi jo altid at vide; de her mennesker kan en masse ting. De har da alle mulige forudsætninger for at sætte sig ind i reglerne. Hvorfor skal der så ikke være en konsekvens for dem, når de overtræder reglerne? Selvfølgelig skal der da være det. Jeg forstår simpelt hen ikke Venstres holdning i forhold til det her synspunkt.

I forhold til det med, at man vil inddrage andre grupper af udlændinge på arbejdsmarkedet, som slet ikke har noget at gøre med det, der har været fremme i medierne, og som regeringen har problematiseret, nemlig inden for landbruget og på boreplatforme, ville det så ikke være bedre, hvis vi f.eks. fik nogle danskere flyttet fra kontanthjælp og ud at arbejde i landbruget, i stedet for at vi siger, at nogle af dem, der er i landbruget, fra Ukraine arbejder lidt længere.

Værsgo.

Tak. Jamen i forhold til at få danskere ud på arbejdsmarkedet har vi jo ydet en enorm indsats, og jeg vil mene, at vores beskæftigelsesminister har haft rigtig, rigtig stor succes med at få folk fra passiv forsørgelse over i aktiv selvforsørgelse. Vi er ikke i mål, men vi er altså kommet rigtig, rigtig langt.

I forhold til landbruget mener jeg, som jeg sagde til hr. Mattias Tesfaye, at de er en så vigtig del af vores økonomi; vi er så afhængige af udlændinge, når det kommer til landbrugsområdet. Så det synes jeg kun giver god mening.

I forhold til selve spørgsmålet om karensperioden vil jeg sige, at vi som sagt har haft nogle meget, meget uheldige sager, hvor vi har følt, at folk er blevet straffet urimelig hårdt, på trods af at de er her lovligt som f.eks. forskere. Og det ønsker vi ikke at gøre igen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Der er to hensyn, vi skal tage, når vi skal forholde os til det her lovforslag. Det ene er, at det ikke skal være for bøvlet at udnytte den mulighed for bibeskæftigelse i relation til hovedbeskæftigelsen, som jo allerede er i loven i dag, og som udlændingen har fået arbejdstilladelse til – altså hovedbeskæftigelsen. Det andet er, at vi som hidtil skal gøre, hvad vi kan, for at sikre, at udlændinge her i landet arbejder på lige vilkår, dvs. på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, hvilket jo også er en betingelse for at få arbejdstilladelsen til hovedbeskæftigelsen og i dag også til bibeskæftigelsen. Det er jo et helt grundlæggende princip i den danske udlændingepolitik, og det er i hvert fald også Enhedslistens grundholdning, at udlændinge er velkomne her i landet og også er velkomne til at arbejde her i landet, men det skal ske på lige vilkår med herboende, altså på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Som lovforslaget ligger nu, mener vi ikke, at der er den fornødne balance imellem de to hensyn. Det skyldes jo primært, at der ikke længere skal stilles krav om arbejdstilladelse til bibeskæftigelsen og dermed jo heller ikke krav om, at den foregår på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Det sker vel at mærke, samtidig med at man foreslår en ret høj ramme på 12 timer i gennemsnit pr. uge inden for et kvartal for bibeskæftigelse inden for alle de ordninger, som kan give arbejdstilladelse for tredjelandes borgere.

Herudover er der nogle uklarheder i forslaget. Bibeskæftigelsen skal have sammenhæng med hovedbeskæftigelsen, står der. Det er så belyst med nogle eksempler, men det er jo ikke i sig selv en klar definition, og det mener vi kan give nogle problemer for de udlændinge, der benytter sig af muligheden. Hvornår er de på den rigtige side af stregen? Formålet med det her skulle være at undgå sådan nogle ret fjollede sager som dem, der har været omtalt i medierne, men spørgsmålet er jo, om man undgår det med den definition, der lægges op til her.

En anden ret stor uklarhed er hele spørgsmålet om definitionen af frivillighed. Selvfølgelig skal udlændinge med ophold her i landet have mulighed for at deltage i frivillige aktiviteter på lige fod med herboende, gerne for Enhedslistens vedkommende. Men lovforslaget opererer åbenbart ikke med de samme definitioner af frivillig forening, frivillig aktivitet og frivilligt ulønnet arbejde, som anvendes i den lovgivning på beskæftigelsesområdet, som trådte i kraft den 1. januar i år. Det synes jeg er ret uheldigt. Det er temmelig uklart. Det har jeg også stillet nogle spørgsmål om og ser da frem til at få et svar på, hvad det kan give af problemer. Det er ikke, fordi jeg synes, at den nye lovgivning, vi har fået på det område, er særlig god, men der ligger da et grundigt forarbejde, som vil kunne bruges til fortolkninger af tvivlstilfælde. Det kan man ikke sige gør sig gældende for de definitioner, der ridses op i det her lovforslag. Så der er også noget at rette op på der.

