Skatteudvalget 2017-18
L 14 Bilag 2
Offentligt
1799404_0001.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK-1402 København K
til
[email protected]
J. nr. 2017-385
Finans Danmarks bemærkninger til udkast til revideret forslag
til ny skattekontrollov, skatteindberetningslov
og konsekvensændringsforslag
Finans Danmark takker for muligheden for at kommentere på udkast til revideret
forslag til ny skattekontrollov, skatteindberetningslov og konsekvensændringsfor-
slag.
Høringssvar
31. august 2017
Dok. nr. 573049-v1
Indledningsvis bemærkes, at det ikke er hensigtsmæssigt, at Skatteministeriet sen-
der et omfattende lovforslag, som potentielt indebærer væsentlige ændringer i
bankernes indberetningssystemer, i høring hen over sommerferien. Skatteministe-
riet må således forvente, at der kommer yderligere bemærkninger til det frem-
sendte. Nedenstående bemærkninger vedrører alene skattekontrolloven.
Tekniske bemærkninger
§§ 12, 14 og 18
”Rentenydere”
Det bemærkes, at en rentenydelseskapital kan have såvel flere kapitalejere som
flere rentenydere. Formuleringen af skattekontrollovens §§ 12, 14 og 18 bør derfor
tilpasses dette.
Derudover anser vi det for hensigtsmæssigt, hvis der i forbindelse med indberet-
ning skal angives en procentuel ejerandel (for kapitalejerne) samt angives, hvor
stor en procentuel andel af renter/udbytter, som hver rentenyder modtager.
Endelig bør der kunne ændres ejer- og rentenyderandele, hvis der sker ændrin-
ger heraf i løbet af et indkomstår.
§ 59
Der mangler en præcisering af, at anmodning skal sendes til bestyrelsen/direktio-
nen, som det i dag fremgår af § 8D. Såfremt dette undlades, risikeres det, at filia-
lerne i endnu højere grad end i dag vil blive afkrævet oplysninger. Det opleves
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdan-
mark.dk
L 14 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1799404_0002.png
ofte, at når SKAT afkræver oplysninger direkte fra filialer, er formalia/lovhjemmel
ikke er i orden.
§ 59, stk. 1, nr. 4
Er ikke ændret i forhold til tidligere (§ 61, stk. 1, nr. 4).
Finans Danmarks bemærkninger fra høringssvar af 4. januar 2017 skal genfremfø-
res, men med ændret lovhenvisning:
”Registrering af ind og udbetalinger”
I henhold til den foreslåede bestemmelse i § 61, stk. 1, nr. 4, kan SKAT kræve nær-
mere oplysninger om, på hvis vegne ind- og udbetalinger har fundet sted. Det
ville i denne forbindelse være hensigtsmæssigt, hvis dette krav blev afstemt med
kravene i hvidvasklovgivningen, således at pengeinstitutterne ikke skal operere
med to forskellige krav. Denne registrering bør derfor følge registreringen i Hvid-
vasklovens § 10 (1.000 Euro kravet).
31. august 2017
Dok. nr. 573049-v1
Høringssvar
§ 59, stk. 1, nr. 6
Er ikke ændret i forhold til tidligere, bortset fra at ”Årsag” er ændret til ”Begrun-
delse”.
Finans Danmarks bemærkninger fra høringssvar af 4. januar 2017 skal genfremfø-
res, men med ændret ordvalg:
”Årsag til oprettelse af en konto”
Pengeinstitutter registrerer ikke særskilt, hvorfor en kunde ønsker at oprette en
konto, men det kan naturligvis fremgå af omstændighederne. Denne registrering
bør ligeledes afstemmes med hvidvasklovgivningen, således at der ikke opereres
med to forskellige standarder. Den bør derfor følge kravet i Hvidvasklovens § 11,
stk. 1, nr. 4.
§ 59, stk. 1, nr. 7
Det bemærkes (s. 279 nederst),
”…
SKAT skal gives lovhjemmel til at indhente op-
lysninger hos bankerne uden forudgående tilladelse fra Skatterådet.”
Det må sik-
res, at dette ikke bliver en åbning for yderligere beføjelser til SKAT, hvor Skatterå-
det i dag har været en garant for retssikkerheden, når der har været afkrævet
oplysninger vedrørende unavngivne personer.
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdan-
mark.dk
2
L 14 - 2017-18 - Bilag 2: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1799404_0003.png
§ 59, stk. 4
Det bør fremgå af loven, at SKAT skal begrunde en anmodning om udlevering af
oplysninger, i stedet for kun af bemærkninger til loven.
Der mangler stadig at blive præciseret, hvad en begrundelse skal indeholde.
Høringssvar fra Finans Danmark på udkastet skal genfremføres, med tilføjelse af,
at der fremgå af loven, at anmodningen skal begrundes:
”Oplysningerne er nødvendige for skattekontrollen”
I de generelle bemærkninger til udkast til Skattekontrolloven fremgår, at SKAT i
forbindelse med en konkret henvendelse skal angive en begrundelse for, at op-
lysningerne er nødvendige for skattekontrollen. Det fremgår her, at nødvendig-
hedskravet indeholder et krav om proportionalitet og væsentlighed.
31. august 2017
Dok. nr. 573049-v1
Høringssvar
Idet forarbejderne til Skattekontrollovens § 8 D i dag er tavse herom, forstår vi
dette som en præcisering af, hvad en begrundelse skal indeholde, således at en
summarisk henvisning til, at oplysningerne ”skønnes af væsentlig betydning for
skattekontrollen”, ikke længere er nok. Finans
Danmark er af den opfattelse, at
dette også stemmer overens med forvaltningsretlige grundprincipper, der tilsiger,
at forvaltningen skal angive hovedhensynene for det skøn, der udøves.
Med venlig hilsen
Kasper Svendsen
Direkte: +45 3370 1007
Mail: [email protected]
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdan-
mark.dk
3