Vi er positive over for at lempe karantænen for ulovligt arbejde for udlændinge med opholdstilladelse. Vi synes ikke, det er rimeligt at få en karantæne på 15 år, før man må søge om tidsubegrænset opholdstilladelse, fordi man har fået en bøde for at arbejde i strid med reglerne. Det synes vi er ude af proportioner.

Vi har jo bemærket os, at Socialdemokratiet vil stille nogle ændringsforslag, og vi er jo med på to af dem. Om det så er tilstrækkeligt til, at man kan sige, at vi har fået genoprettet balancen mellem de to hensyn, jeg mener vi skal tage her, er for tidligt at sige for Enhedslistens vedkommende. Så indtil videre er konklusionen, at vi ikke kan stemme for lovforslaget, som det ligger her. Der er en række spørgsmål, vi skal have svar på, og en række problemer, vi skal have styr på, før vi kan tage endelig stilling, og det ser vi da også frem til at vi får under udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi går videre til den næste ordfører, som er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for det formand. Jeg skal beklage, at vi lod os gribe af munterhed lige før, det skal ikke gentage sig.

En professor ved noget om skattely, kommer og deler sin viden med Folketingets Skatteudvalg, og konsekvensen bliver en bøde til professoren og en bøde til Folketinget. Det kan de fleste godt se er en helt absurd retstilstand. Og det er jo ikke det eneste tilfælde, vi kender til. En oboist i det sønderjyske kom til at spille på sin obo i selskab med de forkerte mennesker og blev på samme måde truet med bål og brand.

Det er jo rimeligt nok, at man som udgangspunkt skal holde sig til det job, som ens opholdstilladelse er betinget af, men når man ikke kan lave selv meget små og yderst relevante sideaktiviteter som at gøre Folketinget klogere uden at skulle søge om særlige tilladelser, så er systemet blevet for firkantet. Vi skal selvfølgelig have en stram udlændingepolitik, som sikrer, at dem, der ikke bidrager, ikke er her, men at man på den her måde begynder at straffe folk for at gøre noget, som vi gerne vil have dem til, og at de så gør mere af det, vi gerne vil have dem til, end de egentlig er hyret til, er altså udtryk for noget regelrytteri, der er kommet for vidt.

Nu får vi rettet op på tingene. Man kan have en bibeskæftigelse op til 10 timer om ugen inden for sit felt, man kan udføre frivilligt arbejde, og karensperioden i forhold til permanent ophold bliver fjernet, hvis man har arbejdet ulovligt med en gyldig opholdstilladelse.

Selvfølgelig skal det have en eller anden form for konsekvens ikke at overholde reglerne, men mange af de her sager, specielt dem, der har været fremme i pressen, har jo været nogle sager, hvor det var helt klart, at folk på grund af et meget uigennemskueligt system var kommet til at handle uforvarende, og der får vi altså genoprettet proportionaliteten nu.

Det er alt sammen meget, meget positivt, og derfor kan Liberal Alliance støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører, jeg ser, er fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Tak for det. Det er jo faktisk en rigtig god dag i dag, for endelig får vi ændret nogle ikke bare, som tidligere ordførere også har været inde på, ret meningsløse, men også helt uigennemskuelige regler om bibeskæftigelse og frivilligt arbejde for udlændinge, der er kommet til Danmark for at arbejde – inviteret hertil for at arbejde.

Jeg kommer selv aldrig til at glemme Jimmy Martinez-Correa, som fældede en tåre foran flere hundrede mennesker, da jeg mødte ham i januar. Han er forsker på CBS, kommer fra Colombia og blev kaldt kriminel her i Danmark, fordi han på sin arbejdsgiver, CBS' opfordring havde undervist i økonomi ved siden af på DIIS, instituttet for amerikanske studerende i Danmark på udveksling. Og han var meget berørt, fordi det at blive kaldt kriminelt for at stille sin arbejdskraft til rådighed på sin danske arbejdsgivers opfordring var det værste, han nogen sinde havde prøvet med den baggrund, han havde.

Jeg tror også, at vi alle sammen nok sent kommer til at glemme Brooke Harrington, der har fået en bøde og er blevet frataget retten til at søge opholdstilladelse i Danmark, fordi hun hjalp – af alle – Folketingets Skatteudvalg med at forstå internationale regler om skattely og bekæmpelse af skattely. Det har været så absurd, at man ikke bare har følt trang til at tage sig til hovedet, men på samme måde som Jimmy Martinez-Correa bryde sammen i gråd. Det får nu en ende, og det kan vi i Radikale Venstre næsten ikke få armene ned over. Lad det være starten på afskaffelse af flere meningsløse lovmæssigheder.

Nu kan udenlandske forskere og gæsteforskere frit tage bijob uden timebegrænsning og uden at indgive en særskilt ansøgning, så længe bijobbet har sammenhæng med hovedjobbet. Det er rigtig godt. Men vi synes, det er ærgerligt, at det er begrænset alene til forskere. Det forstår vi i Radikale Venstre faktisk ikke helt. Hvorfor kan det ikke også gælde for andre, der er kommet hertil i gode job? Hvorfor skal de ikke kunne hjælpe til i bijob, ligesom alle andre kan, uden at skulle søge om det? Det virker fortsat unødig bureaukratisk. Hvorfor er det i det mindste ikke alle specialister? Jeg er med på, og det er rigtig godt, at andre får ret til 12 timers bijob om ugen i gennemsnit uden at skulle ansøge. Det er godt, men det er jo altså stadig bureaukrati, og det vil vi sådan set bare gerne være fri for.

Så bliver det, som andre har været inde på, muligt at være fodboldtræner og udføre andet frivilligt arbejde uden at skulle søge om det. Det er rigtig godt, tak for det. Og udenlandske arbejdstagere bliver ikke længere omfattet af en karensperiode på 15 år i forbindelse med muligheden for at opnå permanent ophold – også rigtig mange tak for det, det er rigtig godt.

Så det er en god dag, og jeg skulle hilse fra Alternativets ordfører, som er enig i de punkter, jeg har opridset her.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i rækken til hr. Karsten Hønge, SF.

Loven skal beskytte vores arbejdsmarked, beskytte det ved både at skabe plads til de mennesker, der er brug for og som har særlige kompetencer, og gennem at beskytte vores arbejdsmarked mod social dumping. Alle mulige sådan lidt for kreative arbejdsgivere leder konstant efter huller, efter kattelemme, så de kan spare på lønudgifterne, sådan at de samtidig til gengæld kan spare op i banken. De går efter devisen »grib telefonen, ring til et vikarbureau«, og få dage efter stiller der underkuede, disciplinerede, underbetalte arbejdere fra øst, eller ved at oprette skuffeselskaber i et østland, der trækker underbetalte lønarbejdere ind fra f.eks. Uzbekistan, Kasakhstan, Ukraine eller Filippinerne.

Men der skal samtidig være snusfornuft i systemet. Derfor er der god fornuft i, at udenlandske forskere får mulighed for bibeskæftigelse, ligesom der selvfølgelig skal være mulighed for at kunne udføre frivilligt arbejde. Men det er at lege med ilden, hvis fritagelse for arbejdstilladelse udvides ud over meget snævre rammer. Til gengæld synes vi jo også sådan rent snusfornuftigt, at en karantæne på 15 år efter en relativt lille bøde virker noget ude af proportioner. Hovedpointen må være i forhold til vores arbejdsmarked, at både udenlandske firmaer, udenlandske lønarbejdere, udenlandske forskere, ja, alle mulige andre da er velkomne i Danmark, men de er kun velkomne her, hvis de vil overholde danske overenskomster, respektere danske fagforeninger, dansk arbejdsmiljølovgivning og i øvrigt betale moms og skat. Danskerne skal ikke se sig selv konkurreret ud af deres egne jobs.

SF vil sammen med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti stille nogle ændringsforslag. De er allerede annonceret af hr. Mattias Tesfaye, og når de, som jeg forventer, bliver vedtaget, kan vi støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Der er ikke flere ordførere, der har bedt om ordet. Så er det udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det. Tak for en god debat om det her lovforslag. En udlænding skal normalt have en arbejdstilladelse for at arbejde her i Danmark, og sådan skal det selvfølgelig også være. Men reglerne skal også have den fornødne fleksibilitet. Her virker det gældende krav om særskilte ansøgninger, hvis man f.eks. arbejder få timer ved siden af sin forskning, alt for usmidig. Reglerne har været, som de er, i årtier, men de er ikke fulgt med tiden, og det ønsker regeringen nu at ændre på.

Regeringen foreslår med lovforslaget, at forskere får ret til bibeskæftigelse uden at søge arbejdstilladelse, hvis der er en sammenhæng med hovedbeskæftigelsen. Det vil give forskere mulighed for i videst muligt omfang at udnytte deres viden og kunnen, og det er til gavn for Danmark. Vi foreslår også, at de øvrige udenlandske arbejdstagere får ret til bibeskæftigelse i 12 timer om ugen, opgjort som et gennemsnit over 1 kvartal, uden at søge arbejdstilladelse. Også her er det selvfølgelig på betingelse af, at man arbejder med det, man har fået opholdstilladelse til. Det betyder, at f.eks. orkestermusikeren vil kunne spille i et andet orkester eller undervise på musikskolen, men ikke må tage bibeskæftigelse som kok.

Regeringen vil også med lovforslaget give udenlandske arbejdstagere lov til at udføre ulønnet frivilligt arbejde uden at skulle indgive en ansøgning om arbejdstilladelse. Vi har ingen interesse i, at statslige styrelser skal ind over, om en udenlandsk forsker træner sin søn i fodbold i sin fritid. Endelig foreslår regeringen også at ændre reglerne om karensperioden på 15 år i forbindelse med opnåelse af ubegrænset opholdstilladelse. I dag er udlændinge, der er straffet for at have arbejdet ulovligt, afskåret fra at få ubetinget opholdstilladelse i 15 år. Det gælder, selv om udlændingen kun har fået en bøde, og uanset om udlændingen har haft opholdstilladelse eller ej. Regeringen finder simpelt hen, at der bør være en bedre balance i reglerne.

Alle udlændinge skal kunne straffes, hvis de arbejder ulovligt, men i forhold til spørgsmålet om karensperioden er der efter regeringens opfattelse en grund til at skelne imellem udlændinge, der arbejder ulovligt, men dog har opholdstilladelse her i landet, og udlændinge, der ikke har en opholdstilladelse. Regeringen foreslår derfor, at udlændinge, der har opholdstilladelse, ikke længere omfattes af reglen om karensperioden i 15 år som følge af ulovligt arbejde. De vil hermed være omfattet af de almindelige karensregler, som gælder ved siden af, og som gælder i tilfælde, hvor der idømmes frihedsstraf. Regeringens synspunkt er, at udlændinge, der har opholdstilladelse, ikke skal mødes med en karenstid, fordi de har fået en bøde på grund af ulovligt arbejde.

Der vil ofte være tale om, at det skyldes en misforståelse af reglerne, og det synes jeg rent faktisk også de sager, vi har set, vidner om. Udlændinge, der ikke har opholdstilladelse og arbejder ulovligt, vil som hidtil være omfattet af karensperioden på 15 år, og det gælder også, når straffen er en bøde. Det vil dermed sige, at det f.eks. gælder asylansøgere uden tilladelse.

Så har Socialdemokratiet sagt, at de ønsker at undtage visse udenlandske arbejdstagere fra de nye regler. Det var hr. Marcus Knuth også inde på. Jeg vil sige, at jeg er fuldstændig enig med hr. Marcus Knuth i synspunktet om, at det ærlig talt er en skam og også en lidt underlig tilgang til en branche, nemlig landbruget. Formålet med lovforslaget er at begrænse behovet for at søge arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, så vi undgår de her dumme sager, som vi har set alt for mange af. Men hvorfor skal den fleksibilitet så kun gælde for visse grupper? Regeringen ser ganske enkelt ingen grund til at plukke i arbejdstagerne, så nogle grupper af arbejdstagere stadig skal rammes af de ufleksible og nu gamle regler, som Socialdemokratiet her har givet udtryk for. Det synes vi er forkert, og det vil ramme dansk landbrug unødig hårdt. Jeg kan sige, at det er vi lodret imod.

Så med disse ord vil jeg takke for en ellers god debat, og så vil jeg se frem til den videre udvalgsbehandling.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.